Sønder Vinge sogn

(Langå-Torup-Sdr. V. kom.) omgives af Houlbjerg hrd. (Vellev og Hvorslev so.) samt Hjorthede, en enklave af Skjern, V. Velling og Torup so. Grænsen til Houlbjerg hrd. dannes af Gudenåen, hvis jævnt skrånende flodterrasse er skilt fra det roligt bakkede moræneplateau (højeste punkt 77 m) ved stedvis mere end 40 m høje, skovklædte stejlskrænter (Ulstrup skov). Mens det lave land omkr. åen er af sandet beskaffenhed, har morænelandet gode, lermuldede jorder. Gennem so. (på Gudenåterrassen) går banen Langå-Struer (Ulstrup stat.), og landevejen Randers-Silkeborg over Ans krydser Gudenåen ved Ulstrup bro.

Areal i alt 1960: 1224 ha. Befolkning 26/9 1960: 524 indb. fordelt på 164 husstande (1801: 153, 1850: 300, 1901: 367, 1930: 580, 1955: 543).

I so. byerne: Vinge (1349 Wingy, *1491 Synder Winge; u. 1781–82) m. kirke, skole, afdelingsbibl., forsamlingshus og andelsmejeri (opret. 1888); Rønge (1524 Røngij; u. 1794 og 1802) m. skole og en mindre del af Ulstrup stationsby (se Hvorslev so., Houlbjerg hrd.). – Gårde: hovedgd. Ulstrup (*1401 Vlstrup, 1404 Wlstrop (12,3 tdr. hartk., 96 ha, hvoraf 15 skov; ejdv. 408, grv. 156)); Røngegd.

Sdr. V. so., der sa. m. Langå og Torup so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Middelsom og Sønderlyng hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vester Velling so. So. udgør 4. udskrivningskr., 524. lægd og har sessionssted i Bjerringbro.

Den højtliggende, blytækkede kirke består af kor og skib af granitkvadre på skråkantsokkel fra romansk tid samt stor tilbygn. mod n. og våbenhus ved v.gavlen. I n.muren sidder tæt ved v.hjørnet over soklen et romansk relief, to løver og et kors (Mackeprang. JG. 203). Et romansk vindue er bev. i korets ø.mur. Den ndr. tilbygn. m. valmtag er ligesom våbenhuset opf. i slutn. s. 403 af 1700t., af granitkvadre, efter sigende fra den 1777 nedbrudte Torup kirke; i våbenhusets s.mur er således indsat to romanske vinduesoverliggere. På skibets v.gavl sidder et rytterspir, fornyet 1880. Kirkens mure er rest. og delvis omsat 1872. I det indre, der dækkes af bjælkelofter, er korbuen bev. m. svære, romanske kragsten. Altertavlen, et indskriftfelt i barok ramme m. dobbelte kompositsøjler, flankeret af Troens og Håbets genius, er ligesom prædikestolen fra midten af 1700t. På det nyere orgelpulpitur (nyt orgel 1920) i skibets v.ende er anbragt et stort våbenskjold for slægten Scheel. Stor romansk granitfont m. glat kumme. I skibets s.væg er indmuret en stor mindesten over kammertjener Adam Würgler, † 1791, rejst af grevinde Eleonora Scheel til Ulstrup. I våbenhusets n.væg er indmuret en sten over forpagter på Ulstrup Niels Jensøn Randrup, † 1768.

Om Sønder Vinge-stenen se ndf.

Litt.: AarbViborg. 1942. 66f. Kirke og Sogn, Viborg Stift. II. 775 ff.

Ulstrup tilhørte i slutn. af 1300t. Jens Brandsen, derpå hans børn Mette og Jens Brandsen, som pantsatte og 1404 solgte den til hr. Niels Jensen (Løvenbalk) til Aunsbjerg, der 1406 solgte den til dronning Margrete. 1579 mageskiftede kronen U., der da var en by med 3 gde, til rigsråd Christen Skeel til Hegnet; han oprettede hovedgden U., som ved hans død 1595 sammen med Hegnet kom til den yngste søn rigsmarsk hr. Jørgen Skeel († 1631), derpå (36 tdr. hartk.) til dennes enke Jytte Brok († 1640), sønnen stiftsbefalingsmand i Viborg, gehejmeråd Christen Skeel († 1688), dennes søn kammerjunker Jørgen Skeel († 1695), hans enke Benedicte Margrethe v. Brockdorff († 1739), hendes søn oberst, kmh. Christen Skeel († 1731), hans enko s. 404 Augusta v. Winterfeldt († 1740) og deres søn overstaldmester, gehejmeråd grev Jørgen Scheel († 1786). Han skødede 1767 U. (54, 23 og 463 tdr. hartk.) som mødrene arv til sønnen grev Christen Scheel, gesandt i Rusland, († 1771); derpå tilhørte den enken Caroline Eleonora Agnes, f. Raben († 1808), der 1794 oprettede U. (54, 29 og 465 tdr. hartk.) til et stamhus, men 1798 begærede erektionen ophævet. Hendes søn grev Jørgen Scheel pantsatte 1809 U. til bankier Gambrecht Moses i Hamburg for 160.000 rdl. d.c.; beløbet transporteredes til den franske statsminister Fauvelet de Bourienne, der ved auktion 1818 købte U. for 170.000 rbdl. sølv (skøde 1822), men 1827 måtte afstå ejendommen til Den kgl. Kasse, som 1835 solgte gd. og gods for 118.200 rbdl. sølv til overretsprokurator Philip Julius Knudsen († 1850). Denne overdrog skødet til hofbager Piper, som atter overdrog det til kammerråd Peter Gottlieb Koch († 1853), der anlagde brænderier og teglværker, plantede meget og afhændede bøndergodset for 2–300 rdl. pr. td. hartk.; han solgte U. 1850 for 150.000 rdl. til cand. jur. F. Mourier-Petersen (sen. til Rugd.), der 1854 solgte den for 240.000 rdl. til lensgreve Frederik Marcus Knuth til Knuthenborg. Efter hans død 1856 solgtes den 1857 for 222.000 rdl. og udredelsen af nogle legater til grev Jørgen Scheel til GI. Estrup, som atter 1868 afhændede den for 235.000 rdl. til kmh., hofjægermester grev Sigismund Ludvig Ahlefeldt-Laurvigen, som 1917 afhændede den til William Hansen, der 1918 solgte den til kammerjunker Oluf Bech († 1920), hvis dødsbo 1921 solgte den til J. Laursen til Ormstrup og rentier S. Chr. Hansen, der udstykkede det meste af jorden til 32 statshusmandsbrug. 1928 solgtes avlsgden og en del af hovedbygningen til N. Kjellerup; 1933 købtes landbruget af forpagter J. Bech; 1934 købtes haven og en del af hovedbygningen af dir. Chr. Toft, Randers, som 1939 også købte hovedparcellen af avlsgården og resten af hovedbygningen. U. ejes nu af arvingerne efter enkefru B. Toft († 1961). – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Ejler Haugsted i DSlHerreg. IV. 1945. 146–54. DLandbr. VI. 564–66. JySaml. 4. Rk. VI. 34, 124 m.fl. Sigurd Kristensen. Domestiquer og Betienter paa et stort Gods, AarbViborg. 1939. 5–98. Sa. Hovedbygningen paa Herregaarden Ulstrup istandsættes, smst. 1956. 88–118.

Hovedbygningen (fredet i klasse A) ligger på et indgravet, rummeligt voldsted ved kanten af bakkedraget mod Gudenå-dalen med endnu vandfyldt grav mod v. Bygningens ældste parti er den ét stokv. høje n.fløj af munkesten i krydsskifte, opf. o. 1590 af Christen Skeel med rundbuet portgennemkørsel og fladrundbuede vinduer. V.enden er noget bredere end det øvrige. På n.siden jerninitialer CS MB IS (Christen Skeel, Margrete Brahe, Jørgen Skeel). Straks efter Jørgen Skeels overtagelse af gden indledte han 1615 et storstilet byggeforetagende, der gik ud på at opføre et moderne »chasteau« i fire fløje – en lav portfløj mod ø. og tre høje fløje til de andre verdenshjørner, altså en plan som Frederiksborgs. Kun portfløjen, s.fløjen og det østligste af n.fløjen kom til udførelse, og borggården er lukket med en lav mur mod v. S.fløjen fuldførtes 1617 som en lang, tung længe i to stokv. med et 1765–67 nedrevet trappetårn midt for gårdsiden og ottekantet hjørnetårn mod sydøst. Af den opr. indretning er kun kælderen med korridor og store gavlrum bev. Nogenlunde samtidigt opførtes portfløjen mod ø., en lavere bygn. i ét stokv., på hvis midte der er anbragt et firkantet porttårn med kuppelspir. Omkr. porten er der på ø.siden en pragtportal af sandsten, hvis fladrundbuede åbning flankeres af krigere, den ene i asiatisk, den anden i europæisk dragt (af stedlig tradition tolket som grev Gert og Niels Ebbesen). Portalen er nøje beslægtet med den ringere bevarede på Sostrup (Gjerrild so., Randers a.). Over porten en bygningsindskr. fra 1617 under Skeels våben. I forb. m. portfløjen påbegyndtes en n.fløj symmetrisk med s.fløjen, men kun dens vestligste ende med façaden mod ø. nåede til udførelse, ligeledes med ottekantet hjørnetårn, idet den gamle n.fløj, der sikkert skulle have været fjernet, er blevet stående. 1765–67 foretog Christen s. 406 Skeel en omfattende modernisering, især af s.fløjen, hvis trappetårn erstattedes af en indgangsportal med våben for Skeel og von Plessen og med et stort trappeanlæg inde i bygningen, hvor ruminddelingen helt ændredes. Den anselige ladegård ø.f. hovedbygn. er opf. 1668 og sen., fredlyst 1923 under Det særlige Bygningssyn og ved denne lejlighed istandsat, idet bl.a. stråtagene afløstes af tegltag. I parken mindeobelisk fra 1797 for Eleonora Grevinde Scheel, født Raben.

I so. lå rimeligvis en landsby Vingetorp (1449 Wingætorp). Desuden gdene Højlund (1532 Høffwelundh), Røngeholm (1664 Røngiholmb) el. Holmshus (1683 Holms Huus), og Vingegård (1594 Vingegaard).

Under Ulstrup lå en helligkilde (Schmidt. DH. 140).

Skove: Ulstrup skovdistrikt, 140 ha, hvoraf bøg 84, eg 4, andet løvtræ 7 og nåletræ 44 ha, opdeles i partierne Ulstrup Østerskov, Ulstrup Mellemskov og Ulstrup Vesterskov. Terrænet er kuperet, i Ulstrup Vesterskov stærkt kuperet. Jordbunden veksler fra lerede partier til grus og sand. Træernes vækst er gennemgående god, men bevoksningernes beskaffenhed er dog meget vekslende, idet der træffes såvel gode bøgebevoksninger, som lavkronede og dårligt formede. I so. findes endv. flere mindre skove, således Sindinggårds skov, 25 ha, hvoraf løvtræ 10 ha og nåletræ 15 ha.

Fredede oldtidsminder: 3 små høje i Ulstrup skov. – Sløjfet el. ødelagt: 6 høje. – En runesten (»Grøndalsstenen«, den tidligst omtalte runesten og hvortil der knytter sig sagn), der blev fundet på Ulstrup mark, står nu på en af plænerne s.f. hovedbygningen. Indskr. på denne ret store sten lyder: – – rejste – – efter sine »skippere« Thire og Thue. En anden runesten, der blev fundet som hjørnesten i kirken, står nu inde i våbenhuset; det er en stor sten, hvis indskr. lyder: – – rejste denne sten efter sine to brødre Urøke og Kade – – sårede og øvede sejd. En »ræte« den mand som øder dette minde (DRun. 117–21).

I Sønder Vinge so. fødtes 1871 landbrugspolitikeren Knud Bach.