Stenstrup sogn

(S. kom.) omgives af Lunde, Kirkeby og Ollerup so., Sallinge hrd. (Hundstrup og Krarup so.) samt Kværndrup so. I slutn. af istiden var største delen af so. dækket af den udstrakte Stenstrup issø, i hvis bund der afsattes tykke lag af smeltevandssand og især smeltevandsler, der udslæmmedes fra de omkr. søen liggende gletsjere og dødismasser. Det er disse lerlag, der danner basis for den herværende store teglindustri (V. Madsen. Om den glaciale, isdannede Sø ved S. 1903). I s. begrænses Stenstruplavningen af langstrakte, rækkevis ordnede bakkerygge, som ved Svinehaverne el. Svinemark når den anselige højde af 110 m (trig.stat.). Både herfra og fra andre punkter i Egebjerg bakker er der en storslået udsigt over Det sydfynske Øhav, s. 688 mens der fra Rødme bakker (93 m) og fra Væltenbjerg (82 m) er et tilsvarende glimrende overblik over Stenstruplavningen med de høje teglværksskorstene. Mod n. og v. begrænses lavningen af et småbakket lermuldet morænelandskab med talrige større og mindre moser (Gammellung, Dynden). Den markerede skrænt, der fra Hundtofte kan følges videre mod nv., repræsenterer mul. den højre side af en erosionsdal, hvorigennem den første aftapning af issøen fandt sted. Den endelige aftapning skete derimod gennem Hørup å til Hundstrup å. Skove findes ved Skjoldemose (Bårvekrog, Bommose Made, Mølleskov), ved Kroghenlund og ved Langeskov (Fuglehave). Gennem so. går jernbanen Odense-Svendborg (Stenstrup stat.) og landevejen Svendborg-Assens.

Areal i alt 1950: 2484 ha. Befolkning 7/11 1950: 1995 indb. fordelt på 608 husstande. (1801: 723, 1850: 1288, 1901: 1679, 1930: 1983). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 705 levede af landbrug m.v., 773 af håndværk og industri, 128 af handel og omsætning, 122 af transportvirksomhed, 55 af administration og liberale erhverv, 200 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 12 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Stenstrup (1200t. Stenst(h)orp; u. 1789), stationsby – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt: 756 indb. fordelt på 234 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 54 levede af landbrug m.v., 409 af håndværk og industri, 92 af handel og omsætning, 70 af transportvirksomhed, 35 af administration og liberale erhverv, 92 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 4 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegård, centralskole (opf. 1954–56) m. sognebogsaml. (opret. 1924, 2500 bd.), friskole (opret. 1856 i Lunde, fortsat her fra 1914), forsamlingshus (opf. 1916), kom.kontor, alderdomshjem (»Hvilehjemmet Egebjerghus«, privat), stadion (anl. 1955), kro m. biograf, Stenstrup og Lunde Andelskasse (opret. 1919), Stenstrup Lunde Andelsmejeri (opret. 1889, ombyg. 1909 og 1951), andelskølehus (opret. 1948), andelsvandværk (opret. 1934), elværk (opf. 1913), maltgøreri, 4 teglværker (Petersminde, Juelsbjerg, Stenstrup og Stenstrup nye teglværk), radrenserfabr. (»Fyn«), jernbanestat., posthus, telegrafstat. og telefoncentral; Hundtofte (1420 Honetoffte; u. 1789) m. møbelfabr. (opret. 1943 i tidl. fattiggd., opf. 1869; 60 arb.); L. Løjtved (1420 Lilla Løgetweth; u. 1789); Rødme (1470 Rwdomme; u. 1798), nv. herfor ml. – Saml. af gde og hse: Dynden; Snævren; Rødmegyden; Hundtofte Mark; Stenskov Huse; Sandbjerg Huse; Skovlund; Hundtoftered; Lungmosebjerg; Løgeskov; Mellemby. – Gårde: hovedgd. Skjoldemose (1475 Skyoldemosæ; 55,3 tdr. hartk., 452 ha, hvoraf 217 skov; ejdsk. 905, grv. 514); hovedgd. Løjtved (*1372 Løghethwed; 35,3 tdr. hartk., 189 ha; ejdsk. 490, grv. 318); hovedgd. Kroghenlund (27,3 tdr. hartk., 184 ha, hvoraf 47 skov; ejdsk. 425, grv. 308); Petersminde m. teglværk o.fl. mindre ejendomme (23,5 tdr. hartk., 129 ha; ejdsk. 827, grv. 234). – Langhøj Ml., ml.; Hørupmølle (1572 Hørup mølle).

S. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Lunde so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skårup so., dog under 30. skattekr. (Fåborg). So. udgør 3. udskrivningskr., 38. lægd og har sessionssted i Svendborg.

Kirken (viet Skt. Nikolaj) består af romansk skib, i gotisk tid forlænget mod ø., gotisk kor og våbenhus i n. samt tårn i v. fra 1600. Pont.Atlas. (VI. 715) vil vide, at kirken er bygget 1372, da der er udstedt afladsbrev, hvilket mul. kan gælde ombygningen af korpartiet. Der kendes en række andre afladsbreve, dels til kirken, dels til dens altre for Skt. Laurentius og Jomfru Maria (F. Rørdam. Hist. Kildeskr. II. 524). Den romanske bygn. af kamp og kvader s. 689 har efter al sandsynlighed haft apsis. Det gotiske ø.parti er opf. af tegl på højt kampestensfundament, og der er indsat gotiske hvælv i kor og skib. V.tårnet, der er indrettet som forhal, er bygget af kamp og tegl i 1600t. af Absalon Gøye til Kelstrup, lensmand på Dalum, som også lod den øvr. bygn. istandsætte grundigt (Jacob Madsen, ed. Idum. 208). Over v.portalen en sten m. bygningsindskr., der siger, at han har ladet kirken bygge. Alle enkeltheder, der nærmere kunne belyse den interessante bygningshistorie, er desværre fra 1877 dækket under tyk cementpuds. – Altertavlen er en træramme m. malet rokokodek. om maleri fra 1919, kopi efter N. Skovgaard »Den gode hyrde«. Den katolske †altertavle var if. Jacob Madsen en korsfæstelsestavle og erstattedes 1600 m. en ny, givet af Absalon Gøye, der også skænkede en ny prædikestol. Den nuv. er dog fra 1619, et godt højrenæssancearbejde m. relieffelter. Alterstagerne er fra 1601. Font af bronzeret støbejern fra 1800t. Klokke 1504 m. aftryk af Nyborg Skt. Knudsgildes segl (Uldall. 218). – I en tom gravkælder under koret har bl.a. Absalon Gøye, † 1602, været bisat. Gravsten: 1) Ridefoged Jens Lassen, † 1638; 2) Niels Efvertsen Friis, † 1681; 3) forp. Mads Hviid. I tårnets s.væg marmorrelief til minde om provst L. A. F. Rasmussen, † 1889, udført af svigersønnen, prof. C. C. Peters. En †kirkelade var 1589 nedfalden (Jacob Madsen).

Skjoldemose tilhørte Mette Pedersdatter (Present), der 1. gang var g.m. Laurids Jensen (Panter), 2. gang m. Eiler Hardenberg og 3. gang m. hr. Engelbrecht Albrechtsen Bydelsbak til Torbenfeldt († o. 1493). På skiftet efter hende og hendes 2 afdøde børn Johan og Kirstine 1475 tilfaldt »1/2 td. smør i Skyoldemosæ«, hvilket man har tolket som identisk m. hovedgden S., men måske snarere kun er en andel i S., svigerdatteren Mette Bertelsdatter (Tinhuus) († tidligst 1500), enke efter hr. Joachim Hardenberg († senest 1475), på hendes børns vegne. Af disse faldt Erik Hardenberg 1500 i Ditmarsken, Mette Hardenberg († tidligst 1528) ægtede rigsråden hr. Markvard Rønnow til Hvidkilde, og Anne Hardenberg døde efter 1535 som abbedisse i Maribo kloster. Sen. ejedes S. af Erik Hardenbergs søn Corfitz Hardenberg († tidligst 1548), som efterlod den til sønnerne Erik († tidligst 1595), Christen († 1562?), s. 690 Knud († o. 1565) og Jacob († 1561) samt døtrene Margrethe († 1610) og Anne Hardenberg (kendt som Fr. II.s ungdomselskede, † 1589). Knud Hardenberg udkøbte sine søskende og efterlod S. til datteren Mette Hardenberg († 1617), der 1585 ved ægteskab bragte den til kansleren Christen Friis til Borreby († 1616). Efter hendes død arvedes S. af fasteren Margrethe Hardenbergs datter af 1. ægteskab m. Palle Grubbe († senest 1561) Mette Grubbe († ml. 1638 og 1640), som var g.m. Axel Rosenkrantz til Glimminge († 1630). Den arvedes af sønnen Holger Rosenkrantz »den rige« († 1647), hvis datter Anne Rosenkrantz († 1688) var g.m. rigsråden Otte Krag til Voldbjerg († 1666). Hun fulgtes af sønnen Niels Krag († 1713), hvis enke, Sofie Nielsdatter Juel († 1722) derpå ejede den, dog mul. kun på sin umyndige søn Niels Krags († 1740) vegne. Dennes enke, Sofie Justdatter Juel († 1785) måtte 1753 for at redde S. købe den af sønnen Fr. Chr. Krag († 1763 som slægtens sidste mand). Hun efterlod den if. testamente af 1/10 1773 til prof., konferensråd Balthazar Gebhard Obelitz († 1806), som 1797 (skøde 1798) solgte S. (i alt ca. 181 tdr. hartk.) til Chr. Fr. Berg († 1851), hvis datter Betty Berg († 1834) 1827 på S. blev g.m. digteren Poul Martin Møller. 1854 solgte Bergs dødsbo S. til kmh. Albrecht Christopher greve Schaffalitzky de Muckadell († 1858) på dennes umyndige søn, sen. hofjægerm. Carl Henrik Ditlev Vilh. baron Schaffalitzky de Muckadells († 1901) vegne, som overtog den efter faderens død. Han fulgtes af sin ældre broder, kmh. Erik Engelke greve Schaffalitzky de Muckadell († 1905), hvis dødsbo 1905 solgte S. til Justus Sigismund Ulrich († 1949), hvis sønner Niels Brock Ulrich og Per Chr. Theodor Ulrich er dens nuv. ejere. – Godsarkiv LAF.

Litt.: William Norvin i DSlHerreg. III. 1943. 36–43. DLandbr. III. 1930. 214–15. Harald Kier. Bidrag til Skjoldemoses Hist., SvendbAmt. 1915. 3–50.

Hovedbygn. er if. indskr. på sandstenstavle over indgangsportalen opf. af Otte Krag 1662; tavlen er forsynet m. Kragernes våben. Bygn., der består af en enkeltfløj, er opf. af røde mursten i krydsforbandt på en høj sokkel af granitkvadre. Der er to stokv. over den høje kælder, og taget er dækket af røde tegl. For omkr. 100 år siden lå hovedbygn. og ladegård på et rektangulært indgravet voldsted; nuv. terræn giver ringe oplysning derom. Carl Henrik Ditlev Vilhelm baron Schaffalitzky de Muckadell lod bygn. restaurere 1868. Ved denne lejlighed fjernedes gl. kalkpuds fra façaderne, og bygn. fik svungne gavle, samtidig fjernedes forsk. små bygn. Efter en brand på avlsgården 1881 måtte disse bygn. delvis fornyes; de flyttedes da længere bort fra hovedbygn. Justus Sigismund Ulrich lod 1916 den efterhånden stærkt forfaldne gd. istandsætte. Hovedbygn. fik tårnagtigt fremspring på sydfaçadens midte, med indgangsportal prydet af billedskærerarbejde i egetræ, indvendig forandredes bl.a. forhallen og en del af andet stokv.

Løjtved omtales første gang 1372, da væbn. Timme af slægten Maanestierne nævnes hertil. 1385–1414 skrives væbn., sen. ridder Fin Aagesen (Ulfeldt) til L., som arvedes af sønnen, hr. Laurends Finsen (Ulfeldt), der skrives hertil 1418. Dennes datter Mette bragte ved ægteskab L. først til hr. Kjeld Axelsen Thott og siden til hr. Erik Eriksen Løvenbalk til Avnsbjerg († tidligst 1499), som formentlig ejede L. 1455, men i hvert fald fra 1458. 1496 skrives hr. Hans Walkendorff († tidligst 1498) til L., men også Peder Nielsen Thott til Alnerup († tidligst 1484) synes at have ejet part i gden. Hans datter, hofmesterinde hos dronn. Dorothea, Else Thott († o. 1550), var 1. gang g.m. rigsråd hr. Claus Krummedige († 1500) og 2. gang m. rigsråd hr. Thomes Nielsen (Lange-Munk) til Lydum († 1521), som må have ejet L. senest 1502, om end han angives først 1504 at have ægtet Else Thott. Deres datter Margrethe Lange († 1554) var 1. gang g.m. Hartvig Andersen Ulfeldt († 1534) og 2. gang m. Anders Hansen Lindenov til Fovslet († 1562). Hendes datter af 2. ægteskab, Else Lindenov († 1613?) bragte ved ægteskab L. til rigsråden Absalon Gøye til Kelstrup († 1602). Deres datter Karen Gøye († 1599) havde været g.m. rigsråd Breide Rantzau († 1618), som overtog L. efter Else Lindenov. Sen. ejedes den af Johan Friis til Ørritslevgård († 1635 på L.), hvis enke, Karen Krabbe († 1662), der var 2. gang g.m. Holger Rosenkrantz til Glimminge († 1647), 1652 skødede L. til Arent v. d. Kuhla († 1658), hvis enke, Anne Iversdatter Vind 1670 af sønnen Jørgen v. d. Kuhla fik skøde på dennes andel i L. 1679 skødede hun derpå gden til sin ældste søn, kaptajnløjtn. Bendix v. d. Kuhla og dennes hustru Sophie Amalie Banner. 1686 fik han 3 års henstand med at komplettere L., men 1688 måtte han afstå den til Niels Krag til Skjoldemose (se ovf.), hvis søns enke, Sofie Justdatter Juel 1753 købte den af sønnen Fr. Chr. Krag og derpå 1755 ved auktion (skøde 1756) solgte hovedgden og en del af godset (176 af det samlede tilliggende på ca. 262 tdr. hartk.) for 32.340 rdl. til agent og apoteker i Odense Johan Christopher v. Westen († 1774), som 1762 tilkøbte Stenstrup kirke. s. 691 1768 skødede han L. (296 tdr. hartk.) til sønnen, prof. Peter v. Westen († 1789), som 1770 mageskiftede den mod Selleberg (se ovf. s. 288) til Hans Møller, der 1771 mageskiftede den (i alt 245 tdr. hartk.) til svogeren Gregers Leopold († 1774), som 1771 fik skøde af v. Westen. Leopold efterlod sit bo fallit, og L. blev 1775 udlagt for 54.800 rdl. til justitsråd Jens Lange til Rødkilde († 1790) som 2., 3. og 4. prioritetshaver. 1787 skødede han L. (i alt 347 tdr. hartk.) for 55.000 rdl. til sønnen Johan Lange († 1829), som 1788 skødede den for 96.000 rdl. til kammerjunker, sen. kmh. Stie Tønsberg Schøller von Krogh († 1817), der 1795 frasolgte en del af bøndergodset m.v. og 1800 solgte L.s bygn. og 14 tdr. hartk. af hovedgdstaksten (229 tdr. land) for 17.920 rdl. til landmåler Chr. Fr. Nyholm, medens han af den øvr. del af hovedgdstaksten (22 tdr. hartk.) oprettede Kroghenlund (se ndf.). Nyholm skødede 1804 L. for 37.000 rdl. til Fr. Chr. Wamberg, der 1819 måtte sælge den ved auktion for 45.000 rdl. til forp. Hans Pedersen. 1846 overtoges den for 64.000 rdl. af sønnen Niels Peder Pedersen og 1878 af dennes svigersøn H. Johansen Kruuse, der 1898 solgte den til insp. Gram-Hansen, Ebberødgård, som s.å. videresolgte den til Claus Andersen, hvis søn Cl. Johs. Andersen 1924 solgte den til broderen A. P. Andersen. Nuv. (fra 1948) ejer sidstn.s søn S. A. Mosegaard Andersen. – Godsarkiv LAF.

Litt.: Aage Fasmer Blomberg i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 248–53. DLandbr. III. 1930. 211–13.

Efter at etatsrådinde Krag 1753 havde købt gården af sin søn, blev de grundmurede bygn. erstattet af en bindingsværksbygn. Nuv. hovedbygn., der if. indskr. på tavle over indgangspartiet er: »Opbygt i aaret 1842 af H. Petersen og C. G. Petersen«, er opf. på rester af den opr. middelald. bygn.s svære mure. Hovedfløjen, der består af en 26 m lang bygn. m. høj kælder og to stokv., har halvafvalmet tag dækket af røde tegl. Bygn., der er pudset og delvis rødkalket m. hvidkalkede detaljer, har på n.façaden trefags midtrisalit, der er kronet af trekantsfronton, samt eetfags siderisalitter. Risalitterne har kvaderlisener og er på første stokv. opdelt af rustikfugning. I trekantsfrontonen er opsat et ur omgivet af to figurer, der forestiller Harlekin og Pjerrot hver m. en klokke på hovedet. Façaden mod haven er inddelt i felter svarende til n.façadens risalitter m. en fremhævning af den lodrette inddeling m. fladerne skiftevis rød- og hvidkalket. Façaden er desuden delt vandret af et bredt, fladt gesimsbånd ml. de to stokv. 1950–51 blev bygn. grundigt istandsat såvel i det ydre som det indre, der samtidig blev gjort mere tidssvarende. Mod n. støder to lange sidefløje til hovedfløjens ydre hjørner, uden dog at skabe forb. m. denne. Fløjene, der har eet stokv., har kamtakkede gavle. Det trefløjede anlæg åbner sig mod avlsgården (opf. 1924) mod n. Gården har aldrig været omgivet af grave.

Kroghenlund er som nævnt ovf.opret. 1800 af en hovedgdsparcel af Løjtved af kammerjunker Stie Tønsberg Schøller von Krogh († 1817), der påbegyndte opførelsen af en anselig hovedbygn., som aldrig blev fuldført, men sen. nedrevet og erstattet af den nuv. Han afhændede kort efter gden, som sen. ejedes af N. H. Haugsted og Hans Clausen († 1816), hvis datter Anna Marie Clausen 1818 ved ægteskab bragte den til Rasmus Langkilde († 1853), der fulgtes af sin enke af 2. ægteskab, Dorthea Helene, f. Lollesgaard († 1884). Efter hendes død overtoges K. af sønnen Rasmus Theodor Langkilde, som havde haft den i forpagtning. 1888 solgte han gden for 355.000 kr. til kapt. Ivar A. Hviid. 1902 overtoges den af Kreditforeningen for Fyens Stift, som s.å. solgte den for 191.000 kr. til A. Harreschou († 1903), hvis enke 1909 solgte den til H. Hansen. Nuv. ejer (fra 1941) dennes sønnesøn H. L. Hansen.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 210–11.

Hovedbygn. er opf. i beg. af 1800t. under ovenn. N. H. Haugsted, som nedrev den af von Krogh påbegyndte større herskabsbolig. Den ligger s.f. ladegården og er formet som en 14 vinduesfag lang, hvidkalket, teglhængt længe i eet stokv. m. gennemgående frontispice samt to skråtstillede sidefløje, der dog ikke er sammenbygget m. stuehuset.

Skove: Til Skjoldemose Mølleskov, Bårvekrog og Bommose Made (i alt ca. 130 ha), endvidere Tågeholm (ca. 10 ha) og lidt skov (ca. 12 ha) umiddelbart ø.f. gården. Terrænet er gennemgående kuperet. Jorden god skovjord. Bøg hovedtræarten. Den lidt nordl. liggende ejendom Kroghenlund har 47 ha skov (bl.a. Kroghenlund Fredskov), der består af et større parti umiddelbart op til gården og et mindre n.f. dette. Terrænet er fladt el. svagt bølget. Jorden velegnet til dyrkning af vore alm. træarter. Træartsfordeling: bøg 30 ha, andet løvtræ 5 ha og nåletræ 12 ha. Fuglehave og Bolinelund (ca. 33 ha) hører under gården Langeskov (i Hundstrup so.).

På Kildeløkken i Stenstrup findes en kilde, hvis vand pibler op gennem en egerod; den var tidl. en meget besøgt sundhedskilde (Schmidt. DH. 128).

Hørupmølle og den forsv. Hørupgård (1664 Høeppegaard) er rimeligvis vidnesbyrd om en forsv. landsby Hørup. Ved Løjtved har ligget en gd. Langtved (1697 Lang Tued), der 1768 omtales som afbrudt. Gårdene St. og L. Uglebjerg (1664 Wglebierre) lå i Skjoldemose Løkker. I so. nævnes 1697 Knap Huuset. Hyllebjergmølle (1572 Hyllebiergis mølle) har ligget ved Løgeskov, Hedemølle (1572 Hemølle) ml. Stenstrup og Hundtofte.

Fredede oldtidsminder: I Kroghenlund Fredskov en runddysse med en anselig, men noget af kløvet dæksten. – Efter Pont.Atlas, skal der på Stenstrup og Rødme marker og i Hørup Skovløkker have været »hedenske altre og begravelser« (ɔ: dysser og høje), men deres plads kan nu ikke eftervises. – I Hundstrup å ved Løgeskov er fundet et slagvåben af rensdyrtak.

Litt.: Fynske Minder 1951. 3.

To genforeningssten i private haver 1920.

Stenstrup so. var indtil 1/4 1908 i kommunal henseende forenet med Lunde so.

På Skjoldemose fødtes 1666 officeren, amtmand Niels West, på Løjtved 1691 præsten og topografen Peder Edvardsen Friis og 1804 kemitypisten Chr. Piil, på Kroghenlund s.å. lægen F. C. Haugsted og 1879 gymnastikinspektør H. P. Langkilde, i Stenstrup so. i øvrigt 1864 den da.-amer. bygmester Hans Pedersen.

Litt.: AarbOdense. IV. 1916. 522–36. – Om friskolen: A. Ankerstrøm. Friskolen gennem 100 Aar, III. 1949. 47–48. Om annekteringen jf. Ollerup so.