Vorde sogn

(V.-Fiskbæk-Romlund kom.) omgives af Løvel so., Viborg Gråbrødre landdistrikt, Viborg kbst., Fiskbæk so., Hjarbæk fjord samt Rinds hrd. (Skals so.). Den sydl. del er et ujævnt, småkuperet landskab med mange mosehuller og småsøer (Lyngsø 3,4 ha), et udpræget dødislandskab, hvorfra en del forgrenede dalkløfter leder ned mod Skalsåens brede dalstrøg, hvor Kølsen enge er inddæmmede og afvandede. Skalsåen danner skel til Rinds hrd. Den nordvestl. del er derimod et storformet bakkeland, hvor det høje land når helt ud til Hjarbæk fjord og danner stejle klinter ned mod denne. Fra Galgehøj (68 m, trig.stat.) er der en udmærket udsigt over Hjarbæk fjord, Skalsåen og mod s. til Viborg. Ved fjorden ligger den lille Hjarbæk havn (vanddybde 2,5 m), hvor omkring der bades. Gennem so. går den nedlagte bane Viborg-Ålestrup og landevejen Viborg-Løgstør, samt helt i ø. hovedvej A 13 (Viborg-Ålborg).

Areal i alt 1955: 2097 ha. Befolkning 26/9 1960: 698 indb. fordelt på 203 husstande (1801: 353, 1850: 432, 1901: 704, 1930: 752, 1955: 751).

I so. byerne: Vorde (*1216 Worthegh, 1447 Vordhe; u. 1787) m. kirke, præstegd. og forsamlingshus (opf. 1884); Kølsen (*1440 Kiølsen, 1461 Kylsen, Kylsæn, Kiølssen, 1471 Kiølsingh; u. 1800 og 1803) m. missionshus (opret. 1889); Hjarbæk (*1440 Hiardbeck, 1518 Hierdbeck, 1524 Hiardbeck; u. 1792) m. kro og havn. – Saml. af gde og hse: Navntoft (*1470 Nawentoffth; u. 1799); Lyngsø (o. 1525 Lyøngsøø); Kølsengde (1664 Kølsen Gaard); Lundsgde (1471 Lundzgordh); Vordegde (1524 Vordegardt); Øster Kølsen; Hulager.

V. so., der sa. m. Fiskbæk og Romlund so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Rinds og Nørlyng hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Dollerup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 136. lægd og har sessionssted i Viborg.

Den blytækte kirke, der ligger højt m. vid udsigt til alle sider, består af kor og skib fra romansk tid samt tårn mod v. og våbenhus mod s. De romanske mure er opf. af granitkvadre på hulkantet sokkel, der på s.siden af kor og skib er omsat 1885. Der er bev. to opr., tilmurede vinduer, et i korgavlen og et i skibets n.mur, desuden begge skibets døre, hvoraf den tilmurede n.dør ses som rektangulær niche, mens s.døren stadig bruges. Ved kirkens istandsættelse 1938 fandt man midt på n.væggen endnu en opr. dør, der tidligt er muret til. Det senmiddelald. tårn, som er bygget dels af genanvendte kvadre fra den gennembrudte v.gavl (heriblandt den flyttede sokkel) og dels af munkesten, har forneden et krydshvælvet rum, der åbner sig mod skibet m. en spidsbuet arkade. Det ligeledes senmiddelald. våbenhus har rundbuet dør under glat gavl m. korsblænding. I det indre, hvor korbuen er bev. m. kvaderstensarkade og udhugne lindorme på kragstenene (Mackeprang. JG. 299), dækkes skib og kor af bjælkelofter. – Ved en rest. af prædikestolen 1928 fandtes en udskåren planke fra kirkens ældste alterdekoration, nu på Nationalmuseet (Acta Archæologica. I. 147 ff.). Den nuv. altertavle stod opr. i Viborg Gråbrødrekirke, hvorfra den 1813 købtes ved auktion. Den er af protestantisk fløjtype fra o. 1615 m. sidevinger og i midtfeltet et malet krucifiks, genfremstillet på grundlag af svage spor ved istandsættelse 1937, ved kirkemaler Povl Jensen; et andet alterbillede fra o. 1800 hænger nu på skibets n.væg. Fra Viborgkirken stammer også den gl. messehagel fra 1719 m. et i guld- og sølvtråd baldyret krucifiks. To alterstager af senmiddelald. form. Romansk font af granit, af sa. form som Fiskbæks. Prædikestol fra beg. af 1600t. har i hjørnerne koblede ioniske søjler m. bosserede prydbælter og i felterne indlagt arb. m. stjernemønstre; et skåret årst. 1671 stod tidl. på en sen. indsat planke og er nu erstattet m. »1621«. Ml. skib og våbenhus en gl. dørfløj m. renæssance-udskæringer, if. indskr. skænket 1623 af Christen Wore i Kærgård. Kirkeskib, fuldriggeren »Hjarbæk«, fra 1931. På skibets n.væg hænger et epitafium m. snosøjler, sidevinger og topstykke, over Anders Christensen i Lundsgård, † 1661, og hustru, m. portrætmaleri i storfeltet, opsat af sonnen, sgpr. Niels Lundsgaard i Ørslevkloster. – Under korgulvet fandtes 1937 en muret begravelse m. to hensmuldrede kister.

Litt.: N. P. Munk, AarbViborg. 1939. 152–71; 1951. 23–37.

I Navntoft har der været en kirke, men tomten er helt ødelagt og dyrket. Der er opgravet fundamentsten, og på kgd. er fundet mange menneskeknogler. Ved en gravning 1924 konstateredes det, at bygningen havde været 18,5 m lang og bestod af kor og skib, henh. 6,9 og 7,8 m bredt. En mindesten er rejst på stedet 1954 (N. P. Munk, AarbViborg. 1937. 105–16).

Kølsen var 1440 og 1649 et af de 12 kannikepræbender ved Viborg domkirke; 1642 henlagdes det til konrektoratet i Viborg.

Hjarbæk var ligeledes 1440 og 1649 kannikepræbende; 1555 henlagdes det til den teologiske lektors, 1613 til rektors underhold.

Vorde birk. Fra meget gl. tid havde kapitlet i Viborg meget gods i egnen s.f. Hjarbæk fjord. 1447 blev det på Nørlyng herredsting vidnet, at »det birketing, som nu ligger hos Vorde kirke, har ligget i det sa. sted af arild og har været kapitlets frie tingsted og frihed af gl. dage«. Ca. 1680 hørte næsten hele Vorde, Fiskbæk, Romlund, Ravnstrup og Løvel so. herunder, desuden Viborg-biskoppens tjenere i Finderup so. og forsk. ejendomme i Pederstrup, Rødding og Vammen so. Fra 1678 var birkefogden også herredsfoged i Nørlyng hrd., og 29/10 1687 blev birket forenet m. Fjends-Nørlyng hrd.

Ligesom i middelalderen blev birketinget endnu ca. 1680 holdt ved Vorde kirke.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1936. 268–70. JySaml. 4. Rk. III. 1917–19. 384 f.

I fundatsen for Vib. alm. hospital af 12/2 1583 bestemtes, at forstanderen fremtidig skulle være en præst, der tillige skulle have Vorde, Fiskbæk og Romlund sogne, hvortil han skulle holde en kapellan. Allerede i 1600t. blev disse 3 sogne dog et særligt pastorat.

I so. har ligget bebyggelserne Rorup (*1459 Rarup, 1683 Rorup-), som kannikerne i Viborg 1459 ved mageskifte fik Skt. Hans klosters tidligere rettigheder i, og Kvortrup (1524 Kworttrvp). Desuden møllerne Kølsen Mølle (1683 Kylsum-, Kølsing Mølle) og Vorde Mølle (*1392 Woræ molnæ).

Hjarbæk var tidl. en betydelig ladeplads, Viborgs havneby. 1623 begærede borgmester og råd i Viborg tilladelse at opbygge boder og huse og anlægge købmandsgårde ved H., der tilhørte Viborg domkapitel. Efterhånden opførtes enkelte huse og magasiner, men med jernbanens s. 320 anlæg mistede havnen sin betydning; toldstedet nedlagdes 1865 og havnen, der anlagdes 1840 og senere er uddybet til 2,8 m, er tilbøjelig til at mudre til.

Ved engen Langvejle (1454 Long Wedell) ved Skals å er der spor af en ældgammel vej med vadested over åen. (AarbViborg. 1941. 77–97. H. Matthiessen. Viborg-Veje. 1933. 56ff.).

Skove: Vorde Bavnehøj plantage tilhører gde i so., sål. 10,3 ha til Vordegård. Andre plantager tilhører Lyngsøgård, 10 ha, og Villumbjerggård, 4,4 ha.

I Haven til den vestl. Vordegaard, nv.f. Stuehuset, findes en uanselig Forhøjning, der indgaar i Haveanlægget, og som er den sidste synlige Mindelse om et Voldsted, Voldbakken, der bestod af en rektangulær Banke, 25 × 32 m, omgivet af 10 m brede Grave. Der er paa Banken fundet Munkesten. Sagnet lader Rane Jonsen have ejet denne Borg.

Fredede oldtidsminder: 19 høje. Ret anselig er den vestl. af Sejershøjene (1683 Sejershøj) nær s.skellet, den østl. af de to Brandhøje (opr. en gruppe på 6) n.f. Navntoft og en høj i ø.skellet; også skal nævnes den højtliggende Vorde Bavnehøj (eller Galgehøj). – Sløjfet el. ødelagt: 96 høje og en langhøj; ved Kølsen lå jættestuen Røverstuen; to andre høje har indeholdt større stenkamre. – Køkkenmøddinger kendes langs fjorden s.f. Hjarbæk og nv.f. Vorde. En ansigtsurne fra yngre bronzealder stammer fra Kølsen.