Sjelle sogn

(S.-Skørring kom.) omgives af Skivholme, Skovby, Sdr. Galten og Skørring so., Skanderborg a. (Sporup og Voldby so. i Gjern hrd.) samt Sabro hrd. (Lading so.). Ved s.grænsen løber Lyngbygård å mod ø. i en bred, senglacial dal, n.f. hvilken terrænet hæver sig til et bakkeland, der kulminerer m. 100 m n.f. Sjelle, og som bærer tydeligt præg af at være afsat af en isstrøm fra nø. (drumlins). Det højeste punkt (117 m) ligger n.f. Sjelle Fredskov, der sa. m. Dyrehaven er de største skove, mens et mindre skovparti (Hestehave og Mølleskov) ligger ved Wedelslund, forbi hvilken Skørring bæk strømmer. Jorderne er især mod n. noget sandede.

Areal i alt 1960: 1125 ha. Befolkning 26/9 1960: 425 indb. fordelt på 127 husstande (1801: 305, 1850: 527, 1901: 641, 1930: 514, 1955: 443).

I so. byen: Sjelle (1308 Sieløue, 1495 Sylluf, 1544 Sello; u. 1801) m. kirke, præstegd., centralskole (Hestehave skole, opf. 1961 af S.-Skørring kom. ml. de to byer, arkt. H. Buttenschøn), bibl. (i skolen; opret. 1925; 2800 bd.), forsamlingshus (Bakkehuset) og fabrikken Hevali. – Saml. af gde og hse: L. Sjelle m. forsamlingshus; Sjelle Mark; Sjelle Hede; Sjelleskov. – Gårde: hovedgd. Wedelslund (42,7 tdr. hartk., 379 ha, hvoraf 201 skov; ejdv. 1148, grv. 637).

S. so., der sa. m. Skørring so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Sabro, V. Lisbjerg og Framlev hrdr.s provsti, Århus stift, hører under 63. retskr. (Århus sdr. herredsret) og har tingsted i Århus, under 44. politikr. (Hasle m. fl. hrdr.s), 40. lægekr. (Marselisborg-Hads), under Århus amtstuedistr. m. amtstue i Århus, 46. skattekr. (V. Lisbjerg m. fl. hrdr.s), under Århus skyldkr., 1. vurderingskr. (V. Lisbjerg m. fl. hrdr.s) og under a.s 5. folketingsopstillingskr., Skjoldelev. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 289. lægd og har sessionssted i Århus.

Kirken er en langhusbygning, bestående af et romansk skib m. sen. tilføjet ø.forlængelse, mod v. er tilbygget et tårn og mod s. et våbenhus. Langhusets opr. del er opf. af granitkvadre på sokkel m. skråkant. Af de romanske døre er den sdr., m. glat tympanon, i brug, mens den ndr., m. halvsøjler, er tilmuret (Mackeprang. JG. 33) i lighed med det eneste bev. vindue (på n.-siden). 21/7 1595 udgik et åbent brev om hjælp til kirken, der var »aldeles falden ned«, og kongen bidrog m. en læst korn fra Skanderborg (KancBr.). Måske er dette anledningen til, at det romanske kor er nedrevet og skibet forlænget mod ø. af de gl. materialer. Rimeligvis er langhusets tre krydshvælvinger, skønt gotiske af karakter, fra sa. tid ligesom v.tårnet, der er opf. af kvadre og munkesten. Af dettes kamløse, vandret delte gavle er kun den østre bev. i opr. stand. Tårnrummet, der har haft el. skullet have en hvælving, har nu bjælkeloft og er m. en bred spidsbue sat i forb. m. langhuset. Våbenhuset, af munkesten, er måske senmiddelald., men ombygget 1879 i forb. m. en restaurering af kirkens s.mur. Det blev da cementpudset og forsynet m. en ny blændingsgavl af røde sten; pudslaget er atter fjernet 1962. Langhuset havde 1878 fået en tilsvarende taggavl, og n.muren istandsattes 1896. Tårnet og våbenhuset er hvidkalket, tårnet tækket m. tegl, det øvr. m. bly. På kgd. et ligkapel fra 1904. – Det murede alterbord skjules af bræddeklædning og antependium. Altertavle i renæssancestil, svarende til Skovby kirkes, m. fire udskårne adelsvåben for Hans Rostrup til Sjelle Skovgård († 1611) og fru Anne Gundesdatter Lange. I midtfeltet et nyere maleri (den korsfæstede). Altertavlen er istandsat, delvis m. nye farver, af maler Hans Rasmussen 1940. Alterstager fra beg. af 1600t. Granitdøbefonten, m. fod som et terning-kapitæl og halvkugleformet kumme, er antagelig af nyere dato. Dåbsfad af tin fra 1703. Prædikestol fra 1598, af sa. snedker som altertavlen og m. Hans Rostrup og Anne Langes navne. Lydhimmelen er en lidt yngre tilføjelse i bruskbarok. s. 250 Stol og himmel er istandsat 1940. Stolestader fra slutn. af 1800t. Et lille messingkrucifiks m. navnet Johan Thomas Neergaard, 1822, er ophængt på n.væggen (tidl. på alteret). I tårnrummet et orgel på 4 stemmer (Fr. Nielsen, Århus, 1901). Smst. en series pastorum & episcoporum fra o. 1850. En klingpung opbevares i købstadsmuseet »Den gamle By« i Århus. Klokken er omstøbt 1871 af Stallknecht i Horsens. På kirkens n.væg et rigt udskåret epitafium m. portrætmaleri, opsat 1655, over sgpr. og provst Niels Thomsen Randers († 1656) og hustru Ane Lauritzdatter († 1674); nyere staffering m. meget guld, istandsat 1942. I våbenhuset to gravsten, den ene, fra o. 1600, over præsten Niels Hise, den anden, m. portrætrelieffer, over ovenn. Niels Thomsen Randers og hustru. Om runestenen i våbenhuset se ndf. – På kgd. mindesmærke over Erhard greve Krag-Juel-Vind-Frijs til Wedelslund og hustru.

Sjelle Skovgård (*1424 Skoffgardt, *1465 Selloff Skouffgaard) har rimeligvis tilhørt hr. Laurids Hvas til Ormstrup, for 1465 havde hans søn Erik Hvas del i gden; dennes svoger Svend Torbernsen (Udsen) skrives til den 1468 og en søstersøn, Laurids Rostrup, 1494. I sidstn.s slægt arvedes gden: Jørgen Rostrup († 1563), sønnen Hans Rostrup (levede endnu 1611), sønnen Gunde Rostrup, der skrives til S. 1616, men 1621 skødede gden til Hans Skram, der allr. 1598 nævnes til S., idet han havde arvet en part efter sin mor Ellen Rostrup. Hans Skram døde o. 1630, og sønnen Valdemar Skram til Ørndrup arvede S. (1662: 62 1/2 tdr. hartk.), som han 1664 skødede til dr. jur. Matthias de Broberg, hvis søn Rasmus de Broberg († 1709) udkøbte sine svogre Hans v. Lossow til Ristrup, Hans Lange til Asmildkloster og Tøger Reenberg og 1685 kompletterede gden. Den tilhørte sen. Rebekka de Broberg og kommandør Peder Wecke g. m. Christiane de Broberg, og blev 1718 (40 tdr. hartk., hvoraf 9 skovskyld og 1 mølleskyld) købt af Fr. IV, da han indrettede rytterdistrikterne i Jylland, og lagt under Skanderborg ryttergods, hvorefter bygningerne nedbrødes. 1768 skødede kronen gden (40, tiender 146 og gods 351 tdr. hartk.) for 65.606 rdl. til gehejmekonferensråd grev Erhard Wedel-Friis, hvorefter den kaldtes Wedelslund. Efter hans og hans enkes død (1786 og 1787) tilfaldt W. (40, 107 og 243 tdr. hartk.) if. testamente baronesse Sophie Amalie Krag-Juel-Vind til Stensballegd., og 1818 s. 251 gik den over til grev Erhard Krag-Juel-Vind-Frijs († 1826), hvis bo ved auktion 1828 solgte gden til handelshuset Warburg i Altona, mens godset købtes af bønderne. 1838 købte sen. hofjægerm. Frederik J. P. Folsach († 1889) W.; hans enke Marie A. E. Folsach besad den til sin død 1919, hvorefter boet 1920 solgte den for 897.000 kr. til C. D. Nielsen († 1936), hvis søn C. Nielsen nu ejer den. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 523–25.

Hovedbygn., der 1944 blev underkastet fredning i klasse B, består af et énetages, trefløjet anlæg på høj kvaderstenssokkel, højt beliggende i det kuperede terræn ned mod Skørring bæk. Efter at gden 1718 var lagt under Skanderborg ryttergods, blev bygn. nedbrudt; endnu på Pont.Atlas’ tid (1760erne) var gden uden bygn. Det nuv. anlæg er sandsynligvis opf. i bindingsværk o. 1770 af grev Erhard Wedel Friis. Midterfløjen, hvorunder der er kældre med nedgang fra gårdspladsen, er omsat i grundmur o. 1830 af brødrene Warburg; gårdfaçaden er forsynet med en lav frontispice (med ur) over porten, hvorom der er réfend-fugning afgrænset af pilastre; havesiden prydes af réfend-fugning om de midterste 3 fag og om hjørnefagene. 1937–38 omlagdes taget, der på et tidl. tidspunkt vides at have været af strå. Avlsbygn. opf. efter brand 1887 af hofjægerm. F. J. P. von Folsach.

Anders Sørensen Vedel beretter 1591, at Jørgen Rostrup på »Seluff Skoffgaard« i sin tid der fandt en muret grundvold af et hus, som Svend Felding skulle have boet på. I grunden af sa. hus blev fundet en mægtig kobbergryde, samt harnisk og sværd, som en tid lang hang i borgestuen. Runestenen i kirken anså Vedel for hans ligsten. Ca. 1760 omtales, at kobbergryden, »Svend Feldings Øllebrødspotte«, endnu var på gden og »holdt en Fjerdings Maal« (Aarb-Aarh. 1913. 47 ff.).

If. Pont.Atlas skal der ved Sjelle Skovgd. have været en vandml., Skovgårds ml., som blev lagt øde, da Fr. IV nedbrød gd.s bygn. Store dæmningsanlæg over åen ved gden må være spor af ml.

Skove: En del skov. Til hovedgden Wedelslund hører skovene Dyrehaven, 35 ha, Mølleskov, 27 ha, og Haveskov, 9 ha. Foruden nævnte skove omfatter skovene under Wedelslund endv. en del af Overskov (130 ha) i Skørring so. (jf. dette so.). Det samlede skovareal er således 201 ha, hvoraf bøg 25, eg 15, andet løvtræ 45 og nåletræ 116 ha. Jordbunden er meget vekslende. Den bedste er skørler m. god muld. Andre steder består jorden af våd og kold ler uden muld, og atter andre steder er der ler el. lerblandet sand. Mor og leral findes meget udbredt. Bøgens form og højde veksler m. jordbunden, men oftest er højden ret ringe og formen mindre god. Andre skove i so. er Sjelle Præsteskov, 14 ha, endv. Sjelle Fredskov og Limelle Møllehoved samt Æskeøje skov. Skove, der alle er opdelt i mange ofte langstrakte parceller, tilh. forsk. gde i so.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 4 høje. – I kirkens gulv lå en anselig runesten, der nu står i våbenhuset; den nævnes allr. 1591 af Anders Sørensen Vedel, der anså den for Svend Feldings ligsten. Foroven har den en ansigtsmaske, og indskr. lyder: Frøsten satte denne sten efter sin lagsmand Gyrd, Sigvalds broder – – Tvegges(?) – – på – ed (DRun. 98–100).