Sognene: Sandur, Skopun, Skálavík, Húsavík, Skúvoy.
Sandoy (Sandø) syssel består af Sandoy, Skúvoy og Stóra Dímun.
Sandoy (da. Sandø, 1350-1400 I Sandøy) er 112.10 km2, ca. 23 km lang fra nv. til sø., og på det bredeste sted fra v. til ø. ca. 14 km. Mod n. skilles den fra Hestur og Streymoy af den brede Skopunarfjørður, mod sv. fra Skúvoy af Skúvoyarfjørður. Ud for n.pynten n. f. Høvdasund ligger Trøllhøvdi. Kysten er uden større indskæringer. Af landtunger og forbjerge kan nævnes Salthøvdi på v.kysten og på ø.kysten Skálhøvdi, der ligger mellem de to bugter Skálavík og Húsavík. På sv.kysten findes Sandsvágur, hvorfra en bred dalsænkning strækker sig i nordnordvestl. retning mod Skopun, mens en anden sænkning strækker sig ø.på m. forgreninger til Húsavík og Skálavík. I dalsænkningerne findes flere små søer, deriblandt Sandsvatn (ca. 2 km lang og 1 km bred). Fjeldene er lavere og udpræget mere afrundede og tættere bevoksede end i de nordligere sysler. Omtr. midt på øen ligger det højeste fjeld Tindur, 479 m. Naturen ved Sandsvágur er særpræget dels p.gr. af det forholdsvis vidtstrakte lavland, og dels ved forekomst af sandklitter ved kysten i bunden af Sandsvágur.
Skúvoy v. f. Sandoy er 9,99 km2, ca. 5 km lang og ca. 3 km bred. Øen har navn efter fuglen skúgvur (den store kjove). Fra den stejle v.kyst, hvor der findes store fuglefjelde, skråner øen ned mod ø.kysten. Det højeste fjeld er Knúkur, 393 m.
Stóra Dímun, ca. 7 km sv. f. Sandoy, er 2,65 km2. Fra nv. til sø. er den ca. 3 km lang. Det er en høj (Høgoyggj, 396 m), vanskeligt tilgængelig ø m. gode græsgange og fuglefjelde.
Sigmund í Dali geodætassistent
Areal: 12.474 ha. – Folketal 1/4 1966: 1684, fordelt på 438 husstande; 1960: 1736, der var således fordelt efter erhverv: fiskeri, landbr. m.v. 1050, håndv. og industri 138, handel og omsætning 60, transport 165, administrative og liberale erhverv 37, andet og uangivet erhverv 34, formue, understøttelse m.v. 252.
Sandoy præstegæld omfatter Sandoy syssel.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.