Købstad: Tórshavn, se s. 224 Sognene: Tórshavn udenbys sogn, Kaldbak, Kirkjubøur, Hestur, Nólsoy, Kvívík, Kollafjørður, Hvalvík, Hósvík, Haldarsvík, Saksun, Vestmanna.
Streymoy (da. Strømø, Færeyingasaga Straumey, 1350-1400 Stravmøy), den største af øerne, er 373,47 km2, fra sø. til nv. er den ca. 47 km, det bredeste sted fra ø. til v. er henved 15 km.
Øen skilles mod ø. fra Eysturoy ved Sundini, som på en strækning n.f. Hvalvík, Streymurin (Strømmen) el. Sundalagið, er så smalt og opfyldt af skær, at det kun kan passeres af småbåde – og fra Nólsoy ved Nólsoyarfjørður, mod v. fra Hestur og Koltur ved Hestfjørður og fra Vágar ved Vágafjørður og Vestmannasund. Af ø.kystens indskæringer nævnes Kaldbaksfjørður, Kollafjørður og Hvalvík, på v.kysten er der bl.a. mindre bugter ved Vestmanna og Saksun. Af forbjerge og landtunger nævnes mod n. Stakkur, en fritstående klippe, 133 m, mod sø. Hvítanes og Glyvursnes, mod s. Kirkjubønes, mod v. Dalsnípa og Múlin og mod nv. det stejle Mýlingur, 564 m. Øen er højest mod n., her er Koppenni 790 m, noget nv.f. Tórshavn rager Skælingsfjall 768 m højt op over omgivelserne som taget på en lade, det blev tidl. anset for øernes højeste fjeld. Af elvene nævnes Fossá, der løber ud i Sundini og danner et smukt vandfald (se s. 270). Øens største indsø er Leynavatn nø.f. Leynar. Mellem Múlin og Mýlingur findes fuglefjeldene Vestmannabjørg og Saksunarbjørg, der er rige på drangar (fritstående klipper) og vidt forgrenede huler, hvoraf nogle er sejlbare i godt vejr.
Nólsoy (da. Nolsø, 1350-1400 Nordsøy, ca. 1400 Norsæy) er 10,28 km2, ca. 9 km fra sø. til nv. og noget over 2 km bred, skilt fra Streymoy ved Nólsoyarfjørður. Øens højeste punkt er Eggjarklettur, 372 m, m. trig. station. Mod n. bliver øen smallere og kniber sig ind til et smalt ejde. På s.spidsen findes Borðholið, en klippehule der går helt igennem fjeldet, hvorigennem man ved forbisejling kan se havet på den anden side, i stille vejr kan man sejle gennem hulen. Lige overfor på sø.siden af Sandoy findes i Skálhøvdi et lign. hul. En gang ville, siger sagnet, en trold trække Nólsoy og Sandoy sammen til én ø, han lagde et bånd gennem de to huller og gav sig til at trække, men han trak så stærkt til, at hans hoved gik af, og det er Trøllhøvdi (Troldhoved). Ved v.kysten findes en zeolithule m. smukke drypstensformationer, nu næsten udtømt, dens indgang ligger tæt nede ved havet. På sø.kysten findes en kobberholdig strækning. Ved sø.pynten står den 25 m høje klippe Kapulin. På ø.siden findes de to ved betydelige fjeldskred opståede stendynger (ure) Urðin og Nýggjurð.
Hestur (da. Hestø, 1584 Hest, Hestøe) og Koltur (da. Kolter, ca. 1400 í Koltri, 1584 Kolther) er henh. 6,09 km2 og 2,45 km2, adskilte ved Kolturssund og skilte fra Streymoy ved Hestfjørður. Det højeste punkt på Hestur er Eggjarók, 421 m, m. trig. station, på Koltur Kolturshamar, 478 m, ligeledes m. trig. station.
Sigmund í Dali geodætassistent
Areal: 37.696 ha (undt. Tórshavn by). – Folketal 1/4 1966 (undt. Tórshavn kom.): 4340, fordelt på 1087 husstande; 1960: 4245, der var således fordelt efter erhverv: fiskeri, landbr. m.v. 1767, håndv. og industri 1134, handel og omsætning 234, transport 366, administrative og liberale erhverv 135, andet og uangivet erhverv 63, formue, understøttelse m.v. 546.
Syslet er delt i to præstegæld.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.