Trap: Danmark

I denne, den femte udgave af Trap: Danmark har man bevaret den ordning og opstilling af stoffet, som kendetegner de fire tidligere.

Den geografiske enhed i alle fem Trap-udgaver er beskrivelsen af købstaden og sognet, og kun i særlige tilfælde har man måttet fravige denne regel; men også inden for sogne-købstadsenheden har man opretholdt en fast og ensartet ordning af de givne oplysninger, fordi det har været nødvendigt at tilrettelægge stoffet på en sådan måde, at brugeren så let og hurtigt som muligt ledes frem til netop de oplysninger, han søger. En fuldstændig registrering af indholdet i Trap må nemlig på grund af oplysningernes mængde på forhånd opgives, idet man kun kan bringe et vist uddrag af stikord, især stednavne og personnavne.

Sognebeskrivelsen indledes med en geografisk oversigt, efterfulgt af et kort sammendrag af statistiske oplysninger, en liste over samlede bebyggelser og vigtigere enkeltgårde med angivelse af landsbyernes udskiftningsår, tilføjelse af ældre stednavneformer, opgivelser vedrørende de større gårdes jordtilliggende, ejendomsskyld og grundværdi, sognets kirkelige og verdslige tilhørsforhold samt en række i dette system indføjede oplysninger. Derpå følger behandlingen af kirkens bygninger og inventar, en redegørelse for udviklingen af herregårde og andre storbesiddelser, navnlig med hensyn til ejerforhold, idet man søger at give en så vidt muligt fuldstændig ejerliste. I tilslutning hertil behandles hovedbygningernes historie og arkitektur. Derefter følger afsnit om sognets skove, oldtidsminder, mere betydningsfulde historiske begivenheder samt en liste over kendte personligheder, der har haft tilknytning til sognet.

Behandlingen af købstæderne følger lignende retningslinier: En geografisk orientering, bygninger og institutioner (kirker, retsbygninger, skoler og biblioteker, museer, sygehuse og sociale institutioner, parker, erhvervsvirksomheder, havne- og trafikanlæg, gamle huse), statistiske oplysninger, herunder indbyggerantal, erhvervsforhold, finansielle og administrative forhold. Dertil føjes en oversigt over byens historie og en personalhistorisk liste.

For Københavns vedkommende har særlige fremgangsmåder været nødvendige, dels på grund af den overvældende stofmængde, og dels fordi den storkøbenhavnske byorganisme er opdelt i et stort antal administrative enheder. Man har tilstræbt at give både et helhedsbillede af Storkøbenhavns struktur og funktioner og en redegørelse for de enkelte kommuner inden for storbyens område og har derfor ikke helt kunnet følge den sædvanlige skematiske opstilling af stoffet. En løsning af denne meget krævende opgave har kun været mulig gennem et intimt samarbejde mellem redaktion, forfattere og talrige offentlige kontorer og myndigheder, der med stor beredvillighed og offervilje har indsamlet og tilrettelagt det råmateriale, hvorpå fremstillingen er bygget.

Man har følt nødvendigheden af foruden sogne-købstadsbeskrivelsen at give en behandling af større enheder, nemlig herreder, amter og landet som helhed.

Herredsindledningerne er ganske korte og består i det væsentlige af en statistisk oversigt. Derimod er amtsindledningerne i 5. udgave meget fyldige. Man har her medtaget en række oplysninger, som ikke finder en naturlig plads i købstadssognebeskrivelsen, og man har samtidig tilstræbt at give et overskueligt geografisk billede af amtet, idet de enkelte amter har så meget særpræg, at en amtsbeskrivelse kan blive et naturligt og afrundet hele til karakterisering af en dansk provins.

Stil og fremstillingsform i amtsindledningerne afviger fra den, der anvendes ved sognebeskrivelserne, idet man har søgt at skelne mellem den opgave at give en letlæselig og overskuelig behandling af et amts natur- og kulturgeografiske struktur og en meget koncentreret købstads-sognebeskrivelse, der først og fremmest er beregnet til opslag.

Amtsindledningerne er inddelt på følgende måde: Afgrænsning og areal, dybgrundens geologi, amtets landskabstyper, farvande og kyster, skove, bebyggelse og befolkningsfordeling, trafikforhold, landbrug, industri, håndværk, fiskeri, naturfredning, statistik og administrativ inddeling. Dertil føjes en tabel over arealudnyttelsen i de enkelte kommuner samt en redegørelse for amtets parlamentariske repræsentanter fra Den grundlovgivende Rigsdag til vore dages Folketing; endvidere en oversigt over mere betydningsfulde åndelige bevægelser i amtet, dettes oldtidsbebyggelse og bebyggelsesudvikling i historisk tid.

Det er tanken, at amtsindledningerne skal danne et naturligt bindeled mellem sognebeskrivelsen og den almene fremstilling af landet som helhed, og at disse indledninger tilsammen skulle give en på én gang overskuelig og righoldig oversigt over vort lands struktur.

Det topografiske kortmateriale, der er fremstillet i Geodætisk Institut i samarbejde med Universitetets Geografiske Laboratorium, kan inddeles i følgende hovedtyper: Hvert amt indledes med et farvetrykt kort i 1:300.000, indeholdende herreds- og sogneinddeling, og da således at nummereringen af herrederne svarer til den orden, i hvilken disse er behandlet i den topografiske beskrivelse. Til hvert sogn hører et kort i målestokken 1:150.000 og til hver bybeskrivelse et eller flere bykort med tilhørende lister over mere betydningsfulde offentlige og private bygninger, større virksomheder, anlæg, mindesmærker m.m.

I det øvrige normale kortudstyr bemærkes i amtsindledningerne to sammenhørende kort, hvoraf det ene viser landskabsformerne i amtet og det andet dettes befolkningsfordeling. Værket indeholder endvidere et antal ældre kort, navnlig byer, slotte og borganlæg, samt en del specialkort og blokdiagrammer, de sidste til illustration af de vigtigste landskabsformer og disses tilblivelse. Et særligt kortudstyr er udarbejdet til det indledende afsnit.

Billedstoffet er for største delen originalt. Det behandler for landdistrikternes vedkommende fortrinsvis kirker, herregårde og ældre kulturmindesmærker, men også nyere bygningsværker og landskabsbilleder er i et vist omfang medtaget. Illustrationen af byerne er relativt mere omfattende og bringer et antal nyere bygninger, gadebilleder og luftfotografier; men også her er der lagt vægt på gengivelsen af ældre monumentalbygninger og gamle huse.

Den sidste menneskealder har bragt en vældig forøgelse af vor kundskab om Danmark. Den trykte litteratur om vort lands kulturhistorie, ældre topografi og personalhistorie, dets natur og befolkning, bebyggelse og erhvervsliv, er øget i en hidtil ukendt målestok. Men samtidig har vi fået en kundskabsforøgelse, der ikke umiddelbart giver sig til kende i litteraturen, men som ikke desto mindre repræsenterer noget meget væsentligt. Museer, arkiver og videnskabelige institutter har i tiden efter udarbejdelsen af 4. udgave af Trap indsamlet et enormt materiale. Det drejer sig om de forhistoriske og historiske fund og fundberetninger i landets museer, fortrinsvis i Nationalmuseet. Det gælder kundskaben om vore arkivers indhold, om de danske kirker og andre ældre monumentalbygninger, det statistiske talmateriale og de nationale kortværker, og det gælder de geologiske, geografiske, naturhistoriske og økonomiske institutter, som år for år opmagasinerer kundskab om vort land. Den store udvidelse af det videnskabelige personale i institutter og museer er også en faktor af betydning, fordi hver ny mand i det videnskabelige samfund repræsenterer en specialkundskab på et eller andet felt.

Denne rige udvikling afspejler sig på hver eneste side i 5. udgave af Trap, og vi finder her en af årsagerne til, at stoffet er vokset så stærkt i omfang, som tilfældet er. Dette har på mange måder voldt bekymring og betænkelighed hos de mænd, der har forestået udarbejdelsen og udgivelsen, og vanskelighederne ved at harmonisere stoffet og imødekomme berettigede krav og ønsker uden at sprænge de rimelige og mulige rammer for et sådant værk har været meget store.

En vigtig del af stoffet til 5. udgave af Trap er imidlertid tilvejebragt på anden måde. Allerede værkets grundlægger havde forbindelse med kyndige og interesserede personer i alle landets dele, og indberetninger fra sådanne var for de ældre udgavers vedkommende i virkeligheden hovedgrundlaget for købstads- og sognebeskrivelserne. Den stærke forøgelse af kundskabsmængden i museer og videnskabelige institutter har på dette punkt medført en forskydning, idet en stigende del af oplysningerne nu stammer fra disse, men lokale meddelere og medarbejdere har også ved udarbejdelsen af 5. udgave ydet meget vigtige bidrag, og man har således også på dette punkt bevaret den for Trap betydningsfulde tradition: at værket bygger på et bredt, folkeligt grundlag.

Det er lykkedes i landsognene at finde medarbejdere, som med dygtighed og interesse har løst den vanskelige opgave at indsamle og nedskrive oplysninger til brug for sognebeskrivelserne. Også fra købstæderne har man fået vigtige bidrag fra stedlige medarbejdere, ofte mænd, som gennem årelange, omhyggelige studier har opnået indgående kendskab til deres bys topografi og historie.

Vanskelighederne ved at give en nogenlunde udtømmende, velafvejet og korrekt redegørelse for den nutidige struktur i et sogn eller en købstad er imidlertid meget alvorlige og synes i dag at være større end nogen sinde. Dette skyldes bl.a. det forhold, at hele det danske samfund i vore dage præges af dybtgående og hastigt forløbende ændringer; den stærke indvandring til byerne medfører således afgørende ændringer i disses struktur, samtidig med at mange tidligere rene landsogne har fået et indslag af bymæssig bebyggelse og erhvervsform. Dette medfører ændringer i administrative grænser, antallet af offentlige bygninger, industrianlæg, trafikanlæg, parker, sportspladser o.s.v. Også den centrale del af ældre købstæder ændres i vore dage på afgørende vis. I flertallet af landsognene er stabiliteten nok noget større, men også her sker der hastige og stærke ændringer: udstykning, reduktion af storbesiddelserne, ændringer i landsbystrukturen, fremvækst af nye, tætte bebyggelser, navnlig langs veje og ved stationer, nye industrielle, tekniske og trafikale anlæg og nye kulturbygninger. Samtidig sker der i stort omfang nedlæggelse af ældre virksomheder. Alle disse forhold gør, at man fremtidig i videst muligt omfang vil søge at supplere meddelernes oplysninger gennem undersøgelser på stedet.

Redaktionen af 5. udgave af Trap: Danmark vil rette en varm tak til G.E.C. Gads Forlag for den store indsats ved tilrettelæggelsen og gennemførelsen af dette meget krævende foretagende, såvel til forlagets nuværende ledelse som til dets afdøde chef, forlagsboghandler Frederik Gad, der trods høj alder og svigtende helbred med imponerende kraft og interesse deltog i værkets planlæggelse og påbegyndelse. Ligeledes føler man trang til at takke værkets medarbejdere og de mange hundrede personer og institutioner, der gennem trofast, ofte brydsomt, arbejde har bidraget til, at værket er blevet gennemført, og ikke mindst vil man rette denne tak til alle de hjælpere i by og på land, uden hvis medvirkning man ikke havde nået det resultat, der nu foreligger.

Redaktionen