Danmark
femte udgave
Redigeret af Niels Nielsen, Peter Skautrup, Therkel Mathiassen
Haderslev amt · Bind X, 1
G. E. C. Gads Forlag, 1965
Billedredaktion
Jørgen Paulsen
Illustrationsmaterialet til Haderslev amt er i hovedsagen udført af: fotograf Niels Elswing, København, og for enkelte billeders vedkommende af fotograferne Lennart Larsen, København, og C. Krassél, Haderslev. Endvidere er en række billeder stillet til rådighed af Nationalmuseet, Danmarks Naturfredningsforening og Haderslev Turistforening. Klicheerne er udført af F. Hendriksens Eftf. Reproduktionsatelier.
Kortmateriale
Amtskort
Målestoksforhold 1:300.000.
Sognekort og kort over købstæders afgrænsning
Målestoksforhold 1: 150.000.
Kilometermålestok langs underste kortrand. Sognearealet vises som hvid flade, idet omliggende landarealer har grå rastertone. Havområder er hvide med dybdekurver for 4 m og 10 m. Større søer har bølgefilering ɔ: to el. flere linier følgende kysten i vandarealet. Små søer har søstreger ɔ: vandrette streger i vandfladen. Søer med rørsump har ofte kun sivsignatur. Vandløb (også kanaliserede) vises ved bugtet linie for at undgå forveksling med sogneveje. Signaturer for løv- og nåleskov, eng, mose, marsk, dæmning, klit og lyng er de samme som på Geodætisk Instituts kort over Danmark i 1:200.000. Skraveret areal angiver bymæssig bebyggelse, og kortene har symboler for kirke, hus, teglværk, mølle og flyveplads. Kotetal angiver højdetal i m over havet. Jernbanelinier vises med kraftig linie med tværstreger (svellesignatur). Linier, der kun befares af godstog, har afvekslende sorte og hvide bloksystemer. Hovedveje er forsynet med nummer i firkantet ramme. Havarealer, der ligger tørre ved lavvande, er vist ved priksignatur.
Bykort
Kort over købstæder og større bymæssige bebyggelser har vekslende målestoksforhold betinget af byens størrelse og form. Målestok er overalt indlagt på selve kortet, som til orientering er forsynet med nordpil. Bebyggelsens karakter angives, dels ved sort signatur for beskrevne bygninger, dels ved rastertoner. Mørk rastertone: høj sammenhængende karrébebyggelse. Mellemste rastertone: spredt bebyggelse (villa-, rækkehus- og stokbebyggelse). Lys rastertone: haver ved store ejendomme, store fritliggende villaer samt kolonihaver. Offentlige parker angives med træsignatur, kirkegårde med korssymboler Sportspladser er beskrevet.
Nielsen & Lydiche (M. Simmelkiær)