Om bind 28: Personregister

J. P. Trap

Danmark

femte udgave

Redigeret af Niels Nielsen, Peter Skautrup, Povl Engelstoft, Therkel Mathiassen

Personregister · Bind XII

G. E. C. Gads Forlag, 1972

Personregisteret er udarbejdet af Sigrid Engelstoft. For den af Carlsbergfondet ydede bevilling til støtte af registreringen bringer redaktionen fondets direktion vor bedste tak.

© G. E. C. Gads Forlag 1972

ISBN:

Heft. 87 12 88237 2

Indb. 87 12 88238 0

Lux. 87 12 88239 9

Storbd. XV 87 12 88313 1

Nielsen & Lydiche (M. Simmelkiær)

Indledning til personregister

I dette register er på alfabetisk plads medtaget alle i bind I-X (amtsbind 1-26) anførte personnavne, medens personnavne i de to bind, der behandler Færøerne (bd. XIII) og Grønland (bd. XIV), skal søges i registrene der. Udeladt er henvisninger til forfatternavne og navne i litteraturhenvisninger, medens navne på personer, for hvem der er rejst mindesmærker (statuer osv.) er medtaget.

Personnavnestoffet er i 5. udgave af Trap Danmark vokset betydeligt. Ikke blot har ajourføringen af de enkelte artikler vedrørende ejerforholdet for de større ejendomme naturligvis øget navnestoffet, men der er også ofte i den ny redaktion givet nye oplysninger om ældre ejerforhold. Hertil kommer det stærkt øgede antal artikler vedrørende de større erhvervsvirksomheder i byerne og de helt nye lister over amternes og hovedstadens politiske repræsentanter fra 1848 til dato samt de nye artikler om åndelige rørelser. Hvor stor denne navneforøgelse er blevet, kan skønnes ved en sammenligning med Personalregister til 4. udgave (1932), idet dette sidste omfatter ca. 30.000 navne, medens nærværende register rummer ca. 51.000 navne.

Ved redaktionen af dette navnestof har der naturligt nok meldt sig talrige problemer. Således har det ofte krævet indgående undersøgelser for at sammenføre henvisninger til samme person, der i teksten kan optræde med forskellige fornavneforkortelser eller med forskelligt stavet efternavn. Endvidere nævnes personer ofte under patronymet uden slægtsnavn. Da det ikke har været muligt i alle tilfælde at sikre identiteten, kan der meget vel i registret forekomme enkelte tilfælde, hvor en person på grund af sådanne forskelle i teksten optræder under forskellige navne.

Fejl i teksten, fundet under arbejdet med registreringen, er anført i registret ved det pågældende opslag og tillige i rettelseslisten s. 893.

Rækkefølgen er strengt alfabetisk. Opslagsformen er slægtsnavnet, og hvor et sådant ikke findes (fx. ved kongelige personer) fornavnet med nærmere bestemmelse, for kvindernes vedkommende som regel ægtemandens navn (fx. typer som: Anna Jebs, eller Anna, g. m. Johan Clausen). Toleddede navne, som ikke findes under første led, må søges under sidste. Kvinder efter ca. 1800 kan søges både under fødenavn og ægtefælles navn.

Ved de hyppigt forekommende efternavne har det været nødvendigt ved alfabetiseringen ikke blot at anvende fornavne (uden hensyn til om de er forkortede ved forbogstaver eller ikke forkortede) som andet inddelingsgrundlag, fx. rækkefølgen:

Andersen, Chr.
Andersen, Chresten
Andersen, Chrf.
Andersen, Christian

men også at inddrage et tredje eller eventuelt et fjerde bestemmende led. Som tredje led tjener i almindelighed enten en erhvervs- eller en hjemmehørighedsbetegnelse. Først erhvervsbetegnelse:

Holm, Jacob, biskop
Holm, Jacob, købmd.
Holm, Jacob, præst

og derefter hjemmehørighedsbetegnelse:

Holm, Jacob, Ellingegård
Holm, Jacob, Løgumkloster ladegård, osv.

For kvindernes vedkommende er det som regel ægtemandens slægtsnavn, fx.:

Mund, Maren, g. m. Peder Harbou
Mund, Maren, g. m. Niels Henrichsen Krag.

Hvor ikke disse led er tilstrækkelige, kan i de fleste tilfælde en datering være det fjerde bestemmende led, fx.:

Hinrichsen, Peter, Dubjerg (1674)
Hinrichsen, Peter, Dubjerg (1761)
Hinrichsen, Peter, Dubjerg (1803), osv.

Kun i ganske enkelte tilfælde har et femte bestemmende led været nødvendigt, fx.:

Jensen, Jens, gdr., pol. (H)
Jensen, Jens, gdr., pol. (RV)
Jensen, Jens, gdr., pol. (V)

Ligesom i stedregistret er der henvist til bind og sidetal i såvel rækken af amtsbind 1-27 som (i parentes) i rækken af storbind I-XI. Ved redaktionen af personregistret er der for erhvervsbetegnelserne anvendt en del flere forkortelser end i tekstbindene. De vigtigste er anført nedenfor (S. VIII).

Redaktionen

Tilføjelse til Trap Danmark, bd. XV. Nøgle til orientering Trap Danmark og kommuneinddelingen af 1. april 1970

Den ministerielle bekendtgørelse om ændringer i landets inddeling i kommuner samt folketingsvalgkredse af 27. marts 1972, Lovtidende A 1972 nr. XI indeholder meddelelser om de ændringer af landets inddeling, der er gennemført pr. 1. april 1972 samt om ændringer i inddelingen i folketingskredse og endelig nogle berigtigelser til indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 62 af 27. februar 1970 om landets inddeling i amtskommuner og kommuner.

Da redaktionen af Trap Danmark, bd. XV »Nøgle til orientering« afsluttedes allerede 1. oktober 1971, har de i den nævnte bekendtgørelse af 1972 omtalte ændringer pr. 1. april 1972 kun undtagelsesvis kunnet optages i nøglen.

Som det fremgår af tabel III i »Nøgle til orientering« er de fleste Trap-sogne gået udelt over i den nye inddeling, men et anseligt antal er dog blevet delt af de nye primærkommunale grænser og i visse tilfælde også af de amtskommunale grænser af 1. april 1970. Der er desuden i årene før 1970 sket et betydelig antal sammenlægninger af kommuner til de såkaldte sammenlægningskommuner, også denne proces har i visse tilfælde vanskeliggjort den gensidige topografiske orientering mellem sognene og de nye kommunale enheder.

Men også efter gennemførelsen af den kommunale omlægning af 1. april 1970 var der en række uløste problemer af principiel og regional art, og desuden et stort antal spørgsmål vedrørende detailforløbet af grænserne mellem de nye enheder. Gennem forhandlinger mellem Centraladministrationen og de lokale myndigheder har en betydelig del af disse spørgsmål fundet en løsning, som nu har fået stadfæstelse gennem indenrigsministeriets bekendtgørelse af 27. marts 1972.

Det må dog bemærkes, at der også efter dette tidspunkt foreligger uløste problemer, og at man desuden må imødese krav og ønsker om fornyede reguleringer af grænserne mellem de kommunale enheder, navnlig i sådanne tilfælde, hvor den topografiske situation af en eller anden grund i væsentlig grad ændres. Man må altså forvente, at den kommunale inddeling også fremdeles vil have en vis labilitet.

For brugerne af Trap Danmark indeholder bekendtgørelsen af 27. marts 1972 to betydningsfulde afsnit 1) fortegnelse over de ændringer i landets inddeling i kommuner og amtskommuner, der er gennemført pr. 1. april 1972, 2) berigtigelser til indenrigsministeriets bekendtgørelse af 27. februar 1970.

Den her foreliggende revision af de amtskommunale og primærkommunale grænser af 1. april 1970 omfatter overførelser af områder fra een enhed til en anden, således 1) et ejerlav eller dele af sådanne, 2) enkelte ejendomme eller dele af sådanne (parceller, skove m.m.), 3) deling af søer, 7) deling af hidtil ikke matrikulerede områder, 5) ændringer fremkaldt ved regulering af vandløb eller veje, 6) specielle lokale ændringer i det kommunale grænseforløb m.m.

For hver amtskommune angives overførelser af arealer fra de omliggende amtskommuner og afgivelser af sådanne til naboamtskommuner, for hver enkelt primærkommune gives en detaljeret matrikulærbeskrivelse af de foretagne overførelser af arealer til denne fra de omgivende primærkommuner, i nogle tilfælde indføjes en kort topografisk redegørelse for den nye grænses forløb, men i reglen anføres blot de pågældende områders matrikelnumre. De her omtalte grænseændringer omfatter 124 primærkommuner, altså henimod halvdelen af det samlede antal, men hertil bør føjes berigtigelser til bekendtgørelse af 7. februar 1970, der omfatter ialt 10 primærkommuner. Antallet af flyttede områder er ca. 150.

Det må imidlertid bemærkes, at næsten alle de her omtalte ændringer kun gælder ganske små arealer, ofte kun nogle få matrikelnumre, men man må forudse, at også de kommende år kan bringe ikke blot småændringer i de kommunale grænser, men måske endog mere dybtgående forandringer.

Det indtil nu offentligt tilgængelige kortmateriale er for største delen oversigtskort i mindre målestok, og det er ikke muligt ud fra dette at bestemme de kommunale grænser med en nøjagtighed, der svarer til den, man for sogneinddelingers vedkommende kunne opnå ved anvendelse af Geodætisk Instituts kortblade i 1:20.000.

Man må derfor imødese, at der vil gå en årrække, før den præcise og detaillerede topografiske registrering i det nye kommunale system kan etableres.

Selv om udviklingen skulle medføre, at man forlod den topografiske registrering med sognet som det bærende skelet, vil man dog være nødt til at bevare muligheden for at komme fra den gamle inddeling til den nye og omvendt.

Redaktionen af Trap Danmark 5. udgave har derfor ment, netop i det øjeblik hvor de sidste linier af dette værk går i trykken, at burde henlede opmærksomheden på bekendtgørelsen af 27. marts 1972.