Om bind 29: Færøerne

J. P. Trap

Danmark

femte udgave

Redigeret af Niels Nielsen, Peter Skautrup, Therkel Mathiassen †, Jóannes Rasmussen

Færøerne · Bind XIII

(Våbenskjold)

G. E. C. Gads Forlag, 1968

Billedredaktion

Redaktionen under medvirken af Gudmund Boesen

Billedmateriale vedrørende Færøerne er bl.a. stillet til rådighed af Føroya Fornminnissavn og Føroya Náttúrugripasavn, Det kgl. Bibliotek, Frilandsmuseet, arkitekterne Th. Havning, Curt von Jessen og Niels Rode-Møller, museumsinspektør Tage E. Christiansen og overinspektør Holger Rasmussen eller udført af fotograf Svend Poulsen, Tórshavn, og for enkelte billeders vedkommende af fotograferne Sigrid Lützen, Niels Juel Nielsen, Åsmundur Poulsen, Eiler Rasmussen og Erik Betting samt af forfattere.

Nielsen & Lydiche (M. Simmelkiær)

Forord

I første udgave af Trap Danmark gives kun ganske kortfattede topografiske og statistiske oplysninger om Færøerne, men allerede i anden udgave fra 1879 finder man en ret fyldig topografisk behandling af sysler og sogne, en kort almindelig del og en litteraturliste.

I tredie og fjerde udgave har man gennemarbejdet stoffet på samme måde som i det egentlige Danmark, opstillingen i ordningen af stoffet er den samme, og de givne oplysninger er sammenlignelige. Dette princip er videreført i nærværende femte udgave. Man har således i 2.-5. udgave let adgang til at danne sig et fyldigt og detaljeret overblik over Færøernes udvikling gennem det sidste århundrede.

Allerede på et tidligt tidspunkt af tilrettelæggelsen af 5. udgave af Færøerne blev redaktionen imidlertid opmærksom på, at en væsentlig forøgelse af det medtagne stof ville være ønskelig. Resultatet blev en udvidelse fra ca. 90 sider i 4. udg. til ca. 340 sider i 5. udg., idet den topografiske beskrivelse af sysler og sogne øgedes fra 62 sider i 4. udg. til 125 sider i 5. udg., medens den almindelige del, behandlingen af Færøerne som helhed, udvidedes fra 30 sider i 4. udg. til 223 sider i 5. udg. Man bevarede således kontinuiteten og sammenligneligheden i den specielle topografiske del, men man gav den almindelige del en langt bredere basis og et større indhold af emner og detaljer.

Der er flere årsager til denne ændring i værkets komposition. Selve grundmaterialet, vor kundskab om Færøerne, er blevet stærkt forøget i de sidste 40 år gennem færøsk og dansk videnskabelig forskning og gennem de administrative organers registrering. En anden vigtig omstændighed er de dybtgående ændringer i hele den færøske samfundsstruktur, såsom befolkningsforhold, bebyggelse, erhverv, økonomi, trafik, sociale, politiske og alment kulturelle forhold m.m. Alle disse emner og tillige de almene naturvidenskabelige spørgsmål egner sig bedst for en samlet fremstilling, fordi en fordeling på de topografiske enheder let ville give et forvirret og flimrende billede. Dertil kommer flere andre omstændigheder, som har tilskyndet redaktionen til at foretage den nævnte forlægning af tyngdepunktet fra det lokaltopografiske til det alment færøske, og da først og fremmest det forhold, at alle de små nordatlantiske ø-samfund i de sidste årtier har været udsat for ændringer, der i voldsomhed langt overgår, hvad man har oplevet i det øvrige Nordvest-Europa. Bl.a. af den grund har vi ment, at en nogenlunde grundig redegørelse for den færøske udvikling, i forbindelse med en slags status-opgørelse for situationen omkring 1965 måtte have interesse ud over den lokale færøske. En sammenligning med andre nærliggende og i geografisk henseende beslægtede samfund har naturligvis ligget uden for denne bogs rammer. Man har kun i begrænset omfang kunnet medtage det ældre stof f.eks. af statistisk art, og det vil derfor være at erindre, at udviklingens linier kommer bedre frem ved sammenligning mellem de fire Trap-udgaver 2.-5., som tilsammen dækker et århundrede.

I de tidligere udgaver var forfatterne til de enkelte afsnit som regel anonyme, men i 5. udg. har man givet hvert enkelt bidrag en forfattersignatur, hvis betydning er angivet i en liste, der er trykt efter indholdsfortegnelsen. Årsagen til denne ændring er, at redaktionen ikke har set sig i stand til at påtage sig det fulde ansvar for et så vidtspændende stof, og at hovedansvaret for oplysningernes rigtighed må lægges på forfatterne.

Stoffet stammer fra mange forskellige kilder. En del er hentet fra den righoldige nationale og internationale litteratur om Færøerne, men det er ikke denne, der præger værket. Man sporer således en stærk indflydelse fra det materiale, der findes i de videnskabelige og administrative centre i Tórshavn og i København, og det drejer sig i stort omfang om en bearbejdelse af nyt kildemateriale fra arkiver, museer, institutter og administrative organer, f.eks. kommunekontorer, Tórshavns bystyre, landsstyret, skole- og hospitalsvæsen, rigsombudsmandens embedsværk, de statistiske og en række andre lokale og statslige institutioner og myndigheder i Tórshavn og København.

Men når det gælder tilvejebringelsen af det rent lokale stof, navnlig af topografisk karakter, har man måttet gå andre veje. Redaktionen har således udsendt et stort antal forespørgsler, oftest i form af spørgeskemaer, som via rigsombudsmanden er tilgået sysselmændene og en lang række andre mænd af kyndighed vedrørende en egn eller et problem, og i næsten alle tilfælde har man mødt forståelse for opgavens betydning, og besvarelserne bærer præg af stor samvittighedsfuldhed og pålidelighed. En af de alvorligste vanskeligheder ligger nemlig i tilvejebringelsen af pålidelige og fyldestgørende oplysninger om rent lokale forhold, om hvilke der ikke foreligger offentlig omtale, og som kun kan fremskaffes ved personlig henvendelse. Dette materiale er ganske vist noget ujævnt, men efter en passende bearbejdelse har det været af stor værdi for udarbejdelsen af det lokale topografiske stof. Sysselmændene har her gjort et højt påskønnet arbejde dels ved at stille deres egen viden til rådighed og dels ved så vidt muligt i hvert sogn at finde frem til personer, som var i besiddelse af den kundskab, man havde brug for.

Forfatterne til de enkelte afsnit har således haft et stort, men ofte noget heterogent og ufuldstændigt materiale til rådighed, og de har ofte haft en vanskelig opgave. I langt højere grad end tidligere har man imidlertid ved udarbejdelsen af 5. udg. kunnet finde færøske forfattere af fornøden videnskabelig, litterær og administrativ skoling. De danske medlemmer af redaktionen føler stor trang til i denne sammenhæng at takke vor færøske medredaktør afdelingsgeolog, mag. scient. Jóannes Rasmussen for godt samarbejde.

Billedmaterialet er for en stor del originalt. Det topografiske kortmateriale og flyvefotografierne er tilvejebragt af Geodætisk Institut. Det geologiske kort er resultatet af Danmarks Geologiske Undersøgelses arbejde under ledelse af Arne Noe-Nygaard og Jóannes Rasmussen, og blokdiagrammerne er fremstillet på Geografisk Institut af Axel Schou.

Redaktionen har anset det for mest praktisk at lade udarbejde særlige registre til Trap-bindet Færøerne og ikke lade det færøske navnestof indgå i det store hovedregister, således som man har gjort i 2.-4. udg.

Man har også på andre måder måttet tilrettelægge registreringen af Færø-bindet efter lidt andre principper end hovedregistret. Man har således medtaget relativt mange sidehenvisninger til de enkelte opslagsord, navnlig i stedregistret, fordi den meget fyldige almindelige del af værket har nødvendiggjort ret mange henvisninger. Man har derfor ikke som i hovedregistret kunnet nøjes med nogle ganske få henvisninger til de sider, hvor den pågældende lokalitet især er omtalt.

Stedregistret indeholder det færøske navnemateriale i overensstemmelse med den af stednavneudvalget udgivne fortegnelse over stednavne på Færøerne og da i nominativ, samt de vigtigste færøske virksomheder. Ældre navneformer er ikke medtagne, men må søges under den pågældende administrative enhed, hvor de er anført efter den nu anvendte navneform. Ordningen er alfabetisk. I de tilfælde, hvor man træffer uoverensstemmelser mellem f.eks. navnene i teksten og de tilsvarende på kortene er den i teksten anvendte form brugt. For sådanne lokaliteter, som også har et dansk navn, er der oprettet et særligt register, der dog ikke indeholder sidehenvisninger, men blot henvisning til det tilsvarende navn i det færøske navneregister.

I de fleste tilfælde har man efter et naturnavn eller et bebyggelsesnavn anført navnet på sognet og desuden en angivelse af, hvad det pågældende navn dækker, altså f.eks. fjeld, bygd, pas o.s.v., ligesom der er udarbejdet en liste over de færøske ord, der er anvendt i værkets tekst. Stednavne, som indeholder et adjektiv foran det egentlige navn, er opført under begyndelsesbogstavet, altså Lítla Dímun står under L og ikke under D.

Redaktionen retter en varm tak til alle, som har medvirket ved udarbejdelsen af Trap Færøerne. Opgaven har været vanskelig, men takket være en enestående imødekommenhed fra mange sider er det lykkedes at overvinde i hvert fald en del af hindringerne. G.E.C. Gads Forlag fortjener en tak for den store økonomiske og organisatoriske indsats, ligeledes alle medarbejdere og forfattere. De mange institutioner og administrative organer og de talrige meddelere, som har støttet redaktionen og forsynet forfatterne med oplysninger og gode råd, har givet værket en fundering, som næppe på nogen anden måde kunne opnås.

Redaktionen.

Litteratur om Færøerne.

Blandede skrifter.

  • Daniel Bruun. Fra de færøske Bygder. 1929.
  • Danmark før og nu. Red. af Johs. Brøndsted m. fl. København, Færøerne, Grønland. 1957. 257-336.
  • Lucas Debes. Færoæ & Færoa Reserata. 1673. 367 s. + kort. Facsimileudgave m. indledning og noter ved Jørgen Rischel. I-II. 1963.
  • Færøerne. De Danske Atlanterhavsøer. Afsnit II. 1905. 187-310.
  • Færøerne. Turistforeningen for Danmark. Aarbog 1951. Red. af Kristjan Bure. 1951.
  • Færøerne. Udgivet af Dansk-færøsk Samfund. I-II. 1958.
  • Færøsk Anthologi ved V. U. Hammershaimb. I-II. Samfund til Udgivelse af gammel nordisk Litteratur. XV. 1891. Fotografisk optryk. 1947.
  • Carl Julian Graba. Tagebuch geführt auf einer Reise nach Färö im Jahre 1828. Hamburg. 1830.
  • Jørgen-Frantz Jacobsen. Nordiske Kroniker. 1943.
  • Jørgen-Frantz Jacobsen. Færøerne. Natur og Folk. 1936. Anden reviderede udgave [ved William Heinesen]. 1953.
  • Aa. H. Kampp. Færøerne. Folk og Erhverv. 1950. Ny udgave: Lær selv. Færøerne. Hassings Håndbøger. 8. 1967.
  • Jørgen Landt. Forsøg til en Beskrifvelse over Færøerne. 1800.
  • Sverre Stove og Jacob Jacobsen. Færøyane. Oslo 1944.
  • J. Chr. Svabo. Indberetninger fra en Reise i Færøe 1781 og 1782. 1959.
  • Thomas Tarnovius. Ferøers Beskrifvelser. Utgitt med indledning og noter av Håkon Hamre, Færoensia. Vol. II. 1950.
  • Kenneth Williamson. The Atlantic Islands. London 1948.

Geografi.

  • Atlas over Danmark. I. Landskabsformerne. 1949. 111-120.
  • Færøernes Kortlægning. En historisk Fremstilling af N. E. Nørlund, Geodætisk Instituts Publikationer. VI. 1944.
  • Ole Nielung. Bygdetyper på Færøerne. Kulturgeografi. 20. årg. Nr. 1. 1968. 149-184.

Geologi.

  • Thomas Allan. An Account of the Mineralogy of the Faroe Islands, Transactions of the Royal Society of Edinburgh. VII. 1814. 229-267.
  • J. G. Forchhammer. Rejse til Færøerne. Dagbog 1821. I-II. Udg. af Ad. Clément. 1927.
  • J. G. Forchhammer. Om Færøernes geognostiske Beskaffenhed. Videnskabs Selskabets Skrifter. 1824. 159-206.
  • Færøernes Geologi (Geologisk Kort over Færøerne Prækvartær). 1968. (Indeholder også ajourførelse af Jóannes Rasmussens Oversigt over den geologiske Litteratur vedrørende Færøerne, se ndf.).
  • James Geikie. On The Geology of the Færöe Islands, Transactions of the Royal Society of Edinburgh. XXX. 1880. 217-269.
  • Amund Helland. Om Færøernes Geologi. Geogr. Tidsskr. IV. 1880. 149-179.
  • George Steuart Mackenzie. An Account of Some Geological Facts Observed in the Faroe Islands, Transactions of the Royal Society of Edinburgh. VII. 1814. 213-227.
  • Arne Noe-Nygaard. The Geology of the Faroes, Quarterly Journal of the Geological Society of London. Vol. CXVIII. 1963. 375-383.
  • Arne Noe-Nygaard og Jóannes Rasmussen. Geologi. Færøerne. Udgivet af Dansk-færøsk Samfund. I. 1958. 1-21.
  • Arne Noe-Nygaard and Jóannes Rasmussen. Petrology of a 3,000 m. Sequence of Basaltic Lavas in the Faroe Islands, Lithos 2. 1968.
  • M. A. Peacock. Recent Lines of Fracture in the Faroes, in Relation to the Theories of Fiord Formation in Northern Basaltic Plateaux, Transactions of the Geological Society of Glasgow. XVIII. 1927-1928. 1-26.
  • Jóannes Rasmussen. Yvirlit yvir innskotin grótsløg í Føroyum, Fróðskaparrit. 6. bók. 1957. 61-96.
  • Jóannes Rasmussen. Recent Studies in the Geology of the Faroes, North Atlantic Biota and their History. Oxford. 1963. 29-43.
  • W. C. Trevellyan. On the Mineralogy of the Faroe Islands, Transactions of the Royal Society of Edinburgh. IX. 1823. 461-464.
  • Frederick Walker and Charles F. Davidson. A Contribution to the Geology of the Faroes, Transactions of the Royal Society of Edinburgh. LVIII. 1936. 869-897.
  • Jóannes Rasmussen. Oversigt over den geologiske Litteratur vedrørende Færøerne, MDGF. 11, hft. 1. 1946. 66-96. (Bibliografien ajourført i Færøernes Geologi (Geologisk Kort over Færøerne Prækvartær), se ovf.).

Meteorologi, hydrografi, oceanografi.

  • Den Færøske Lods. Sjette udgave. 1957.
  • Alf Kiilerich. Geography, Hydrography, Climate. The Zoology of the Faroes. Vol. I. Part I. I. Kbh. 1928.
  • Alf Kiilerich. Klima. Færøerne. Udgivet af Dansk-færøsk Samfund. I. 1958. 102-111.
  • Hans Sundstein. Strømforhold. Færøerne. Udgivet af Dansk-færøsk Samfund. I. 1958. 112-123.
  • V. Willaume-Jantzen. Middeltal og Extremer fra Færøerne, Island og Grønland. 1899.
  • Hj. Winther. Máting av avfalli og frárenning fyri avfallsøkið hjá Fossáverkinum, Fróðskaparrit. 7. bók. 1958. 22-45.
  • Meteorologisk Årbog. 1. del: Danmark (undtagen Grønland). (For årene 1940-1945, se: Tillæg til 1. del. Færøerne 1940-1945 & supplement. 1951).

Botanik.

  • Botany of the Faroes. I-III. Kbh. 1901-1908.
  • Kjeld Hansen. Vascular Plants in the Faroes, Dansk Botanisk Arkiv. 24, nr. 3. 1966.
  • F. H. Möller. Fungi of the Faroes. I-II. Kbh. 1945-1958.
  • C. H. Ostenfeld og Johs. Grøntved. The flora of Iceland and the Faroes. 1934.
  • Rasmus Rasmussen. Føroya flora. 2. útgáva. 1952.
  • Rasmus Rasmussen. Føroysk plantunøvn. 1950.
  • Sa. Uppískoyti til Føroysk plantunøvn. 1951.

Zoologi.

  • Jákup Sv. Joensen. Grindadráp í Føroyum 1940-1962, Fróðskaparrit. 11. bók. 1962. 34-44.
  • Finn Salomonsen. Fugleliv, Færøerne. Udg. af Dansk-færøsk Samfund. I. 1958. 48-78.
  • R. Spärck. Dyreliv, Færøerne. Udg. af Dansk-færøsk Samfund. I. 1958. 36-47.
  • Å. Vedel Tåning. Fiskeri- og Havundersøgelserne ved Færøerne, Skrifter udg. af Kommissionen for Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser. Nr. 12. 1943.
  • Å. Vedel Tåning. Havdyr, Færøerne. Udg. af Dansk-færøsk Samfund. I. 1958. 79-101.
  • The Zoology of the Faroes. Kbh. 1928-. (Udkommet er: Vol. I. Part I. 1928-1942. Vol. II. Part. I. 1937. Vol. III. Part II. 1935-1942).

Statistik og befolkning.

  • Færø Amts Sparekasse 1832 – 24. august – 1957. 1957.
  • Norðuroya Sparikassi í 40 ár. Minningarrit 1919 – 24. september – 1959.
  • Statistisk tabelværk 1965. Færøerne. Folketællingen 1960. 1965.
  • Tryggingarsambandið Føroyar 25 ár. 1965.
  • Einar Waag. Val og valtøl. 1967.
  • Búskaparráðið. Tjóðarroknskapur. Tórshavn.
  • Faroes in figures. Tórshavn.
  • Rigsombudsmanden på Færøerne. Årsberetning.
  • Statistisk tabelværk. Danmarks vareindførsel og -udførsel.

Erhverv og erhvervsøkonomi.

  • Hans J. Jacobsen. Landbruget på Færøerne, Turistforeningen for Danmark. Årbog 1951. 59-71.
  • Hans J. Jacobsen. Landbrug, Færøerne. Udgivet af Dansk-færøsk Samfund. II. 1958. 184-218.
  • Jákup í Jákupsstovu. Wage determination and working conditions for fishermen in the Faroe Islands 1965 (under udgivelse).
  • Johan K. Joensen. Handel, håndværk og industri, Færøerne. Udg. af Dansk-færøsk Samfund. II. 1958. 219-233.
  • Einar Kallsberg. Investeringsbehovet på Færøerne. 1962.
  • Erlendur Patursson. Fiskiveiði – Fiskimenn 1850-1939. 1961.
  • Yearbook of fishery statistics (FAO, Rom).

Lovgivning og forvaltning.

  • Færøsk Lovregister 1965. 1966. Sa. Tillægs- og Rettelsesblade pr. 31. August 1966. Sa. Tillægs- og Rettelsesblade II pr. 31. August 1967. (Kumuleres hvert 3. år).
  • Færøsk Lovsamling. 1559-1931. Ved Erik Bonnevie og Edw. Mitens. I-II. 1932. Tillæg til Færøsk lovsamling … 1953-1959. Ved Edw. Mitens. 1959.
  • Føroyskt lógsavn … 1687-1953 ved Edw. Mitens og Chr. Lørup Sørensen. 1953.
  • Edw. Mitens. Lovgivning og administration, Færøerne. Udg. af Dansk-færøsk Samfund. II. 1958. 234-258.
  • Jørgen Steining. Færøerne. Fra Amt til Hjemmestyre. 1948.
  • Zakarias Wang. Heimastýri. Føroyskur politikkur 1945-1965. 1965.
  • Føroya kunngerðarsavn. Tórshavn.
  • Lovtidende for Kongeriget Danmark.
  • Løgtingstíðindi. Tórshavn.

Samfærdsel.

  • Betænkning angaaende Færøernes Erhvervsforhold. 1939. 234-257.
  • Daniel Bruun. Hesten i Nordboernes Tjeneste paa Island, Færøerne og Grønland, Tidsskrift for Landøkonomi. 1901.
  • Peter Jensen. Erindringer. 1939. 53-100.
  • Robert Joensen. At glaða og brenna vita. 1961.

Kraftforsyning.

  • Frits Hastrup. Færøernes vandkraft, Kulturgeografi. Bd. 4, nr. 61, 117-128.
  • Edw. Mortensen. Beretning og Forslag til Lagtingets Fosseudvalg, Løgtingstíðindi. 1923, bilag 1.
  • Dansk Elværksstatistik. Kbh.

Sundhedsvæsen.

  • K. Caröe. Landkirurger og Fysici på Færøerne 1584-1916. Personalhist.T. 38. Årg. 1917. 47-51.
  • Centralforeningen af Sygekasser på Færøerne 1912-1937. 1937.
  • Svend Hauge. I Troskab mod Kaldet. Den danske Diakonissestiftelse 1863-1963. 1963.
  • Havnar Sjúkrakassi 1886-1961. 1961.
  • H. D. Joensen. Tuberklarnir í Føroyum í 19. og 20. øld, Fróðskaparrit. 5. bók. 1956. 9-84.
  • O. Kåber. Tændernes Tilstand og Tandpleje på Færøerne. P. Carl Petersens Fonds Ernæringsekspedition til Færøerne 1936-1937. Beretning af Sk. V. Gudjonsson. 1940. 282-293.
  • Rekneskap for Bergenshus len 1566-1567. Norske lensrekneskapsböker 1548-1567. V. Skrifter frå Noregs Riksarkiv 10. 1943.
  • Thorshavn og Omegns Sygekasse gennem 50 Aar. 1936.
  • Medicinalberetning for Kongeriget Danmark. Kbh.
  • R. K. Rasmussen. Føroysk læknafrøðilig bókmentaskrá, Fróðskaparrit. 6. bók. 1957. 97-142.

Skole og undervisning.

  • Jákup Dahl-Krosslið. Skúlaskapur í Føroyum, Búreisingur. 1902. 29-54.
  • Føroya fólkaháskúli 1899-1949. 1949.
  • Chr. Lützen. Undervisning, Færøerne. Udgivet af Dansk-færøsk Samfund. II. 1958. 33-55.
  • Lærarafólk í Føroyum 1870-1956. 1957.
  • Edw. Mitens. Realskúlin í Tórshavn 1861 – 3. apríl – 1961. 1961.
  • Páll J. Nolsøe. Skúlaviðurskifti á bygd 1845-54, Varðin. Bd. 27. 1950. 28-64.
  • Skuúli og uppfostran … Lagt til rættis hevur J. M. Kjeld. 1948.
  • Føroya fólkaháskúlafelag. Árbók XII-. 1951-.
  • Føroya skúli. Frágreiðing. Tórshavn.
  • Føroya studentaskúli. Ársfrágreiðing. Tórshavn.

Sprog.

  • The Fifth Viking Congress. Tórshavn, July 1965. Edited by Bjarni Niclasen. 1968.
  • Fortegnelse over stednavne på Færøerne. Udg. af Stednavneudvalget. 1960.
  • Björn Hagström. Ändelsevokalerna i färöiskan, Stockholm Studies in Scandinavian Philology. New Series. 6. 1967.
  • M. A. Jacobsen og Chr. Matras. Føroysk-donsk orðabók. 1927-28. 2. útg. [Med en indledning om retskrivningen og udtalen i moderne færøsk ved Jørgen Rischel]. 1961.
  • W. B. Lockwood. An Introduction to Modern Faroese, Færoensia. Vol. IV. 1955. 2. printing 1964.
  • Sa. The Faroese Bird Names. (Færoensia. Vol. V). 1961.
  • Chr. Matras. Stednavne på de færøske Norðuroyar, Aarb. 1932.
  • Jóhannes av Skarði. Donsk-føroysk orðabók. 1967.
  • Svabos Glossar til færøske Visehåndskrifter. Udg. ved Chr. Matras. 1943.
  • Yrkisnøvn. Udg. af Føroya Málfelag. 1937.
  • Sigurd Amundsen. Bibliographie linguistique du feróïen (non compris la philologie), Etudes Germaniques. 18, juillet-septembre 1965. 449-455.
  • Otmar Werner. Die Erforschung der färingschen Sprache, Orbis. Louvain. Tome XIII, No. 2. 1964. 482-544.
  • Sa. Nachtrag zu: Die Erforschung der färingschen Sprache, Orbis. Louvain. Tome XIV, No. 1, 1965. 75-87.
  • Bibliography of Old Norse-Icelandic Studies. Kbh.

Litteratur.

  • Færøsk Anthologi, ved V. U. Hammershaimb. I-II. 1891.
  • Færoya kvæði i Corpus Carminum Færoensium. Udg. af Chr. Matras og N. Djurhuus. I-V. 1951-68.
  • William Heinesen. Nyere færøsk digtning, Nordisk tidskrift för vetenskap, konst och industri. åArg. 4. 1928. 351-368.
  • William Heinesen. Litteratur og aandsliv, i Hans A. Djurhuus. Livet paa Færøerne i billeder og tekst. 1950. 145-169.
  • William Heinesen. Færøerne, i Dette er Island, Færøerne og Grønland. 1954. 5-132.
  • Ole Jacobsen. Nyere digtning, Færøerne. Udg. af Dansk-færøsk Samfund. II. 1958. 100-121.
  • Chr. Matras. Føroysk bókmentasøga. 1935.
  • Chr. Matras. Folkedigtning, Færøerne. Udg. af Dansk-færøsk Samfund. II. 1958. 83-99.
  • Johannes Skaale. Litteratur. Føroyar í dag. Red. af Jens Pauli Heinesen. 1966. 99-114. (Enkelte forfattere:)
  • Richard Long. Hans A. Djurhuus, Varðin. Bd. 13. 1933. 162-191.
  • J. H. O. Djurhuus. Útiseti. Árbók Føroyingafelags. [III.]. 1948. 7-51.
  • Otto Gelsted. William Heinesen, Danske Digtere i det 20. Aarhundrede. Ny Samling. 1955. 271-282.
  • Ole Storm. William Heinesen, Danske digtere i det 20. århundrede. III. 1966. 625-656.
  • Jørgen-Frantz Jacobsen. Gyldendals Julebog 1941. 1941.
  • Ole Jacobsen. Jørgen-Frantz Jacobsen, Danske Digtere i det 20. Aarhundrede. Ny Samling. 1955. 283-289.
  • William Heinesen. Jørgen-Frantz Jacobsen, Danske digtere i det 20. århundrede. III. 611-624.
  • Det dyrebare Liv. Jørgen-Frantz Jacobsen i Strejflys af hans Breve. Ved William Heinesen. 1958.
  • William Heinesen. Chr. Matras. En færøisk lyriker, Ord och bild. Årg. 46. 1937. 61-64. (Bibliografi over folkeviselitteraturen i)
  • H. Grüner-Nielsen. De færøske Kvadmelodiers Tonalitet i Middelalderen, Færoensia. Vol. I. 1945. 20-23.

Kunst og musik.

  • Hjalmar Thuren. Folkesangen på Færøerne. 1908.
  • Færøske Melodier til danske Kæmpeviser, samlede og udg. ved Hjalmar Thuren og H. Grüner-Nielsen. 1923.
  • H. Grüner-Nielsen. De færøske Kvadmelodiers Tonalitet i Middelalderen, Færoensia. Vol. I. 1945.
  • William Heinesen. Bildende kunst, Færøerne. Udg. af Dansk-færøsk Samfund. II. 1958. 136-147.
  • William Heinesen og Erik Petersen. Musik, Færøerne. Udg. af Dansk-færøsk Samfund. II. 1958. 148-157.
  • William Heinesen. Ingálvur av Reyni, Fra Færøerne. Udg. af Dansk-færøsk Samfund. I. 1964. 6–7.
  • William Heinesen. Ruth Smith, Fra Færøerne. Udg. af Dansk-færøsk Samfund. II. 1965. 6–7.
  • Ole Jacobsen. Samuel Joensen-Mikines, Fra Færøerne. Udg. af Dansk-færøsk Samfund. III. 1966. 6-11.

Kirkelige forhold.

  • Gudmund Bruun. Kirke og Skole, i Hans A. Djurhuus. Livet paa Færøerne i billeder og tekst. 1950. 517-565.
  • Gudmund Bruun. Kirken, Færøerne. Udg. af Dansk-færøsk Samfund. II. 1958. 9-32.
  • Janus Øssursson. Føroya biskupa, prósta og prestatal. 1963.

Fortidsminder og historie (inkl. lokalhistorie).

  • N. Andersen. Færøerne 1600-1709. 1895.
  • Daniel Bruun. Turistruter paa Færøerne, Foreningen »Dansk Samvirke« (»De danske Atlanterhavsøer«). Kort og Rejsebøger, No. 4. 1915-1919.
  • A. W. Brøgger. Hvussu Føroyar vórðu bygdar, Løgtingssøga Føroya. 1. bók. 1937.
  • Sverri Dahl. Fortidslevn, Færøerne. Udg. af Dansk-færøsk Samfund. I. 1958. 124-157.
  • Sverri Dahl. Toftarannsóknir í Fuglafirði, Fróðskaparrit. 7. bók. 1958. 118-146.
  • Sverri Dahl. Bústaður í Eingjartoftum, Sandavági, Fróðskaparrit. 10. bók. 1961. 53-76.
  • Sverri Dahl. Vikingabústaður í Seyrvági, Fróðskaparrit. 14. bók. 1965. 9-23.
  • Annal. 1863 (Kbh. 1866). 376-393.
  • C. J. Schive. Norges Mynter i Middelalderen. 1865. Tillæg. P. Hauberg. Myntforhold og Udmyntninger i Danmark indtil 1146. 1900. 173 nr. 119.
  • Mikkjal Dánjalsson á Ryggi. Miðvinga søga. 1940.
  • Anton Degn. Oversigt over Fiskeriet og Monopolhandelen på Færøerne 1709-1856. 1929.
  • Anton Degn. Færøske Kongsbønder 1584-1884. 1945.
  • A. C. Evensen. Savn til Føroyinga søgu í 16. øld. 1908-1914.
  • The Fifth Viking Congress. Tórshavn, July 1965. Edited by Bjarni Niclasen. 1968.
  • Færeyingasaga. På ny udg. af Det Kongelige nordiske Oldskriftsselskab ved Finnur Jónsson. 1927.
  • Færø Amt. Daniel Bruun. Danmark. Land og Folk. Bd. IV. 1922.
  • Færöiske Folkesagn. Optegnede af Pastor J. H. Schrøter, Antiquarisk Tidsskrift 1849-51. 142-170.
  • Færöiske Folkesagn. Optegnede af V. U. Hammershaimb, Antiquarisk Tidsskrift 1849-51. 170-208.
  • Thomas Havning. Bygdekirker, Færøerne. Udg. af Dansk-færøsk Samfund. I. 1958. 158-172.
  • William Heinesen. Tórshavn, Færøerne. Udg. af Dansk-færøsk Samfund. II. 1958. 259-278.
  • Tann deiliga Havn. Ved William Heinesen, John Davidsen og Ingálvur av Reyni. 1953.
  • Edward Hjalt. Sands søga. 1953.
  • Jørgen-Frantz Jacobsen. Danmark og Færøerne. 1927.
  • Jakob Jakobsen. Poul Nolsø, Hist. Tidsskr. 6. Rk. III. 1892. 517-601.
  • Jakob Jakobsen. Færøske Folkesagn og Æventyr. Samfund til Udgivelse af gammel nordisk Litteratur. XXVII. 1898-1901.
  • Jakob Jakobsen. Diplomatarium Færoense. I. 1907.
  • Jakob Jakobsen. Poul Nolsöe. 1912.
  • Curt von Jessen. Den gamle Bydel i Tórshavn, Arkt. Årg. 62, nr. 23. 1960, 390-399.
  • Johan K. Joensen, Arnbjørn Mortensen og Poul Petersen. Føroyar undir fríum handli í 100 ár. 1955.
  • Robert Joensen. Klaksvikar bygd í søgu. 1942.
  • Kommissionsbetænkningen 1709-10. [Udg. af A. Degn]. 1934.
  • Antiqvariske Efterretninger, Færøerne. Nordisk Tidskrift f. Oldkyndighed. Første Binds første Hæfte. 1832. 218.
  • H. C. Lyngbye. Efterretninger om adskillige Oldsager og Mærkværdigheder paa Færøe, Antiqvariske Annaler. Bd. III. 1820. 274-305.
  • Johan Meyer. Magnus Kathedralen paa Kirkjubø, Norsk Kunsthistorie. Bd. I. 1925.
  • [J. S. Hansen]. Nor‡epil. Eitt 100-ára minni. 28. august 1866-28. august 1966. 1966.
  • Annandale Nelson. The survival of primitive implements, materials and methods in The Faroes and Iceland, Journal of the Anthropological Institute of Great Britain. Vol. XXXII. London 1903.
  • Erlendur Patursson. Føroya søga. [I.] Stjórnarviðurskifti frá landnámstíð til 1298. 1964. [IV.] Undir amtsveldinum. Stjórnarviðurskifti 1854-1939. 1966.
  • Jóannes Patursson. Færøsk politik. 1903.
  • Jóannes Patursson. Føroya søga. I. 1939.
  • Jóannes Patursson. Við ókunnigum fólki til Kirkjubøar. 2. útg. 1950.
  • Jóannes Patursson. Tættir úr Kirkjubøar søgu. 1966.
  • Ludvig Petersen. Sandavágs søga. 1963.
  • Pól A. Petersen. Um Mikladals bygd. 1966.
  • Jóan Chr. Poulsen. Hestsøga. 1947.
  • Rasmus Rasmussen. Sær er siður á landi. 1949.
  • Rasmus Rasmussen. Eitt stutt yvirlit yvir Føroya søgu 825-1906. 1951.
  • Jørgen Steining. Rigsdagen og Færøerne, Den danske Rigsdag 1849-1949. Bd. VI. 1953. 105-201.
  • Jørgen Steining. Ældre historie. Nyere historie, Færøerne. Udgivet af Dansk-færøsk Samfund. I. 1958. 173-194, 195-260.
  • B. Thorlacius. Tillæg til Beretningerne om færøeske Oldsager, Antiqvariske Annaler. Bd. III. 1820. 305-317.
  • Niels Winther. Færøernes Oldtidshistorie. 1875.
  • Louis Zachariasen. Úr Føroya søgu um ár 1700. 1952.
  • Louis Zachariasen. Føroyar sum rættarsamfelag 1535-1655, Annales Societatis Scientiarum Færoensis. Supplementum IV. 1961.
  • Andreas J. Ziska. Tórshavn, lív og vøkstur. 1959.

Ulf Zachariasen bibliotekar, mag. art.