Danmark
femte udgave
Redigeret af Niels Nielsen, Peter Skautrup
Trap Danmark og kommuneinddelingen pr. 1. april 1970
Nøgle til orientering · bind XV
Tilrettelagt og udarbejdet af Niels Nielsen under medvirken af Gudrun Ebbesen
G. E. C. Gads Forlag, 1972
© G. E. C. Gads Forlag 1972
ISBN
Heft. 87 12 88240 2
Indb. 87 12 88241 0
Lux 87 12 88242 9
Storbd. XV 87 12 88317 4
Nielsen & Lydiche (M. Simmelkiær)
Forord
Planlægningen af 5. udgave af Trap Danmark foregik i årene omkring 1950. Det første amtsbind: Frederiksborg amt bærer trykåret 1953, og 14 år senere udsendte man det sidste amtsbind: Åbenrå-Sønderborg amter. På dette tidspunkt forelå endnu følgende opgaver, behandlingen af Færøerne og Grønland samt udarbejdelsen af de to registerbind, Stedregister og Personregister til de danske amtsbind. Også dette arbejde er nu tilendebragt, og dermed skulle Trap Danmark 5. udgave have været afsluttet.
Sædvanligvis indføjer man i sidste bind af en Trap-udgave et afsnit med titelen: Tilføjelser og Rettelser, og i 5. udgave findes en sådan i Storbind XI, Stedregister s. 1-20. Tilføjelser og rettelser indeholder et noget broget stof, der spænder fra rent elementære trykfejl til redegørelser for betydningsfulde topografiske nydannelser eller andre ændringer i såvel Danmarks almene geografiske forhold som i det lokaltopografiske mønster.
Ved afslutningen af 5. udgave stod man imidlertid over for en situation, der måtte give såvel Redaktionen som G. E. C. Gads Forlag alvorlige overvejelser.
Da man i 1967 havde afsluttet rækken af danske amtsbind med bd. X, 3: »Åbenrå-Sønderborg Amter«, stod man, som følge af den igangværende omlægning af landets kommunale inddeling og administration, over for nogle problemer, der måtte formodes at ville fremkalde et behov for »Tilføjelser og Rettelser« af en særlig karakter og af et helt usædvanligt omfang. På dette tidspunkt var udarbejdelsen af Stedregisteret til de danske amtsbind afsluttet og det pågældende bind var blevet udsendt i 1968. Den da planlagte kommunale omvæltning blev end ikke nævnt i Stedregisteret, fordi dette måtte og skulle være et register til Trap 5. udgave.
Såvel Redaktionen som G. E. C. Gads Forlag overvejede imidlertid allerede på dette tidspunkt, hvorledes man kunne tilgodese det behov for en gensidig orientering mellem de to systemer af inddeling:
Trap-systemet og Den kommende Kommuneinddeling,
som nødvendigvis måtte opstå den dag, den nye inddeling trådte i kraft, d.v.s. pr. 1. april 1970.
Allerede i 1958 havde indenrigsministeren nedsat en »Kommunallovskommission« til forberedelse af en omlægning af Danmarks kommunale inddeling, og gennem forskellige stadier af kommissions-arbejder og lovgivningsarbejder gennemførtes pr. 1. april 1970 en meget indgribende ændring, idet man ophævede det gamle system af sognekommuner, købstæder og amter og indførte et nyt system med 2 typer af enheder, 275+2 primærkommuner og 14 amtskommuner.
Derved opstod der et påtrængende behov for tilvejebringelsen af en nøgle, ved hjælp af hvilken man kunne finde vej fra Trap-systemets opdeling i sogne, købstæder, herreder og amter til de nye primærkommuner og amtskommuner – og omvendt. Det ville tillige være ønskeligt i denne nøgle at medtage sådanne ændringer, som var foretaget i tiden mellem 1962 og 1970.
Som det bl.a. fremgår af tabellerne I-IV i nærværende arbejde har denne opgave været temmelig kompliceret. En af årsagerne hertil er, at omlægningen af 1970 er en kommunalreform, medens Trap-systemets grundenheder er sognet og købstaden. Man måtte derfor opgive tanken om »Nøgle til orientering« i form af simple »Tilføjelser og Rettelser«, fordi en sådan spredt opstilling ville blive ganske uoverskuelig.
Derfor valgte man at opstille materialet i 3 tabeller med hver sit udgangspunkt, nemlig
Primærkommuner af 1/4 1970
Trap-sogne
Amtskommuner af 1/4 1970.
På grund af arbejdets betydelige omfang har man måttet udsende det som et særligt bind af Trap Danmark, Storbind XV.
Man har været noget betænkelig ved allerede nu at udsende »Nøgle til orientering«, bl.a. fordi visse inddelingsspørgsmål, delvis af lokal karakter, men delvis også af mere principiel art, stadig er uløste, og fordi det ikke har været muligt at medtage konkrete oplysninger om et antal småreguleringer langs grænserne mellem de administrative enheder.
Man må altså forvente, at også de kommende år vil bringe en del forskydninger og grænsereguleringer mellem de nye primærkommuner og amtskommuner, og man må ligeledes regne med at træffe visse ufuldstændigheder, fejl og inkonsekvenser i de tre hovedtabeller.
Grunden til, at man alligevel har taget opgaven op, er de mange anmodninger om tilvejebringelse af et hjælpemiddel ved brugen af Trap Danmark. Redaktionen har derigennem fået et indtryk af, at der eksisterer et ret udbredt behov. Sandsynligvis vil dette også fremdeles gøre sig gældende, måske endog i forstærket grad, fordi reduktionen i antallet af grundenheder fra ca. 1900 Trap-enheder til 277 vil gøre det vanskeligere at opretholde den præcise og detaillerede lokaltopografiske orientering. Hvis dette skulle blive tilfældet, vil rækken af Trap-udgaver og måske i særlig grad 5. udgave få varig interesse for den lokaltopografiske forskning og for den videnskabelige registrering.
Tilvejebringelsen af »Nøgle til orientering« har fra mange sider mødt interesse og velvilje. Geodætisk Institut har stillet kortbilaget i 1:500.000: Amter, Kommuner og Sogne m.v. 1/4 1970 til rådighed og har bifaldet opdelingen af dette i de 26 udsnit, der ledsager de 14 afdelinger af Tabel III. Kommunereformkommissionen og fagministerierne har med stor beredvillighed suppleret det allerede offentliggjorte materiale. Desuden har Redaktionen haft kontakt med et betydeligt antal af de nye primærkommunale og amtskommunale kontorer, og har her overalt mødt stor interesse, trods de pågældende virksomheders forcerede arbejdstempo. Københavns Universitets Geografiske Institut, der gennem mere end 20 år har ydet Trap-arbejdet store tjenester, har også på effektiv måde støttet gennemførelsen af denne del af opgaven.
Da man må forvente, at brugeren af »Nøgle til orientering« fortrinsvis vil anvende tabellerne til opslag og kun i mindre omfang og til særlige formål vil bruge de forudgående tekstafsnit, har man med hensigt indført en del gentagelser af næsten identiske oplysninger i flere sammenhænge i den indledende tekst og i nogle tilfælde i de kortfattede oversigter og vejledninger, der bringes sammen med tabellerne, specielt i hver enkelt af de 14 afdelinger af Tabel III.
Redaktionen af »Nøgle til orientering« er afsluttet 1. oktober 1971.
Indledning
I 1967 udkom bd. 26 (X, 3) af Trap Danmark 5. udgave, amterne Åbenrå-Sønderborg. Dermed afsluttede man den topografiske beskrivelse af »Det egentlige Danmark« og tilvejebragte endnu et led i den kæde af Trap-udgaver, som tilsammen dækker vort lands lokaltopografiske og regionale udvikling gennem et århundrede.
Når det er lykkedes i hovedtrækkene at bevare sammenligneligheden mellem indholdet af de fem udgaver, skyldes det, at man har kunnet fastholde samme disposition ved at bruge de samme topografiske grundenheder nemlig: Sognet, Købstaden, Herredet, Amtet og Landsdelen. Man har endvidere for hver enkelt type af enheder anvendt en stram og ensartet stofopstilling for at lette orienteringen. I sådanne tilfælde, hvor disse krav ikke har kunnet opfyldes, har man søgt ad omveje at opnå en vis kontinuitet.
I enhver tidsperiode vil der være en vis tilskyndelse til at foretage ændringer i landets administrative inddeling, men tempoet for sådanne processer har været meget vekslende. Tidsrummet 1860-1960 har således været præget af en relativ stabilitet til trods for, at hele mønsteret i det danske samfunds struktur er blevet ændret.
På adskillige punkter har man dog i 5. udgave måttet fravige de ældre udgavers opstilling og inddeling af stoffet, især på grund af:
- Ændringer i den administrative inddeling,
- Ændringer af bebyggelsesmæssig og erhvervsmæssig art, og
- Nye resultater af forskningen.
Antallet af sogne, der beskrives i de 5 udgaver af Trap Danmark, her benævnt Trap-sogne, har i perioden 1860-1960 været svagt stigende, men på den måde, at nogle sogne udgår af beskrivelsen, medens andre, nyoprettede, optages. En hovedregel er, at man lader sognebeskrivelsen standse ved grænsen for en købstads område, idet man behandler købstaden som en topografisk grundenhed, ud fra den betragtning, at det som regel ikke ville være rimeligt eller praktisk at basere beskrivelsen af en købstad på dennes enkelte kirkesogne.
Denne regel anvendes også i de tilfælde, hvor et sogn i nyere tid er blevet indlemmet i en købstad. I så fald forsvinder sognet af Trap-sognenes række. Eksempler herpå haves bl.a. i Københavns yderzoner (f.eks. Brønshøj), omkring Ålborg-Nørresundby, Århus, Varde, Kalundborg m.fl. købstæder.
Nye Trap-grundenheder, sogne og købstæder, er blevet oprettet dels som rene landsogne i koloniseringsområderne navnlig i Nørrejylland og dels ved opvæksten af nye bymæssige bebyggelser i tidligere landdistrikter. Nogle af disse har fået købstad-status f.eks. Esbjerg, Herning og Skjern, andre har eller har haft karakter af stationsbyer, landevejsbyer eller industribyer. Eksempelvis kan henvises til Bjerringbro, der s. 39-42 er behandlet som type på denne udviklingslinie. De mest iøjnefaldende eksempler på nydannelse af sogne for de seneste årtier møder man i Københavns amtsrådskreds og omkring de større, ekspanderende købstæder.
Også inddelingen i sognekommuner har været ret stabil indtil 1950-60 og noget lignende gælder herreds- og amtsinddelingen, selv om man også på dette område møder enkelte tilfælde af spaltning eller sammenlægning og nu og da også mindre grænseændringer.
En særlig situation opstod ved Genforeningen 1920, ved hvilken lejlighed antallet af sogne, sognekommuner og amter i Danmark fik en væsentlig forøgelse.
Denne tilstand af relativ balance i Danmarks administrative inddeling i tiden mellem 1860 og 1960 er nu blevet brudt, idet inddelingen i sognekommuner, købstæder og amter i hovedsagen er ophævet og erstattet af to nye systemer af enheder, som i det følgende benævnes
Primærkommuner og amtskommuner.
En omlægning af Danmarks kommunale inddeling har allerede gennem en årrække været under forberedelse. Formålet har været at nedsætte antallet af enheder, fordi man forventede, at et system af større og færre kommuner og amtskommuner mere effektivt kunne påtage sig løsningen af større offentlige opgaver.
Den 18. december 1958 nedsatte indenrigsministeren en »Kommunallovskommission« bl.a. med den opgave at fremkomme med forslag til ændringer i de kommunale styrelseslove og i landets kommunale inddeling. Resultaterne af dette arbejde blev nedfældet i Kommunallovskommissionens Betænkning af 1966. Betænkning Nr. 420. Ud fra dette grundlag vedtoges 3. juni 1967 »Lov om revision af den kommunale inddeling« og i henhold til denne nedsatte indenrigsministeren under 14. juni s. å., en »Kommunalreformkommission« med den opgave at fremsætte forslag til oprettelsen af nye amtskommuner, samt til revision af den kommunale inddeling omkring bysamfundene, navnlig ved Århus, Odense og Ålborg. Den skulle desuden virke for en sammenlægning af kommuner til større enheder. Endelig gennemførtes ved love af 24. marts 1969 og 4. juni s. å. en næsten fuldstændig landsomfattende omlægning af den kommunale inddeling, hvis ikrafttræden blev fastlagt til 1. april 1970.
Allerede forinden, i tidsrummet mellem 1960 og 1970, var der imidlertid foregået en betydelig reduktion af antallet af kommunale enheder – ved to typer af foranstaltninger og overenskomster, idet der dels skete indlemmelser i købstadkommuner og dels sammenlægninger af sognekommuner.
Alene pr. 1. april 1962 blev 46 sognekommuner sammenlagt til 16 nye kommuner og i perioden 1. april 1962 til 1. april 1966 gennemførtes sammenlægning af i alt 398 kommuner til 118 nye kommuner. Herved reduceredes det samlede antal som følger:
Antal 1960 |
Antal 1966 |
|
Hovedstaden |
3 |
3 |
Købstæder og flækker |
85 |
75 |
»Marstal-kommuner«: købstadkommuner, der sammenlægges med sognekommuner, men som i visse henseender sidestilles med købstæderne |
1 |
11 |
Sognekommuner |
1299 |
1019 |
I alt |
1388 |
1108 |
Af de 398 kommuner der deltog i sammenlægningerne 1962-1966 lå 147 i Jylland og 251 på øerne. Kun i 2 amter, Bornholms og Tønder, gennemførtes ingen sammenlægninger.
Men også før denne periode af sammenlægninger og indlemmelser af kommuner har man haft adgang til at foretage ændringer i inddelingen. I perioden 1933-1960 er der således sket 116 omlægninger på grundlag af derom fremsatte anmodninger. Af disse drejer de 63 sig om regulering af købstadkommunale grænser. Der forekom i alt 9 tilfælde af deling af sognekommuner bestående af 2 sogne, og i disse tilfælde fulgte delingen den gamle sognegrænse.
De større af de her nævnte ændringer er omtalt i Trap Danmark 5. udgave, og man kan også i de sidst udkomne bind spore en tendens til stigning i antallet af kommunale omlægninger. Men forskydningerne gav i øvrigt ikke anledning til ændringer i kompositionen og udformningen af de sidste amtsbind, idet man konsekvent anvendte det system af grundenheder, som indtil nu har været det for Trap Danmark normale. Udarbejdelsen og redaktionen af de sønderjyske amtsbind begyndte omkring 1962 og før 1966 skete der kun en enkelt sammenlægning i Sønderjylland.
Indtil da havde det ikke haft noget formål for redaktionen af Trap at forsøge at vurdere, hvorledes en ombygning af det kommunale system kunne tænkes at ville påvirke brugen af Trap Danmark, og heller ikke, i hvilket omfang en sådan foranstaltning ville berøre de mange systemer af topografisk stedsbestemte registreringer i arkiver, samlinger, biblioteker, videnskabelige institutter, i håndbøger og i den omfattende og meget anvendte topografiske litteratur.
Dette materiale er nemlig for en stor del baseret på sognet som topografisk enhed – ligesom Trap Danmark.
Registreringen af Trap 5. udgave.
Selv om redaktionen af Trap var orienteret om forarbejderne til omlægning af Danmarks kommunale inddeling gennem årene 1958-1970, navnlig efter offentliggørelsen af »Kommunallovskommissionens Betænkning af 1966«, måtte man gennemføre udgivelsen af de sidste bind efter samme principper som de øvrige. Og det samme gjaldt udarbejdelsen af de to store registerbind: Stedregister og Personregister. Disse måtte blive registre til Trap 5. udgave, og Trap-registrenes betydning for den topografiske stedsbestemmelse og registrering i biblioteker, museer, samlinger o.s.v. måtte ikke rokkes.
Det foreløbige mål måtte derfor blive at afslutte registreringen af Trap Danmark 5. udgave efter den hidtil fulgte plan, efter hvilken man udarbejdede 3 systemer af registre nemlig:
- Indholdsfortegnelserne til hvert enkelt amtsbind.
- Stedregister til hele værket, indeholdende samtlige i Trap optagne ibrugværende stednavne. (Udgivet som amtsbind nr. 27, storbind XI. 1968).
- Personregister til hele værket. (Udgivet som amtsbind nr. 28, storbind nr. XII. 1972).
Redegørelser for retningslinierne for denne registrering er givet i indledningerne til de to registerbind samt s. 33 i nærværende arbejde.
Antallet af henvisninger i de to hovedregistre er 200-300.000. Disse kan alle henføres til bind og side i Trap og dermed til sogn, købstad, herred og amt.
Nøgle til kommuneinddelingen pr. 1. april 1970.
Imidlertid måtte redaktionen af Trap Danmark og G. E. C. Gads Forlag i årene 1969 og 1970 føle en forpligtelse til at forsøge en vurdering af, hvilke konsekvenser den nye kommuneinddeling kunne antages at få for anvendelsen af Trap Danmark, for den topografiske orientering og registrering i institutioner og samlinger og ikke mindst i almen kulturel og folkelig henseende. Det var åbenbart, at man i flere henseender ville møde vanskeligheder, og spørgsmålet blev da, hvorledes man bedst kunne imødegå disse.
Man overvejede først mulighederne for at lade fremstille et nyt »Stedregister« for Trap Danmark ved at udvælge et fyldigt antal stednavne og angive disses primærkommunale og amtskommunale tilhørsforhold efter 1. april 1970, men denne fremgangsmåde viste sig uanvendelig, fordi de foreliggende problemer var så forskellige og så komplicerede, at en enkel omregistrering af udvalgte lokaliteter ikke kunne blive et blot nogenlunde effektivt hjælpemiddel.
En af vanskelighederne lå i den omstændighed, at man ikke kunne nøjes med at registrere ændringerne i den kommunale inddeling, fordi man måtte ned til sognet og købstaden, altså Trap-grundenhederne. Man blev endvidere nødt til at tage hensyn til de mange ændringer, der foregik i årene 1960-70 ved oprettelsen af sammenlægningskommuner, til delinger af sogne og kommuner, til navneændringer og flere andre komplikationer.
Resultatet blev, at man måtte opstille 3 hovedtabeller med følgende indgange:
- Tabel I:
Indgangsbetegnelse: Primærkommuner pr. 1/4 1970 i alfabetisk ordning med angivelse bl.a. af disses nuværende amtskommunale tilhørsforhold. - Tabel II:
Indgangsbetegnelse: Trap-sogne, Trap-købstæder og -flækker samt kommunerne i Københavns amtsrådskreds, alle indordnede i samme alfabetiske system.
Tabellen giver disse enheders primærkommunale og amtskommunale tilhørsforhold pr. 1. april 1970. - Tabel III:
Nøgle, der leder fra amtskommuner og primærkommuner pr. 1. april 1970 til Trap-sogne, Trap-købstæder og Trap-amter. - Endelig har man tilføjet den lille Tabel IV, som indeholder en liste over sådanne nye kommune-navne fra årene 1958-70, som nu er udgået og forsvundet.
Det ville sprænge alle rammer at give en blot nogenlunde fyldestgørende oversigt over alle kendte, tidligere typer af administrative inddelinger og disses indbyrdes funktion og sammenhæng i tid og i udbredelse.
Men man har fundet det rimeligt at bringe en kortfattet oversigt over nogle af de fundamentale systemer af inddelinger, der direkte eller indirekte fører frem til de nu aktuelle tilstande. En del af disse inddelinger er helt forsvundet, men nogle giver sig til kende som relikter lige til 1970 og vil formentlig også fremdeles kunne spores.
Dertil kommer yderligere, at dele af teksten i Trap 5. udgave indeholder en omtale af ældre begivenheder og tilstande, hvor nu opgivne inddelingsformer omtales og spiller en rolle. Noget af den art kommer frem ved behandlingen af f.eks. de ældre købstæder, storbesiddelser, herregårde og kirker m.m.
Man har derfor i det indledende afsnit samlet nogle oplysninger, der leder frem til dele af baggrunden for den inddeling af Danmark, som er skelettet i Trapfremstillingen, og som nu også er i færd med at blive historie.
Litteratur
Talrige historikere, sprogforskere og retslærde har bidraget til at klarlægge Danmarks ældre administrative inddelinger. Stoffet er meget spredt, men en orientering kan fås i de større historiske håndbøger og i Trap 5. udgave. Fra tiden efter 1650 har man de store topografiske håndbøger, der hver for sig markerer et stadium i udviklingen, herunder de 5 Trap-udgaver. I 1. og 2. udgave har Jens Peter Trap formentlig personlig udarbejdet de pågældende afsnit, og 3. udgave har en udførlig behandling (bd. 1. 2. afd. s. 158-166) af administrative inddelinger affattet af Michael Koefoed.
Et vigtigt opslagsværk er: »Danmarks administrative Inddeling«. Statistiske Meddelelser 4. Række, 86. Bind, 1. Hæfte. Statistisk Departement 1930.
Den nye kommuneinddeling af 1. april 1970 og forarbejderne til denne er behandlede i en lang række skrifter, blandt hvilke tre i denne sammenhæng bør fremhæves, nemlig:
- Kommuner og kommunestyre. Betænkning afgivet af Kommunallovskommissionen. Betænkning nr. 420. København 1966. Heri findes en udførlig redegørelse for det grundlag, på hvilket den senere lovgivning blev gennemført.
- Amtskommuner – befolkning, opgaver, økonomi, oplande. Kommunalreformkommission og Landsplanudvalget. København 1968, indeholder en fyldig oversigt over amtsinddelingen samt en instruktiv, skematisk fremstilling af de talrige ændringer af denne i tiden mellem 1660 og ca. 1800, udarbejdet på grundlag af J. Bloch: Stiftsamtmænd og Amtmænd i Kongeriget Danmark og Island 1660-1848. København 1895.
- Kommuneinddelingen April 1970. Kommunalreformkommissionens sekretariat. København 1970. Her finder man en tabellarisk oversigt over den nye inddeling, en udførlig litteraturfortegnelse vedrørende kommunalreformen, amtskommunerne, storby-problemer, konkrete undersøgelser i amterne, en liste over lovgivningen samt en kronologisk oversigt over stadierne i inddelingsreformens tilblivelse og gennemførelse fra 18. december 1958 til 1. april 1970.
En nogenlunde fuldstændig fortegnelse over litteraturen vedrørende Danmarks administrative inddelinger fra de første kilders tid til i dag ville sprænge denne »Nøgle«s rammer, men ud fra de her nævnte skrifter vil man kunne opnå en vis orientering.
For Storkøbenhavns vedkommende er der grund til at nævne nogle monumentale værker fra årene omkring 1940, således:
De indlemmede distrikter. Byplanmæssig udvikling 1901-1941. Stadsingeniørens Direktorat København 1942. København 1840-1940. Udgivet af Københavns Borgerrepræsentation. København 1941. Danmarks Hovedstad fra landsby til storby. København 1948.