Arsuk (betyder det elskede sted). Det opr. grønl. navn var Putugoq = Storetåen. Bygden ligger i en lille dal på n.siden af Arsuk Fjord neden for en høj fjeldvæg – 16 km v. f. Ivigtut. Ivigtuts nære beliggenhed har medført, at der siden bruddets opret. 1856 til stadighed har været hyppig kontakt ml. de to steder. Afstanden til den nærmeste bygd, Narssalik, der ligger nv. f. Arsuk, er 81 km, og til Frederikshåb, der ligeledes ligger i nordvestl. retning, er afstanden ad søvejen 134 km.
Pr. 31/12 1968 var indbyggerantallet 393, deraf 17 f. uden for G. (1965: 358, 1960: 368 og 1951: 307). 1965 var der i bygden 69 husstande. I befolkningstallene for Arsuk er medregnet nogle få familier, som er bosat i Fortunahavn (grønl. navn Suvfe), som ligger i en lille vig et par km ø. f. Arsuk. Her har ansatte i Ivigtut opf. huse til deres grønl. familier.
Pie Barfod økonomisk-statistisk konsulent, cand. polit.
Kirken er opf. 1930 af træ, meget højt saddeltag, beklædt m. træspån, lille tagrytter m. slankt, kegleformet tag, vindfang, fritstående klokketårn, 1 klokke. Kirken er malet rød udvendig og gul indvendig. Kirkerummet har 100 siddepladser, oplyses ved stearinlys og opvarmes ved olieovn (opsat 1969). – Kirkebogen føres i Frederikshåb.
Kirkegården ligger n. f. kirken.
Gudrun Ebbesen frue, cand. mag.
Kirkegården ligger n. f. kirken.
Skole opf. 1934, udv. 1963 og 1968. 1968 undervistes 93 elever af 5 lærere, deraf 3 m. da. seminarieuddannelse, 1 m. grønl. seminarieuddannelse samt 1 timelærer. Foreningen »Red Barnet« driver en børnehave, opf. 1965. Sygeplejestation opf. 1958. Politimyndigheden udøves af en kommunefoged.
Forsamlingshus m. biograf opf. 1958. Foreninger: Forsamlingshusforeningen, idrætsforeningen »Pamêq«, idrætsforeningen A.A. 64 (initialerne af Aqigssiaq (rypekylling) Arsuk), Husmoderforeningen og Blå Kors; endv. Hvide Kors, der har mødehus, og spejderne, der har spejderhus.
Bygdetelestation opf. 1953. Elværk, der kun forsyner en del af institutionsbygningerne, men ikke private, opf. 1965. Kommunalt værksted opf. 1954 og kommunal badeanstalt opf. 1959. Gæstehjem indr. 1968 i enfamiliehus.
Erhverv. Fiskeriet er det vigtigste erhverv, fangst har ikke længere stor betydning. Endv. er der lidt fåreavl.
KGH-kontor opf. 1919, omb. 1957. Udstedsbestyrerbolig opf. 1883. Spækhus opf. 1885, saltfiskerianlæg, udv. 1958/59. Desuden en midlertidig frysebarak, opf. 1964, der anvendes til nedfrysning fortrinsvis af laks. Ved bygden har »Napassoq«, Grønlandsk fiske- og fryseindustri A/S de seneste år stationeret 2 skibe, der indkøber og behandler laks. Af private virksomheder findes endv. Fåreavlsforeningens slagtehus, opf. 1965.
Der findes 1 motorbåd ml. 20 og 40 brt., 8 motorbåde under 20 brt., 16 under 5 brt. og et antal robåde med el. uden påhængsmotor.
Indhandling af fisk (tons):
|
1950 |
1964 |
1965 |
1966 |
1967 |
1968 |
|
|
Torsk |
314 |
695 |
467 |
540 |
461 |
600 |
Ud over torsk indhandles bl.a. laks (1968: 121 t, 1967: 202 t), hellefisk (1968: 5 t, 1967: 40 t), stenbiderrogn (1968: 10 t, 1967: 13 t) og enkelte år rejer (1967: 16 t). I tallene indgår også indhandling til de private fryseskibe.
Fangst (stk.):
|
1953/54 |
1960/61 |
1964 |
1965 |
1966 |
1967 |
|
|
Sæler |
120 |
166 |
92 |
92 |
130 |
102 |
|
Marsvin |
22 |
3 |
6 |
6 |
4 |
5 |
|
Andre hvaler |
– |
1 |
2 |
19 |
5 |
6 |
|
Ræve |
168 |
226 |
180 |
156 |
170 |
257 |
Endv. skydes enkelte år rener.
KGH’s køb af grønl. produkter indbragte fiskerne og fangerne 1967: 0,5 mill. kr., hvoraf over 95% stammede fra fiskeriprodukterne (1966: 0,5 mill. kr. og 1960: 0,3 mill. kr.).
KGH’s omsætning inden for produktionsvirksomheden 1967: 1,3 mill. kr. (1966: 1,3 mill. kr. og 1960: 0,7 mill. kr.).
KGH-butik opf. 1953. 1 privat butik opf. 1968. KGH’s omsætning inden for butikshandelen 1967: 1,6 mill. kr. (1966: 1,1 mill. kr. og 1960: 0,8 mill. kr.).