Igaliko (betyder det tidligere kogested) ligger 35 km nø. f. Narssaq inderst inde i Igaliko Fjord på en slette, der er oversået m. ruiner fra nordbotidens gejstlige centrum, Garðar. Ad søvejen fra Narssaq går ruten rundt om Julianehåb, og afstanden s. 418 er 90 km. Fra Narssaq kan man også sejle ind ad Tunugdliarfik Fjord (ca. 35 km) og gå over land til Igaliko på en god halv time. (Ill. s. 339).
Indbyggere pr 31/12 1968: 96, alle f. i G. (1965: 96, 1960: 117, 1951: 140). 1965 var der 21 husstande.
Pie Barfod økonomisk-statistisk konsulent, cand. polit.
Kirken er opf. 1926. Kampestensbygningen hviler på en høj sokkel, lille våbenhus, fladt saddeltag, åben klokkehætte m. pyramidetag, hvis hjørner er malet hvide. 5 vinduesfag i langvæggene. Hvide vinduesrammer. Kirkerummet har 130 siddepladser.
I Igaliko er bl.a. begr. grønlandspioneren, koholderen Anders Olsen, † 1786.
Gudrun Ebbesen frue, cand. mag.
Skole opf. 1920, sidst omb. 1940, 24 elever i 1968, der undervistes af 1 lærer m. grønl. seminarieuddannelse. Skolehjem opf. 1961. Jordemoderbolig opf. 1957. Bygdetelestation opret. 1957 m. Julianehåb som moderstation. Forsamlingshus og kommunalt værksted opf. 1955.
Idrætsforeningen »Nauja« (betyder mågen).
De vigtigste erhverv i bygden er fåreavl og kvægavl, desuden drives lidt fiskeri og fangst. Kvægavl blev indført af den norskfødte købmand Anders Olsen (grundlæggeren af bl.a. Sukkertoppen og Julianehåb), der o. 1780, da han havde taget sin afsked, flyttede m. sin grønlandskfødte kone og deres børn ind til Garðar. Han indførte kvæg dertil – formentlig af jysk afstamning – og levede resten af sin tid som kvægavler. Hans efterkommere fortsatte kvægavlen, og kvæget i G. er i alt væsentligt afkom af den gl. stamme. Foruden kvægavl har befolkningen ved Igaliko nu et stort fårehold, 1966 var der i alt 22 fåreholdere m. ca. 7.300 får.
Fangst (stk.):
|
1950/51 |
1960/61 |
1966 |
1967 |
|
|
Sæler |
56 |
11 |
– |
7 |
|
Ræve |
37 |
63 |
26 |
65 |
Da hovedparten af indhandlingen sker til slageriet i Narssaq, foruden at en stor del af fåreavlsprodukterne sælges privat, indbragte KGH’s indhandling på stedet 1967 kun 17.000 kr. (1966: 4.000 kr., 1960: 12.000 kr.).
KGH’s omsætning inden for produktionsvirksomheden udgjorde 1967 25.000 kr. (1966: 4.000 kr., 1960: 27.000 kr.).
KGH har butik, opf. 1932, m. en omsætning 1967 på 415.000 kr. (1966: 424.000 kr., 1960: 155.000 kr.).