Lichtenau

Lichtenau (grønl. Agdluitsoq, der betyder: som er uden sælens åndehuller i isen) kaldes også Qernertoq (betyder den sorte). Bygden ligger 6 km n. f. Sydprøven på den vestl. side af Lichtenau Fjord. Stedet blev anlagt af brødremenigheden 1774. Missionen blev overtaget af den da. stat 1900.

Indbyggere pr. 31/12 1968: 80, heraf 4 f. uden for G. (1965: 91, 1960: 117, 1951: 114). 1965 var der 18 private husstande foruden et børnehjem.

Kirken er opf. 1871 af herrnhutermissionen. Bygn. er af bindingsværk og har våbenhus og vindfang. Taget er beklædt m. tagpap. Tårn m. 1 klokke. Kirken er malet rød udvendig, og kirkerummet har hvidt loft og lyseblå vægge, ca. 250 siddepladser, oplyses ved stearinlys og opvarmes ved kakkelovn. – Kirkebog 1844–1961.

Den nuv. kirkegård ligger ca. 200 m sv. f. kirken i fjeldet, anl. ca. 1924 og ikke sen. udvidet. Her er bl.a. begr. præsten Jens A. E. B. I. Chemnitz, † 1929, og præsten Jens A. Chemnitz, † 1966.

Den gl. herrnhutiske kgd. ligger ca. 100 m sø. f. kirken ud mod fjorden, opgivet ca. 1923.

Tidl. præstebolig opf. ca. 1775 m. skolestue i stuen, 1968 25 elever, der undervises af en kateketskoleuddannet lærer. Privat børnehjem »Gertrud Rasks Minde« opret. 1942 til forældreløse børn af den 1966 afdøde grønl. præst Jens Chemnitz, udv. 1966, 10 pladser. Forsamlingshus opf. 1910. Politimyndigheden varetages af en kommunefoged.

Der drives i bygden fiskeri, lidt fangst og fåreavl. 1966 var der 4 fåreholdere m. ca. 600 får.

Indhandling og butiksindkøb foregår normalt i Sydprøven.

I Lichtenau fødtes 1814 sprogforskeren Samuel Kleinschmidt, 1903 præsten Nicolai Edinger Balle.