Tórshavn

Tórshavn (da. Thorshavn), alm. kaldet Havn, Færøernes trafikale, administrative og kulturelle midtpunkt, ligger under 62°0’49” n.br. og 6°46’23” v.l. (beregnet for den 53 m høje trig. stat. i byens nordøstl. udkant) på sø.kysten af Streymoy m. det 350 m høje Kirkjubøreyn i den vestl. horisont og Nólsoys langstrakte kontur i øst. Byen udgør en egen kom., som i s. og v. begrænses af Sandá, i n. af Hoydalsá og mod nv. af bielvene Áin í Bráanshelli og Villingadalsá samt vandskellet ml. disse. Landskabet er et glacialt kuperet lavland, som i nv. hæver sig til det 347 m høje Húsareyn. Foruden af de allr. nævnte grænseelve gennemstrømmes området af Rættará, der udløber på v.siden af Vestara Vág, og Havnará, hvis nedre løb nu for en stor del er tildækket, men som i dalsænkningen i byens nuv. centrum Vaglið ved lagtingshuset delte sig og udmundede både i Eystara Vág og Vestara Vág. En smal halvø, hvis odde hedder Tinganes, strækker sig ud i sydøstl. retning ml. de to nævnte bugter, og her ligger de ældste dele af T. Her findes endnu gader, der er stejle, krogede og snævre og uden brolægning, da klippen ofte danner grundlaget; husene er uanselige, tjærede el. malede træhuse på lav stensokkel, men de før så alm. græstørvtage er nu nærmest et særsyn. I de sidste år er det tyndet godt ud ml. husene i dette før så tætbebyggede kvarter. Her findes næsten ingen forretninger, da antallet af beboere er svundet stærkt ind. Medens mange af de før så velholdte huse står forfaldne hen, er et af de største og ældste, den s.k. Mettustova fra 1719, fornylig blevet rest., takket være den lokale kvindeforenings initiativ. På Tinganes er der et helt kompleks af den tidl. monopolhandels bygninger, selv om et par af dem gik op i luer ved en pyromanbrand 21/5 1950. Her findes en blokstue, opf. ca. 1620 af 7 1/2” × 7 1/2” svære fyrrebjælker, medens kongens landskyldbod og i hvert fald den s.k. Munkastovan (Munkestuen), som ligger i én længe på tværs af næsset, er meget ældre. 1957 købte lagtinget hele bygningskomplekset af Tryggingarsambandið Føroyar for ca. 600.000 kr. Et af de gl. pakhuse er rest. og ligesom den tidl. handelsforvalterbolig indr. til kontorer, medens landsstyresmændene har fået lejligheder i apoteker Finsens købmandshus yderst på næsset. På den anden side af Eystara Vág ligger det østl. havneanlæg m. kontorer og pakhuse og lagerbygninger neden for den gl. skanse m. sine grønne volde og irrede malmkanoner. Bag ved de 3-4 etager høje kontor- og forretningsbygninger, der i de sidste år er opf. ved Kongebroen i bunden af Eystara Vág, ligger et andet af T.s gl. kvarterer indeklemt. I de nyere dele af byen, som blev bygget i tiden fra århundredskiftet og til slutn. af 1920’rne, er gaderne regelmæssige og ret brede – dog ikke brede nok til nutidens stærke trafik – og husene er af en anden type end den, man finder i s. 225 den gl. bydel. Det er ret store huse m. trempel og kvist, »villaer i træ«, beklædt m. blik og malet i stærke farver, og ved mange af dem blev der anlagt mindre haver. I løbet af den sidste hektiske vækstperiode, som har stået på fra slutn. af 2. verdenskrig, og i hvilken indbyggertallet er blevet mere end fordoblet, har institutions- og boligbyggeriet sprængt alle rammer. I nø.-sydvestl. retning har byen strakt sig ud til kommunens grænser – ganske vist m. spredt bebyggelse hist og her – og i det opdyrkede bagland opstår der stadig nye kvarterer m. rækkehuse og store blokke af grovbeton. De høje grundpriser og stigende omkostninger har næsten umuliggjort byggeri af enfamiliehuse, og i de indre bydele bliver de beskedne træhuse nedrevet, deres små haver raseret og erstattet af flere etager høje betonbygninger. For de kommunale myndigheder har det været meget vanskeligt m. h. t. anlæg af veje, vandledninger og kloakker at holde trit med den voldsomme vækst, hvorfor udviklingen kan synes at være præget mere af kaos end af planlægning. Særl. følelig er mangelen på parkeringspladser og legepladser.

T. havde opr. ikke noget jordtilliggende som ejendom, men blev anl. på kongsgården Húsagarður’s udmark. Efterhånden som byen voksede, blev man nødt til at tage større og større dele af kongsgårdens indmark til bebyggelse, og 1925 erhvervede kom. det ene af Húsagarður’s to fæster. Den anden halvdel af kongsgården består endnu, men dens bygninger er flyttet til Gundadalur. 1927 købte kom. fisketørringspladserne i Álaker af M. C. Restorff & Sønner i likvidation for 50.000 kr. Det er her, man har udbygget det vestl. havneanlæg. Et par år sen. indledte byrådet forhandlinger med staten om køb af gden Álaker, der var tillagt amtmandsembedet, og ved lov af 31/3 1931 ansattes købesummen til 55.000 kr.

Købstadgrundens matrikulerede areal udgør i alt 703 ha m. (1960) 7447 indbyggere fordelt på 2574 husstande. Desuden findes ca. 823 ha umatrikulerede haugearealer. Af indmarksarealerne (i alt 365,76 ha) udgjorde 1952 græsarealer til høslæt 131,82 ha, til græsning 38,39 ha, havre og andet grønfoder 1,33 ha, kartofler 6,06 ha, rodfrugter 0,11 ha, udyrkede arealer i indmarken 186,17 ha. Der høstedes 1952: 401.800 kg hø, 680 tdr. kartofler (1964: 5,04 ha – 875 tdr.) og 16 tdr. rodfrugter. Kreaturholdet var dec. 1952: heste 25, hornkv. 130, deraf køer 104 (1964 henh. 68 og 56), får 812, slagtefår 506 (1963 henh. 874 og 688), høns over 1 år 2118 og under i år 1535, gæs over i år 152 og under i år 3.

Kirker og kirkegårde.

Kirken er beliggende i den gl. bydel á Bryggjubakka. Den er opf. 1788 (indv. 3. søndag i advent 1788) af træ på kampestensgrund (bygm. Johannes Poulsen, Tórshavn). Radikal ombygn. 1865 (genindv. 17/12 1865), foretaget af bygm. Guðbrandur Sigurðsson, Tórshavn. Den blev da udv. mod ø., fik nye, store vinduer, tøndehvælv og pulpitur på begge sider i skibet, så at den fremtrådte mere rummelig og lys. Den fik særl. orgelloft over pulpiturets vestre del; på n.siden tilbyggedes sakristi og over forkirken et ret højt, særpræget klokketårn. Skifertag. Hvidmalet udvendig og indvendig malet i flere afstemte farver. Sen. mindre tilbygning mod ø. til varmeanlæg. Elektrisk lys og varme. Ca. 600 siddepladser, medregnet løse stole i koret. – Over alteret altertavle: Jesu gravlæggelse; kunstneren ukendt, giveren usikker; indkommet 1830. På alteret: Et sølvkrucifiks m. indskr.: Foræret/ Gud til Ære / Færø Kierke til Sirat / af Jacob Zitske / 1713. Oblatæske, udf. 1707, m. indskr.: »Anno 1710 / den 15. Maji er denne / Oblat-eske foræret til / Thorshavns Kircke af / Provsten: Mag: Christi / an Jenssøn Fers og / Anna Sophia / Weihe«. Provst Fers har desuden 1699 skænket sølvkalk, -disk og -oblatæske beregnet til hjemmeberettelse. Kalken har indskr.: »M.ND.A.A. SW. 1699 C.J.F.«, disken: »Maren Nielsdatter Aagaard. Christian Jensen Fers 1699«, oblatæsken: »Hendrich Muhl Goldt Smidt 1694«. Sølvkalk og -disk, indkøbt 1841. Sølvkalk og særkalke taget i brug 1942. Sølvoblatæske 1964, anonym giver. Sølvvinkande 1964. Sølvkande til dåbsvand 1943, anonym giver. Bibel 1802. Alterbog m. mange ornamenterede sølvbeslag og indskr.: »Anno 1686, 6. Februar er denne Bog foræret til Thorsh. Kirche af Carsten Poffulsen og hans medhaffuende Søefolken«. C. Poulsen var kommandør på den kgl. handels skib »Justitia«. Senere indskr.: »N. H. Burman renovat 1753«. 2 store barok-alterstager, 1678, skænket af overkbmd. ved den kgl. handel Friederich Pøpping. 2 syvarmede messinglysestager ca. 1909. 2 sølvlysestager, afskedsgave til sgpr. Peter Gade 1823, skænket kirken af länsjägermästare E. Hedemann-Gade, Stockholm, 1957. I koret en trædøbefont 1865 og messingdåbsfad m. Mariæ bebudelse og våbenskjold m. bomærke samt årst. 1601. Læsepult 1866. Stor messinglysekrone med indskr.: Gud till Ære oc Kirken till Beprydelse hafver Friderich Pøping forige Ofver Kiøbmand paa Ferøe paa sin salig Datters Sophiæ Pøpings Weigne sampt Christen Søfrensen oc Jonas Jørgensen hver forsig forærit denne Livse Crone till Thorshavfns Kiercke Anno 1682. 3 messinglysekroner: 1) skænket af landfoged J. F. Hammershaimb 1757, 2) muligt skænket af menigheden, 3) anonym giver. 1954. 2 messing-lampetter, den ene har plade m. indskr.: »Den høyactbare og welfornemme Mand Friederich Pøpping Ofver Kiøbmand paa Ferøe hafver til Guds Ære og hans Sal. Daatters s. 227 Sophia Pøppings som herunder hviler [i] Hukommelse foræret til Torshafns Kircke 1’ To store Luisestager paa Altaret 2’ den Messing Krone i Kircken 3’ dend Messingarm oc i liden Klocke i Tor[n]et 4’ en half Marck Jord til Woxluis Underholdning Gud være hans Løn i Himmerig. Anno 1678«. På n.væggen er ophængt altertavle fra 1647 m. maleri af Nadveren og indstiftelsesordene. Indskr.: »Gud Allermechtigste Hans Hellige Ord och Sacramenter Till Ære och denne Sted til Zirat haffuer Hans Sevrensen fordum Kiøbmand her paa Færø forærit denne Altertaffle til Torshaffns Kiercke 1647«. Rest. 1961 af Ernst og Holmer Trier, Vallekilde, og Fraser Eysturoy, Tórshavn. På s.væggen maleri, formentlig altertavle: Jesus i Gethsemane, 1700t. Epitafium over Karen Christina Robring, † 21/3 1755; hun var gift m. handelsforv. Claus Povelsen i Tórshavn. 3 kirkeskibe: 1) model af det Dansk-Ostindiske Compagnis skib »Norske Løve«, som strandede i Lambi 1707, udf. og skænket af en af mandskabet. 2) »Peter og Johannes«, brig, skænket af skibsfører Kielsen 1841. 3) Robåd m. indskr. på sølvplade: »Til minnis um Margrethu og Sigmund Arge frá børnunum 1964«. Orgel skænket 1831 af den kgl. handel, omb. og udv. 1929. Pengetavle 1768. 4 klokker: 1) »Bønarklokkan«, vistnok den som Fr. Pøpping skænkede 1678 (se lampetindskr.). 2) Klokke indkommet 1708, har indskr.: Danske Ostindische Compagnies Scheb Nordische Löwe 1704. 3) Gammel klokke, »Munkaklokkan«, omstøbt 1725, fik da indskr.: »Gloria deo in excelsis anno 1725«, blev igen omstøbt 1895, af B. Löw, Kbh., nu ophængt i kirkegårdskapellet. 4) 1952 fik kirken ny, stor klokke, indskr.: s. 228 »Eg ringi hvøll um hav og fjøll. Enn er rúm í Harrans høll, Komið øll«. Anonym giver. 1865 fik kirken tårnur m. 2 skiver, gave fra menigheden. 1951 skænkede Nótafelagið í Havn kirken et nyt tårnur og klokkespil. Gravsten: 1) På ø.væggen n.f. alteret er opsat gravsten m. lang indskr. over præsten Hans Rasmussen, † 1651. 2) S.f. alteret middelald. gravsten m. udhugget liljekors, der efter traditionen skal have ligget over præsten Lucas Debes’ grav, † 1675. Begge sten lå opr. over disse præsters begravelser i den gl. kirkes kor, men kom siden til at ligge ude på den gl. kgd. De opsattes 1893 på deres nuv. plads.

T. har i middelalderen ikke haft kirke, måske et bønhús, men gudstjenester blev muligvis holdt i Munkastovan (Munkestuen) (se s. 204). Den første kirke opførtes 1609 úti á Reyni på Tinganes, »aff hele Bielcker opbygt oc med ett Taarn hos«. Den blev skænket af Chr. IV. Blev brudt ned 1789, efter at den nye og større kirke var opf. 1788.

Katolsk kirke, opf. 1933 i træ efter tegn. af arkt. H. C. W. Tórgarð, T. Inventar og panelværk i stil m. de gl. færøske bygdekirker. Ca. 70 stolepladser. Over alteret 1 1/2 m stort udsk. trækrucifiks fra Oberammergau. Over for prædikestolen ital. madonnastatue fra beg. af 1800t., overført fra den tidl. katolske kirke ved Rættará (»Bauers kirke«, indv. 1860, nedl. 1875). Pulpitur m. orgel på 7 stemmer, bygget af W. Hemmersam 1963. Tagrytter med to mindre klokker, hvoraf den største opr. er skænket af den lutherske kirke ved Fengersvej i Vigerslev, Kbh. I kirken er ophængt model af det fr. havundersøgelsesskib »Pourquoi pas?«.

Bethel, Syvendedagsadventisternes kirke i Sverrisgøta, er opf. af beton 1938-39 m. ca. 75 stolepladser. Orgel (Philicorda).

Kirkegårde. Omkr. T. kirke findes en mindre kirkegård, 1502 m², indviet 14/12 1788, sa. dag som kirken; men her er ikke foretaget nogen begravelse i ca. 100 år.

Vestl. i byen findes en større kgd., indv. 9/5 1782, udv. 1922, i alt 4339 m².

Ved vejen til Velbastaður er der anl. en 13200 m² stor kgd., indv. 6/10 1935. Et kapel m. 120 stolepladser blev indv. 30/12 1951 (arkt. H. C. W. Tórgarð). Her findes en del britiske og no. soldatergrave fra anden verdenskrig.

I T. er bl.a. begr. præsten Rasmus Jørgen Winther, † 1799, forf. og sprogmanden Jens Christian Svabo, † 1824, præsten, oversætteren og folkemindesamleren Johan Henrik Schrøter, † 1851, forf. og handelsforvalteren Jacob Nolsøe, † 1869, amtsfuldmægtigen, skaberen af Føroya Landsbókasavn Jens Davidsen, † 1878, købmanden M. C. Restorff, † 1897, forf., redaktøren og landbrugskonsulenten Rasmus Effersøe, † 1916, maleren Chr. Holm Isaksen, † 1935, komponisten Peter Alberg, † 1936, forf. og journalisten Jørgen-Frantz Jacobsen, † 1938, politikeren og højskolemanden Símun av Skarði, † 1942, provsten og sprogmanden Jacob Dahl, † 1944, forf. og bibliotekaren M. A. Jacobsen, † 1944, digteren og juristen Jens Hendrik Oliver Djurhuus, † 1948, digteren og læreren Hans Andreas Djurhuus, † 1951, redaktøren og politikeren Poul Niclasen, † 1953, politikeren og bankdirektøren Thorstein Petersen, † 1960, forf. og højskolemanden Rasmus Rasmussen (Regin í Líð), † 1962, komponisten O. J. Hansen, † 1963.

Lagtingshuset og administrationsbygninger.

Lagtingshuset i byens centrum er opf. 1856 af tømmer på kampestensgrund i ét stokv., 1907 udv. og til dels omb. m. beklædning og tag af bølgeblik, indeholder lagtingets mødesal og 5-6 udvalgsværelser. Foruden billeder af kongefamilien findes her 2 porcelænsvaser, den ene m. et bill. af skibet »Valkyrien«, skænket 1921 af Chr. X til minde om sit besøg, samt en række malerier, deribl. Borgardalur í Mikinesi og Grindadráp af S. J. Mikines og Havnar skansi af J. Waagstein. (Ill. s. 109).

Landsstyrets administrations- og skattekontorer er indr. i 2 af den kgl. monopolhandels bygninger på Tinganes, medens oppebørselskontoret har til huse i Tryggingarsambandið Føroyar’s bygningskompleks ved Kongebroen.

Kommunens administrationsbygning s.f. kirken, der indeholder mødesal og kontorer, er langtfra tilstrækkelig, hvorfor kom. har været nødt til at leje lok. andetsteds i byen.

Rigsombudsmandsboligen er opf. 1880-81 (arkt. prof. H. C. Amberg, Kbh.) af basaltsten i villastil m. et lille pyramidespir; kontorfløjen er sen. blevet udv., men er for lille til den stab af tjenestemænd og funktionærer, som embedet udkræver: en kontorchef og tre fuldmægtige o.a. Til boligen hører en henved 150 år gl. frodig have. I nærheden ligger politimesterens og dommerens embedsboliger, begge træbygninger opf. o. 1890, hvis kontorlok. ligeledes er udvidet. N.f. dommerboligen er et lille domhus opf. af grovbeton 1948-49 (Lamhauge & Waagstein, T.). Længere mod ø. findes rigsombudets tjenestemandsboliger: en villa af basaltsten, opf. 1929 s. 230 (arkt. Steingrim Winther, T.), og en større husblok, populært kaldet »Statskassen«, opf. af beton 1962 (arkt. Alex Poulsen, Kbh.).

Politiet består af 11 politibetjente, 8 reservebetjente, i arrestforvarer og i arrestbetjent. Kælderen i byrådets administrationsbygning benyttedes til 1967 som politistat., medens loftsetagen i den gl. handelsforvalterbol. i Tinganes var indr. til arrest. Den ny politi- og arrestbygn. i den vestl. bydel blev taget i brug 1967 (arkt. Alex Poulsen, Kbh.).

I nærheden af politistationen har statens skibstilsyn, inspektoratet for Færøerne, opret. 1949, opf. en træbygn. 1951.

Ved Hoyvíksvegur har Færøernes marinekommando, opret. 1951, 1965 opf. en ny stationsbygning (Forsvarets bygningstjeneste, Kbh.).

Metereologisk instituts radiosondestation, opret. 1939, ny bygn. 1967 (Forsvarets bygningstjeneste, Kbh.) i nærheden af marinekommandoen.

Skoler.

Føroya Studentaskúli blev opret. 1937 som 2-årigt kursus (se s. 157) og 1962 ændret til gymnasium.

De første 9 år foregik undervisningen om eftermiddagen, da kursuset måtte dele lokaler m. Færøernes mellem- og realskole. 1946 flyttede kursus ind i Vandbygningsvæsenets tidl. administrationsbygning ved Skansavegur og forblev der indtil s. 231 aug. 1962. Siden da har gymnasiet benyttet det tidl. sanatorium i Hoydalar (Tórshavn udenbys so.) som skole og den tidl. plejeafd. smst. som kostafd. for 25 drenge, medens en ny, moderne skolebygn. m. aula, gymnastiksal, faglok. m.v. (arkt. Olaf Mortensen, T.) har været under opførelse. Den nye skolebygn. blev taget i brug 18/8 1965, og siden er kostafd. udv. til at kunne optage 25 piger og 48 drenge. (Ill. s. 159).

Ved skolen er ansat en rektor, 2 lektorer, 6 adjunkter, 4 gymnasielærere og 4 timelærere. Elevantallet pr. 1/9 1966 var 140 i realklasserne og 124 i studenterklasserne, heraf 52 i nysproglig linie og 72 i matematisk linie.

Kommuneskolen er opf. 1954-56 (entreprenørfirmaet Lamhauge & Waagstein, T.) af grovbeton m. en treetages hovedbygn. og to lavere sidefloje. Der er 18 klasselok. foruden særlok., 2 gymnastiksale og en aula, smykket m. billeder af William Heinesen m. emner fra Sigurdskvadet og malerier af Ingálvur av Reyni o.a. Da byen savner et off. forsamlingshus, bliver skolens aula stærkt benyttet til koncerter og foredrag, bl.a. som øvelses- og koncertlokale for Tórshavnar Musikkskúli.

Udvendig er skolens østre gavl prydet m. Janus Kambans store reliefgruppe »Fortælleren«. (Ill. s. 181).

Færøernes mellem- og realskole (opret. ved lov af 1/3 1854, åbnet 1861) blev 1/8 1962 nedlagt som selvstændig skole, idet den indgik som en realafd. ved Tórshavns kommuneskole, der overtog realskolens træbygn. fra 1916 (arkt. H. C. W. Tórgarð, T.).

P.gr.af det stærkt stigende antal skolebørn har kom. i de sidste år bygget mindre s. 232 skoler både i den vestl. og østl. del af byen m. i alt 15 klasselokaler. Ved skolen virker en inspektør, 2 viceinspektører, 36 fastansatte lærere og overlærere samt 18 timelærere og vikarer. Elevantallet var pr. 1/9 1966: 1157 (580 drenge og 577 piger), fordelt på 50 klasser, heraf 61 elever i 8. og 9. klasse og 188 i realafdelingen.

Venjingarskúli, Færøernes seminariums (s.d.) øvelsesskole, udskilt 1/8 1968 fra kommuneskolen som 9-årig hovedskole m. 3-årig realafdeling.

Skt. Frans skole, ledet af franciskanersøstre, blev åbnet 1931. Skolebygningen fra 1933 (arkt. H. C. W. Tórgarð), udv. 1953 og 1962 m. ny gymnastiksal m. scene. Skolen har ca. 300 elever, der undervises af 11 franciskanersøstre, 4 lærerinder og 3 lærere.

Adventisternes skole blev opf. 1966 (arkt. Buhl-Nielsen, Ringsted) og åbnet 18/8 s.å.; den har 4 klasseværelser og skolekøkken; 24 elever i alderen 7-10 år undervises af 2 lærerinder.

Førøernes seminarium blev opret. 1870, men havde ikke egen bygning. Indtil for få år siden havde seminariet lok. og til dels også lærere fælles m. Færøernes mellem- og realskole, hvorfor undervisningen for det meste måtte foregå om eftermiddagen. De sidste år havde seminariet til huse i den gl. kommuneskole fra 1894 og har nu egen rektor og 3 faste lærere samt flere timelærere. En ny, moderne bygn. (arkt. J. P. Gregoriussen, T., og kgl. bygningsinsp. J. Stærmose, Odense) opf. 1968 i den sydvestl. udkant af byen. Bygn. omfatter foruden det egl. seminarium m. tilh. særlok. også lokaler til seminariets øvelsesskole, Venjingarskúlin (se ovf.). Opførelsen er finansieret af staten, således at Tórshavn kom. overtager den del af anlægsudgifterne, der vedrører øvelsesskolen, som et til kommunen ydet statslån. Øvelsesskolens driftsudgifter fordeles ml. staten, landskassen og kom. efter sa. regler som for andre kommunale skoler, medens staten som hidtil af holder udgifterne ved saminariets drift.

Seminariet dimitterer hvertandet år, og der dimitteres ca. 20 elever hver gang. Elevantallet pr. 1/1 1967 var 80, heraf 28 elever i præparandklassen, 28 i 2. klasse og 24 i 4. klasse.

Føroya sjómansskúli. Regelmæssig undervisning til fiskerskipperprøven, som eksamen dengang kaldtes, blev beg. 1893 i Tórshavn. Ved århundredskiftet og til 1918 fandtes 3-4 sådanne skoler, hvoraf 2 i T. 1916 kom der en ny lov om navigationsundervisning, og fra 1918 blev undervisningen overdraget den ene af skipperskolerne i T., der m. delvis statsstøtte førtes videre under navnet »Thorshavn fiskeskipperskole«. 1927 skete der atter en ændring, idet skolen da foruden den tidl. sætteskipperundervisning også fik ret til undervisning til styrmandseksamen og en udv. fiskeskipperprøve. Under navnet »Thorshavn navigationsskole« fik den status som de andre navigationsskoler i riget. Kort efter blev også noget af maskinundervisningen inddraget i skolens arbejde, idet den fik eksamensret til af holdelse af motorpasserprøven og maskinpasserprøven. Eksaminer ved skolen blev fra nu af af holdt på foranstaltning af navigationsdirektoratet og direktoratet for maskinistundervisningen. 1948 blev sømandsskoleundervisningen og sønæring overtaget som færøsk særanliggende, og Færøernes landsstyre blev nu ejer og øverste myndighed for »Føroya sjómansskúli«, som navnet nu kom til at lyde. Opf. af en ny s. 233 skolebygn. (arkt. Olaf Mortensen, T.) blev påbegyndt 1957, og jan. 1962 blev den taget i brug. Det er en 3-etages bygn. af jernbeton m. lavt tårn og sidefløj stående på en højde i byens sydlige udkant og m. storslået udsigt over havnen og havet. Udgifterne var kalkuleret til 1,5 mill. kr. der skulle fordeles m. 1/3 til landsstyret (der var bygherre), 1/3 til Tórshavn kom. og 1/3 m. midler fra krigsforsikringen. Byggeregnskabet blev afsluttet til en byggesum på knap 2 mill. kr., indbefattet 300.000 kr. til nautisk instrumentudstyr, der ikke var medtaget i kalkulationen.

Ved skolen er ansat en forstander og 8 lærere. Elevantallet pr. 1/1 1967: 33 fiskeskipperelever, 24 styrmandselever og 8 skibsførerelever.

Dimitterede eksaminander 1966: 26 fiskeskippere, 21 styrmænd og 25 skibsførere foruden 69, der bestod telefoniprøven.

Føroya maskinskúli blev efteråret 1964 godkendt af undervisningsministeriet som en selvejende inst., og marts 1965 blev der beg. på undervisningen i sømandsskolens lok. og til dels m. de sa. lærerkræfter. Et elektroteknisk laboratorium blev færdigbygget 1967.

Antal elever pr. 1/1 1967: 5 maskinistelever (6 mdr.s kursus), 8 elever til færøsk maskineksamen (6 mdr.s kursus) og 5 elever til maskinmestereksamen (12 mdr.s kursus).

Føroya fólkaháskúli blev opret. efter 1899 i Klaksvik; 28/11 1900 blev en Undir Hálsinum på v.siden af Borðoy (stedet blev af stifterne kaldt Fagralíð) opf. træbygn. taget i brug, som allr. 1909 flyttedes til Tórshavn. Den gl. bygn. benyttes endnu, men en nybygn. blev opf. 1954 (tømrerm. Cl. Dalsgaard) m. køkken, spisesal og 8 dobbeltværelser. En endnu større bygn. opførtes 1961 (arkt. Olaf Mortensen, T.) m. skolestuer, gymnastiksal og 15 dobbeltværelser m.m. Ved skolen virker en forstander, en fast ansat lærer, 2 håndgerningslærerinder samt 6 timelærere. Se endv. s. 162.

Tekniski skúlin, beg. 1934, overtog 1957 Føroya Bankis gl. kontorbygn., opf. 1906 i 2 stokv., det nederste af hugne sten, det øverste af træ (arkt. Iversen, Ålborg). I en nærliggende bygn. er der kostafd. for 24 elever. I skoleåret 1965/66 var der 443 elever til 6 ugers kursus, desuden 26 elever, der forberedte sig til teknisk forberedelseseksamen, og 18, der forberedte sig til eksamen som tekniske assistenter. Ved skolen virker en forstander og 18 timelærere.

Føroya keypmansskúli, opret. 1936 som Havnar handilsskúli, har aftenundervisning og benytter kommuneskolens lokaler. Pr. 1/1 1967 var der 81 elever i 1. klasse, 81 i 2. klasse og 88 i 3. klasse til handelsmedhjælpereksamen, desuden 12 elever, der forberedte sig til statskontrolleret prøve i maskinskrivning, og 20, der forberedte sig til statskontrolleret prøve i bogføring. Ved skolen virker en forstander og 15 timelærere.

Statens skole for høre- og talelidende, der påbegyndte sin virksomhed 15/10 1962, har fået overdraget gymnasiets tidl. bygn. ved Skansavegur, hvor der efteråret 1966 blev indr. kostafd. for bygdeelever. Antal elever pr. 1/1 1967: 62 talelidende (herunder læseretarderede), 15 døve og 2 blinde; heraf var 19 elever interne, 29 externe og 31 ambulante. Ved skolen virker en forstander og 6 fastansatte lærere.

Andre bygninger.

I den vestl. bydel findes landslægens embedsbolig, en træbygn. opf. 1913, og bispegården, ligeledes en træbygn., opf. 1950 (kgl. bygningsinsp., arkt. Thomas Havning, Kbh.) og udv. 1965 (ing. Óla Jákup Jacobsen, T.)

Den gl. præstegård Sandagerði ved Sandá fra 1789 har ikke været benyttet som sognepræstebol. siden provst Jacob Dahls død 5/6 1944 og er nu fredet.

Den katolske præstegård n.f. den katolske kirke og skole blev bygget 1936 (arkt. H. C. W. Tórgarð, T.).

Tjaldurs Apotekið er fra 15/12 1949 landsapotek. Bygn. opf. 1936, en etage tilbygget 1955 (arkt. Nikolajsen & Kruse, Kbh.).

Brandkorpset er kommunalt og består af 16 mand, der ledes af politimesteren som brandmajor. En ny brandstat. m. plads til 5-6 køretøjer blev taget i brug 1966 (arkt. J. P. Gregoriussen, T.). Byens gl. brandsprøjte blev anskaffet af den kgl. monopolhandel 1776. Nu disponerer brandvæsenet over 8 moderne brandsprøjter og andet moderne materiel (brandstiger, røgmasker m.m.) samt 2 brandbiler.

Menighedshuset, indv. 18/10 1896, kan rumme ca. 350 personer.

K.F.U.K.s bygn., det tidl. eng. konsulat, er opf. 1901 i 2 stokv. af træ (arkt. Bald, Kbh.).

K.F.U.M.s bygn. er opf. som hjørnebygn. i 3 etager af beton (arkt. H. C. W. Tórgarð, T.) og indv. 1/6 1951.

Ebenezer, Brødremenighedens beskedne forsamlingshus fra 1905 p. hj. af Niels Finsensgøta og Sverrisgøta er nedrevet, og en ny, stor bygn. af grovbeton m. kælder og 3 etager har været under opførelse siden 1962 (arkt. J. P. Gregoriussen og konstruktør Kr. Kristoffersen). Den indeholder 2 forsamlingssale m. henh. 500 og 1100-1200 stolepladser, klasseværelser for søndagsskole, bibl. og læseværelse m.m. Et orgel på 7 stemmer og m. 2 manualer under bygning (W. Hemmersam). (Ill. s. 187).

Evangeliehuset, Pinsemenighedens mødesal i Tróndargøta, blev opf. af beton 1949 (konstruktør Kr. Kristoffersen, T.) m. 150 stolepladser.

Frelsens Hærs bygn. i Tórsgøta blev købt 1926 og udv. 1934 og 1946.

Havnar Klubbi, hvis første tilløb er dat. 27/10 1799, har sin forsamlingsbygning m. selskabslokaler m.m. i nærheden af lagtingshuset, opf. 1881, udv. 1892 og senere. En stor nybygning er for tiden under opførelse.

Føroya landsbókasavn. Biblioteksbygn. er beliggende i den sydvestl. del af byen. Den er opf. af færøsk basalt efter tegn. af arkt. H. C. W. Tórgarð, T. Den rummer foruden biblioteket også lokaler for landsarkivet og den færøske fortidsmindesamling (Føroya Fornminnissavn). Bygn. blev taget i brug 1931, men har længe været alt for lille, og en ny biblioteksbygn. er nu under forberedelse. (Ill. s. 165).

Fróðskaparsetur Føroya (Academia Færoensis). Akademiets bygn., der er opf. af træ (arkt. Lamhauge & Waagstein), blev taget i brug 1967. Den er beliggende i nærheden af landsbiblioteket.

Bátahøllin er en træbygn., ligeledes beliggende i umiddelbar nærhed af landsbiblioteket. Den er opf. 1952 og rummer en udstilling af de gl. færøske bådetyper og båderedskaber samt et udstillingslokale for Føroya Náttúrugripasavn (Naturhistorisk Museum).

Dronning Alexandrines Hospital er opf. 1921-23 af sten og beton efter tegn. af arkt. H. C. W. Tórgarð, T., i ét stokv. m. kælder og kvistetage. I de sen. år er der foregået store udbygninger af hospitalet, bl.a. m. en 9 etages patient- og behandlingsbygn. (arkt. Carlo Odgaard, Ole Odgaard & Aaby Sørensen), der delvis er taget i brug. Under opførelse er et statshospital for sindslidende, som forventes færdigbygget 1975 (arkt. Poul Clausen) (se s. 136).

Skodsborgbadet, som drives af Syvendedagsadventistsamfundet, er godkendt som fysioterapeutisk kuranstalt, men behandler kun ambulante patienter. Bygn. er opf. 1956 (arkt. Buhl-Nielsen, Ringsted).

Teater og biograf.

Sjónleikarhúsið, en træbygn. opf. 1926 (arkt. H. C. W. Tórgarð, T.), anvendes både som teater, biograf og dansesal. Over scenen er der et billede af skuespilforfatteren R. C. Effersøe m. inskriptionen: »Til gaman og álvara«. Ca. 240 stolepladser.

Havnar Bio, opf. 1962 (arkt. Olaf Mortensen, T.), har 236 stolepladser.

Aviser.

Dimmalætting, Amtstidende for Færøerne, grl. 1878, fra 10/7 1879 autoriseret til optagelse af retslige og andre off. bekendtgørelser, ved midlertidig bestemmelse af 9/5 1940 udv. til også at omfatte lovforskrifter og anordninger; organ for Sambandspartiet siden 1906; udkommer 3 gange ugentlig i et oplag af 8000 m. numre på indtil 10 sider.

Tingakrossur, grl. 1901 som frisindet, politisk og oplysende ugeblad, fra 1906 organ for Selvstyrepartiet, udkommer på ny siden 1960 efter en standsning på 5 år m. 1 nr. ugentlig.

Sosialurin, grl. 1927 som organ for Det socialdemokratiske Parti, udkommer 1 gang ugentlig.

Dagblaðið, grl. 1935 som organ for Erhvervspartiet, der sen. antog navnet Folkepartiet, udkommer 2 gange ugentlig.

14. september har sit navn fra folkeafstemningen 1946, grl. 1947 som organ for Det republikanske Parti, udgives 2 gange ugentlig.

Glaðustrok, grl. 1948 som tidsskrift, udgivet af N.I.O.G.T., udkommer 1 gang ugentlig.

Plejehjem, stiftelser, børnehjem, børnehaver.

Hvilehjemmet Naina. Husholdningslærerinde frk. Naina Scharla Nielsen, † 1934, skænkede sin husejendom i T. som grundlag for etablering af et rekonvalescenshjem. Ved off. indsamling og ved tilskud fra lagting og byråd lykkedes det at tilvejebringe et tilstrækkeligt stort beløb til opførelse af hvilehjemmet Naina (arkt. H. C. W. Tórgarð, T.) i udkanten af Plantagen. Hjemmet blev taget i brug i beg. af 1936 og anerkendt af socialministeriet 23/4 s.å. Det har 18 pladser.

Kunstdrejer W. M. Debes’ legat (kgl. stadfæstelse af 14/7 1914) yder 2 friboliger for enlige pers., fortrinsvis af legatstifterens slægt.

Alderdomshjemmet (kommunalt) er opf. 1935 (arkt. H. C. W. Tórgarð, T.) m. 16 pladser.

Færøernes børnehjem er opf. 1955 (kgl. bygningsinsp., arkt. Thomas Havning, Kbh.) m. 36 pladser.

Skt. Josefs børnehave (franciskanersøstrenes b.), beg. 1931, har nu 60 pladser.

Dronning Ingrids menighedsbørnehave er opf. 1950 (arkt. H. C. W. Tórgarð, T.) m. 60 pladser.

»Stella Maris« (franciskanersøstrenes vuggestue) er omb. 1965 og har nu 35 pladser.

Vuggestuen við Strond, beg. 1965 m. 22 pladser.

Idræt og hygiejne.

I Gundadalur n.f. Plantagen blev der 1959 anl. et friluftsbad m. et 12 × 25 m stort svømmebassin, som har en dybde fra 0,9 til lidt over 3 m. Fungerer som s. 237 kom.s badeanstalt. Smst. blev allr. 1911 anl. en fodboldbane, 1945 en håndboldbane og året efter en tennisbane. Et par mindre klubhuse er bygget i de sidste år.

Kommunale værker.

Elektricitetsværket blev opf. 1947-50 i byens nordl. udkant (arkt. Gundelach Pedersen, Kbh.). Maskineriet bestod af 2 ens aggregater hver m. en 6 cyl. Burmeister & Wain dieselmotor på 630 h.k. direkte koblet til en 600 kVA 10/11000 volt vekselstrømsgenerator. Det afløste et mindre jævnstrømsværk fra 1921. 1/4 1960 blev elektricitetsværket overtaget af det interkommunale selskab S.E.V. (Se endv. s. 131, 132).

Vandforsyningen. Som overalt på Færøerne er Tórshavn p.gr.af jordbundens beskaffenhed (klippegrund) henvist til at anvende overfladevand i drikkevandsforsyningen. Indtil slutn. af forrige årh. eksisterede ingen organiseret vandforsyning, idet man simpelthen anvendte de eksisterende vandløb, der indtil det tidspunkt var nogenlunde fri for forurening. Med byens tiltagende vækst blev denne fremgangsmåde efterhånden uanvendelig, og i 1890’erne blev byens første vandreservoir på ca. 200 m³ anl. undir Varða og en 4” støbejernsledning ført ned til byen, hvor der blev indr. et antal fritliggende vandposte, hvor byens indbyggere kunne aftappe drikkevand, medens egl. vandinstallationer i beboelsesejendomme var ret fåtallige i begyndelsen.

Drikkevandssystemet blev efterhånden udbygget i takt m. udviklingen på det sanitære område, samtidig med at der blev bygget flere og større reservoirer, således at man i slutn. af 1950’erne disponerede over 4 reservoirer m. en samlet kapacitet på ca. 10.000 m³ og et hovedledningssystem bestående af en enkelt 9” og i øvrigt 4” hovedledninger af støbejern. Med byens voldsomme vækst i efterkrigsårene måtte man stadig kæmpe m. manglende forsyning i tørkeperioderne, samtidig m. at en stigende forurening af vandet gjorde sig gældende. 1959 påbegyndtes anlæggelsen af et større vandreservoir ude i Havnardalur ca. 6 km fra byens centrum. Selve hovedledningen består af en 30-25 cm eternitledning, der kan transportere ca. 7000 m³ vand i døgnet. Dette anlæg blev 1961 ved hjælp af en interimistisk mindre dæmning taget i brug, samtidig med at arbejdet på hoveddæmning m. renseanlæg fortsattes. Hoveddæmningen er udf. som en stenfyldt dæmning klædt m. asfalt på vandsiden, og det herved fremkomne reservoir rummer 650.000 m³ netto. I tilknytning til dette reservoir er opf. et moderne rensningsanlæg m. en kapacitet svarende til hovedledningens. Arbejdet blev projekteret af Ostenfeld & Jønsson, Kbh., og udført af Pihl & Søn, Kbh. Omkostningerne beløb sig til ca. 7 1/2 mill. kr. Selv om der herved er skabt mulighed for at forsyne byen m. rigelige mængder renset vand, står endnu tilbage gennem en ny pumpestation m. hovedtrykledning tværs gennem byen at etablere en passende fordeling af vandet. Dette arbejde er under forberedelse. Så snart dette er fuldført, vil de gamle reservoirer blive nedlagt, således at hele byen forsynes med renset vand fra hovedanlægget i Havnardalur.

Renovation. En moderne forbrændingsanstalt er under opførelse i Havnardalur i byens vestl. udkant.

Trafik, post, telefon, telegraf, told.

Fra T. udgår køreveje til alle bygder på Syd-Streymoy undt. Sund, Kaldbak, Kaldbaksbotnur, Syðra- og Norðradalur, og 2-4 gange daglig er der busforb. til Hoydalar, Landssjúkrahúsið, Argir, Velbastaður og Kirkjubøur. Af særl. stor betydning er den højtliggende Oyggjarvegur til de militære anlæg i Mjørkadalur, som 6/7 1966 blev forbundet m. Nord-Streymoy’s vejnet, der i nærmeste fremtid vil blive udbygget, således at der vil kunne etableres rutebilsforbindelser til så godt som alle distriktets bygder.

Kystfarten besørges dels af lagtingets 6 kystfartøjer, af hvilke »Smyril«, bygget 1967, er på ca. 600 brt., dels af private rutebåde.

Byen står i regelmæssig skibsforb. m. Kbh. og Reykjavik. Skipafelagið Føroyar’s fragt- og passagerbåd m/s »Tjaldur« sejler i rute på Kbh., medens D.F.D.S. og Eimskipafélag Íslands i forening tager sig af ruten København-Tórshavn-Reykjavík.

Posthuset ligger midt i byen; en træbygn. blev opf. 1906 og udv. 1928 m. en sidefløj; stor tilbygn. af grovbeton m. kælder og 3 etager opførtes 1953 (arkt. Sander-Hansen, Post- og telegrafvæsenets bygningstjeneste). Ved postvæsenet er ansat en postmester, 2 postkontrollører, en post- og telegrafkasserer, 2 overassistenter og 3 assistenter.

Den nye telefoncentral n.f. lagtingshuset blev opf. 1950-52 (arkt. Olaf Mortensen, T.) af beton, 30 × 10 m m. kælder, tre etager og tårn. I stueetagen er der automatcentralhal s. 239 m. plads til 4000 abonnenter. Centralen, der er leveret af det sv. firma L. M. Ericsson A/B, blev som en af de første fuldautomatiske telefoncentraler i det da. kongerige taget i brug 1/5 1953, udv. 1959 og 1965, og er nu på 2500 numre, som alle er optagne. Den gl. telefonstation, en træbygn. fra 1912 (arkt. H. C. W. Tórgarð, T.) er nu nedrevet, og der bliver opf. en 15 × 10 m fireetages tilbygning til den nye telefoncentral efter tegninger af arkt. Olaf Mortensen.

Telegrafstationen. Den nuv. telegrafstation ø.f. Plantagen blev opf. 1961 til afløsning af den tidl. stationsbygn., som blev opf. 1906-08 (efter tegn. af tømrermester H. C. Andreasen). Den nye bygn. er opf. af grov jernbeton efter tegn. udf. af bygningstjenesten i det Kgl. danske Post- og Telegrafvæsen og under ledelse af en af tjenestens arkitekter. Den nye stationsbygn. blev taget i brug 22/1 1962.

Toldopsynet, opret. 1/1 1949, består af 1 overtoldbetjent og 6 toldbetjente, medens oppebørselskontoret og posthuset besørger toldklareringer.

Pengeinstitutter.

Føroya Sparikassi er opret. 24/8 1832 som Færø Amts Sparekasse; bygn. blev opf. af hugne sten 1904 (arkt. T. A. Bald, Kbh.), udv. og omb. indvendig 1960 (arkt. Olaf Mortensen, T.). 31/3 1966 var indlån 78,6 mill. kr. og reserver 8,2 mill. kr.

Pf. Føroya Banki er opret. 1/3 1906; s.å. opførtes en bygn. i 2 stokv., det nederste af hugne sten, det øverste af træ (arkt. Iversen, Ålborg). Denne bygn. er nu overtaget af den tekniske skole. Ny bygn. er opf. ml. Tórsgøta og Niels Finsensgøta 1958 s. 240 m. kælder af basaltsten, 3 etager af grovbeton beklædt m. cementstensfaçadeplader og kobbertag (arkt. E. Wemmelund, Kbh.). Banken har nu 20 filialer i bygderne. 31/12 1966 var aktiekap. 5,4 mill. kr., reserver 6 mill. kr. og indlån 81,2 mill. kr.

Pf. Sjóvinnubankin er opret. 15/12 1932, bygn. opf. 1931 (tømrerm. Niels Holm Mortensen, T.), omb. indvendig 1964 og indr. af Knud Jonsson i samarbejde med Kr. Kristoffersen. Banken har nu 10 filialer i bygderne. 31/12 1966 var aktiekap. 2,7 mill. kr., reserver 3,6 mill. kr. og indlån 45,8 mill. kr.

Hoteller m.v.

Sjómansheimið, en treetages betonbygn., opførtes i Vágsbotnur 1923 (arkt. H. C. W. Tórgarð, T.) og udvidedes 1954 m. en stor, fire etager høj tilbygning (arkt. Olaf Mortensen, T.); 80 sengepladser.

Hotel Føroyar udgør en del af Tryggingarsambandið Føroyar’s bygningskompleks ved Kongebroen. En ældre træbygn. og en nyopf. tilbygn. (entreprenørfirmaet Lamhauge & Waagstein, T.) gik op i luer ved en pyromanbrand 1/6 1950. Bygn. blev genopf. 1957-59 (konstruktør Kr. Kristoffersen, T.); 27 sengepladser og møde- og selskabslokaler for indtil 250 personer.

Hotel Hafnia ved Áarvegur, en treetages betonbygn., blev opf. 1951 (arkt. H. C. W. Tórgarð, T.), udv. m. en etage 1955 og endnu en (selskabslokalet »Parnas«) 1958; 1963-64 opførtes et anneks; 60 sengepladser.

Foruden hotellernes restauranter er der 2 andre restauranter, 2 pensionater og 1 konditori.

Grønne områder.

Plantagen er opr. anl. i beg. af 1880’erne og 1885 købt af kom., men første plantning mislykkedes. 1903 plantedes under Det danske Hedeselskabs ledelse. Plantagen, der opr. var 2,8 ha, er sen. udvidet og omfatter nu 6-7 ha mest lavtliggende jord ved Havnará; den står siden 1948 under tilsyn af Færøernes plantagenævn, men samarbejdet m. hedeselskabet fortsætter som før. 1907 anlagdes en planteskole, men den blev sen. nedlagt, da det blev for dyrt at fremelske de forsk. planter her; nu får plantagen nye planter fra hedeselskabets planteskole Tvilum Skovgård ved Viborg. Plantagen er åben for besøgende hver dag.

Ved Marknagil anlagdes 1932 en plantning, 2-3 ha, som ligeledes er åben for besøgende, og i nærmeste fremtid vil ca. 2,5 ha omkr. et nedlagt vandreservoir smst. blive beplantet.

Mindesmærker.

På Gripsheyggjur, som dengang lå et godt stykke uden for byen, rejstes 1882 det s.k. Kongeminde, en obelisk af basalt (arkt. H. C. Amberg, Kbh.) til minde om Chr. IX.s besøg på Færøerne 1874.

Ved indgangen til rigsombudsmandsboligens have opsattes 1907 en mindetavle for lysterapiens opfinder prof. Niels R. Finsen, tegnet af arkt. Henrik Hagemann og bekostet af etatsråd Vilh. Jørgensen. I klippen bag mindetavlen står endnu at læse bogstaverne NRF, og tavlen bærer indskriften: »Fredlyst til Minde om Niels s. 241 R. Finsen. F. i Thorshavn 15/12 1860. Død i København 24/9 1904. Her i Klippen mejsled Niels Finsen som Yngling sit Navn. Hans Livsgerning præged det dybt i alle Hjerter«.

Foran lagtingsbygningen afsløredes Olaidag 1933 en portrætbuste af digteren R. G. Effersøe, udf. af billedhugger Anne Marie Carl Nielsen.

Ved indgangen til biblioteket rejstes 1948 en mindesten for det færøske skriftsprogs skaber provst V. U. Hammershaimb. Stenen er prydet m. basaltrelieffer af billedhugger Janus Kamban. (Se ill. s. 173).

I Føroya Landsbókasavn er der buster af provst J. Dahl, udf. af Ríkarður Jónsson, og af forf. H. A. Djurhuus, udf. af Charles Arvesen.

Smst. findes endv. bronzerelieffer af forf. og højskolemanden Rasmus Rasmussen og af forf. Mikkjal á Ryggi, begge udf. af Ríkarður Jónsson.

Efter anden verdenskrig blev der indsamlet 113.000 kr. til et mindesmærke for forulykkede færøske sømænd. I en interskandinavisk konkurrence fik billedhugger Kåre Orud, Oslo, første præmie. Mindesmærket blev rejst på en høj i Plantagen og afsløret 25/7 1956. Den flere m høje bronzestatue på en næsten lige så høj stensokkel, formet som et anker, er et af de første træk i byens fysiognomi, som den fremmede lægger mærke til under indsejlingen.

Statistik.

Areal: 1533 ha. – Folketal 1966: 9738, fordelt på 2715 husstande (1960: 7447; 1950: 5607), 1960 således fordelt efter erhverv: fiskeri, landbr. m.v. 513, håndv. og industri 2519, handel og omsætning 1423, transport 1219, administrative og liberale erhverv 903, andet og uangivet erhverv 340, formue, understøttelse m.v. 530. – Høst af kartofler: 311 tdr. – Kreaturhold: 38 stk. hornkv., heraf 34 køer, 895 får.

Skibsfart: T. besejledes 1965 af 5528 skibe m. en tonnage på 580.834 brt., heraf 549 udenlandske og færøske passager- og fragtskibe og 340 udenlandske fiskerskibe, hvoraf 169 var eng., 81 norske, 41 tyske, 21 isl. og resten russiske, da., belgiske o.a.

Hjemmehørende skibe pr. 1/11 1966: 45 motor- og dampskibe m. en samlet tonnage på 13.739 brt., heraf 28 fiskerskibe m. en samlet tonnage på 8153 brt. Hertil kommer 6 skibe m. en samlet tonnage på 1739 brt., som er hjemmehørende andetsteds på øerne, men som bliver udredet fra T. 4 af disse er fiskerskibe m. en samlet tonnage på ca. 1500 brt., hvorved T. m. en fiskerflåde på næsten 10.000 brt. bliver øernes største fiskerihavn.

Køretøjer pr. 1/1 1967: 256 last- og varevogne, 4 busser, 111 hyrevogne, 419 andre personvogne og 274 motorcykler, samt flere hundrede knallerter.

Tórshavn lægedistrikt omfatter samtl. kommuner i Syd-Streymoy præstegæld. Landslægen, der er øernes eneste embedslæge, er desuden distriktets skolelæge. Der er ansat 3 kommunelæger. Foruden landslægeboligen fra 1913 er der en kommunal lægebolig opf. 1951 (arkt. H. G. W. Tórgarð, T.). Ved byens skoler er der ansat en klinikchef i tandpleje og en børnetandlæge; desuden er der 2 private tandklinikker. Foruden 2 fast ansatte distriktsjordemødre er der 2-3 privatpraktiserende jordemødre.

I gejstlig henseende udgør Tórshavn m. annekssognene Kaldbak, Kirkjubøur, Hestur og Nólsoy Syd-Streymoy præstegæld, som har et folketal på ca. 12.000 og betjenes af 3 præster: sgpr., som desuden er vicebiskop, residerende kapellan og kaldskapellan.

Byens øvrighed består af politimesteren og byrådsformanden. Byrådet, opret. 1908, består siden 1953 af 11 medl., valgt for en fireårig periode, der årl. vælger en byrådsformand.

Havnen.

Til trods for sit navn havde T. tidl. ikke nogen egl. havn; de to bugter Eystara og Vestara Vág ydede ganske vist beskyttelse for mindre fartøjer mod de fleste vinde – dog ikke mod sø. og nø. Større skibe måtte ankre op på reden og losse i både og pramme, og i tilfælde af storm måtte de ofte forlade denne og søge læ andetsteds. I sine indberetninger fra 1781-82 undrer Svabo sig »billigen over, at mine færøske forfædre have valgt, så at sige, til øernes hovedstad og handelens sæde, en så slet havn«. Op til slutningen af 1920’rne fandtes kun mindre kajanlæg for motorbåde og kuttere på forsk. steder ved de to bugter. Til losning af kul havde konsul s. 243 V. Lützen bygget en temmelig høj og lang træbro ved den gl. fabr. på v.siden af Vestara Vág, hvor han havde sit lager. Den blev dog ofte stærkt beskadiget af sø og dønning.

Ved lov af 29/4 1913 bevilgede staten midler til anlæg af en havn, der skulle udføres og drives som statshavn; dog skulle 1/5 af havneafgifterne tilfalde kom., imod at denne til gengæld afholdt en tilsvarende del af udgifterne til arbejdets udførelse og afstod grunde og materialer uden vederlag. Borgerne derimod ønskede, at T. kommune i lighed m. andre færøske kommuner skulle kunne overtage havnen ved dens fuldførelse. P.gr.af den første verdenskrig kom planen ikke straks til udførelse, men genoptoges 1921, da der bevilgedes i alt 2,2 millioner kr. til anlæg af en kommunal havn på ø.siden af Eystara Vág. Fra et punkt tæt v.f. Skansatangi blev der i sydsydvestl. retning udbygget en ca. 200 m lang dækmole; inden for denne udbyggedes en i nv.-sydøstl. retning gående, 145 m lang kajmur m. 7 m vanddybde samt en ca. 70 m lang anlægsbro på indersiden af molen, hvor vanddybden var 5 m. Stenmaterialet fik man ved sprængning af klipperne v.f. Skansen, hvorefter man planerede et ca. 3000 m² stort havneareal, hvorpå der opførtes havnekontor og et havnen tilhørende stykgodspakhus på 20 × 20 m samt flere private pakhuse, lager- og kontorbygninger. Fra havnen til Kongebroen og videre langs ø.siden af Tinganes blev der anl. en 6 m bred betonvej, som efter planen skulle forbindes m. en vej på den anden side af næsset, men denne forb. er aldrig blevet fuldført. Arbejdet blev udf. af ingeniørfirmaerne Fibiger & Villefrance og Kampmann, Kjerulf & Saxild under ledelse af Vandbygningsvæsenet. Efter havnens s. 244 fuldendelse blev den 1929 overtaget af kom., der ligeledes overtog Vandbygningsvæsenets administrationsbygning.

Under den anden verdenskrig erstattedes anlægsbroen langs molens inderside af en kaj.

I årene 1948-54 udvidedes havneanlægget betydeligt. Først forlængedes hovedbolværket indefter m. 100 m; derefter blev dækmolen ligeledes forlænget m. 100 m og udbygget m. en i alt 205 m lang kaj på indersiden. Inden for Guluklettar ved Vestara Vág blev der opf. et nyt havneanlæg, bestående af en 50 m lang mod ø. gående dækmole og n. herfor en ca. 30 m lang oliekaj m. ledninger til tankanlægget på Viðarnes samt en nv. derfor liggende 145 m lang kaj, der er udbygget langs kysten. Vanddybden er her 8,4 m ved middelvandstand. Ved bortsprængning af klipperne i anlæggenes umiddelbare nærhed fik man udplaneret et 8000 m² stort havneareal ved Vestara Vág, hvor Havnar Fiskacentral, Bacalao og Føroysk Saltsøla har opført fisketørrier, fileteringsanlæg og silo. Det østl. havneanlæg blev forøget m. ca. 5000 m², og her opførtes 1956 et af stadsing. Poul Guttesen projekteret havnepakhus, 40 × 20 m i én etage. For tiden foregår en mindre udbygning af det østl. havneanlæg: hovedbolværket bliver forlænget m. 46 m ind mod Kongebroen; vinkelret på dets nordl. ende vil der blive udbygget en 50 m lang og 20 m bred pier v.over m. anlægskaj på ydersiden, hvor vanddybden er 4,5 til 5,5 m. Indersiden af pieren og bassinet indenfor vil blive forbeholdt både og mindre fartøjer. Desuden vil man gå i gang m. at nivellere og planere de arealer, som havnen yderligere har ekspropieret ved Eystara Vág, beregnet til ca. 3200 m². Endv. er der udarbejdet planer om en endnu større udbygning. If. disse vil den østl. mole blive forlænget m. 100 m og den vestl. m. 130 m, begge m. en 15 m bred kaj langs hele indersiden, hvor vanddybden vil være ca. 7,25 m.

Havnen er udstyret m. 4 mobile kraner m. en kapacitet på 2-12 tons. Den ny vandledning er i stand til at yde 90 t i timen.

På den østl. dækmoles hoved findes et grønt blinkfyr i et gråt, firkantet og 4 m højt tårn. Her er ligeledes anbragt en nautofon på en gittermast 11 m over vandet. Et rødt blinkfyr i et gråt, firkantet og 4 m højt tårn står på den vestl. dækmoles hoved. Som vejledning for besejlingen blev der 1909 opret. et fyr på Skansen i et 12 m højt, hvidt tårn m. rødt bælte og rød kalot; der vises hvidt, rødt og grønt lys m. formørkelser; flammens højde er 25 m o. h.

Rederier.

Der er 30 rederier i T. De tre største er:

Pf. Skipafelagið Føroyar, stiftet 1919, aktiekap. kr. 355.000; lager- og kontorbygning opf. 1934. Rutefart m. Kbh. og T. m. m/s »Tjaldur«; 2 nye fragtbåde på 300 og 500 brt., 2 moderne langlineskibe på 354 og 645 brt. samt 2 mindre fartøjer til lokal fragtbefordring.

Pf. Kimbil, stiftet 1938, aktiekap. kr. 210.000; ejer af 5 moderne fiskerskibe m. en samlet tonnage på 1935 brt. og til en samlet byggesum af 12 mill. kr.; samlet besætning: 143 mand.

Pf. Tórshavnar Trolarafelag, stiftet 1960, aktiekap. kr. 775.000; ejer af 2 moderne fiskerskibe m. en samlet tonnage på 1350 brt. og til en samlet byggesum af 8,5 mill. kr.; samlet besætning: 79 mand.

Fabrikker og industrielle anlæg.

A/S Thorshavns Mælkeforsyning og Margarinefabrik, grl. 1908, aktiekap. 600.000; margarineproduktion siden 1918; 1923 udv. m. sæbefabr. (A/S Sæbefabrik »Okkara«). Selskabet driver regelmæssig rutefart m. passagerer, post og gods m. 2 motorskibe (193 og 401 brt.) på Sundalagið og Skálafjørður. Mejeri- og kontorbygningen, grundmuret i 2 stokv., er opf. 1922 (arkt. H. C. W. Tórgarð, T.). Fabriksbygn. i 3 etager til margarinefabrikation, opf. 1963/64 efter tegn. af chefarkt. Tage Funding, Mejeriernes Arkitektkontor, Århus. Mælkeleverancerne beløber sig til ca. 1 mill. kg årlig. Personale ca. 30.

Pf. Tórshavnar Skipasmiðja og Mek. Verkstaður, grl. 1936, aktiekap. 150.000 kr., udfører nybygninger og reparationer af stål- og træskibe og har en ophalingsbedding m. en kapacitet af 1000 t DW. Beskæftiger m. afdelingen i Runavík ca. 150 mand.

Pf. Havnar Fiskacentral, stiftet 1943, aktiekap. 250.000 kr., p.gr.af 2. verdenskrig og deraf flg. vareknaphed først påbeg. produktion 1/8 1945; udv. 1954, 1957, 1962, 1965 og 1966. Fabrikation af is til fiskerskibe: 45 t pr. døgn; islager: 350 m³ til ÷10° C. Fryselager for agn: 700 m³ til ÷ 25° C. Fryselager for kødvarer: 820 m³ til ÷ 22° C. Indfrysningstunneller: 10 t agn pr. døgn. Kontaktfrysere: 15 t pr. døgn. Beskæftigelse: 10 fastansatte, 20 periodevis.

Pf. Bacalao, stiftet 30/10 1953, aktiekap. kr. 600.000. Selskabets bygningskompleks opf. 1954, 1957 og 1963 på den vestl. havneplads. Kølerum til 3000 t saltfisk og 1500 t klipfisk. Tørrekapacitet ca. 10.000 t om året. Fileteringskapacitet ca. 100t fisk og ca. 30 t sild i døgnet. Frysekapacitet ca. 50 t i døgnet. Fryselager 3500 t. Minkfarm anl. 1960 i Hoydalar m. ca. 4000 avlsdyr. Fiskemelsfabr. bygget 1964 på Velbastaður, kapacitet 40 t i døgnet. Beskæftiger ca. 200 mennesker.

Pf. Føroysk Saltsøla, grl. 1957, aktiekap. 53.000 kr., silo og fabriksbygn. opf. 1957 på den vestl. havneplads og udv. 1962. Årlig import 30.000 t. Tunnuvirkið, beg. 1960, fremstiller 60-70.000 sildetønder og 6000 linestampe årlig. 22 ansatte.

Pf. Frants Restorff, etableret 1902, omdannet til aktieselskab 1949, aktiekap. kr. 210.000; bageri, konditori og sukkervarefabrik. Omsætning: ca. 5 mill. kr. Personale: 60.

Restorffs bryggarí fremstiller øl af skatteklasse II og mineralvande. Bryggeriets ejer A. Restorff er ligeledes indehaver af selvbetjeningsforretningen Handilsvirkið P. A. Restorff og beskæftiger i alt 24 personer.

Pf. Føroya Mekaniski Grótídnaður har et stenbrud ved Boðanes, hvorfra man får råmateriale til selskabets stenindustri, medens det kommunale stenbrud ved Oyggjarvegur leverer skærver til vejanlæg og bygninger.

Pf. Snikkaravirkið, byens største maskinsnedkeri, grl. 1948 m. en aktiekap. på 12.000 kr., har en omsætning på 800.000 kr. og 25 mand i arbejde.

Entreprenørvirksomhed.

Entreprenørfirmaer som Lamhauge & Waagstein, Danberg & Joensen, Peter Michelsen og Petur i Gong har til tider mere end 100 mand i arbejde og en omsætning på indtil 20 mill. kr., medens andre som Pf. Landsbyggifelagið mest beskæftiger sig m. projektering af off. arbejder.

Forretninger og handelsvirksomheder.

Pf. H. N. Jacobsens Bókahandil, etableret 29/7 1865, omfatter foruden bog-, papir- og galanterihandel både bogbinderi, trykkeri og forlagsvirksomhed. Siden 1918 har firmaet haft til huse i den lave, trelængede, grønsværtækkede realskolebygn. fra 1860, beliggende på Vaglið i ly af en af byens smukkeste haver. Aktiekap.: 200.000 kr., omsætning: 3 mill. kr.; personale: ca. 30.

Firma Valdemar Lützen, etableret 1904 af konsul Valdemar Lützen i den gl. fabr. ved Vestara Vág, opf. 1886-87 af hugne sten. Import af brændsel, bygningsartikler, foderstoffer og kunstgødning; omdannet til aktieselskab 1949 (aktiekap. 500.000 kr.) m. en gros og en detail salg; åbnede isenkramafd. i Vágsbotnur og tømmerafd. 1959; omsætning: 3 mill. kr.; personale: ca. 35.

A/S Balslev & Co., stiftet 1927, aktiekap. 200.000 kr., kontor- og lagerbygning i 3 etager, opf. 1932 på den østl. havneplads; kolonialvarer, skibsudrustning og bygningsmaterialer; årl. omsætning 10 mill. kr.; 50 fast ansatte.

Pf. Poul Hansen, engros-virksomhed og rederi, etableret 1926, omdannet til aktieselskab 1964, aktiekap. kr. 1.200.000; afd. på Tvøroyri og Glyvrar, årl. omsætning ca. 18 mill. kr.; antal beskæftigede ca. 45.

Pf. Havnar Timburhandil, stiftet 1928, aktiekap. kr. 250.000; bygningsmaterialer m.m.; årl. omsætning: 5 mill. kr. 30-40 ansatte.

Smæran, etableret 1932 af kbmd. H. J. Jacobsen som kolonialforretning, sen. udv. m. viktualiehandel og slagteri; 1965 udbygget som supermarked m. et 190 m² stort salgslokale; møbelmagasin startet 1956; omsætning: 3 mill. kr.; personale: ca. 20.

Føroya Keypsamtøka, stiftet 1952 som Havnar Keypsamtøka, sen. udv. m. afd. i Klaksvík og Fuglafjørður, medlemsantal (1966) henh. 1113, 226 og 154; omsætning: ca. 4 mill. kr. Personale: ca. 20. Foreningen er medl. af Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger.

Historie.

I Færeyingasaga, forfattet på Island o. 1220, fortælles, at »færingernes tingsted var på Streymoy, og dér er den havn, som kaldes Tórshavn«. Flere af sagaens dramatiske begivenheder henlægges til T., således Sigmundur Brestissons første, mislykkede forsøg på at indføre kristendommen på Færøerne år 997 og ca. 30 år sen. drabet på Olaf den Helliges skatteopkræver Karl den Mørske; men da en sammenligning m. andre kilder ikke er mul., ved man jo ikke, hvor megen lid man tør fæste til disse beretninger. Der kan dog ikke være tvivl om, at på Tinganes i T. – så centralt beliggende og let tilgængeligt både fra sø og land, som stedet er – har færinger tidligt holdt deres alting, som sen. – imellem 1274 og 1298 – i lighed med hvad der skete i Norge, er omdannet til lagting. Et Torshov har sandsynligvis været knyttet til tingstedet. En enkelt forfatter mener endda, at det opr. navn har været Tórsnes, som siden er blevet til de to Tórshavn og Tinganes (A. W. Brøgger: Hvussu Føroyar vóru bygdar. 1933. 140). Som retsligt og kultisk midtpunkt for hele befolkningen har T. også været en markedsplads, hvor farende købmænd har tuskhandlet m. øboerne. I nærheden af tingstedet har der vel været opf. boder af græstørv og sten, som blev tjældet, d.v.s. dækket med vadmel, i den tid tinget el. handelen varede. Derimod har T. aldrig været nogen bygd el. gård, for der hører opr. ingen jord til byen. Men ikke langt fra tingstedet er der ret tidligt kommet en gård (sandsynligvis en udflyttergård fra Kirkjubøur), som man har villet skelne fra havnen og tingstedet el. de derværende midlertidig beboede boder ved at betegne den som bebyggelse m. gårdnavnet at Húsum, sen. á Húsum (Chr. Matras. Stednavne på de færøske Norðuroyar. 1939. 19). Da handelen på de no. skattelande i løbet af 1100t. blev centraliseret i Bergen, og bispesædet i Kirkjubøur var blevet opret., har man haft brug for et oplagssted på Tinganes. Man har opf. laftehuse og enkelte murede bygninger til de kongelige og ikke mindst de kirkelige intrader – forholdet ml. kongsjord og kirkejord før reformationen var som 1:9. Munkestuen og Hellige Bod er navne, som man støder på i lagtingsprotokollerne fra 1600t., og som givetvis går meget længere tilbage i tiden. Der blev efterhånden indr. små lejligheder til købmanden og kongens ombudsmand, som opholdt sig på øerne om sommeren, og en bergensk el. hanseatisk udligger m. bødker og dragere har vel været den første til at overvintre i T. Men på grund af manglende kilder kan vi ikke med vished sige, hvornår det er sket. Et par dokumenter fra 1400t., som er skrevet i T., er bev., men giver ingen antydning af, hvorvidt stedet har været bebygget el. ikke. Det er først i et regnskab for Bergenhus len fra 1566/67, at vi finder nogle få pers. omtalt som boende i T. Sandsynligvis har nedlæggelsen af bispesædet i Kirkjubøur o. midten af 1500t. givet T. forøget betydning. Ved årh.s slutn. havde Syd-Streymoys sognepræst sin bolig på den østre side af Havnará i bunden af Eystara Vág, og 1609 blev byens første kirke opf. på Tinganes. Med sine ca. 150 stolestader var den T.s kirke i næsten 200 år – det siger noget om byens langsomme vækst. Da handelens lagerbygninger og fogdens landskyldbod virkede alt for tillokkende på sørøvere, blev der i 1500t. anlagt en skanse på sø.pynten. Den har dog vist ikke været videre afskrækkende, thi ca. 1630 lod Chr. IV anlægge en ny skanse på Tinganes, hvor der omtr. samtidig var bygget en ny præstegård og skole. Til skansens anlæg og vedligeholdelse måtte befolkningen yde arbejde og stille mandskab til at besætte den, en pligt, der blev mere og mere byrdefuld m. årene og vakte megen utilfredshed. Heller ikke denne skanse var dog videre stærk; krigene i 1600t. gjorde det nødvendigt at sikre T. bedre, og da Chrf. Gabel var blevet lensherre, blev det bestemt ikke alene at istandsætte Tinganesskansen, men også at anlægge en ny på den gamles plads på den anden side af Eystara Vág. Skanserne blev armeret og besat m. fast garnison af hvervede folk under en kommandant; s. 248 T.s indbyggere var pligtige til i fornødent tilfælde at yde hjælp ved artilleriets betjening. Selv om fæstningen var stærk nok til at sikre varebeholdningerne mod overfald af enkelte sørøverskibe, kunne den dog ikke værge byen i krigstider, hvorfor indbyggerne måtte søge hen til de nærmeste bygder el. tilflugtssteder i udmarken, fx. Fransatoftir ml. Kaldbaksfjørður og Hvítanes. Under den skånske krig hærgede franske skibe flere gange øerne, og 1677 ødelagde de til dels skanserne og udplyndrede byen. 1808 indtoges og ødelagdes skansen af en eng. brig »Clio«, hvorefter byen 3 ugersen. udplyndredes af en eng. kaper, (se Hist Tidsskr. 6. r. III. 588ff.). Tinganesskansen blev demoleret 1749, og den anden skanse blev istandsat i 1780’erne og omb. i sin nuv. skikkelse under ledelse af kapt. Born. Fra 1830 blev skansen betjent af en sergent og 24 jægere af byens mandskab under anførsel af en kommandant (fra 1816 amtmanden); men s. 249 1865 blev kommandantposten nedlagt og jægerdetachementet omdannet til et politikorps, der havde vagtlokale i skansen, ligesom der blev indr. arrester. Politikorpset er ophævet fra 1/4 1902. Under den britiske besættelse 1940-45 var skansen okkupationstroppernes hovedkvarter og blev armeret m. svært kystartilleri og luftskyts. Den er nu blevet rest. på ny og fredet.

Ved beg. af 1600t. havde T. vistnok kun ca. 100, ved slutn. måske ca. 300 indbyggere. Hvad der især hæmmede byens udvikling, var det besværlige skansearbejde og mangelen på adgang til opdyrkelig jord; ikke før i 1800t., efter at der var givet adgang til at erhverve s.k. trøer på kongsgårdens grund, tog opdyrkningen fart, og så sent som 1840 skriver landfoged Lunddahl, at i virkeligheden er T. »en næsten næringsløs samlingsplads for 716 mennesker,« da så godt som ingen af dem havde noget egl. hovederhverv.

Først i 1700t. fik T. større betydning som handelsplads; som Den kgl. Handels sæde blev den samlingssted for folk fra alle øerne; privat handelsvirksomhed fandtes kun i ringe omfang; nævnes kan dog konferensråd Rybergs transitoplag »Friederichsvaag« i Vágsbotnur, der ved kgl. resol. af 29/4 1766 og sen. meddelte bevillinger havde en vis, indskrænket handelsret, og hvor der gjordes forsøg m. klipfisketilvirkning og nedsaltning af sild.

Foruden af sørøveroverfaldene har byen været hjemsøgt af andre ulykker. Ved en voldsom brand 1673 ødelagdes så godt som alle bygninger på Tinganes m. undt. af kongens landskyldbod, Munkestuen, kirken, skolen og præstegården. 1651 og 1709-10 rasede en stærk koppeepidemi – den sidste gang regner man med, at 3/4 af indbyggerne døde.

Hvad der navnlig har ophjulpet T. i nyere tid, er handelsmonopolets ophævelse fra 1856, »lejetrøernes« afhændelse til selvejendom 1863, den kommunale lov 1866 og siden ca. 1880 skibsfiskeriets udvikling. Omkr. århundredskiftet var 34 fiskerskibe m. en samlet tonnage af 2877 brt. hjemmehørende i T. Fiskeriets store opsving medførte forøget virksomhed m. klipfisketilvirkning og fiskeeksport. 1929 var der i byen 8 rederier m. tilhørende klipfisketørringspladser samt 1 fisketørreri i drift og 1 under opførelse, medens 16 motor- el. dampskibe og 63 sejlskibe m. en samlet tonnage af 14.976 brt. var hjemmehørende her.

Siden anden verdenskrig er erhvervsforholdene i T. stærkt ændret. Medens ældre generationer havde deres oftest meget mådelige udkomme hovedsagelig af fiskeri m. lidt landbr. og tilfældigt daglejerarbejde som et nødvendigt tilskud, er arbejdsdelingen nu fuldstændig gennemført. Jordbruget er her som overalt på Færøerne af stadig mindre betydning; største delen af trøerne, som tidl. slægtled havde dyrket m. spade og håndkraft, er medgået til vejanlæg og bygninger, og selv om opdyrkningen er blevet lidt mere mekaniseret, kan den næppe holde trit m. en udparcellering af byggegrunde. Fiskeriet er ikke længere noget hovederhverv; T. kan langtfra bemande sin egen fiskerflåde, og hjemmefiskeriet er ikke tilstrækkeligt til byens forsyning m. fisk. 1960 var erhvervsgruppen: Fiskeri, agerbrug m.v. endda lidt mindre end gruppen: Formue, rente og understøttelse. If. folketællingen 1960 fordelte hovederhvervene sig således med afrundede tal: Håndv. og industri 1/3 af hele befolkningen, handel og omsætning 1/5, transportvirksomhed 1/6, administration og liberale erhverv 1/8. Handel og administration har jo altid været byens livsbetingelser, men p.gr.af de store investeringer i såvel institutionsbyggeri som boligbyggeri er håndværket for tiden det vigtigste erhverv, hvilket ses af flg. tal: 1966 var der 116 organiserede håndværksmestre m. ca. 400 håndværkere, 300 lærlinge og 450 arbejdere, og antallet af færdigbyggede huse har i de sidste 3 år været henh. 98, 145 og 120. Hammeren, Torsmærket i byens våben, som J. Waagstein tegnede, har således fået en anden, mere aktuel end historisk symbolik.

I T. fødtes kolonisatoren Jonas Bronck († 1643 i New York), 1742 natur- og sprogforskeren N. Mohr, 1771 præsten, oversætteren og folkemindesamleren Johan Henrik Schrøter, 1822 politikeren og forf. N. C. Winther, 1823 redaktøren Emil Manicus, 1860 lægen Niels Finsen, 1863 forf. og postembedsmanden Vilh. H. Finsen, 1864 filologen Jakob Jakobsen, 1877 maleren Chr. Holm Isaksen, 1881 digteren og juristen Jens Hendrik Oliver Djurhuus, 1883 digteren og læreren Hans Andreas Djurhuus, 1885 komponisten Peter Alberg og komponisten O. J. Hansen, 1889 politikeren og redaktøren Poul Niclasen og politikeren og bankdirektøren Thorstein Petersen, 1900 forf. og journalisten Jørgen-Frantz Jacobsen.

Litt.: se s. 222.