(Famien sogn). Egen kommune. Ligger på den vestl. side af Suðuroy. Grænser mod nø. til Froðba so., mellem Laðafelli og Borgarknappur til Hov so., og videre fra sidstn. tinde over Borgin og Glopprók til Gásadalsgjógv mod Vágur so. N. f. bygden udgøres kysten af højt forbjerg, medens landet omkr. vigen ved Fámjin er fladt og skråner jævnt mod stranden. Tværs over vigen ligger et sandrev, der er gennemskåret af en sejlrende. S. f. bygden er kystlandet atter meget højt og stejlt skrånende. Største delen af so. udgøres af en bred dal. N. og s. f. denne ligger mindre botne. Ved bygden løber den store å, Áin Mikla, ud i havet. N. f. bygden ligger den ret store sø Kirkjuvatn, og flere mindre søer findes omkr. Áin Mikla. Borgarknappur og Laðafelli er gode eksempler på tinder, der ligger ml. 3 sammenstødende botne. Grænsen mod ø. og s. udgøres af skarpe, smalle kamme, der løber ml. tinderne og danner grænse ml. to sammenstødende botne. Kulhorisonten (se s. 8) finder man n. f. bygden, hvor kulbrydning har været forsøgt. Bebyggelsen i den eneste bygd i so., Fámjin, ligger i flere bylinger omkr. den nævnte v.vendte vig.
Rolf Guttesen stud. scient.
Areal: 1200 ha. – Folketal: 1966: 164, fordelt på 39 husstande; 1960: 185, der var således fordelt efter erhverv: fiskeri, landbr. m.v. 142, håndv. og industri 7, handel og omsætning 2, transport 9, administrative og liberale erhverv 1, formue, understøttelse m.v. 24. – Høst af kartofler: 162 tdr. – Kreaturhold: 22 stk. hornkv., heraf 19 køer, 1020 får.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I sognet bygden: Fámjin (da. Famien, 1350-1400 Faam., 1584 Famien, Fammø, Famøe), 1966: 164 indb., m. kirke, skole, 2 købmandsforretninger, elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft, telf.central og anlægsbro for både.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Kirken er opf. 1875 (indv. 1876) af sten m. skifertag. Tagrytter (bygm. Guðbrandur Sigurðsson, Tvøroyri). Ud- og indvendig hvidkalket, indvendigt træværk malet. Altertavle: Jesu dåb, kopi efter Carl Bloch, gave fra menigheden 1875. Altertavlen kostede 600 kr. For at skaffe pengene blev bygdens fiskere enige om, at hver båd hver fiskedag skulle forære den største fisk, til altertavlen var betalt. Kristusfigur af gips på alteret, skænket af distriktslæge Lund og hustru. Sølvkalk og -disk og et forgyldt kors er skænket af den eng. regering som tak for, at beboerne reddede og begravede forulykket mandskab af den eng. trawler, der strandede ud for bygden. To lysekroner, skænket som votivgaver, den ene af sømænd i havsnød, den anden af Ellen Lisberg. Orgel, gave fra Jacob Albinus, Fámjin 1903. I kirken er 1955 ophængt det første færøske flag, »Merkið«, komponeret 1919 af Jens O. Lisberg, Fámjin, Janus Øssurson, Tórshavn, og Pauli s. 340 Dahl, Vágur. I forkirken står en runesten, fundet i kgden, sikkert en gravsten, m. indskr. D.P.S.F. m. efter-reformatoriske runer gentaget m. lat. bogstaver, og ulæseligt årstal.
Den forrige kirke var bygget 1826 af træ m. tag af næver og grønsvær.
På kgden er bl.a. begr. skaberen af det færøske flag Jens O. Lisberg, † 1920.
Fámjin skal i gl. dage have heddet Vesturvík. Sagnet lader det nuv. navn komme af et ran af to fr. kvinder fra et skib; det tilbageblevne mandskab råbte efter dem: femmes.
I so. skal der have været et bønhús i middelalderen.
Sverri Dahl antikvar.
Kort over bygden Fámjin før og efter udskiftningen 1932 s. 84-85.