Hósvík sogn

(Thorsvig sogn). Egen kommune. So. ligger ved Sundini omkr. bugten Hósvík. N.for ligger Hvalvík so., og mod v. og s. grænser det op til Kollafjørður so. Fra Vitin i n. til Árnadalstindur i s. følger skellet mod Kollafjørður so. de højeste punkter af højderyggen. Fra Árnadalstindur går skellet mod ø. til Deildará, der løber ud i Sundini. Kystlandet skråner jævnt mod Sundini. I bunden s. 269 af bugten Hósvík findes en sandstrand, og bag denne ligger et fladt engområde. To store botner skærer sig ind i fjeldryggen, der ligger v. f. bygden. De højeste fjelde er Árnadalstindur (722 m) og Gírufjall (646 m), der begge ligger på sogneskellet. I botnerne samler vandløbene sig til større åer, der har en fælles udmunding i bunden af bugten Hósvík. Við Áir er en hvalfangerstation. Hósvík ligger ved den lille bugt lige over for Veðranes på Eysturoy. Bebyggelsen er fordelt på nogle bylinger, der ligger omkr. det flade engområde i bunden af bugten.

Rolf Guttesen stud. scient.

(Kort).

Areal: 1300 ha. – Folketal: 1966: 163, fordelt på 37 husstande; 1960: 170, der var således fordelt efter erhverv: fiskeri, landbr. m.v. 88, håndv. og industri 24, handel og omsætning 6, transport 6, administrative og liberale erhverv 2, andet og uangivet erhverv 12, formue, understøttelse m.v. 32. – Høst af kartofler: 71 tdr. – Kreaturhold: 29 stk. hornkv., heraf 20 køer, 514 får.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I sognet bygden: Hósvík (da. Thorsvig, 1584 Thorsuig), 1966: 163 indb., m. kirke, skole (opf. 1897), kommunalt vandværk, elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft, anlægsbro, to købmandsforretninger og 4 kongsgårde; Áir, við, hvalfangerstation (opret. 1905), elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft, anløbsbro. Der er rutebådsforb. til Tórshavn.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Kirken, der påbegyndtes 1927 (indv. 15/12 1929), er opf. efter tegn. af arkt. Einar Hansen, Kbh. Betonstøbt bygn. bestående af skib, kor og tårn, i alt 20 × 8 m; taget af skifer. Elektrisk lys og varme 1954. Altertavle: Kristus i Gethsemane, malet af Erik Jensen, Kbh. Kalk, disk og alterstager skænket af sgpr. Grøn og frue. Klokke m. indskr., De Smithske Støberier i Ålborg.

Niðri i Heyggi skal der i vikingetiden have været en fæstning m. voldgrav udenom; traditionen siger, at der nederst i denne stod et hov, som ved kristendommens indførelse indviedes til en kirke, som benyttedes en tid efter reformationen.

Nær bygden findes en Gullheyggjur.

Sverri Dahl antikvar.

I H. so. mindesmærke over forliste med m/s Nólsoy 1934 (udf. af Óli Arge) samt mindesmærke over forliste med m/b Stjørnan 1953, rejst 1958 (udf. af Føroya Grótvirki).

Gudrun Ebbesen frue, cand. mag.