Kollafjørður sogn

(Kollefjord sogn). Egen kommune. Ligger omkr. lavningen Kollafjørður-Kollfjarðardalur og på den østl. side af dalen, der går mod n. fra Leynavatn. N.for ligger Hvalvík og Hósvík sogne. Mod vest ligger Kvívík sogn. Grænsen går fra Húsadalsskarð i n., langs Dalá til Leynavatn, gennem Mjávuvøtn til Hvilvtá, og langs denne til Sátan. Derfra mod s. over de højeste punkter Trantur, Skælingur, og Stallur til Skeiðsskarð. S.for ligger Kaldbak so. (grænser se s. 254). Kysterne mod Sundini, der adskiller Streymoy og Eysturoy, og Kollafjørður, der skærer sig ind i landet ø.fra, er overalt jævnt skrånende mod havet, flere steder, især ved fjorden, m. en lav skrænt i morænemateriale i havstokken. I bunden af fjorden, hvor Dalá løber ud, findes en bred sandstrand, og bag denne ligger et fladt engdrag, gennem hvilket den førnævnte Dalá bugter sig smukt mod mundingen. De højeste fjelde, som ligger på grænsen til de omkringliggende so., er Skælingsfjall (768 m) og Árnadalstindur (722 m). I Kollfjarðardalur ligger søerne Mjávuvøtn og Leynavatn. Dalá afvander dalen n. f. Leynavatn og løber ud i denne sø. Ø.fra kommer en å, der gennemløber Mjávuvøtn, til Leynavatn. s. 266 Fra vandskellet ca. midt i dalen løber (en anden) Dalá ud til Kollafjørður. I dalen og omkr. de nævnte søer findes myr. Ved n.siden af fjorden ved bylingen Sjógv går der en V-formet dal ind i landet. Hvor denne dal støder op til lavningen m. fjorden, ligger en midtmoræne. I geol. henseende hører de nedre dele af dalskråningerne omkr. Kollafjørður og i dalen til mellemste basaltserie, og de fremtræder som jævne skråninger uden større hamre. De højereliggende dele hører til øverste basaltserie og består af tykke basaltlag, der træder frem som tydelige hamre. Overgangen er ganske tydelig i landskabet, fx. s. f. Kollafjørður, hvor den nederste tydelige hammer i 180-200 m’s højde er det ældste (første) basaltlag hørende til øverste serie. I sognets vestl. del kan Streymoy-sillen iagttages i Sátan, Stórareyn og i Hundsarabotnur på ø.siden af Skælingur, i Stallur og i Langareyn (se s. 14). De mange bylinger og huse, der ligger spredt omkr. fjorden Kollafjørður regnes til bygden Kollafjørður, som således får en meget stor udstrækning (ca. 8 km) og særdeles spredt bebyggelse. Ved Leynavatn ligger en gård, Við Gjónna.

Areal: 3700 ha. – Folketal: 1966: 508, fordelt på 120 husstande; 1960 497, der var således fordelt efter erhverv: fiskeri, landbr. m.v. 223, håndv. og industri 115, handel og omsætning 30, s. 267 transport 38, administrative og liberale erhverv 10, andet og uangivet erhverv 3, formue, understøttelse m.v. 78. – Høst af kartofler: 534 tdr. – Kreaturhold: 159 stk. hornkv., heraf 93 køer, 1741 får.

I sognet bygden: Kollafjørður (da. Kollefjord, 1350-1400 J Kollafirði, 1584 Koldefiord) m. bydelene (tidl. bygder el. bylinger) Sjógv (1584 Siøff), Hamar (da. Hamre, 1584 Hamrum), Todnes (da. Todnæs, 1584 Thodnes), Mi°erði (da. Midjord, 1584 Med Jord, Midtt Jord), Kjalnes (da. Kjælnæs, 1584 Kieldnes), Liðin, Langasandur, Heyggjur (da. Høj, 1584 Høye), Oyrareingir (da. Øreenge, 1584 Øringum, Ørigum) og Signabøur (da. Signebø, 1584 Signneboe, Singnebø), 1966: 508 indb., m. kirke, 2 skoler (opf. 1889 i Sjógv (ny centralskole planlagt) og 1932 i Oyrareingir, arkt. H. C. W. Tórgarð), missionshus, baptisternes hus, arbejdernes forsamlingshus, som huser bygdens teater og dansesal, filial af Føroya Banki, hotel, havn og kajanlæg, 2 anløbsbroer, 4 købmandsforretninger og telf.central, elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft. Bylingen Gjógvin ligger oppe i fjeldene uden udsigt til havet.

Der er 11 kongsgde i sognet.

Kirken i Kollafjørður er opf. 1837 af træ m. tag af næver og grønsvær, nu aluman og grønsvær. Udvendig sorttjæret; hvidmalet stensokkel, hvidmalede vinduer og klokketårn. Yderdøren ornamenteret (jf. kirken i Porkeri). Indvendig umalet, korskranken smukt udskåret. 150 siddepladser. Elektrisk lys og varme. Altertavle: Jomfru Marie med Jesusbarnet, malet af Chr. Holm Isaksen, Tórshavn, skænket af Petrina Petersen, 1920. Sølvkalk og -disk, 1734. Sølvoblatæske 1958, skænket af sgpr. Højlund. 2 gl. alterstager. Syvarmet lysestage, skænket af sgpr. Grøn. 2 messinglysekroner, den ene skænket af Marius á Tanganum, Kollafjørður, 1907, den anden af pastor Grøn 1937, trælysekrone udf. og skænket af lærer Poul Næs ca. 1890. Tindåbsfad stemplet 1737, anskaffet 1749. Trætavle i forkirken m. håndværkernes navne og årst. 1837. Kirkens første klokke hidrørte fra et skib, der strandede i Miðvágur, udskiftet m. en ny 1935.

Nuv. kirkes nærmeste forgængere opførtes henh. 1694 og 1750.

På kgd. er bl.a. begr. forf. Jens Christian Djurhuus, † 1853.

Tingsted har været í Tinggarðinum.

Ved bygden 3 steder, som kaldes Fransahús, hvor der er fundet rester af hytter, brugt som tilflugtssteder i ufredstider.

I K. so. fødtes 1898 ingeniøren Anton Djurhuus.