Kvívík sogn

(Kvivig Sogn). Egen kommune. Ligger midt på Streymoys v.side ud til Vestmannasund. N.for ligger Vestmanna og Hvalvík so. Ø.for ligger Kollafjørður so., medens Tórshavn udenbys sogn og Kaldbak so. ligger mod s. og sø. Grænserne er beskrevet under de nævnte sogne. Kystlandet skråner de fleste steder jævnt stejlt mod havet, og mange steder afsluttes skråningen m. en lav kystklint. I bugten ved Leynar findes en mindre sandstrand. So. kan naturligt deles i to områder. Et sydl. område s. f. Leynará i Kollfjarðardalur består af v.vendte skråninger og botner, der skærer sig ind ml. høje fjelde: Skælingsfjall (768 m), Sandfelli (749 m) og Sátan (621 m). I denne del findes store, stenede flader m. fattig vegetation, fx. Reyn á Stígum og Stórareyn. Disse arealer består af Streymoy-sillens overflade (se s. 14). Det nordl. område ligger ml. Leynará og Heljareyga ved Vestmanna. Egilsfjall (617 m) ligger som et højdepunkt midt i området, og til alle sider skråner terrænet ned mod omgivende dale og Vestmannasund. I dette områdes nordligste del ligger et andet højdedrag med tinden Sneis (745 m) som højeste punkt. I so.s sydl. del findes kun ubetydelige vandløb og søer, medens man i den nordl. del finder både store åer og en større sø. Leynavatn ligger på grænsen til Kollafjørður so., ligesom de mindre Mjávuvøtn. Fra Leynavatn løber Leynará gennem dalen til bugten ved Leynar. Et par større åer, der har deres udspring ved Egilsfjall, løber ud ved Kvívík. Heljareyga danner grænsen til Vestmanna so. in. – På de v.vendte skråninger ml. Kvívík og Vestmanna findes flere store lyngarealer. Den nordligste bebyggelse i sognet er Vålur, der ligger lige op til Vestmanna. Den består af nogle få huse. Kvívík er en større bygd, beliggende ved en lille, s.vendt vig. Største delen af bebyggelsen ligger samlet omkr. åmundingen, medens en gruppe huse ligger et lille stykke inde i dalen. Stykkið er en lille bygd ml. Kvívík og Leynar, dog nærmest sidstnævnte. Leynar ligger ved en s. 264 lille bugt. Bebyggelsen ligger spredt i flere små bylinger på begge sider af Leynará. Sydligst i so. er bygden Skælingur, der består af et par huse.

Areal: 4800 ha. –Folketal: 1966: 407, fordelt på 111 husstande; 1960: 430, der var således fordelt efter erhverv: fiskeri, landbr. m.v. 223, håndv. og industri 78, handel og omsætning 9, transport 43, administrative og liberale erhverv 9, andet og uangivet erhverv 3, formue, understøttelse m.v. 65. – Høst af kartofler: 540 tdr. – Kreaturhold: 81 stk. hornkv., heraf 46 køer, 1725 får.

I sognet bygderne: Kvívík (da. Kvivig, 1350-1400 j Huiguvik, 1584 Queuig, Quedeuig), 1966: 278 indb., m. kirke, præstegd. (Kirkjuteigur, 1584 Queuig kiercke theig), skole (opf. 1907), filial af Føroya Banki, privat vandværk, elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft, 4 købmandsforretninger, en kongsgd., havnemole (opf. 1925), telegraf- og telf.central; Leynar (da. Lejnum, 1584 Lønnhaue, Lønnhaffue), 1966: 55 indb., m. skole (opf. 1907), elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft, fyr (ovalt skab, hvidt, rødt og grønt blink; synsvidde 8 sømil; opf. 1963) og købmandsforretning; primitive landingsforhold; Nesið, 1966: 11 indb., på s.siden af Vestmanna-fjorden, m. kajanlæg (vinkelpier; opf. 1952) og olietankanlæg, elektricitet fra S.E.V., kombineret vandog maskinkraft, sammenvokset med bylingen Válur (da. Vålen), 1966: 37 indb., m. skole, elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft, kajanlæg (vinkelpier; opf. 1952); Skælingur (da. Skælling, 1584 Skellinng), ved foden af Skælingsfjall, 1966: 10 indb., elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft; primitive landingsforhold; ingen vejforbindelse; Stykkið (da. Stykket), 1966: s. 265 16 indb., elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft; primitive landingsforhold.

Kirken i Kvívík er opf. 1903 (indv. 13/12 1903) efter tegn. af bygm. P. C. Johannesen, Tórshavn. Den er af sten, udvendig pudset, indvendig panelbeklædt, rødmalet tag af bølgeblik. Altertavle, Simon Jonas’ søn elsker du mig, malet af fru Ingemann, hænger siden 1946 andetsteds i kirken, da man over alteret anbragte stort krucifiks, skåret af billedskærer Frida á Hamri, Kvívík. Fra den ældre kirke er opsat nogle udsavede fjæle fra korvæggen i den forrige kirke. Sølvkalk og -disk, 1733. 2 messingalterstager, omtalt 1744. 1 messinglysekrone, 1 glasprismelysekrone. Messingdøbefad, ca. 1720. Kirkeskib, fuldrigger, udf. og skænket af kbmd. Chr. Holm Jacobsen, Tórshavn, 1904. Pibeorgel 1959. Klokke.

Den forrige kirke, opf. 1838 af træ m. tag af næver og grønsvær, stod på den gl. kgd.

Præsten Jonas Mikkelsen (Færø) flyttede 1657 præstegden fra Kjalnes i Kollafjørður so. til Kvívík. Nuv. præstegd. á Kirkjuteig er bygget af pastor Niels Lassen Holm († 1839). I ældre tid boede præsterne dog ofte i Kollafjørður eller på Stykkið, men Jørgen Landt, der 1798 forlod Færøerne, flyttede fra Kollafjørður til Kvívík. Navnet Solitude er af præsten Niels Lassen Holm givet til et hus, han for egen regning lod opføre på Stykkið til vinterbolig.

På kgd. er bl.a. begr. præsten Niels Lassen Holm, † 1839, digteren og jordbrugeren J. P. Gregoriussen, † 1901.

I Kvívík er undersøgt vikingetids- og middelaldergde (se s. 192f.). Fredet mølle og beboelseshuse samt lille handelsbygning. Ca. 2 km nv.f. Kvívík ligger tomten af et Fransahús, og nærmere bygden andre tomter af huse, der har været brugt som tilflugtssteder i ufredstider. Beboerne i Leynar søgte op på fjeldet Sátan (høstakken), hvor der er tomter af småhytter.

I K. so. fødtes 1845 digteren og jordbrugeren J. P. Gregoriussen, 1856 forsikringsmanden Hjalmar Hammershaimb, 1873 lagmanden og politikeren Andreas Samuelsen.