Leirvík sogn

(Lervig sogn). Egen kommune. Ligger på den nordl. side af halvøen Gøtunes. N.for ligger Leirvíksfjørður ml. Eysturoy og Kalsoy, og mod s. grænser so. op til Gøta so. Grænsen går fra kysten ved Skoragjógv i nv. over de højeste punkter til Gøtunesgjógv i sydøst. Kystlandet er ret lavt omkring Leirvík, men mod n. under Ritufjall og mod ø. ved Gøtunes er kysterne stejle. Ml. de tre høje tinder Ritufjall, Sigatindur og Gøtunestindur ligger to brede botner. Leirvík ligger ved den nø.vendte kyst i den største af de to nævnte botner. Den ligger ret spredt m. gl. bylinger, der mere el. mindre er forbundet af nyere bebyggelse, der er placeret langs veje.

Areal: 1062 ha. –Folketal: 1966: 621, fordelt på 125 husstande; 1960: 618, der var således fordelt efter erhverv: fiskeri, landbr. m.v. 335, håndv. og industri 95, handel og omsætning 35, transport 53, administration og liberale erhverv 7, andet og uangivet erhverv 21, formue, understøttelse m.v. 72. – Høst af kartofler: 317 tdr. – Kreaturhold: 51 stk. hornkv., heraf 43 køer, 665 får.

I sognet bygden: Leirvík (da. Lervig, 1350-1400 j Leiruik), 1966: 621 indb., m. kirke, baptist-forsamlingshus, skole (opf. 1929, udv. 1961), missionshus, filialer af Føroya Banki og Norðoya Sparikassi, fryseanlæg og filetfabr. (A/S Frost), anlægsmole (opf. 1943-65), 5 købmandsforretninger, bageri og telf.central, elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft.

Kirken i Leirvík er opf. 1906 (bygm. Johan Andreas Petersen, Mikladalur) m. vægge af sten, udvendig cementpudsede og indvendig panelklædte, tag af bølgeblik og klokketårn af træ. Altertavle: Opstandelsen, kopi efter Carl Bloch, malet 1907 af A. Wesenberg. På alteret et krucifiks, skænket af A. Øster, Tórshavn. Messinglysekrone, skænket af kongsbonde Joen Heini Johannesen og hustru, Leirvík. Orgel 1965, udf. af orgelbygger Hemmersham, Kbh. Klokke, indskr.: Harrin kallar / heim til hallar / sálir allar.

I bygden har der i katolsk tid været et bønhús, der nedlagdes ved reformationen. Både bønhuset, kgd. og kirkegårdsdige er meget velbevaret. På kgd. skal de mennesker være blevet begr., som døde af kopper, da bygden 1736 hærgedes af denne sygdom, som blev påført den af udenlandske smuglere.