(Saksen sogn). Egen kommune. Ligger omkr. Saksunardalur’s nordvestl. del. N.for ligger Haldarsvík so. S.for grænser det op til Hvalvík so. fra Sandfelli langs Svartá til Dalsá, videre mod nv. langs denne å til Heljardalsá, som følges til Reyná i Heljardalur. S. f. en linje fra Reyná over fjeldet Koppenni til Góðmansskoradrangur ved v.kysten grænser det op til Vestmanna so. V.kysten er højt, stejlt forbjerg med gode fuglefjelde. Stakkar og drangar ligger ud for denne storslåede kyst. Sakshøvn er en smal bugt, der skærer sig ind i landet. Fra denne bugt går en gjógv-lignende kløft ind til Pollur, en kredsformet dam, som næsten afskæres fra havet af sandbanker s. 272 på begge sider af kløften. Det er kun muligt at komme ind i Pollur m. robåd ved højvande.
Fra Saksun. Til venstre kirken, i forgrunden gården Dúvugarður set mod den delvis tilsandede vig Pollur.
I fortsættelse af Sakshøvn og lavningen omkr. Pollur går Saksunardalur, en bred og godt græsklædt dal, i sydøstl. retning mod Hvalvík. Ved vandskellet, næsten midt i dalen, ligger en samling morænehøje. Dalsá løber gennem dalen mod Saksun, og lidt ø. f. bygden ligger Saksunarvatn. Ml. denne sø og Pollur løber åen gennem en lang, smal kløft. I Vatnsdalur, en hængende sidedal i o. 340 m’s højde s. f. bygden, findes en mindre sø, hvorfra Breiðá løber over den stejle fjeldskråning ned til Dalsá. Fra højtliggende dale el. botner n. f. Saksun løber Gellingará og Skipá ud i Pollur. Koppenni, som er Streymoys højeste fjeld, ligger i so.s sydvestl. del på grænsen til Vestmanna so.; fjeldets højde er 790 m. Udbredte lyngstrækninger findes i dalen n. f. åen. Bebyggelsen i den lille bygd Saksun, der ligger ml. Pollur og Saksunarvatn, er fordelt på tre bylinger.
Rolf Guttesen stud. scient.
Areal: 3100 ha. – Folketal: 1966: 33, fordelt på 9 husstande; 1960: 34, der var således fordelt efter erhverv: fiskeri, landbr. m.v. 27, formue, understøttelse m.v. 7. – Høst af kartofler: 38 tdr. – Kreaturhold: 13 stk. hornkv., heraf 8 køer, 895 får.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I sognet bygden: Saksun (da. Saksen, 1350-1400 J Saxhofn, 1584 Sax haffue), 1966: 33 indb., m. kirke og kongsgdene Kvíggjahamar (1600 Quie hammer) og Svartá (1584 Suertaa, 1588 Suart aa) m. hjemstavnsmuseum (se ndf.), elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft; primitive landingsforhold.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Kirken er opf. 1858 af sten m. tag af bølgeblik. Hvidmalet tagrytter. Vinduer i n.siden. Udvendig hvidkalket, indvendig umalet panel. Elektrisk lys og varme. Trælysekrone udf. af snedkerm. Verland Johansen, Tórshavn.
Middelalderkirken nedlagdes efter reformationen. Først 1858 fik so. atter kirke, idet kirken i Tjørnuvík flyttedes hertil.
Gden Dúvugarður (1584 Duegaardenn, Duffue gaardenn) er nu hjemstavnsmus., tilh. Føroya Fornminnissavn.
Saksun’s bugt, der nu er tilsandet, skal tidl. have været en god havn, der siges at være tilsandet under et voldsomt uvejr »Kyndilsmessan harða« (den hårde kyndelmisse), hvornår ved man ikke. Gennem det smalle indløb var 1828 et forladt fregatskib, der havde villet søge havn her, drevet ind, ladet m. 800 pommerske bjælker. Af disse er flere bygn. opf., bl.a. kirken i Hvalvík.
Sverri Dahl antikvar.