Sandavágur sogn

(Sandevåg sogn). Egen kommune. Udgør østl. del af Vágar. Grænsen til Miðvágur so. går fra Giljanes i s. over Reynsatindur, Gásafelli, Krossafelli, Tungufelli og Jatnagarðar til Grímsstaðfjall på n.kysten. Mod ø. ligger Vestmannasund ml. Streymoy og Vágar. Den n.vendte kyst er høj og stejl, medens den langs Vestmannasund skråner mere jævnt mod havet. Ved sø.kysten er den atter noget stejlere og afsluttes m. en kystklint af 20-60 m højde. Selve sø.pynten er meget høj, og her står Trøllkonufingur, en 313 m høj, fingerformet klippe. I bunden af bugten Sandavágur er der bred sandstrand. Fra den nævnte so.grænse, der følger en højderyg, skråner terrænet mod ø. og nø. ned mod Vestmannasund. Ml. Sandavágur og Fútaklettur går en dal, og ø. f. denne dal ligger flere høje tinder, bl.a. Malinstindur (683 m), omkr. den sø.vendte dal Oknadalur. Flere store åer løber ud mod ø. i Vestmannasund, og gennem dalen til Sandavágur løber den store Stórá. Ved Vestmannasund findes to landingssteder, der benyttes ved overfart til Vestmanna: ved Fútaklettur og noget nordligere ved Oyrargjógv.

Sandavágur ligger ved bugten af sa. navn, det meste af bygden ligger på ø.siden, i en klynge, men nyere bebyggelse er placeret v.for ved vejen til Miðvágur. Bygden Slættanes på øens n.spids er nedlagt for kort tid siden.

Areal: 5820 ha. – Folketal: 1966: 663, fordelt på 185 husstande; 1960: 704, der var således s. 316 fordelt efter erhverv: fiskeri, landbr. m.v. 410, håndv. og industri 139, handel og omsætning 41, transport 24, administrative og liberale erhverv 14, andet og uangivet erhverv 6, formue, understøttelse m.v. 70. – Høst af kartofler: 1102 tdr. – Kreaturhold: 45 stk. hornkv., heraf 33 køer, 2189 får.

I sognet bygden: Sandavágur (da. Sandevåg, 1350-1400 J Sandavagi, 1584 Sannde Vage) m. bylingerne Steig (1584 Stege gardett) og Giljanes (1708 Gillium), 1966: 663 indb., m. kirke, centralskole (fælles for Sandavágur og Miðvágur; opf. 1958-62, arkt. Lamhauge & Waagstein) m. realafd., menighedshus (opf. 1928, udv. 1963), kom.kontor (opf. 1957), brandstat. (opf. 1964), sportsplads, filialer af Føroya Banki og Sjóvinnubankin, kommunal vandforsyning (anl. 1928), elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft, 5 købmandsforretninger, 3 rederier, anlægsbro, bådehavn.

Ved Oyrargjógv er der bygget pieranlæg m. færgeleje, hvorfra der er vejforb. m. øens øvr. bygder m. undt. af Gásadalur.

På Slættanes, øens nø.pynt, et fyr, hvidt hus m. rødt bælte, 2 1/2 m højt, m. hvidt, rødt og grønt blink, synsvidde 8 1/2 sømil; opf. 1927.

Kirken, opf. 1916, er en høj trækirke m. tårn og tag af jernplader (arkt. Magnus Jacobsen, Tórshavn). Malet udvendig og indvendig. Ca. 250 siddepladser. Over alteret en frise m. motiver fra lidelseshistorien, malet af Chr. Holm Isaksen, Tórshavn. Altertavle: Hyrdernes tilbedelse, ukendt kunstner; skænket af overretssagf. Thomas Thomasen. På alteret gipsfigurer, Kristus, Johannes og Peter, af Thorvaldsen. Sølvkalk, 1768, og sølvdisk. 2 messingalterstager. 2 syvarmede messingstager, skænket af menigheden. Gl. malmlysekrone. Messinglysekrone, udf. af kunstsmed Knud Eibye, Odense. Messingdåbsfad. Kirkeskib, brig?, udf. af fhv. skibsfører Ferdinand Hansen, 1950. Klokke, 1693, indskr.: Si deus pro nobis qis contra nos 1693, skænket af lagmand Johan Hendrik Weyhe. Klokke, indskr. 1931: Eg kalli nú at øllum / úr smáttum og úr fjøllum / her Harrans orð tað reina / við sálum leiðir beina.

De tidl. kirker har stået nærmere stranden, men er flyttet længere indover på grund af brændingen. Den forrige, opf. 1863, var af træ m. tag af næver og grønsvær.

Mindesmærke i kirken for præsten og sprogforskeren V. U. Hammershaimb (1819-1909) m. portrætrelief af Charles Arvesen, rejst 1919.

Mindesten over krigsforlist skibsbesætning rejst 1942 ved kirken.

På Giljanes har været gravhøj (se s. 191). I Eingjartoftum, Sandavágur, fandt man 1917 en runesten (se s. 199), og her er undersøgt en middelalderboplads (se s. 200). Ved Sandavágur findes flere vagthuse og tilflugtshytter.

Litt. se s. 180, 222, 223.