Sørvágur sogn

(Sørvåg sogn). Egen kommune. Ligger på den sydvestl. del af Vágar omkr. den lange, v.vendte Sørvágsfjørður. Til so. hører Gáshólmur, Tindhólmur og Drangarnir, der ligger i fortsættelse af fjordens sydl. arm. Midt i fjordens munding ligger den lille Skerhólmur. Ø. f. so. ligger Miðvágur so., og nv.for ligger Bøur so. Grænsen til dette går fra Sørvágsfjørður ved Breiðá’s udmunding, langs denne å, gennem Vatnadalur, over Vatnadalshálsur til Snældansgil og langs Marknará til stedet, hvor denne drejer mod nord. S.kysten består af høje forbjerge. Langs fjorden skråner kystlandet jævnt. Området deles i to dele af Sørvágsfjørður og dalen i fortsættelse af denne ind mod Sørvágsvatn. Skråningerne på begge sider af denne lavning er gjort noget uregelmæssige af U-formede dale, der skærer sig ind i terrænet. Tindhólmur har en meget karakteristisk profil. Holmen er 262 m høj, og dens s.side er lodret fjeldvæg, medens n.siden skråner stejlt mod havet. På Tindhólmur kan iagttages overgangen fra nederste til mellemste basaltserie m. mellemliggende tuf-agglomerat (se s. 11). Det meste af so. afvandes mod Sørvágsfjørður. Kun de østligste åer løber til Sørvágsvatn og herfra over Bøsdalafossur (30 m høj) til havet. Fjeldsiderne ved søens nordl. og vestl. del er flere steder lyngklædte. Mellem bygden og Sørvágsvatn ligger øernes eneste flyveplads. Bygden Sørvágur ligger ved fjordbunden. Fra en kerne beliggende ml. åerne Stórá og Kirkjá strækker bebyggelsen sig langs vejen ud til havnen, der ligger ved fjordens s.side.

Areal: 3915 ha. – Folketal: 1966: 928, fordelt på 261 husstande; 1960: 928, der var således fordelt efter erhverv: fiskeri, landbr. m.v. 385 håndv. og industri 159, handel og omsætning 99, s. 318 transport 135, administrative og liberale erhverv 32, andet og uangivet erhverv 11, formue, understøttelse m.v. 107. – Høst af kartofler: 841 tdr. – Kreaturhold: 34 stk. hornkv., heraf 33 køer, 1404 får.

I sognet bygden: Sørvágur (da. Sørvåg, 1350-1400 j Sauruagi, 1584 Syrnoge), 1966: 928 indb., m. kirke, skole (opf. 1958, arkt. Lamhauge & Waagstein), aftenskole (i gl. skole, hvor der også holdes koncerter), Plymouth-brødrenes forsamlingssal »Kedron«, missionshuset »Libanon«, bibl. (på nye skole), museum (opret. 1962), lægekonsultationsstue, skoletandklinik, kom.kontor (opret. 1914 i en 1895 opf. bygn.), brandstat. (opf. 1960), apoteksudsalg, sysselmandsbol., sportsplads (anl. 1948), biograf (opf. 1948), filialer af Føroya Banki og Sjóvinnubankin, elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft, filetfabr. (producerer 20 t i døgnet, 40 ans.), cementstøberi, 2 maskinsnedkerier, maskinværksted, P/f Niclasen (større handelsvirksomhed og rederi), 3 rederier, 12 købmandsforretninger, større havn m. kajanlæg f. skibstrafik, busstat., 3 ledefyr, flyveplads (anl. af britisk militær 1942-45, da der på Vágar var stationeret 11.000 mand; flyvepladsen er moderniseret og startbanen forlænget til 1200 m; der er cafeteria, flyvetårn og radioforb.; banen ligger ca. 1 km sø. f. bygden), toldkammer, telf.central.

På Gásholmur et fyr, hvidt, rundt skab m. rødt bælte, hvidt blink, synsvidde 6 1/2 sømil, opf. 1963.

Der er rutebådforb. til Mykines og over Miðvágur til Tórshavn.

Kirken er opf. 1886 af træ m. tag af isopalpap, efter at den ældre kirke, opf. 1842, var omblæst og knust natten ml. 7/1 og 8/1 1886. Elektrisk lys og varme. Altertavle: Hvo, som fornedrer sig som dette barn. Sølvkalk, udf. 1728-31. Forgyldt kors, smedet i Danmark, indkommet 1843, stod før på alteret, nu på pulpituret. Søjlerne ved alteret og i pulpituret er drejet 1886 af J. P. Gregoriussen, Kvívík, og Iver Petersen Dall, præst i Kvívík 1885-90. Søjler fra kirken, opf. 1842, er skåret m. hånd og opbevares under prædikestolen. Døbefont, udf. ca. 1882 af snedker Johannes Petersen (Glyvrasnikkarin). To lysekroner, gave fra menigheden 1895. Klokke, indskr.: Teir Smithsku Klokkusmiðirnir í Aalborg stoyptu meg til kirkjuna í Seyrvági í tí Harrans ári 1909. Aktieselskabet De Smithske Klokke- og Jernstøberier i Aalborg. Leitið meðan enn er stund / Á Harrans fund.

På kgd. er bl.a. begr. forf. og læreren Mikkjal Dánialsson á Ryggi, † 1942.

Vikingegård undersøgt (se s. 196).

Fransahol s.f. bygden benyttedes som skjulested.

Litt. se s. 222.