Sandur sogn

(Sand sogn). Egen kommune. Grænsen mod Skálavík so. går fra nø.kysten langs Marknará over Endin og langs Tvífaldará til Rættá. Herfra grænser so. op til Húsavík so. over Stóravatn til v.kysten. V.kystens nordl. del er højt forbjerg med fuglefjelde. Ved Søltuvík, der ligger sydligere, bliver kystlandet lavere og går over i en lang møl (rullestensstrand). Kysten s. f. Søltuvík og det meste af s.kysten består mest af en stejl, men ikke så høj kystklint. I s. 324 Grótvík er der møl, og i bunden af Sandsvágur findes en bred sandstrand. Kystlandet mod nø. ved Skopunarfjørður skråner jævnt ned mod kystklinten, der går stejlt i havet. En lang dal strækker sig i retning nnv.-ssø. ml. Sandur og Skopun. I so. findes flere søer. Størst er Sandsvatn, der opr. er en vig, nu afskåret fra havet af en sandbarre, hvor der som eneste sted på Færøerne findes klitter (mølheyggjar). Det mindre Gróthúsvatn ligger lige v. f. Sandsvatn. I dalen s. f. Skopun ligger Norðara og Heimara Hálsavatn, to mindre søer. Fra disse løber Dalsá mod s. til Sandsvatn. Fossamýrsá løber n.fra ud i Gróthúsvatn. I so.s sydligste del danner, som nævnt, Tvífaldará grænsen til Skálavík og Húsavík so. Åen løber ud i Stóravatn. På og ved klitterne ved Sandsvatn findes et plantesamfund, der har flere for øerne sjældne planter, bl.a. hjælme (Ammophila arenaria), som kun findes på dette sted. Sandsvatn’s vestl. skråninger, andre mindre områder i Traðardalur og so.s sydl. del ved Stóravatn har lyngbevoksning. Ved forsøgsstationen n. f. Sandsvatn findes en lille plantage. Bygden Sandur’s bebyggelse er delt op i mange bylinger. De fleste ligger på tangen, der skyder sig ud i havet ml. Grótvík og Sandsvágur, medens bylingen Traðir m. Sandagarður ligger ø. f. søen. Forsøgsstationen er placeret helt for sig selv n. f. søen.

Areal: 4900 ha. – Folketal: 1966: 570, fordelt på 163 husstande; 1960: 578, der var således fordelt efter erhverv: fiskeri, landbr. m.v. 229, håndv. og industri 57, handel og omsætning 21, transport 134, administrative og liberale erhverv 19, andet og uangivet erhverv 27, formue, understøttelse m.v. 91. – Høst af kartofler: 740 tdr. – Kreaturhold: 115 stk. hornkv., heraf 91 køer, 2940 får.

I sognet bygden: Sandur (da. Sand, 1350-1400 a Sandi) m. bylingen Traðir (1584 Tradegaard), 1966: 570 indb., m. kirke, præstegden Todnes (1584 Norder Todnnes, Sønder Todnes), skole (opf. 1884), ungdoms-forsamlingshus (opf. 1903), baptist-forsamlingshus, missionshus (opf. 1965), lægebol. (opf. 1902), sysselmandsbol., plantage (anl. af Hedeselskabet), filial af Sjóvinnubankin, kommunal vandforsyning, elektricitet fra S.E.V., maskinkraft, anlægsmole og bådehavn, rutebilstat., telf.central.

Der er rutebådforbindelse.

Kirken er opf. 1839 (indv. 8/9 1839) af træ m. tag af næver og grønsvær (bygm.: sysselmand M. A. Winther, Sandur). Sorttjæret udvendig, hvidkalket stensokkel, hvidmalede vinduer og tagrytter. Jernspir m. fløj, 1839. Umalet indvendig. Korvæggen opf. af drejede søjler. Elektrisk lys og varme. Hovedreparation påbegyndt 1966. Altertavle: Nadveren, kopi efter Leonardo da Vinci. Sølvkalk og -disk, 1753, skænket af Joen Mortensen 1753. Syvarmet bronzelysestage, skænket af provst Th. Sørensen. Kirkeskib, slup, udf. og skænket af maskinm. Ole Olsen, Sandur. Mindetavle over provst Peter Mathiasen Hentze († 1843), udf. af maleren Gudmund Hentze, blev skænket kirken 1929 af provst Hentze’s efterkommere.

Bygden Sandur har uden tvivl som de fleste ældste bygder haft kirke (bønhús) i middelalderen, herfra stammer en middelald. vegstensdøbefont, som nu er i Føroya Fornminnissavn.

En kirke omtalt 1709-10, og den nuværendes forgænger, opf. 1755, har stået lidt sydligere på kgden.

Begr. på kgden er præsten Clemens Laugesen Follerup (harra Klæmint), død 1688 efter at have været sgpr. 40 år. Follerup kom efterhånden til at eje stort jordegods omkr. på Sandoy (i alt 47 mark jord) og drev en stor bedrift i Todnes præstegd., idet han lånte penge ud mod pant i jord, som han tog i betaling, når skyldneren ikke kunne opfylde sin forpligtelse, ligesom han tog svage mennesker og krøblinge i huset hos sig, mod at han arvede, hvad de efterlod sig.

På kgd. er endv. begr. præsten Peter Hentze, † 1843, visesamleren Jóannes í Króki (Johs. Clemmensen), † 1869, præsten Hans R. Lorentzen Jensen, † 1874.

Ved gravning af en grav på kirkegården på Sandoy 1863 fandtes 98 sammenirrede mønter, hvoraf 18 no., 4 da., 24 angelsaksiske, 43 ty., nedlagt ca. 1070-80. Foruden mønterne fandtes kun et brudstykke af et sølvarmbånd. Findestedet skal have været under altret af den gl. kirke, som ca. 24 år før var flyttet længere hen på kirkegården.

Litt.: Annal. 1863 (Kbh. 1866). 376–393. Schive. Norges Mynter i Middelalderen. 1865. Tillæg. P. Hauberg. Myntforhold og Udmyntninger i Danmark indtil 1146. 1900. 173 nr. 119.

Ved gården í Trøðum holdtes tidl. ting for Sandoy syssel, her findes en sten, Tingsteinurin, m. indhuggede initialer og årst. 1789.

I S. so. fødtes 1794 visesamleren Jóannes í Króki (Johs. Clemmensen), 1819 præsten og sprogforskeren V. U. Hammershaimb, 1849 præsten og ædruelighedsforkæmperen Th. Sørensen.

Litt.: se s. 180, 222.