Sumba sogn

(Sumbø sogn). Egen kommune. Ligger på Suðuroys sydligste del, og grænser op til Vágur so. over Lopranseiði. Til sognet hører Baglahólmur ved Víkarfjørður på ø.kysten, Sumbiarhólmur ved v.kysten og en gruppe skær og småholme beliggende 5-6 km s. f. Akraberg, Suðuroy’s s.spids. Den højeste i gruppen er Sumbiarsteinur (da. Munken). Det meste af v.kysten er stejlt forbjerg m. bl.a. Beinisvørð (469 m). Lige ud for kysten findes mange små holme og skær. Ved bygden Sumba finder man en lang møl (rullestensstrand). De ø.vendte kyster skråner mere jævnt mod havet. Tre bugter skærer sig her ind i landet: Mýrarfjørður, Víkarfjørður og Lopransfjørður. Bag de to førstnævnte findes brede dale, medens Lopransfjørður’s fortsættelse ind over land tvedeles af Kirviskollur, der har form som en tre-sidet pyramide. Ved Lopranseiði, der ligger n. f. Kirviskollur, er Suðuroy kun 800 m bred. De v.vendte skråninger omkring Sumba er næsten fuldstændigt græsklædte. Den nordl. del afdrænes af Áin í Dal, og Stórá løber ud ved bygden. Husene i bygden Sumba ligger langs kysten ved en vej, men man finder endnu gl. bylinger, der ligger spredt, bl.a. Hørg, der ligger højt oppe i bøen ved overgangen ml. denne og haugen (hagi). Ved Akraberg, øens s.spids, er der beboelse i forb. m. fyret. Vikarbyrgi er en meget lille bygd, beliggende ved den ø.vendte Víkarfjørður, og den består af nogle få, ret spredtliggende huse. Den er uden vejforbindelse m. øens andre bygder. Lopra er en mindre bygd, der ligger i bunden af Lopransfjørður. Husene ligger omkr. den nu nedlagte hvalfangerstation. Ved den sa. fjords udmunding i Vágsfjørður ligger Akrar, en bygd af næsten sa. størrelse som Lopra.

Areal: 2000 ha. – Folketal: 1966: 603, fordelt på 141 husstande; 1960: 651, der var således fordelt efter erhverv: fiskeri, landbr. m.v. 416, håndv. og industri 40, handel og omsætning 19, transport 43, administrative og liberale erhverv m.v. 7, andet og uangivet erhverv 41, formue, understøttelse m.v. 85. – Høst af kartofler: 218 tdr. – Kreaturhold: 42 stk. hornkv., heraf 38 køer, 2103 får.

I sognet bygderne: Sumba (da. Sumbø, 1548 Sundbø, 1584 Sumbø(e)) m. bylingerne Hørg (1584 Hørge) og Hamar (Undir Hamri, 1584 Vnder hamre), 1966: 437 indb., m. kirke, skole (opf. 1965), baptist-forsamlingshus, missionshus, forsamlingshus, s. 347 kom.kontor, 4 købmandsforretninger, rederiet P/f Akraberg, landingsplads m. bådehavn, postekspedition og telf.central, elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft; Lopra (da. Lobra, 1673 Lobroe), 1966: 79 indb., 2 købmandsforretninger, anlægsbro, elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft; Akrar (da. Øgrum), 1966: 70 indb., m. kirke og dermed sammenbygget skole (ml. Akrar og Lopra, opf. 1957), elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft, anlægsbro for både; Vikarbyrgi (da. Vigerbirge), 1966: 12 indb., primitive landingsforhold, elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft.

På Suouroy’s s.spids, Akraberg, et fyr, et hvidt, rundt tårn, 14 m højt m. hvidt blink, synsvidde 18 sømil, opf. 1909. I Vágsfjørdur er der ved indsejlingen til Lopra et forfyr m. rødt, fast lys og et bagfyr m. hvidt blink, begge hvide huse, opf. 1928.

Kirken i Sumba er opf. 1887 af sten m. tag af næver og grønsvær. Altertavle: Kristus i Gethsemane, malet af Svend Rønne 1896, skænket af snedker Andreas Jensen, Sumba, som har lavet rammen.

Vegstensdøbefont leveret af Wargas Bedemar til Commisionen for Oldsagers Bevaring 1820, nu i Nationalmuseet, Kbh.

To kgde, i den ældre to gravstene, henh. fra 1710 og 1734; den ny kgd. indv. 1859.

Kirken og skolen for Akrar og Lopra er sammenbygget á Leiti, opf. 1957 (indv. juli 1957 af biskop Fuglsang-Damgaard), af beton, udvendig hvidtet, indvendig træpanel beklædt m. fiberplader og malet. Koret skilt fra skolestuen m. foldevæg. Rummer ca. 100 mennesker. Elektrisk lys 1961. Centralvarmeanlæg 1964. På alteret kors af bejdset fyrretræ, udf. af tømrerm. P. Strøm, Vágur. Sølvkalk og -disk, glassærkalke. 2 messinglysestager. Syvarmet lysestage. Messingdåbsfad. Harmonium. Nummertavle m. messingtal, udf. af Thomas Silvurdal, Vágur. Alt gave fra menigheden.

På gården Laðangarður i Sumba (nu nedrevet) boede en slægt, som nedstammede fra Regin í Hørg ca. 1400, og som spiller en meget stor rolle i de færøske sagn.

Ved Akraberg ses spor af volde og opdyrkning; sagn fortæller, at her boede frisere, som drev sørøveri, men bortreves under »den sorte død« (se s. 189).

Ved bygden Akrar er påvist sætertomter i Ergibyrgi (se s. 197).

Beboerne i bygderne Vikarbyrgi og Hamrabyrgi uddøde under »den sorte død«, flere tomter, også af et bønhús, endnu synlige.

På Baglahólmur menes at have boet irere, før nordmændene kom til øerne. Navnet skal hidrøre fra irsk bachall (bispe-krumstav).

Ved Sumba findes en Gullheyggjur, Ketilsheyggjur (se s. 190).

Fra Kálgarður i Sumba stammede Andras Guttormsson, lagmand 1531-43, Guttorm Andrasson, lagmand 1544-71, og Ísakur Guttormsson, lagmand 1583-88.