Tórshavn udenbys sogn

Egen kommune. Består af tre områder. Den østl. del er beliggende n.f. Hoydalsá, der løber ud i Boðanesgjógv, og Áin i Bráanshelli, der løber til Sandá i Havnardalur. V.for ligger Kirkjubøur so. ml. Sandá og Syðradalsskarð, og nv.for ligger Kaldbak sogn. Kaldbaksfjørður og Nólsoyarfjørður ligger henh. n. og ø.f. området. Kysterne er lave klippekyster. Ud for Hoyvík ligger den lille Hoyvíkshólmur. De højeste partier i landskabet nås omkring Gellingarklettur (343 m), men som helhed er landskabet ret lavt og har i den østl. del et uregelmæssigt relief m. lavninger og smårygge, der gennemgående har en nordvestl.-sydøstl. udstrækning. Denne østl. del kommer som nævnt i berøring m. tre større åer: Sundsá, Sandá og Hoydalsá. I Hoydalar findes en mindre nåletræsplantage. Sognets vestl. område ligger på øens v.side. Fra Lambatangi over Konufelli og Murufelli til Syðradalsskarð grænser det op til Kirkjubøur sogn. Derefter grænser det op til Kaldbak so. (se s. 254), til Sandfelli. N. f. linjen Marknagjógv-Vatndalsegg-Sandfelli ligger Kvívík sogn. Kysten er stejl, og omkr. Dalsnípa er den udformet som forbjerg af indtil 350 m’s højde. Ved bygderne findes lavere klippekyster. Landskabet præges af dybe botner m. mellemliggende fjelde. De højeste punkter er Sandfelli (749 m), Núgvan (670 m), Stiðjafjall (546 m) og Tungulíðfjall (534 m). I dalen Oman fyri Stígar findes et par mindre søer. Den store Streymoy-sill findes i den nordl. del af området (se s. 14). Núgvans v.side er meget stenet og vegetationsfattig; dette er sill-overfladen, der træder frem i landskabet. Sognets sydl. område består af et stykke kystland omkr. Argir s.f. Tórshavn. Det omgives helt af områder, der tilhører Kirkjubøur so., og grænsen følger det gl. bøgærde omkr. bygden. Sognets bebyggelse ligger p.gr.af de tre områders placering meget spredt. I det østl. område ligger bygden Hoyvík ved en lille, s.vendt vig. Hoydalars bebyggelse ligger spredt i dalen m. sa. navn. Bygden Hvítanes ligger ved en smal vig lige s.f. det flade næs, der har givet bygden navn. mdet vestl. område ligger bygderne ved de store v.vendte botne. Syðradalur er en I eget lille bygd m. et par huse. Norðradalur er noget større. En gruppe huse ligger s. 254 s.f. gjógv’en, medens enkelte ligger v.f. denne. I det sydl. område ligger Argir, som funktionelt er en del af Tórshavn, omkr. en 1 km lang vej langs kysten. Bebyggelsen ligger forholdsvis tæt.

Rolf Guttesen stud. scient.

(Kort).

Areal: 2574 ha. – Folketal: 1966: 796, fordelt på 191 husstande; 1960: 595, der var således fordelt efter erhverv: fiskeri, landbr. m.v. 114, håndv. og industri 259, handel og omsætning 70, transport 52, administrative og liberale erhverv 36, andet og uangivet erhverv 23, formue, understøttelse m.v. 41. – Høst af kartofler: 62 tdr. – Kreaturhold: 96 stk. hornkv., heraf 57 køer, 1172 får.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I sognet bygderne: Argir (da. Arge, 1584 Arge), 1966: 548 indb., m. baptisternes missionshus, skole, to købmandsforretninger og lille bådehavn; kommunal vandforsyning, elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft; Hoydalar (da. Højdal) m. Færøernes gymnasium (Føroya Studentaskúli) (indr. i de tidl. sanatoriebygninger 1963; den større sanatoriebygn. er nu kostskole for 45 drenge, den mindre for 20 piger, medens der er opf. ny skolebygn. m. gymnastiksal og aula, indv. 1966, arkt. Olaf Mortensen), gartneri og pelsdyrfarm; kommunal vandforsyning, elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft; Hvítanes (da. Hvidenæs, 1584 Huidennes) m. skole (opf. 1913), købmandsforretning og anlægsbro for både; kommunal vandforsyning, elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft; Norðradalur (da. Nordredal, 1584 Norderdall, Norder aa dall) m. skole; ingen vejforb.; primitive landingsforhold; elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft; Syðradalur (da. Sydredal, 1584 Sønnderdal, Sønnerdall); ingen vejforb.; primitive landingsforhold; elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft; Hoyvík (da. Højvig, 1584 Houigh, Høuig) m. lagtingets landbrugsforsøgsstation (Royndarstøðin í Hoyvík); ret gode landingsforhold for både; kommunal og privat vandforsyning, elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Fra Argir søgte befolkningen tilflugt i en klipperevne Argjaskot. I Argir lå et spedalskhedshospital (se s. 133).

I Norðradalur har stået et bønhús, det nedlagdes efter reformationen.

Syðradalur har sikkert allr. i middelalderen været embedsgård for Syd-Streymoy præstegæld, de første præster efter reformationen, harra Mortan og Christian Morsing boede her, alle sen. præster i Tórshavn.

Et tilflugtssted kaldet Fransatoftir ml. Kaldbaksfjørður og Hvítanes er undersøgt 1898 (D. Bruun), det skal stamme fra Magnus Heinasons tid, sidst i 1500t.

Sverri Dahl antikvar.

I Argir mindesmærke, rejst 1948, for Andr. Mortensen, som 1829 købte hospitalets jordejendom.

Gudrun Ebbesen frue, cand. mag.