Vestmanna sogn

(Vestmanhavn sogn). Egen kommune. Ligger på Streymoys v.side. Vestmannasund skiller so. fra Vágar mod v., og n.for ligger Saksun so. Mod nø. ligger Hvalvík so. Grænsen til dette går fra Heljardalur ved Reyná over Ørvisfelli, Heygamúli, Stígarnir, v. om Miðalfelli til et punkt beliggende ml. Hvalvíksskarð og Mýrarnar. S.for ligger Kvívík so., og grænsen til dette går fra førnævnte punkt til Mýrarnar og følger herfra åen Heljareyga til dens udløb i bugten ved Vestmanna, dog ligger en mindre enklave på åens s.side v. f. Ravnagjógv. V.kysten mod det åbne hav består af forbjerge m. dybe gjógv’er ind i landet og stakkar og drangar stående frit ud for den stejle kyst. Mod Vestmannasund skråner kysten mere jævnt mod havet. I bunden af bugten ved Vestmanna, som er en god naturhavn, findes sand- og grusstrand. Landskabet n. f. Vestmanna er meget vildt og forrevet m. dybe dale, i hvis bund der ofte findes gjógv’er. Fonsdalur strækker sig mod n. fra Vestmanna, og ø. f. denne ligger en hængende sidedal, Bjarnadalur. Dalen m. åen Heljareyga ligger i bugtens fortsættelse mod ø. De højeste fjelde ligger på so.grænsen mod n.: Koppenni (790 m) og Ørvisfelli (784 m). Mýrarnar er et stort område med myr, beliggende i ca. 340 m højde. I alle de nævnte dale løber store åer, og de fleste er nu udnyttet til frembringelse af el-kraft. Dæmninger, der stuver vandet op, ligger i Heljardalur, Fonsdalur og på Mýrarnar, desuden tappes åerne Gassá, Breiðá og Dalá uden større dæmningsanlæg. En mindre sill findes i fjeldet Melin n. f. bygden (se s. 14).

Bebyggelsen i bygden Vestmanna ligger spredt omkr. bugtens indre del, m. en større agglomeration nv. f. bugten. De gamle bylinger er så godt som vokset sammen. På bugtens s.side ligger bygden Válur, som ligger i Kvívík so., men som funktionelt hører til Vestmanna.

Areal: 5240 ha. – Folketal: 1966: 1186, fordelt på 301 husstande; 1960: 1174, der var således fordelt efter erhverv: fiskeri, landbr. m.v. 326, håndv. og industri 494, handel og omsætning 58, transport 144, administrative og liberale erhverv 46, andet og uangivet erhverv 17, formue, s. 274 understøttelse m.v. 89. – Høst af kartofler: 591 tdr. – Kreaturhold: 26 stk. hornkv., heraf 19 køer, 1606 får.

I sognet bygden: Vestmanna (da. Vestmanhavn, 1350-1400 J Vestmannahofn, 1584 Vesmennde Haffnn, Vesmenhaffn), 1966: 1186 indb., m. kirke, skole m. realafd. (opf. 1950, arkt. Eyolfur á Heygum, udv. 1966, arkt. Lamhauge og Waagstein), kommunalt bibl. (opret. 1951) m. lokale i skolen, missionshus (opf. 1929), baptist-samfundets forsamlingshus »Gideon« (opf. 1946), den gl. skole, opf. ca. 1875, benyttes ved opførelse af amatørskuespil, foreningsmøder m.m., administrationsbygn. (opf. 1955, arkt. Kr. Kristoffersen) m. kom.kontor, tegnestuer, lokaler for sparekassen og telf.centralen og brandstat. m. redningskorps, politistat, (opret. 1965, én betjent), lægebol. (opf. 1922, bygm. H. C. Andreasen), sysselmandsbolig (opf. 1930, bygm. Axel Haraldsen), håndboldbane (ved skolen), biograf (opf. 1948), hotel (opf. 1965), filialer af Føroya Banki, Sjóvinnubankin og Føroya Sparikassi, vandforsyningsanlæg (private), kommunal vandforsyning til havnen, stort, elektrisk kraftværk i Fossá, elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft, større havn m. kajanlæg f. skibstrafik (øernes bedste vinterhavn) m. betonkaj (sidste udv. 1964), ved indløbet et fast fyr m. rødt og grønt lys og på kajen et indsejlingsfyr, rutebilstat., toldkammer, postekspedition og telf.central.

Større erhvervsvirksomheder: Ophalingsbedding, A/S Vestmanna Skipasmiðja, opret. 1897. Kan reparere skibe indtil 700 t og nybygge mindre skibe; hertil et større mekanisk værksted. 40 arb.

A/S Vestmanna Fiskavirki, der 1965 overtog det 1961 opførte anlæg »Vestis«, aktiekap. 700.000 kr., hvoraf kom. har de 250.000. Driver linefiskeri m. båden »Glottin« og har produktion af fiskefileter.

Anlægget Silkienni, grl. 1965, producerer middagsretter og pålæg.

Større handelsvirksomheder: Axel Hansen (tømmer, bygningsmaterialer m.m.), D. P. Olsen (fisketørringsanlæg, bageri m.m.), N. Winther Olsen (købmandsforretning, kul), Centrum (handel, hønsefarm, bageri, hotel), Otto Jacobsens Eftf. (frysningsanlæg, handel en gros), Segl- og Trolvirki (sejl, trawl), Johan Jacobsen (tøj, olie).

Dernæst en cementvarefabr., 3 maskinsnedkerier og 5 købmandsforretninger; der er to større kongsgårde.

Der er færgeforb. til Oyrargjógv på Vágar.

Kirken i Vestmanna er opf. 1895 af sten m. skifertag (bygm. Peter Johannesen (Petur í Mattalá)). Elektrisk lys og varme. Altertavle: Maleri, opstandelsen. 2 m. glasprismer behængte lysekroner 1896. Kirkeskib, skænket af Iver Hummeland, Vestmanna 1896.

Kgden ved kirken er for tiden under udv., og en ny stenmur omkr. kirken og kgden er under opførelse. Den opføres af tilhuggede natursten, dobbelt opsætning, og er omtr. færdigbygget på to sider.

Kongsbonde og skibsreder Ólavur á Heygum, † 1923, og den landskendte trawlerskipper Joen Joensen (i Vestmanna kaldt Jógvan í Innistovu, uden for Vestmanna Vestmanna-Jógvan og i England Faroe Jack), † 1955, ligger begr. på kgden. – Vestmanna-Jógvan var en kendt trawlerskipper i Grimsby i mange år indtil første verdenskrig. Han førte trawlere i mellemkrigsårene og under 2. verdenskrig fra Vestmanna, Klaksvík, Vágur, Tvøroyri og Tórshavn og blev hovedtillidsmand som trawlerskipper, da færinger begyndte at anskaffe sig trawlere til fiskeridriften.

På Kjøthólmur findes 7 tomter, hvor beboerne i Vestmannahavn skjulte deres kød i fejdetider; egl. tilflugtssteder havde man i fuglefjeldene.

Ved elven Gjógvará findes tomter, særlig í Gólgarði, der tilskrives irer, de s.k. vestmænd, efter hvilke bygden skal have fået navn.

I V. so. søfartsmonument af billedhuggeren Janus Kamban, rejst 1962.