Christianshåb

by. Byen er opkaldt efter den da. konge Christian VI; det grønl. navn Qasigiánguit betyder de små spraglede sæler. Den ligger på 68° 49’ nordl. br., 51° 05’ vestl. længde i den sydl. del af Disko Bugt. Der er mørketid fra 2/12 til 11/1, men solen når først byen 23-25. januar. Midnatssol fra 22/5 til 23/7, men den ses ikke fra byen p. gr. af de høje fjelde mod nord. Nedbør 1967: 345 mm (1966: 214 mm). Største nedbør 1967 sept. m. 138 mm (1966: nov. m. 36 mm), mindste nedbør marts m. 5 mm (1966: aug. m. under 1 mm).

Indbyggere pr. 31/12 1968: 1.572, deraf 236 f. uden for G. (1965: 1.151, 1960: 568, 1951: 245). Antal private husstande 1965: 229 foruden enkelte fælleshusholdninger. Af boligerne var 1968 ca. 80 lejligheder i rækkehuse el. etagehuse.

Befolkningens fordeling efter erhverv 1965 (i () personer f. i G.): fiskeri 56 (56), fangst 16 (16), fremstillingsvirksomhed 85 (65), bygge- og anlægsvirksomhed 80 (47), off. værker 10 (6), handel og omsætning 56 (44), transport, televæsen m.v. 38 (30), administration, sundhedsvæsen, skole m.v. 63 (44). Af befolkningen var 404 el. 35,1 % (308 el. 30,5 %) erhvervsmæssigt beskæftiget. Inkl. familiemedlemmer var 1.011 el. 87,8 % (871 el. 86,2 %) afhængig af indtægter ved erhvervsudøvelse, mens 140 el. 12,2% (140 el. 13,8%) levede af pension, understøttelse m.v.

Kirken er opf. 1968-69 og indv. 23/3 1969, arkt. Ole Nielsen. Væggene er af beton, og det høje saddeltag er af træ, beklædt m. stålplader. Der findes våbenhus og fritstående klokketårn m. 2 klokker. Den mindste klokke bærer indskriften: »Hør I himle, lyt du jord, thi Herren taler«, den store bærer indskriften (af overkateket Villads Villadsen): »nipit qîmassok akisuaordlune/ s. 527 KáKanut imának túniúkile: / tarnit KaerKuváka Gûtip arKane« (lad dine muntre toner give dette ekko i fjeldene: I Guds navn kalder jeg sjælene). Kirkerummet er hvidmalet. Der er 400 siddepladser, elektricitet og fjernvarme. – Kirkebog fra 1880.

Altertavle af maleren Sven Havsteen-Mikkelsen i glasmosaik, 3,60 m lang, svarende til alterbordets længde. Hovedmotivet er et stort kors, om hvis ender er lagt en forgyldt solskive. Omkring solkorset grupperer sig mennesker i grønlandsk skikkelse og dyr (isbjørn, hvaler, bl.a. delfiner, fisk), kajak og konebåd symboliserer hverdagslivet, øverst i tavlen lyser sol, måne og stjerner, og yderst i feltet viger hedenske ånder for kristendommens lys. Mosaikken er indirekte belyst bagfra, således at den kan ses også i mørketiden. Selskabet for kirkelig kunst har skænket kirken alterkande, alterkalk, 100 særkalke, disk og oblatæske, alt af sølv, desuden dåbskande af tin. 2 kirkebøsser af messing, skænket af Paramenthandelen. Hynderne på knæfaldet er betrukket m. sælskind.

Den nuv. kirkegård ligger 1 1/2 km ø.f. byen og anlagdes 1952. Den er ikke indhegnet, men har indgangsport som de fleste grønl. kgde. – En gl. kgd. i byen blev opgivet s.å. Den ældste kgd., fra 1850’erne, blev saneret 1969.

I Christianshåb er bl.a. begr. kolonibestyreren Holger Blicher Nielsen.

Den gl. kirke, opf. 1889, bruges nu af spejderne og Blå Kors. Desuden anvendes den til børneparkering.

Præsten i Christianshåb besøger Ikamiut, skolekapel m. 50 siddepladser, og Claushavn m. kirke (se ndf.)

Dr. phil. Poul Marinus Hansen er æresborger i Christianshåb.

Administration. Administrationsbygn. opf. 1963, indeholder kæmnerkontor, kredsdommerkontor, s. 528 mødelokale og kommunal badeanstalt. På kæmnerkontoret er inkl. kæmneren ansat 13 personer (1968). Administrationen råder over rejsebåden »Jakob Lindorff« som puljebåd, d. v. s. den er til disposition for samtlige institutioner.

Retsvæsen og politi. Retskontor i administrationsbygning. Domsmyndigheden i kom. udøves af en underret m. en kredsdommer som retsformand og 2 domsmænd. På retskontoret er ansat en retssekretær (1968).

1 overbetjent, 2 politibetjente og 1 kommunefoged. Politistation m. arrest og bolig for politibetjent opf. 1963.

Sundhedsvæsen. Sygehus opf. 1966/67, 14 sengepladser. Der er 1 læge, 3 sygeplejersker og 1 jordemoder. Tandklinik indr. i sygehuset m. 2 behandlingspladser. 1 tandlæge.

Sociale institutioner. Dronning Ingrids børnehave opf. 1956, 40 pladser. Red Barnets småbørnsstue indr. 1963, 20 pladser. Fritidshjem i tidl. skolekapel fra den nedlagte bygd Nordre Huse, flyttet til byen 1962. Alderdomshjem opf. 1969, 15 pladser.

Skole og oplysning. Skole opf. 1956, udv. 1962, 1965 og 1966, 302 elever, der undervises af 19 lærere, heraf 14 m. da. lærereksamen, 1 m. grønl. lærereksamen, 1 børnehavelærerinde, 2 kateketskoleuddannede og 1 efterskoleuddannet lærer. På skolen er foruden alm. 7-årig hovedskole en børnehaveklasse.

På skolen findes børne- og folkebibliotek, opret. henh. 1955 og 1957.

Lokalavis »Qáqarssuaq« (det store fjeld), der udkommer hver 14. dag.

Foreninger m.v. Sportsforening »Kugsak« (stenpikker) m. sportsplads, der er forbedret 1966, ny fodboldbane påbegyndt 1969, ungdomsforening, Blå Kors, husmoderforening, der har mødehus, opf. 1967, drenge- og pigespejdere, den kristelige forening »Peqatigingniat«, forsamlingshusforeningen, der driver forsamlingshus opf. 1940. I forsamlingshuset er biograf. Nyt forsamlingshus påbegyndt 1969. Bådelav, lokalafdeling af GAS (Grønlandsk Arbejder Sammenslutning).

GTO har kontorer i bygn. opf. 1959. Depot for motorbådsreservedele. GTO har indkvartering for 50 mand, 100 spisepladser i kantine.

Offentlige værker. Elværk opf. 1954, udv. 1969, kapacitet 1700 kVA, 3 netstationer. Vandværk opf. 1957, udv. 1964, kapacitet 90 m³/døgn, 2020 m helårsledning, 1500 m sommerledning. Vandkørsel ved privat vognmand. Telestation opret. 1950, 6 ansatte (1968), opr. telestation opret. 1937. Brandstation opf. 1958, 4 pumper.

Erhvervsvirksomhed. Størst erhvervsmæssig betydning for byen har rejefiskeriet og den i forbindelse hermed etablerede rejehermetikfabrik (ill. s. 142). I slutn. af 1940’rne indrettede Det grønlandske Fiskeri-Kompagni A/S, der var opret. 1948, et fryseri i en af KGH’s bygninger i Christianshåb for at oparbejde en produktion af først og fremmest frosne rejer. Da produktionen på det tidspunkt ikke var rentabel, overtog KGH 1952 – de første år på forpagtningsbasis – kompagniets anlæg for at udnytte det til produktion af frossen hellefisk og frosne rejer. Endv. blev der 1952 opret. en rejehermetikfabrik i et pakhus ved havnen, og en ny, moderne fabrik er opf. 1960. Produktionskapaciteten er på ca. 3.200 tons rå rejer årl. Da der er store svingninger i produktionen, er antallet af beskæftigede på anlægget skiftende, men i højsæsonen kan op til 200 personer være beskæftiget på fabrikken. Sommeren 1969 fiskede ca. 50 rejekuttere til anlægget, hvoraf mange kom fra andre kom., og der behandledes ca. 3000 tons. 1968 behandledes på fabrikken ca. 2.700 tons rå rejer, der indbragte fiskerne ca. 3,3 mill. kr., og der udbetaltes lønninger på fabrikken på ca. 1,7 mill. kr. Fabrikkens kapacitet er dog ikke tilstrækkelig til at behandle hele den fangst, som fiskerne under gunstige forhold kan præstere. Derfor overføres en del af de indhandlede rejer til Egedesminde, hvor KGH ligeledes har en fabrik.

Der fandtes 1968 i Christianshåb by 7 motorbåde ml. 5 og 25 brt., 16 motorbåde under 5 brt. og 60 robåde med el. uden påhængsmotor.

Der fiskes endv. lidt havkat og tidl. også hellefisk. 1968: 35 tons havkat (1967: 47 tons).

Desuden fanges et mindre antal havkale.

KGH’s køb af fiskeprodukter indbragte 1967 fiskerne 4,0 mill. kr. (1966: 3,7 mill. kr., 1960: 1,2 mill. kr.). Indhandlingen af fangstprodukter var ubetydelig og oversteg ingen af årene 6-7.000 kr.

KGH’s omsætning inden for produktionsvirksomheden udgjorde 1967 13,1 mill. kr. (1966: 11,9 mill. kr., 1960: 3,3 mill. kr.).

En stor del af indkomsterne i byen hidrører fra lønarbejde ved de off. institutioner og virksomheder, først og fremmest ved rejefabrikken samt hos de private mestre. I alt er til løstansatte lokale arbejdere og funktionærer under stat og kom. 1967 udbetalt 2,9 mill. kr. Herudover er der yderligere indkomster ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

GTO driver af håndværksvirksomheder autoværksted og elinstallationsvirksomhed.

Af private håndværksmestre fandtes 1969 18, hvoraf 4 entreprenører, 1 murermester, 4 tømrermestre, 2 malermestre, 1 rørlæggermester, 4 vognmænd, 1 elinstallatør og 1 autoværksted. De 18 mestre havde i alt 102 ansatte, heraf 43 faglærte og 59 ufaglærte.

KGH, hvis stedlige repræsentant for handelsdistriktet er handelschefen, har handelskontor i gl. kolonibestyrerbolig opf. 1752, materialebutik i gl. proviantbod opf. 1734 på modsat side af havnen, men flyttet til nuv. beliggenhed 1806, pakhus m. lagerbutik og bageri opf. 1961. Tankanlæg opf. 1964. Der findes 6 private butikker, 1 kaffebar og 2 kiosker.

Vodbinderi, opf. 1960. Kommunalt værksted opf. 1953.

KGH’s omsætning inden for butikshandelen androg 1967 9,3 mill. kr. (1966: 7,8 mill. kr., 1960: 2,2 mill. kr.).

Trafik. Havnebrohoved, længde 20 m, og fiskerikaj, udv. 1958. Dæmning til Tranøen, hvor der er anlagt pramlossested 1968/69. Christianshåb kan besejles fra maj til nov., og den anløbes ca. 2 gange ugl. af atlantskibe. Derudover anløbes byen 2 gange ugl. af den ordinære kystrute og 1 à 2 gange ugl. af en for Disko Bugt speciel rute.

Heliport anl. 1965, 60 × 20 m. Der er helikopterforb. 2 gange ugl. hele året.

KGH har M/B »Sûkasôq« (den hurtige) på knap 6 brt., M/B »Pluto« på 5 brt., fisketransportfartøjet M/B »Karen« på godt 8 brt. Desuden findes 3 30 tons og 2 25 tons stålpramme.

1951-67 har de statslige investeringer udgjort i alt 49,7 mill. kr., deraf til skoler 1,6 mill. kr., sundhedsvæsen 6,7 mill. kr., industrianlæg, fiskerihavne og -fartøjer 9,7 mill. kr., administration og retsvæsen 0,8 mill. kr., tjenesteboliger, indkvarteringsbarakker m.v. 14,0 mill. kr., elværker, vej- og kloakanlæg, vandværk m.v. 10,4 mill. kr., telekommunikation, intern flyvning m.v. 0,4 mill. kr., butikker, pakhuse og tankanlæg 5,9 mill. kr.

Til lån til boliger blev anvendt 10,3 mill. kr.