Egedesminde

by (ill. omst.), grønl. navn Ausiait (edderkopperne), ligger 68° 42’ nordl. br., 52° 45’ vestl. længde, på en 10 km² stor ø på s.siden af indløbet til Disko Bugt. Der er mørketid fra 1/12 til 12/1 og midnatssol fra 27/5 til 18/7. 1961-65 var årets middeltemperatur ÷3,7°, idet koldeste måned (marts) havde en s. 514 middeltemperatur på ÷ 15° og varmeste måned (august) på 5,9°. 1967 faldt der i hele året i alt 311 mm nedbør (1966: 223 mm); nedbøren var størst i sept. m. 90 mm og mindst i april m. 5,1 mm (1966: nov. 46 mm, aug. under 1 mm).

Egedesminde by blev anlagt på sit nuv. sted 1763. Mindesten med relief af byens grundlægger, Niels Rasch Egede, ved flagbatteriet, rejst 1963.

Indbyggere pr. 31/12 1968: 3.170, deraf 427 f. uden for G. (1965: 2.495, 1960: 1.837 og 1951: 948). 1965 boede 2.259 personer i 453 private husstande, mens 236 personer boede i fælleshusholdninger, som alderdomshjem, kollegier, børnehjem etc. I Egedesminde by fandtes 1969 14 moderne husblokke m. fra 4 til 16 lejligheder, i alt omkr. 130 lejligheder. Af befolkningen var 1965 1.405 el. 56,3% (1.334 el. 61,0%) under 20 år, mens 1.171 el. 46,9% (1.111 el. 50,8%) var under 15 år.

Befolkningens fordeling efter erhverv (i () personer f. i G.): fiskeri 45 (44), fangst 19 (19), fremstillingsvirksomhed 67 (60), bygge- og anlægsvirksomhed 152 (92), off. værker 14 (11), handel og omsætning 115 (90), transport, teletjeneste m.v. 93 (77), administration, sundhedsvæsen, skole m.v. 305 (213).

Af befolkningen var 1965 810 personer el. 32,5% (606 el. 27,7%) beskæftiget i erhverv. Inkl. familiemedlemmer var 2.220 personer el. 89% (1.912 el. 87,4%) afhængig af indtægter fra erhvervsudøvelse, mens 275 personer el. 11% (275 personer el. 12,6%) levede af pension el. understøttelse.

Kirken, Egedes kirke, ligger ved havnen og er omgærdet af et stendige. Den er opf. 1964-65 og indv. 29/8 1965 (arkt. Ole Nielsen). Det høje valmtag er beklædt m. træspåner. Ydervæggene er af træ og malet næsten sorte. De hvidmalede vinduer er ret høje og smalle, dørene brede. Mod v. klokkestabel af træ, 2 klokker, hvoraf den ene bærer indskr.: »Gud er Gud, om alle mand var døde«. Kirkerummet er stort og højloftet, væggene er af mursten og malet hvide, men træværket står i naturfarve. Gulvene er af rødbrune klinker. Menighedssalen er adskilt fra selve kirkerummet ved en stor foldedør, i alt 488 siddepladser. Desuden er der bl.a. præsterum, kapel, køkken og ventesal. Elektrisk lys og oliefyr. – Kirkebog fra 1866.

Alteret i den ny kirke består af 2 murstenssokler (malet hvide) og en træplade i naturfarve. På alteret findes 6 lysestager af keramik, udført af Jens Rosing, og altersæt af sølv (kalk, alterkande, alterdisk og oblatæske) og den gl. kirkes alterbibel. Over alteret hænger Jens Rosings smukke og særprægede altertavle, udført i keramik. Tavlen, som består af 4 felter i lysebrune og mørkeblå farver, fremstiller frelseren, himmelen, havet og landet. Knæfaldets hynder er også grønl. præget, betrukket m. sælskind. Døbefonten er af bornholmsk granit m. tinkande og den gl. kirkes tinfad, som i øvrigt stammer fra den ældste kirke. Orgelet er en gave fra befolkningen. Maleri af provst Knud Balle, † 1928, malet af Peter Dalager.

Kirkegården, der ligger 1 km fra kirken, anlagdes 1967. De gl. kgde blev opgivet henh. 1952 og 1962. Her ligger bl. a. begravet kolonibestyrer J. C. Evensen, d. 1913, bedstemand Emil R. Abia Brandt, d. 1948, Lôke Siegstad, d. 1950.

Den gl. kirke. Den ældste kirke opførtes 1856 af bindingsværk og mursten, men 1901 erstattedes den af en større kirke af bindingsværk m. bræddebeklædning. Det høje saddeltag var belagt m. spån. Lille tårn i flugt m. vestenden. Portalen m. 4 træsøjler stammede fra den ældste kirke. Kirken havde forhal, skib og kor; apsis fra 1921 (arkt. H. Bojsen-Møller). Taget var båret af 8 søjler. Nedrevet 1970.

Præsten i Egedesminde besøger bygderne Agto, skolekapel m. 50 siddepladser, Ikerasak, skolekapel m. 55 siddepladser, Tunúngassoq, skolekapel m. 40 siddepladser, Iginiarfik, skolekapel m. 75 siddepladser, Ikerasârssuk, skolekapel m. 40 siddepladser, Niaqornârssuk, skolekapel m. 75 siddepladser, Qeqertarssuatsiaq, skolekapel m. 55 siddepladser, Ivnalik, skolekapel m. 60 siddepladser (alle i Kangâtsiaq kom.), Hunde Ejland m. kirke (se ndf.), Akúnâq m. kirke (se ndf.) samt byen Kangâtsiaq m. kirke (se s. 504).

Administration. Kæmnerkontor opf. 1952, udv. 1963 og 1968. På kæmnerkontoret var 1968 ansat 27 personer inkl. kæmneren. Til administrationen hører båden »W. A. Gråh«.

Retsvæsen og politi. Domsmyndigheden i kom. udøves af en underret m. en kredsdommer som retsformand og 2 domsmænd. Der er ansat en heltids- og deltidsbeskæftiget retssekretær. Politikontor opf. 1958. Der er ansat 1 politiassistent, 5 politibetjente og 1 kommunefoged. Politiet bistås i bygderne og i Kangâtsiaq kom. af de stedlige kommunefogeder. Politiet råder over fartøjet »Eli Knudsen«.

Sundhedsvæsenet. Sygehus (ill. s. 276) opf. 1960 m. 85 sengepladser. Tandlægeklinik opf. 1959, udv. 1965, 3 behandlingspladser. Til sundhedsvæsenet var 1967 knyttet et personale på 134, deraf 3 læger, 2 tandlæger, 1 tandtekniker, 11 sygeplejersker, 24 fødselshjælpersker og 1 jordemoder. s. 516 Af fødselshjælperskerne var flere ansat i bygderne i Egedesminde og i Kangâtsiaq by og bygder. Sundhedsvæsenet disponerer over lægebåden »Bjarnov«. Der findes en sundhedsmedhjælperskole ved sygehuset m. 16 pladser, hvor elever fra hele G. undervises. Enkelte rejser til Danmark til videreuddannelse for at blive enten sygeplejersker el. jordemødre.

Sociale institutioner. Alderdomshjem opf. 1958 m. 24 pladser. Alderdomshjemmet er udv. 1966 m. en vinkelbygning m. 8 aldersrenteboliger. Foreningen Red Barnet driver en heldagsbørnehave (ill. s. 287. Billedtekst læs: Red Barnets børnehave.), opret. 1950 m. plads til 50 børn. Desuden driver kom. en småbørnsstue, opret. 1966 m. plads til 15 børn (1 1/2-3 år). Dansk Røde Kors driver et børnehjem opret. 1954 m. plads til 26 børn. I husmoderforeningens hus er indr. en halvdagsbørnehave m. plads til 2 × 20 børn, drevet af kommunen.

Skole og oplysning. Skolekompleks opf. 1953-55, udv. 1963, 1964/65 og 1968. Skolen havde i skoleåret 1967/68 i børnehaveklasser 80 elever, i børneskolen 534 elever, i den 1967/68 oprettede realskole og i 8.-9. klasser 228 elever. Lærerstaben bestod af i alt 57 lærere, deraf 45 m. da. seminarieuddannelse, 7 m. grønl. seminarieuddannelse, 2 børnehavelærerinder, 2 lærere m. kateketskoleuddannelse og 1 timelærer. I skolen findes voksenbibliotek opret. 1933, reorganiseret 1956, børnebibliotek opret. 1955. Hele biblioteket reorganiseret 1968. Elevhjem i bygn. fra 1914 m. 24 børneskoleelever fra skoledistriktets bygder og Kangâtsiaq by, idet skoledistriktet som anført omfatter både Egedesminde og Kangâtsiaq kommuner. 4 kollegieblokke opf. s. 517 1966–67 m. hver 36 elevpladser. 1 ældre kollegieafdeling (tidl. husmoderskole opf. 1954) m. 16 elevpladser, således at der i kollegierne i alt er plads til 160 kostelever.

Pigelærlingehjem opf. 1955, omb. 1968, 9 pladser.

Forsamlingshus »Qagsse« (den gl. eskimoiske betegnelse for festhus) opf. 1966 m. biograf og scene m. en stor sal m. 300 pladser og en lille sal m. 100 pladser. Udsmykket 1969 af Statens Kunstfond, maleren Per Kirkeby.

Lokalavisen »Ausiak« (Edderkoppen), dobbeltsproget, udkommer hver 14. dag. Har til huse i byens ældste bygning »hvalfangerkommandørboligen«, opr. opf. 1780, flyttet til nuv. plads 1824.

Foreninger. Husmoderforening, der har eget hus, opf. 1960, som også anvendes til halvdagsbørnehave. Ungdomsklub, der har til huse i den gl. præstebolig opf. 1893, idrætsforeningen »Tupilak«, Kirkegårdsforeningen, Brugsen »Ausiait«, Pingklubben, teaterforeningen »Îmaqa« (betyder måske). Foreningshuset »Neriût« opf. 1960 og klubhus opf. 1957, Blå Kors, eget hus opf. 1969.

Af særlige bygninger kan nævnes Jørgen Brønlunds mindehus, opf. 1957. Huset ejes af kom. og anvendes til fribolig.

GTO. Kontorbygning opf. 1961. Indkvarteringslejr opf. 1963 m. plads til 87 mand, 120 spisepladser i kantinen, GTO disponerer over bådene »Savik« (kniven) og »Qapiut« (høvlen).

Offentlige værker. Elværk opf. 1950, udv. 1969, kapacitet 3300 kVA, 5 netstationer. Vandværk opf. 1957, kapacitet 60 m³/time, helårsledning 1020 m, sommerledning 5000 m, vandkørsel ved privat vognmand. Telestation opf. 1933 drives af ICAO, fjernskriver 1966. Off. telefonanlæg m. 300 abonnenter. Brandstation opf. 1969. 5 pumper.

Erhvervsvirksomhed. Byens vigtigste erhverv er fiskeriet, især udnyttelsen af de rige rejefelter, der ligger uden for byen og i Disko Bugt. Rejesæsonen strækker sig normalt fra maj til nov. Der finder også torskefiskeri sted i ca. 4 måneder fra medio juni til medio okt. Også laksefiskeriet har visse år betydning i efterårsmånederne. Som følge af at der kun kan finde fiskeri sted i sommerhalvåret, og af at der ikke er store beskæftigelsesmuligheder om vinteren, er der beskæftigelsesproblemer i vinterhalvåret, og der er derfor ikke planer om yderligere udbygning af byen.

Af produktionsanlæg til behandling af fangsten har KGH en rejefabrik m. fryseri, opr. etableret 1951 af Det grønlandske Fiskeri-Kompagni A/S, men overtaget 1953 af KGH. KGH har endv. et fiskehus på Transitøen ud for Egedesminde, opf. 1949, omb. 1966, nu delvis omdannet til filetfabrik (saltfisk og frosne fileter), samt et skælisværk.

1968 var der 15 motorbåde ml. 5 og 20 brt., 36 under 5 brt. og et større antal robåde med el. uden påhængsmotor.

Udover nævnte indhandling indhandles havkat, 1968: 214 t (1967: 92 t) og lidt laks. Da KGH har centraliseret indhandlingen af rejer, så den fortrinsvis finder sted i Christianshåb, indhandler en del af Egedesmindes rejekuttere der, hvorefter de store rejer fragtes til Egedesminde til håndpilning på fabrikken.

Desuden blev 1952/53 skudt 17 hvalrosser.

KGH’s køb af fiske- og fangstprodukter indbragte fiskerne og fangerne 1967: 564.000 kr. heraf for fiskeriprodukter 557.000 kr. (1966: 664.000 kr., heraf for fiskeriprodukter 643.000 kr. og 1960: 130.000 kr., heraf for fiskeriprodukter 117.000 kr.). Derudover opnår rejefiskerne indtægter ved indhandling i Christianshåb.

KGH’s omsætning inden for produktionsvirksomheden var 1967: 4,0 mill. kr. (1966: 4,3 mill. kr. og 1960: 0,9 mill. kr.).

Langt den største part af befolkningens indtægter hidrører fra lønindtægter, hovedsagelig indtjent ved de off. institutioner og virksomheder, derunder KGH’s produktionsvirksomheder. Til løstansatte lokale arbejdere og funktionærer under stat og kom. udbetaltes 1967 6 mill. kr. Indtægterne ved private virksomheder, hvoraf der er en del, jfr. ndf., har ligeledes betydning for indtjeningen, både for de ansatte og for indehaverne.

GTO driver autoværksted og elinstallatørværksted.

Af private håndværksmestre fandtes 1969 i alt 26, deraf 7 entreprenører, 2 murermestre, 7 tømrermestre, 4 malermestre, 2 rørlæggere, 2 vognmænd, 1 elinstallatør samt 1 smedemester. De private mestre beskæftigede i alt 154 personer, heraf 69 faglærte, 73 ufaglærte 12 lærlinge.

Af private forretninger fandtes bl. a. 2 varehuse, 1 cafeteria og kiosk, 1 radio- og fotohandel, 1 bageri, 1 supermarked, 1 købmandsforretning og 5 kiosker. Desuden findes et antal taxier.

Hotellet og restaurationen »Nicomut« 8 senge, bygget 1970.

Det grønl. landsråds eneste erhvervsvirksomhed Landskassens Bådebyggeri ligger i Egedesminde, hvor det blev opf. 1948, udv. flere gange. Ca. 250 tons beddingskapacitet med depot for motorbådsreservedele og reparationsværksted.

KGH, hvis stedlige repræsentant for handelsdistriktet er handelschefen, har handelskontor opf. 1824, omb. 1905 og 1957. KGH-butikker: 1 manufaktur- og isenkramforretning opf. 1840, omb. 1957 og 1966, 1 butik for bøger, møbler, fodtøj m.m. i tidl. kolonibestyrerbolig, opf. 1863, omb. 1957, og 1 selvbetjeningsbutik i transitpakhus opf. 1965. Endv. har KGH 2 pakhuse nær atlantkajen og 4 på Transitøen.

KGH’s omsætning inden for butikshandelen 1967: 15,6 mill. kr. (1966: 13,9 mill. kr. og 1960: 6,5 mill. kr.).

Desuden driver KGH et gæstehjem, opret. 1947, udv. 1958, 54 sengepladser.

Kommunalt værksted opf. 1960 og badeanstalt opf. 1968.

Bank- og sparekassevirksomhed. Filial af Bikuben og Grønlandsbanken, der administreres af KGH. De grønl. sparekasser, der ligeledes administreres af KGH, er under afvikling.

Trafik. Et af de første kajanlæg i G., der var beregnet til atlantgående skibe, blev anlagt i Egedesminde 1951. Den nuv. atlantkaj anl. 1961, 30 m lang, m. 2 havnefyr og tankanlæg. Brohoved for oliepumpning anlagt 1967, kajlængde 6 m. Heliport anl. 1964, 60 m i diameter.

Egedesminde anløbes i perioden maj-dec. af op til 5 atlantskibe mdl. Endv. anløbes byen i sa. periode af dels en lokalrute, der besejler byerne i Disko Bugt ca. 2 gange ugl., dels af de alm. kystskibe, der også anløber ca. 2 gange ugl., den ene gang for n.gående, den anden gang for s.gående. Hele året er der helikopterforbindelse mindst 2 gange ugl., hvis vejrforholdene tillader det.

KGH har togtefartøjerne: M/Gl »Finhval« på 46 brt., M/Sk »Blåside« på 46 brt., M/Sk »Sortside« på 46 brt. og fisketransportfartøjerne: M/B »Qêraq« (betyder havkat) på 18 brt., M/K »Hendrik Lund« på 19 brt., M/Sk »Rasmus Berthelsen« på 19 brt., M/B »Agfarssuaq« (betyder dens (hans) store halvdel). Af andre motorbåde har KGH M/B »Nakuaq« (den stærke) på 5 1/2 brt., flybåden »F. VIII« på 9 brt., rejsefartøjet M/B »Karl Fencker« på 11 brt. Af prammateriel findes 1 stållægter på 150 tons, 3 stålpramme à 25 tons samt 2 affaldspramme à 6 m³.

De statslige investeringer bortset fra boligstøtte og erhvervslån androg for perioden 1951-67: 78,8 mill. kr., heraf til sundhedsvæsen 9,8 mill. kr., skoler 15,8 mill. kr., kirke, administration, retsvæsen 2,7 mill. kr., industrianlæg, fiskerihavne m.v. 2,2 mill. kr., elværker, vejog kloakanlæg, vandværker, værksteder og værfter 11,3 mill. kr., telekommunikation, intern flyvning, kystfartøjer, trafikhavne 5,7 mill. kr., butikker, pakhuse og tankanlæg 11,6 mill. kr., boliger til udsendte, indkvarteringslejre 18,1 mill. kr. og diverse arbejder 1,6 mill. kr.

Til udlån til boliger anvendtes i perioden 1953-67: 14,8 mill. kr. og til erhvervslån 4,2 mill. kr.