Godhavn

by – grønl. Qeqertarssuaq (betyder storøen) – ligger på 69° 14’ nordl. br., 53° 31’ vestl. længde på s.spidsen af øen Disko (8.578 km²⁾. Bag ved byen ligger et basaltfjeld, Lyngmarksfjeldet. Årets middeltemperatur ÷ 2,5°, koldeste måned marts, middeltemperatur ÷ 12,0°, varmeste måned august, middeltemperatur 7,0° (1961-65). Nedbøren 1967 var 668 mm (1966: 495 mm) største nedbør sept. m. 240 mm (1966: sept. m. 136 mm), mindste nedbør jan. m. 13 mm (1966: aug. m. 1 mm).

Indbyggere pr. 31/12 1968: 858, deraf 97 født uden for G. (1965: 747, 1960:584, 1951:457). 1965 var der i byen 158 husstande.

Befolkningens fordeling efter erhverv (i () personer f. i Grønland): Fiskeri 26 (26), fangst 3 (3), fremstillingsvirksomhed 13 (10), bygge- og anlægsvirksomhed 39 (24), offentlige værker 13 (11), handel og omsætning 27 (21), transport, teletjeneste m.v. 51 (40), administration, sundhedsvæsen, skole m.v. 57 (39). 1965 var 229 personer el. 30,7% (174 el. 26,5 %) beskæftiget i erhverv. Inklusive familiemedlemmer levede 670 el. knap 90 % (580 el. godt 88 %) af indtægter ved erhvervsudøvelse, mens 77 el. ca. 10% (77 el. knap 12 %) levede af pension, understøttelse m.v.

Kirken er opf. 1913-14 og indviet 7/6 1914, tegnet af arkitekt Helge Bojsen-Møller, Kbh., og bygget af tømrer P. Vedsted, Kbh. Kirken har en pagodeagtig udformning. Det ottekantede skib af træ hviler på et kalket stenfundament og har højt, gråt spåntag. Over taget et kraftigt trætårn m. saddeltag, 1 lille klokke. Der findes våbenhus og vindfang. Udvendig er kirken malet rød m. blå døre og hvide vinduer, indvendig er den malet rød, gul og blå. Kirkerummet har ca. 140 siddepladser, oplyses v. 3 elektr. lysekroner og lampetter langs siderne. Opvarmes v. oliekamin og elektr. varmeovne. – Den særprægede kirkebygning kaldes »Vorherres Blækhus«. – Kirkebog fra 25/2 1855.

På alteret findes en kopi af Thorvaldsens Kristusfigur og på altergesimsen kopier af Thorvaldsens figurer af Petrus, Johannes, Matthæus og Paulus. Over alteret et krucifiks. Alterkalk, disk og oblatæske af sølv og alterkande af fajance. En Johannesgruppe af Thorvaldsen skal være skænket af en da. familie. 2 messinglysestager og to alterstager af tin. Døbefonten er af sandsten (basis, søjle og kapitæl) m. tinfad og kande.

Den nuv. kgd. ligger i byens udkant og er anl. ca. 1906. Her er bl.a. begr. tegneren og maleren Jakob Danielsen, † 1938.

Den gl. kgd., der blev opgivet ca. 1906, ligger v.f. den nuv. Her er bl.a. begr. ekspeditionsdeltageren Hans Hendrik, † 1889.

Den gl. kirke blev opført 1841 som skole og 28/6 1843 indviet som kapel. Den blev nedrevet 1914, og materialerne blev anvendt ved opførelsen af et skolekapel v. f. den nu forladte bygd Skansen 1915.

Præsten i Godhavn besøger bygden Diskofjord, skolekapel m. 50 siddepladser, og Nipisat Loranstation.

Administration. Administrationsbygning opf. 1962, udv. 1968. Foruden kæmnerassistenten var der 9 ansatte 1968. 1 båd »Æskulap« tilhører administrationen.

Retsvæsen og politi. Domsmyndigheden i kommunen udøves af en underret m. en kredsdommer som retsformand og to domsmænd. På retskontoret er ansat en retssekretær. Der er ingen politibetjente i Godhavn, men en kommunefoged med en assistent. Kommunefogeden hører under politiet i Egedesminde.

Sundhedsvæsen. Sygehuset, der har 8 sengepladser, er indr. i en bygning opf. 1840 til andet formål. 1968 er opf. en bygning med vaskehus og depot. Lægebolig, tidl. inspektørbolig fra ca. s. 562 1850. Sygehusets personale (1967) er på i alt 18, deraf 1 læge, 1 sygeplejerske, 3 fødselshjælpersker. Tandlægeklinik med 1 behandlingsplads indrettet i skolen 1964, 1 sæsontandlæge og 1 tandtekniker.

Sociale institutioner. Kommunalt alderdomshjem opf. 1965/66 med 7 pladser.

Skole, bibliotek m.v. Skole med 3 bygninger (opf. henholdsvis 1928, 1960 og 1963, udv. 1969). 150 elever. 8 lærere med da. seminarieuddannelse, 1 lærer med grønl. seminarieuddannelse, 1 kateketskoleuddannet lærer (1968). Folke- og børnebibliotek på skolen. Egl. folkebibliotek oprettedes 1934, reorganiseret 1957. Børnebibliotek fra 1955. Lokalbladet »Qàqaliaq« (udkigsvarden) udkommer hver 14. dag. Forsamlingshus i tidl. bogtrykkeri, opf. 1913. Biograf.

Foreninger: Fanger- og fiskerforening, kvindeforening, Blå Kors, sangkor, K.F.U.K. og M.spejdere, kristelig forening, sportsforening, lokal afdeling af Grønlandsk arbejdersammenslutning og af den grønlandske tjenestemandsforening.

GTO. Kontor opf. 1954. Brandstation opf. 1965, 3 pumper. Depot for motorbådsreservedele. GTO indkvarteringslejr opf. 1954 til 20 mand, kantine med 25 spisepladser.

Kommunalt værksted opf. 1952, udv. 1967. Kommunal badeanstalt opf. 1958.

Offentlige værker m.v. Elværk opf. 1948, udv. 1964, kapacitet 1190 kVA. Vandforsyning består af el-pumper ved elv, 500 m sommerledning, vandkørsel ved privat vognmand. Telestation opr. opf. 1925, nuv. station opr. 1948. Stationen drives for staten og for ICAO og udfører også sikkerhedstjeneste. 17 ansatte (1968). Fra radiostationen udsendtes 1926 på initiativ af den dav. bestyrer de første radioudsendelser i G. Fjernskriverforbindelse 1966. Relæstation for Grønlands Radio opf. 1956, telefonanlæg med 50 abonnenter.

Videnskabelige stationer. Universitetets Arktiske Station, grundlagt som Den Danske Arktiske Station 1906 for private midler af botanikeren magister Morten P. Porsild, der var leder af stationen indtil 1946. Stationen ligger i udkanten af Godhavn i et fredet område. Den blev overdraget til staten og har fra sin oprettelse været station for arktisk videnskabelig forskning, især zoologisk og botanisk. 1953 blev stationen overtaget af Kbh.s Universitet. Den opr. station anvendes stadig, men en ny bygning, der indeholder bl.a. bibliotek og laboratorium, blev taget i brug 1966. Til stationen hører motorbåden »Porsild« samt et par primitive huse til overnatning, et ved Diskofjord og et ved Nordfjord. Ved stationen er bl.a. ansat en videnskabelig leder og en stationsleder. Videnskabsmænd fra såvel Danmark som udlandet kan især i sommerhalvåret fra stationen foretage videnskabelige undersøgelser. Endv. har der på stationen været afholdt kurser om biol./geol. emner for lærere i G.

Geofysisk Observatorium opf. 1927 indeholder magnetisk observatorium, ligeledes opf. 1927, observatorium for kosmisk stråling opret. 1938, ionosfærestation ved indgangen til Blæsedal, 2 km ø. f. byen, opf. 1951 (ill. s. 82), hus for nordlysfotografering 1957 og seismisk observatorium opf. 1962.

Erhvervsforhold. KGH har spækhus og bødkerværksted opf. 1852, gl. tømrerværksted (opf. 1902) og smedje (opf. 1909), 4 pakhuse, fiskesalteri opf. 1934, fiskehus opf. 1945.

1966 opførtes en privat rejefabrik, Godhavn Shrimp I/S, og 1968 Knud Lindenhanns fryseri, der bl.a. nedfryser sælkød, der forhandles i de grønl. butikker. Ejeren af fryseriet har 1969 endv. chartret en færøsk hæktrawler med fryseanlæg, der anvendes til rejeproduktion.

I byen findes 1 motorbåd mellem 20 og 30 brt., 6 mellem 5 og 20 brt., 11 motorbåde under 5 brt. og 65 robåde.

Herudover er indhandlet havkat (1968: 67 t, 1967: 80 t) og laks.

KGH’s køb til landanlæg af fiske- og fangstprodukter indbragte fiskerne og fangerne 1967: 50.000 kr. (1966: 89.000 kr., 1960: 86.000 kr.). Herudover har fiskerne og fangerne indtægter ved bl.a. salg til de øvrige produktionsanlæg. Lønindkomster for løstansatte lokale arbejdere og funktionærer under stat og kommune udgjorde 1967 1,5 mill. kr. KGH’s omsætning inden for produktionsvirksomheden i 1967: 100.000 kr. (1966: 258.000 kr., 1960: 35.000 kr.).

Håndværksvirksomheder. GTO har tømrer-, maler- og murervirksomhed, autoværksted og elinstallatør. Der fandtes 1969 2 private malermestre, 2 tømrermestre, 2 rørlæggere og 2 vognmænd med i alt 30 ansatte, heraf 12 faglærte, 2 lærlinge og 16 ufaglærte. Endv. var der en taxa.

KGH, hvis stedlige repræsentant i kommunen er handelschefen, har butik, opf. 1939, ombygget 1967 til selvbetjeningsbutik, kontorbygning (tidligere assistentbolig opf. 1840), bageri opf. ca. 1936. 2 private butikker og 4 kiosker. Posthus opf. 1967. KGH’s omsætning inden for butikshandelen 1967: 4,4 mill. kr. (1966: 3,8 mill. kr., 1960: 1,8 mill. kr.). Filialer af henholdsvis Bikuben og Grønlandsbanken administreres af KGH.

Trafik. Anløbsbro, kajlængde 6 m. Byen kan besejles i perioden fra slutningen af marts til medio nov. Den anløbes af atlantskibe 1 à 2 gange mdl. I samme periode fungerer kystfarten, der består af en lokalrute, der besejler byerne i Disko Bugt området og anløber byen ca. 2 gange ugl. Fra medio nov. til udgangen af marts beflyves byen ugl. m. helikopter.

KGH har 2 togtefartøjer M/B »Jane« på godt 8 brt. og M/B »Jakob Severin« på knap 17 brt. samt motorbåden »S.B. IV« på godt 5 brt. Endv. har KGH 1 stålpram på 25 tons og 2 på 15 tons.

De statslige investeringer 1951-67 udgjorde 10,8 mill. kr., hvoraf til sundhedsvæsen 0,3 mill. kr., skoler 1,0 mill. kr., erhvervsanlæg m.v. 0,1 mill. kr., administration, retsvæsen m.v. 0,1 mill. kr., boliger til udsendte 1,9 mill. kr., elværker, vej- og kloakanlæg, vandværk, værksteder m.v. 5,0 mill. kr., telekommunikation, kystfartøjer, havneanlæg m.v. 1,6 mill. kr., butikker, pakhuse, tankanlæg 0,5 mill. kr., diverse arbejder 0,3 mill. kr.

Endv. blev i perioden 1953-67 til boligstøttebyggeri anvendt 2,9 mill. kr.

I Godhavn fødtes 1884 kunsthåndværkeren Just Andersen.