Holsteinsborg

by (ill. s. 151, 171). Det grønl. navn er Sisimiut, der betyder rævehulerne; kaldes også Amerdloq efter fjorden. Byen ligger på 66° 55’ nordl. br., 53° 40’ vestl. længde på v. siden af en halvø. 1961-65 var årets middeltemperatur ÷2,7°, koldeste måned marts, middeltemperatur ÷ 13°, varmeste måned aug., middeltemperatur 6,9°. 1967 var nedbøren 531 mm (1966: 325 mm), største nedbør i sept. m. 121 mm (1966: sept. m. 63 mm), mindste nedbør febr. m. 14 mm (1966: aug. m. mindre end 1 mm). Byen ligger ved foden af et 770 m højt fjeld, »Kællingehætten«, hvis top minder om hætten på en grønl. kvindepels. Byen blev 1764 flyttet fra kolonien Sydbay til sin nuv. plads. Efter forslag af Niels Egede blev den kaldt Holsteinsborg efter greve Johan Ludvig Holstein til Ledreborg.

Indbyggere pr. 31/12 1968 3.113, deraf 429 f. uden for G. (1965: 2.495, 1960: 1.714, 1951: 1.103). Antal private husstande 1965: 442 foruden enkelte fælleshusholdninger. Af boligerne var 1968 knap 100 lejligheder i moderne husblokke.

Befolkningens fordeling efter erhverv 1965 (i () personer f. i G.): fiskeri 177 (176), fangst 3 (3), fremstillingsvirksomhed 216 (192), bygge- og anlægsvirksomhed 96 (44), off. værker 18 (8), handel og omsætning 94 (82), televæsen, transport m.v. 78 (64), administration, sundhedsvæsen, skole m.v. 215 (163). Af befolkningen var 897 el. 36,0% (732 el. 33,4%) i erhverv. Inkl. familiemedlemmer var 2.263 el. 90,7% (1.969 el. 89,8%) afhængig af indtægter fra erhvervsudøvelse, mens 232 el. 9,3% (224 el. 10,2%) levede af pension, understøttelse m.v.

Kirken er opf. 1926 og indv. 22/2 s.å., arkt. J. M. S. Møller. Bygn., der hviler på en støbt, hvidkalket sokkel, er af træ m. højt saddeltag, der er afvalmet over koret, beklædt m. spån, i v.enden tårn m. kirkeur og pyramidetag, 3 klokker. Vejrhane m. årstallet 1926. Våbenhus. Udvendig er kirken malet rød. Kirkerummet står i naturtræsfarve, balkon på begge langsider, 400 siddepladser, elektrisk belysning og opvarmning. – Kirkebog fra 1801.

Alterbilledet er en kopi efter Carl Bloch: Jesu opstandelse (billedet er ophængt ved kirkens indvielse). Alterkalk (Hans Høy, Kbh.), alterdisk (H. C. Høy 1834), alterkande og oblatæske (1838) er alle overført fra den gl. kirke. På alteret findes to store messinglysestager, overført fra den gl. kirke, en 7-armet lysestage af træ, udf. af tømrer Ole Lennert til den nye kirke, og to messingkandelabre hver til 4 lys, skænket af tidl. præst i Holsteinsborg Anda Høegh og hustru Kiståraq 1942. Døbefonten er af træ, udf. i sa. stil som kirken, m. messingfad og en ejendommelig messingkande m. to tude, en på hver side af kanden, og m. låg og hank, der kan vippes ned til siderne. Fra den gl. kirke er overtaget tre malerier: 1) Maria og Josef med Jesusbarnet (billedet har været altertavle i den gl. kirke). 2) Jesu opstandelse. 3) Jesus forhøres af Pilatus. s. 490 På bagsiden af billedet står skrevet: Farvel til Holsteinsborg kirke af Poul Egede. Påskriften synes at være yngre end selve billedet. Orgelet er fra Marcussen & Søn, opstillet ved den nye kirkes indvielse (fem stemmer). I korbuen et kirkeskib ved navn Umanak (var opr. bestemt til ophængning i Umanak kirke, men da man der allr. havde et kirkeskib, kom det til Holsteinsborg kirke). Tunghøreanlæg.

Den indhegnede kirkegård ligger 1 km fra kirken og indviedes 1935, sen. udv. flere gange, sidst 1968. Den gl., også indhegnede kgd. blev opgivet 1935.

Den gl. kirke, kaldet »den blå kirke«, indviedes 1775 som den første, hvortil en grønl. menighed selv skaffede midlerne. Nu menighedshus. Ydervæggene er af stokværk m. udkragede hjørner, gavlene er bræddebeklædte. Tagrytter m. spånbeklædt pyramidetag, hvori er ophængt en klokke. Våbenhus m. træsøjler ved hjørnerne er en sen. tilbygning. Restaureret 1969-70 af arkt. H. H. Engqvist og Karsten Rønnow. Er en af G.s smukkeste bygninger. (Ill. s. 355 og 493).

Præsten i Holsteinsborg besøger bygderne Itivdleq m. kirke (se ndf.), Sarfánguaq m. kirke (se ndf.), Qerrortussoq m. kirke (se ndf.) samt Søndre Strømfjord.

På en høj foran kirken er der rejst et mindesmærke, kors m. stort jernanker foran og ankerkæde udenom. Det bærer den grønl. indskrift: erqáissutigssaq pilersíneqarpoq imâne ajunârsimassut erqaineqautigssânik ukioq 1955. (Dette mindesmærke er sat til minde om dem der døde på havet år 1955).

Opdagelsesrejsende James Hall begravedes 1612 på en yderø ved fjorden Amerdloq (som han kaldte Ramel Fjord); stedet ses på et kort fra 1832, men kan nu ikke identificeres.

I Holsteinsborg fødtes 1827 salmedigteren Rasmus Berthelsen, 1891 præsten Jens Andreas Lars Chemnitz.

Administration. Byens kæmnerkontor er opf. 1958 som midlertidig foranstaltning i barak, udv. 1963, hvor politiets kontorlokaler blev overtaget, og 1969 m. 2 skurvogne. På kæmnerkontoret er inkl. kæmneren ansat 18 personer (1968).

Retsvæsen og politi. Retskontor indr. 1966 i tidl. sygeplejebolig, der opr. var arrest og vaskehus. Domsmyndigheden i kom. udøves af en underret m. en kredsdommer som retsformand og 2 domsmænd. På retskontoret er ansat en heltids- og en deltidsbeskæftiget retssekretær (1968).

Politikontorer i tilbygning til administrationskontoret opf. 1963, 2 detentionslokaler i politiassistentbolig opf. 1951, ungdomspension for unge kriminelle, opf. 1965/66, 6 pladser, 1 politiassistent, 3 politibetjente og 1 kommunefoged. Politiet råder over rejsebåden »Ilik« (medhjælperen).

Sundhedsvæsen. Sygehus opf. 1953-56, 32 sengepladser, m. i alt 77 ansatte, heraf 2 læger, 4 sygeplejersker, 1 jordemoder, ca. 15 fødselshjælpersker og elever (1967). Enkelte fødselshjælpersker gør tjeneste på bygderne. Tandklinik i selvstændig bygn. fra 1964/65, 1 behandlingsplads, 1 tandlæge og 1 tandtekniker. 1970 færdiggøres tandklinik i tilknytning til skolen. Sundhedsvæsenet råder over lægebåden »Ujuât« (grønl. navn for Johan).

Sociale institutioner. Red Barnets børnehave indr. 1954 i gl. præstebolig, 35 pladser. Børnehave, der ejes af Landskassen, opf. 1969, 50 pladser. Vuggestue opf. 1967/68, 35 pladser, administreres af Foreningen til Hjælp for Grønlandske Børn. Sæsonvuggestue indr. 1966 i ungdomsklubbens lokaler, bruges i perioden 1/5 til 30/10, 20 pladser, drives af kom. Ungdomsklub opf. 1939 som lærlingehjem, indr. til ungdomsklub 1965, åben 4 aftner om ugen i vintersæsonen, 150 medlemmer. Kommunalt alderdomshjem opf. 1965/66, 20 pladser. Sømandshjem opf. 1968, 19 værelser m. 64 sengepladser og cafeteria, restaurant, læsestue, bordtennis- og billardrum samt fritidslokaler. Drives af Indenlandsk Sømandsmission.

Skole og oplysning. Skolen opf. 1948, udv. adsk. gange, senest 1966, 672 elever, 22 lærere m. da. seminarieuddannelse og 7 lærere m. grønl. seminarieuddannelse (1968). Foruden de 7 hovedskoleklasser er der 8. klasse og hjælpeklasser. Skolehjem indr. 1958 i tidl. sygehus fra 1907, 18 pladser. Der er lejrskole, der har bygninger i Narssaq, Amerdloq Fjord, og i Sarqardlît, Ikertôq Fjord. Bibliotek i skolen, opret. på privat initiativ i beg. af 50’erne, reorganiseret 1956, børnebibliotek 1955. Lærlingehjem opf. 1964/65, 20 pladser, udv. 1969 m. yderligere 20 pladser. Knud Rasmussens Højskole (ill. s. 255), G.s eneste højskole, selvejende institution, s. 491 opf. 1960/62, 25 pladser. Der er højskolekurser fra nov. til april, i sommerperioden er der kurser og udlejning.

Lokalavis »Paortoq« (kajakposten), dobbeltsproget, udkommer hver 14. dag.

Foreninger m.v. Idrætsforeningen S.A.K., der er en sammenslutning af foreningerne Siumut, Amerdloq og Kunuk, ejer forsamlingshuset »Amerdloq« (betyder forsamlingshus), opf. 1946. s. 492 Forsamlingshusforeningen »Katerssortarfik«, der driver og ejer det nye forsamlingshus af sa. navn, heri biograf m. ca. 150 filmdage om året, endv. afholdes møder og foredrag m.v. Idrætsforeningen »S-68«, sportsforening af 1968. For landskassens midler er 1969 bygget en ny fodboldbane med internationale mål. Banen er overdraget til kommunen. I forvejen fandtes en sportsplads i byen. Afholdsforeningen »Det Blå Kors«, hvis ungdomsafdeling ejer forsamlingshuset Kunuk, opf. 1950. »Arnat Pek’atigît« (kvindeforeningen) m. eget mødehus, Erinarssoqatígît (sangforeningen). Spejderne, 100 medlemmer, driver og ejer spejderhuset ved »Nalúnguarfik« (Badesøen), huset opf. 1959 ved frivillig indsats. Lokalafdeling af GAS (Grønlandsk arbejdersammenslutning) fiskeriforening, der er tilknyttet KNAPP. »Gammelhuset«, tidl. hvalfangerkommandørbolig, opf. 1756, anvendes nu som gæstehus og lager.

Offentlige værker. Elværk opf. 1950, udv. 1969, kapacitet 3300 kVA, 9 netstationer. Vandværk opf. 1955, udv. 1966, kapacitet 180 m³/time, 2880 m helårsledning, 4000 m sommerledning. Vandkørsel ved privat vognmand. Telestation opret. 1949, m. radiofyr, 12 ansatte (1968), opr. telestation anlagt 1933. Brandstation opf. 1958, 4 pumper. Lokalt telefonanlæg m. knap 200 abonnenter.

GTO. GTO har kontorer i gl. kontrollørbolig fra Færinger Nordhavn, flyttet og genopf. 1952/53, indeholder kontorer for distriktsingeniør, byggeleder og elværksbestyrer. GTO-indkvartering til 170 mand, 144 spisepladser i kantinen. Der er 1967-68 indr. velfærdslokaler med bl.a. opholds- og læsestue, billard og bordtennis. GTO råder over rejsebåden »Agiut« (filen) og televæsenet over rejsebåden »Sánatit« (værktøjet).

Erhvervsvirksomhed. KGH har fiskerianlæg, opf. 1968/69. Blev opr. opf. som salteri 1914 og 1924 udv. til henkogning af helleflynder. 1935 blev produktionen omstillet til rejeproduktion, der ophørte 1949, da rejerne pludselig forsvandt fra de dengang anvendte rejefelter. De gl. bygninger blev nedrevet, og der blev 1957/58 opf. et nyt fiskerianlæg, der i de første år blev benyttet til produktion af saltfisk. Der blev i bygningen indret. fryseanlæg, og 1964 påbegyndtes produktion af torskefileter, kapacitet pr. døgn 20 t filet. 1965 påbegyndtes rejepilning i filetfabrikken i perioder, hvor torsk ikke indhandledes p. gr. af ringe forekomster i fjordene. Der kan pilles op til 3 t rejer i døgnet og beskæftiges op til 60 rejepillersker. Normalt er 110 personer ansat på fabrikken, i højsæsonen op til 200. Skælislager opf. 1967. Privat rejefa brik »Holsteinsborg Shrimp Ltd.« opf. 1962, fra hvilket år produktionen af rejer på ny fik be tydning. Fabrikken drives nu af Nordafar A/S. Foruden rejer behandles laks, hellefisk, hval kød og renkød. Fabrikken er udv. hvert år siden opførelsen. Privat autoværksted opf. 1964 i forb. m. rejefabrikken og ejes af denne. Interesseselskabet »Sipeneq« (står for Sisimiut peqati git neqaerniat, der betyder Sisimiuts selskab for kødsalg) opkøber og afsætter kød.

Der fandtes i byen 1968 1 motorbåd på 30 brt. og 26 motorbåde på ml. 5 og 20 brt., 53 motorbåde under 5 brt. og et større antal robåde med el. uden påhængsmotor.

1950 omfatter tallene kun indhandling til KGH, fra 1964 både til KGH og private.

Desuden fiskes havkat, hellefisk og laks, 1968 indhandledes til KGH og private 313 t havkat, 638 t hellefisk og 139 t laks. (1967: 343 t havkat, 487 t hellefisk og 113 t laks).

Salg til KGH af fiske- og fangstprodukter indbragte 1967 fiskerne og fangerne 1,9 mill. kr. (1966: 2,1 mill. kr., 1960: 0,4 mill. kr.), hvortil kommer indtjening ved indhandling til den private fabrik. Af indhandlingsbeløbet til KGH vedrørte de pågældende år højst ca. 30.000 kr. fangstprodukter.

KGH’s omsætning inden for produktionsvirksomheden udgjorde 1967 6,2 mill.kr.(1966: 7,0 mill. kr., 1960: 0,9 mill. kr.).

GTO har skibsværft, opret. 1932 på Tømmermandsøen m. bedding for skibe på op til 250 tons. Foruden reparationsvirksomhed nybygning af mindre fartøjer. På værftet beskæftiges godt 90 personer (1968). GTO har endv. motorværksted, opf. 1943 og depot for motorbådsreservedele. Entreprenørplads m. værksteder, påbegyndt 1951 og siden udvidet. Af håndværksvirksomheder: autoværksted, elinstallatør, elektronikværksted.

Af private håndværksmestre fandtes 1969 i alt 31, deraf 2 entreprenører, 3 murermestre, 8 tømrermestre, 7 malermestre, 4 rørlæggermestre, 5 vognmænd og 1 elinstallatør. Der var i alt 140 ansatte, heraf 90 faglærte, 45 ufaglærte og 5 lærlinge.

Hovedparten af indtægterne i byen stammer fra lønarbejde dels for de off. institutioner og virksomheder, dels for private håndværks- og industriforetagender. I alt er til løstansatte lokale arbejdere og funktionærer under stat og kom. udbetalt 5,7 mill. kr. (1967).

KGH har handelskontor m. postkontor i bygn. opf. 1957/58. Handelschefsbolig i tidl. kolonibestyrerbolig fra 1846. Butik m. bageri opf. 1967/68. Materialehandel indr. i gl. butik fra 1852. Tankanlæg, først opf. 1949, nyt anlæg 1967. 7 pakhuse, heraf 1 opf. 1949, 1 1963 og 2 1966, de øvrige tidligere. 7 private butikker, 5 kiosker og 1 pølsebar.

KGH’s omsætning inden for butikshandelen var 1967 17,1 mill. kr. (1966: 15,8 mill. kr., 1960: 5,9 mill. kr.).

****

Bank- og sparekassevirksomhed. Filial af Bikuben og Grønlandsbanken, der administreres a KGH. De grønl. sparekasser, der ligeledes administreres af KGH, er under afvikling.

Grønlands geologiske Undersøgelse. Anlæg opf. 1963/64 m. bådehal og bolig for stationsleder. GGU råder over bådene »K. J. V. Steenstrup«, »Kornerup«, »N. V. Ussing«, »J. F. Johnstrup«, »Williaumit« og »Jytte«.

Trafik. Skonnertbro anl. 1953, længde 22 m, fiskerikaj anl. 1957, længde 100 m. Brohoved for oliepumpning anl. 1968, længde 6 m, tankanlægsbro anl. 1966, længde 3 m. Atlantkaj vil blive færdigbygget 1970. Da Holsteinsborg ligger i åbentvandsområdet, kan byen normalt besejles hele året, og den anløbes af 1 à 2 atlantskibe om måneden. Byen anløbes endv. af kystfartøjer.

KGH har togtefartøjet M/Gl »Hvalrossen« på knap 35 brt., togtefartøjet M/B »Rasmus Møller« på knap 15 brt., M/B »Kaligtaut« (betyder slæberen) på 5,5 brt., M/B »Nukánguaq« (betyder den lille lillebror el. -søster) på 3 brt., M/B »F. VII« på godt 9 brt. Desuden findes 4 stålpramme på 25 tons og 1 på 10 tons.

Heliport anl. 1964, 60 m i diameter. Der er helikopterforbindelse til Søndre Strømfjord og til byerne Godthåb, Sukkertoppen og Egedesminde 2-3 gange om ugen i sommerhalvåret, lidt færre gange i vinterhalvåret.

1951-67 har de statslige investeringer bortset fra boligstøtte- og erhvervslån udgjort 63,8 mill. kr., deraf til skoler 3,7 mill. kr., til sundhedsvæsen 5,9 mill. kr., til industrianlæg m.v., fiskerihavne og -fartøjer 7,3 mill. kr., til administration og retsvæsen m.v., 0,9 mill. kr., til tjenesteboliger og indkvarteringsbarakker m.v. 14,7 mill. kr., til elværk, vej- og kloakanlæg, vandværk, værksteder og værfter 14,3 mill. kr., til telekommunikation, intern flyvning og fartøjer samt trafikhavne 5,8 mill. kr., butikker, pakhuse, tankanlæg 9,4 mill. kr. og til diverse arbejder 1,8 mill. kr.

Til lån til boliger er anvendt 19,1 mill. kr. fra 1953 til 1967.