Ivigtut kryolitbrud

(grønl. Ivigtût, betyder det græsrige). Anlæggelsen af kryolitminen påbegyndtes 1856, men længe forinden havde man haft kendskab til kryolitforekomsterne. Første gang kryolitten blev omtalt, var i Naturhistorisk Selskab ved et foredrag holdt 17/4 1795 af lægen Heinrich Schumacher, der interesserede sig for bl.a. mineralogi. Kryolitten var før den tid velkendt af grønlænderne, der benyttede den til at blande i deres snus. 1799 tog P. C. Abildgaard (stifteren af Landbohøjskolen) fat på en nærmere undersøgelse af mineralet og sendte det til den portugisiske mineralog I. B. d’Andrada e Silva, der gav det navnet Kryolit – issten – fordi det navnlig i vand lignede hurtigt frossen is. 1807 hjembragte den ty. mineralog K. L. Giesecke under en 7-årig rejse i G. nogle tons kryolit, men først 1851-52 blev de hjembragte prøver nærmere undersøgt af dav. cand. polyt. Julius Thomsen med henblik på muligheden af at udvinde soda, lerjord og alun af kryolitten, der var rig på aluminium og natrium. Dette viste sig muligt, og Julius Thomsen fik 1853 patent i 10 år på den af ham udfundne metode til fabriksmæssig bearbejdelse af kryolitten. Omtrent samtidig begyndte interessen for aluminium at melde sig. Ved et samarbejde ml. Julius Thomsen og gasværksbestyrer G. Howitz blev en ekspedition udsendt, finansieret af C. F. Tietgen, og 1856 gik brydningen mod betaling af en statsafgift på 12 % over til et interessentskab bestående af Julius Thomsen og Howitz. De første år blev der givet koncessioner til brydning til forskellige, men 1865 dannede Julius Thomsen og Howitz sa. m. Teobald Weber og Handelshuset I. P. Suhr og Søn aktieselskabet »Kryolith Mine og Handels Selskabet«, der erhvervede eneret på kryolitbrydningen. Koncessionen var tidsbegrænset, men blev fornyet m. først 20, sen. 10 års mellemrum, således at der ved hver fornyelse tilfaldt staten øgede afgifter. Fra 1926 blev det i et tillæg til den dagældende koncession fastsat, at staten udover den 1914 fastsatte »kubikmeterafgift« skulle have del ikke alene i kryolitselskabets nettofortjeneste, men også i det overskud, som »Øresunds chemiske Fabriker, Kommanditselskab ved C. F. Jarl« indtjente ved oparbejdning og salg af kryolit. 1/1 1940 påbegyndte »Kryolitselskabet Øresund« A/S sin virksomhed og overtog såvel driften af bruddet i G. som fabrikationen og salget i Kbh. I dette aktieselskab indtrådte staten som aktionær og blev ejer af halvdelen af aktiekapitalen, der var på 15 mill. kr. Grønlands Styrelses direktør blev formand for selskabets bestyrelse, og staten fik ligeledes en repræsentant i direktionen. Den nuv. formand er departementschefen i ministeriet for Grønland.

Under 2. verdenskrig overtog G.s administration i Godthåb ved bkg. af 3/6 1940 kryolitbruddet m. de derværende anlæg. Der blev nedsat en midlertidig bestyrelse, der afsluttede kontrakter m. amer. og canadiske aftagere om salg af kryolit, og der blev under krigen leveret store kvanta kryolit til krigsindustrien.

I beg. af 1960’erne er minen blevet tømt for kryolit, men der findes stadig ved bruddet store lagre, således at der fortsat afskibes og eksporteres kryolit i en mængde, der ligger op til 50% over, hvad der i 10-året fra 1953 til 1962 de fleste år blev afskibet. 1965 blev aktiekapitalen udvidet til 30 mill. kr., hvoraf staten ejer halvdelen. (Ill. s. 56 og 219).

Fra 1967 er priserne ved udførselen til Danmark fastsat på anden måde end tidligere. Reelt er der ikke tale om indtægtsnedgang.

I 1950’erne var omkr. 100 håndværkere og arbejdsmænd samt ca. 20 funktionærer beskæftiget ved bruddet, alle opsendt fra Danmark. Endv. var der 15-25 grønl. messemedhjælpere, kaldet stueture.

1965 var antallet af beskæftigede gået ned til 46, hvoraf 35 var f. uden for G. Kun funktionærer kan have familie med og bor i private husstande, hvoraf der var 14, beboet af 39 personer. De øvr. 32 boede i mandskabsbarakker olgn.

Administration, handel m.v. Omfanget af den statslige administration m. v. i Ivigtut kryolitbrud er ret beskeden, men den under Den kgl. grønlandske Handel ansatte speditør har stort set de sa. funktioner, som KGH varetager i de øvr. grønl. kom. Bl.a. sorterer postforsendelsen under ham, han bestyrer en mindre butik, administrerer filial af Bikuben og af Grønlandsbanken og de grønlandske sparekasser, der nu er under afvikling. Han står for skibsekspeditionen, for ekspedition ved helikoptertrafikken og varetager billetudstedelsen, både i Ivigtut og Grønnedal. Endv. er han kæmnerassistent og udfører i denne egenskab opgaver for kæmneren i Frederikshåb.

Retsvæsen og politi. Domsmyndigheden i kom. udøves som andre steder af en underret m. en kredsdommer som retsformand og to domsmænd. Kredsdommeren har kontor i den tidl. radiostation. Politimyndigheden udøves af en kommunefoged, der hører under politiet i Frederikshåb.

Sundhedsvæsen. Lægen i Grønnedal behandler patienter i Ivigtut mod betaling fra kryolitselskabet.

Skole. Børnene undervises i Grønnedal, hvortil de køres m. skolebus.

Trafik. Der findes havneanlæg med atlantkaj. (Ill. s. 56).

Ivigtut kan normalt besejles i månederne marts-dec. og anløbes i denne periode af op til 6 atlantskibe om måneden. Kystfartøjerne går kun undtagelsesvis ind til byen.