Jakobshavn

by (grønl. navn Ilulissat, der betyder isfjeldene) ligger på 69° 13’ nordl. bredde, 51° 03’ vestl. længde inderst inde i Disko Bugt. Der er mørketid fra 1/12 til 12/1, men solen vender først tilbage til byen omkr. 6/2 p. gr. af de nærliggende højdedrag. Der er midnatssol fra 21/5 til 24/7. 1961-65 var årets middeltemperatur ÷ 3,3°, koldeste måned marts m. middeltemperatur ÷ 14°, varmeste s. 539 måned juli m. middeltemperatur 8,1° Nedbøren 1967 var 370 mm (1966: 209 mm). Største nedbørmåned sept. m. 161 mm (1966: juli m. 79 mm) og mindste nedbørmåned marts m. 4 mm (1966: aug. m. o mm). Tæt uden for Jakobshavn, men adskilt fra denne lå tidl. 2 små bopladser Igdlumiut og Pitorqeq. Jakobshavn har nu bredt sig så meget, at de to steder indgår i byområdet.

Jakobshavn ligger nær Jakobshavn Isfjord, hvorigennem de kæmpemæssige isfjelde, der udskydes fra Jakobshavn Isbræ, driver ud i havet. Både fjordmundingen og farvandet omkr. Jakobshavn kan være fuldstændig pakket med isfjelde og mindre isskodser, der dog i alm. hurtigt i den stærke havstrøm føres videre hovedsagelig n.på. Jakobshavn Isbræ er en af de største på den nordlige halvkugle, og den anses for at være verdens hurtigststrømmende gletscher, idet der er målt hastigheder helt op til 30 m i døgnet. Isbræen ligger ca. 45 km fra fjordmundingen. For godt 100 år siden (1850) lå bræranden kun ca. 20 km fra fjordens munding og har således trukket sig 25 km tilbage siden da. Man har beregnet, at bræen årligt producerer ca. 20 km³ is.

Indbyggere i Jakobshavn pr. 31/12 1968 2.382, deraf 286 f. uden for G. (1965: 1.850, 1960: 1.293, 1951: 655). Antal private husstande 1965: 362, derudover enkelte fælleshusholdninger. Af boligerne var 1968 godt 100 lejligheder i rækkehuse el. etagehuse.

Befolkningens fordeling efter erhverv 1965 (i () personer f. i G.): fiskeri 100 (100), fangst 28 (28), fremstillingsvirksomhed 100 (89), bygge- og anlægsvirksomhed 97 (58), off. værker 13 (6), handel og omsætning 127 (113), transport, teletjeneste m.v. 35 (28), administration, sundhedsvæsen, skole m.v. 181 (145). Af befolkningen var 681 el. 36,8% (567 el. 33,9%) erhvervsmæssigt s. 540 beskæftigede. Inkl. familiemedlemmer var 1.601 el. 86,7% (1423 el. 85,1%) afhængig af indtægter ved erhvervsudøvelse, mens 249 el. 13,3% (249 el. 14,9%) levede af pension, understøttelse m.v.

Zionskirken i Jakobshavn (ill. s. 277) er G.s største kirke. Den opr. kirke blev opf. 1779-83 på initiativ af missionæren Jørgen Sverdrup. Grønlænderne rejste et meget betydeligt beløb til kirkens opførelse ved salg af deres produkter, især spæk, og KGH ydede støtte, mod at halvdelen af bygn. blev anvendt som sygehus. Da Jakobshavn 1904 fik et egl. sygehus, blev hele bygn. inddraget som kirke og gennemgribende restaureret. 1929-31 atter restaureret og flyttet ca. 50 m op i landet; genindv. 25/7 1931. Kirken er opf. af træ, har synlige hjørnestolper, ét skib, kor og våbenhus. Det høje saddeltag er beklædt m. spån, og midt på skibet placeredes ved ombygningen et stort ryttertårn m. tilbagerykket overetage og pyramidetag. Der findes 2 klokker, den mindste stammer fra den opr. kirke og bærer indskriften: »Soli Dei gloria. Denne klocke er givet til Jacobshavn kirke af Abraham Falch København aar 1773«. Den større klokke er fra 1931. Indvendig er kirken bræddebeklædt og har hvælvet træloft, der bæres af træsøjler. Det hvidmalede kirkerum har ca. 400 siddepladser, oplyses ved elektricitet og opvarmes ved oliefyr. – Kirkebog fra 1841.

På alteret findes kopi af Thorvaldsens Kristusfigur, to store alterstager, skænket af kbmd. Sven Sandgreen 1789, og to mindre alterstager. Alterkande og oblatæske af porcellæn, kalk og disk af sølv, skænket af menigheden ca. 1840. Over alteret maleri af nadverens indstiftelse, skænket af Missionskollegiet 1784. På gavlen ved alteret billeder af Hans Egede, provst Jørgen Sverdrup og viceprovst Mathias Storch. Døbefonten (af træ) stammer fra 1779. På dåbsfadet, som er af tin og stammer fra sa. år, står indskriften: Jeg vil give herlighed i Zion (Es. 46,13). Dåbskanden (messing) stammer fra sen. tid. Prædikestolen er fra 1907, da kirken blev rest., orglet fra 1930. Kirkeskibet er opr. skænket til Julianehåb kirke. Da man her i forvejen havde et kirkeskib af sa. type, overlod man det til Jakobshavn kirke (kirkerne i Julianehåb, Jakobshavn og Godthåb har i øvrigt til dels ens inventar, som er opsendt samtidigt fra Danmark). I våbenhuset en tavle med navne på præster, der har virket ved Jakobshavn kirke.

Præstegældet råder over rejsebåden »Mathias Storch«.

I Jakobshavn provstebolig fødtes 1879 polarforskeren og forf. Knud Rasmussen.

Den nuv. kirkegård ligger et par km uden for byen og anlagdes 1939. Der findes desuden 2 gl. kgde, hvoraf den sidste nedlagdes 1939.

På den nuv. kgd. er bl.a. begr. forf. og viceprovsten Mathias Storch, † 1957.

Præsten i Jakobshavn besøger bygden Rodebay, der har skolekapel m. ca. 80 siddepladser.

Administration. Kæmnerkontoret er beliggende i en delvis fredet bygn. fra 1761, der 1966 blev gennemgribende restaureret. På kæmnerkontoret er inklusive kæmneren ansat 14 personer (1968).

Retsvæsen og politi. Politi- og kredsdommerkontor opf. 1963/64. Domsmyndigheden i kom. varetages af en kredsdommer som retsformand og to domsmænd. På retskontoret er ansat en heltids- og en deltidsbeskæftiget retssekretær (1968).

1 politiassistent og 2 politibetjente (1968), der i bygderne bistås af kommunefogeder. Bolig for politibetjent (m. arrest) opf. 1958. Politiet råder over rejsebåden »Hendrik Olsen«.

Gl. provstebol. opf. 1844, Knud Rasmussens fødehjem. På huset er mindeplade for Knud Rasmussens forældre, missionær Chr. Rasmussen og hustru Sophie Louise Susanne Fleischer. Huset anvendes nu som skolekøkken og menighedssal. På en fjeldknold er rejst en mindesten m. bronzeplade for Knud Rasmussen (se ill. s. 365).

Sundhedsvæsen. Sygehus opf. 1925/26, udv. 1965/66 (ill. s. 277). Antal sengepladser 36. Distriktslægebol. opf. 1898. Samlet personale ca. 45, heraf 2 læger, 4 sygeplejersker og ca. 15 fødselshjælpersker (1968). Tandklinik m. bol. for tandlæge opf. 1958. Indeholder også klinik for tandtekniker. 1 tandlæge og 1 tandtekniker.

Sociale institutioner. Red Barnets Børnehave opf. 1959 m. plads til 50 børn. Børnesanatorium opf. 1953, 36 pladser. Tilhører Foreningen til hjælp for grønlandske børn. Alderdomshjem s. 541 opf. 1955, 18 pladser. Tilhører Jakobshavn kom. Ungdomsklub opf. 1965 af Jakobshavn kom. Ved opf. er bl.a. benyttet materialer fra tidl. skolekapel og skole i de nu nedlagte bygder Atâ og Ritenbenk.

Skole og oplysning. Skole opf. 1957, udv. 1962, 1965 og 1969. Skolekøkken har til huse i gl. provstebolig (se ovf.). Foruden hovedskolen, 1.-7. skoleår, er der 2 hjælpeklasser og 8. klasse. 1968 var der 410 elever, der underviste af 26 lærere, heraf 20 m. da. seminarieuddannelse, 3 m. grønl. seminarieuddannelse, 1 børnehavelærerinde, 1 højskoleuddannet og 1 kateketskoleuddannet lærer.

På skolen findes børne- og folkebibliotek, opret. henh. 1955 og 1957. Læsestue. Lærlingehjem opf. 1969 til 24 elever, deraf 16 drenge og 8 piger.

Lokalblad, »Iluliarmioq« (jakobshavneren), udkommer hver 14. dag i et oplag på ca. 500.

Foreninger m.v. Sportsforeningen »Nagdlúnguaq« (sagnfigur), fisker- og fangerforeningen, rejefiskerforeningen, kvindeforeningen (den tidl. husmoderforening), Blå Kors m. børneafdelingen Håbet, Kristelig forening, forsamlingshusforeningen, der driver forsamlingshus, indv. 1964. Foreningen har biografbevilling, og der vises i forsamlingshuset 3 ugl. forestillinger foruden børneforestilling. Badmintonforening, Ungdomsklubben, Arbejdsforeningen (lokalafdeling af GAS, Grønlandsk Arbejder Sammenslutning), spejderne, der har til huse i et tidl. kommuneværksted ved Qupalorårssuk (betyder snespurv). Foreningen for private næringsdrivende. Julemandsforeningen, der afholder andespil og juletræsfest for børn under den skolepligtige alder.

Kommunalt ejet badeanstalt opf. 1965/66 indr. med bl.a. sauna.

Offentlige værker. Elværk opf. 1951, udv. 1965, kapacitet 1630 kVA. Vandværk opf. 1960, udv. 1969, kapacitet 140 m³/time, helårsledning 1.080 m, sommerledning 5.000 m. Vandkørsel ved privat vognmand. Telestation opret. 1950, 5 ansatte (1968). Gl. telestation opret. 1933, nu nedlagt. Brandstation opf. 1958, 4 pumper.

GTO. Kontorer opf. 1963/64. GTO har depot for motorbådsreservedele. GTO indkvartering til 105 mand, 120 spisepladser i kantinen.

Erhvervsvirksomhed. Såvel reje- som hellefiskefiskeriet har betydning, det sidste dog aftagende. Dette fiskeri er af gl. dato og har i Jakobshavn særlig været baseret på vinterfiskeri i Jakobshavn Isfjord. Det har især været fra Jakobshavn by og Rodebay, fiskeri af hellefisk har fundet sted. Fra nov. til maj kører fiskerne m. hundeslæde mange km over land ind i Isfjorden, hvor fiskeriet foregår m. langline, og hvorfra fangsten bagefter transporteres tilbage på slæderne. Rejsen og opholdet strækker sig ofte over flere dage, og fiskeriet er både anstrengende og farefuldt. Dette er sikkert medvirkende til, at dette fiskeri er gået tilbage i kom. til fordel for rejefiskeriet, der har fået voksende betydning i de sen. år.

1961 opførte KGH et fiskerianlæg, der blev taget i brug 1962 og udv. 1969 (ill. s. 191). I tilknytning til anlægget er opf. kantinebygning m. folkerum m.v. Udvidelsen 1969 tog sigte på en forøgelse af rejeproduktionen, og der kan nu behandles op til 20 tons rå rejer pr. døgn på anlægget. Den behandlede mængde af rejer er forøget væsentligt fra 570 tons 1968 til 1270 tons i løbet af året 1969. De år, hvor indhandlingen af rejer har været større end den mængde, fabrikken har kunnet behandle, fragtes rejerne til de øvr. rejehermetikfabrikker i Disko Bugt. Foruden rejer produceres frosne produkter af torsk, havkat, hellefisk, laks og angmagssatter, men denne produktion er af sekundær betydning for anlægget, og en del laks og torsk transporteres til fabrikken i Egedesminde. P. gr. af sæsonsvingningerne i råvaretilførslerne er antallet af beskæftigede på anlægget skiftende, i højsæsonen er der ansat op til 200 personer. Der udgives lejlighedsvis en fabriksavis »Iluliaq« (betyder isbjerget).

Privat rejefabrik, Arctic Seafood A/S, opf. 1967, der foruden rejer producerer hellefiskefileter. (Ill. s. 539).

Der fandtes 1968 i Jakobshavn by 7 motorbåde ml. 5 og 25 brt., 25 motorbåde under 5 brt. og 30 robåde med el. uden påhængsmotor. Rejekuttere fra andre kom. deltager også i fiskeriet, og fiskere fra Jakobshavn tager i sæsonen hyre på disse kuttere.

Renerne jages i Christianshåb distriktet.

Salg af fiske- og fangstprodukter til KGH indbragte 1967 fiskerne og fangerne 1,5 mill. kr., heraf fiskeprodukter 1,4 mill. kr. (1966: 1,2 mill. kr., 1960: 0,3 mill. kr.).

KGH’s omsætning inden for produktionsvirksomheden udgjorde 1967 5,8 mill. kr. (1966: 5,0 mill. kr., 1960: 0,7 mill. kr.).

En stor del af indtægterne i byen hidrører fra lønarbejde ved de off. institutioner og hos de private mestre og ved den private rejefabrik. I alt er til løstansatte lokale arbejdere og funktionærer under stat og kom. 1967 udbetalt 3,1 mill. kr. Hertil kommer yderligere indkomster ved privat erhvervsvirksomhed.

GTO’s håndværksvirksomheder: autoværksted og elinstallatør.

Af private håndværksmestre fandtes 1969 i alt 20, deraf 1 entreprenør, 2 murermestre, 7 tømrermestre, 3 malermestre, 2 rørlæggermestre, 2 vognmænd, 1 elinstallatør. Mestrene havde et samlet antal ansatte på 113, deraf 51 faglærte, 56 ufaglærte og 6 lærlinge.

Bank- og sparekassevirksomhed. Filial af Bikuben og Grønlandsbanken, der administreres af KGH. De grønl. sparekasser, der ligeledes administreres af KGH, er under afvikling.

KGH, hvis repræsentant i distriktet er handelschefen, har handelskontor i bygn. fra 1781. Tankanlæg til benzin, petroleum og solarolie opf. 1957 og udv. 1966. 9 pakhuse, deraf 1 fra 1741, 1 fra ca. 1800 og 1 fra 1857. KGH butik opf. 1948, udv. 1963 i forb. m. overgang til selvbetjening, bageri opf. 1951, 6 private butikker, 1 frisør, 1 vaskeri, 1 hotel m. 6 værelser, 11 sengepladser. Nyt hotel færdigt 1970, 26 værelser m. 58 sengepladser. 1 kaffebar og 3 kiosker.

KGH’s omsætning inden for butikshandelen androg 1967 10,7 mill. kr. (1966: 8,5 mill. kr., 1960: 3,0 mill. kr.).

Trafik. Atlantkaj opf. 1964 (ill. s. 221), længde 40 m. Fiskerihavn (ill. s. 191), kajlængde 83 m.

I Jakobshavn havn kan opstå et ejendommeligt naturfænomen, den såkaldte kaneling. Det giver sig udslag i, at vandet ved springflodstid kan komme i voldsomme svingninger, hvor det stiger og falder ca. 50 cm i perioder på 6 minutter, og hvor tang og slam hvirvles op fra bunden og opankrede skibe slynges frem og tilbage. Samtidig går en kraftig strøm ud og ind gennem havneløbet. Der er opstillet en teori til forklaring af fænomenet, der går ud på, at den bølge, der starter kanelingen, opstår, når et isfjeld ved springflod brækker af bræfronten, og får denne til at svinge. I takt hermed presses vandet ud og ind, hvilket starter en kraftig, regelmæssig bølgebevægelse i hele Isfjorden, hvor de opstuvede ismasser svinger med. Når bølgerne rammer de isfjelde, der er strandet på den s.k. Isfjeldsbanke, som er en undersøisk banke ca. 5 km ud for fjordens munding, bliver de delvis tilbagekastede mod land, og hvis isfjeldene ligger i en gunstig position, kan disse tilbagekastninger ramme havnemundingen på en måde, så fænomenet opstår. Bølgerne, der fremkalder kanelingen, er så lange og flade, at man ikke kan se dem.

For at hindre at opankrede skibe ved atlantkajen skal komme i en farlig situation, har man bygget to dækmoler, de s.k. »kanelstænger«, der kan dæmpe trykbølgernes svingningstal og derved forhindre el. mindske kanelingen. (Ill. s. 537).

Jakobshavn besejles fra maj til nov., og den anløbes ca. 2 gange mdl. af atlantskibe. Derudover anløbes byen 2 gange ugl. af den ordinære kystrute, den ene gang for nordgående, den anden for sydgående, og 1 à 2 gange ugl. af en for Disko Bugt området speciel kystrute.

Heliport anl. 1965, 60 × 20 m. Der er helikopterforbindelse 2 gange ugl. hele året.

KGH har togtefartøjet M/B »Aage Knudsen« på 16 brt., motorbåden »Iluliaq« (isfjeld) på knap 6 brt., M/B »K. nr. 5« på 3 brt, og flybåden M/B »F.V.« på knap 8 brt. Desuden findes en stålpram på 25 tons og 2 på hver 10 tons.

1951-67 har de statslige investeringer bortset fra boligstøtte og erhvervslån udgjort 49,9 mill. kr., deraf til skoler 2,1 mill. kr., sundhedsvæsen 0,7 mill. kr., industrianlæg, fiskerihavne og -fartøjer 8,0 mill. kr., kirker, administration og retsvæsen 0,9 mill. kr., tjenesteboliger samt indkvarteringsbarakker 13,0 mill. kr., elværker, vej-, vand- og kloakanlæg, vandværker og værksteder 14,2 mill. kr., telekommunikation, kystfartøjer, intern flyvning og trafikhavne 5,6 mill. kr., butikker, pakhuse og tankanlæg 5,3 mill. kr. og diverse arbejder 0,1 mill. kr.

Til lån til boliger blev anvendt 12,2 mill. kr. 1953-67.