Julianehåb

by – det grønl. navn er Qaqortoq (betyder det hvide) – ligger på 60°43’ nordl. bredde, 46°03’ vestl. længde, 11 km inden for mundingen af Julianehåb Fjord. 1961-65 var årets middeltemperatur 1,7°, koldeste måned jan. m. middeltemperatur ÷4,1°, varmeste måned aug. m. middeltemperatur 8,2°. Nedbør 1967: 1140 mm, (1966: 857 mm), 1967 største nedbørmåned jan. med 206 mm, (1966 juli med 372 mm), mindste nedbør sept. med 22 mm, (1966: maj med 1 mm). (Ill. s. 115, 395, 397, 399).

Indbyggere pr. 31/12 1968 2.538, deraf 491 f. uden for G. (1965: 2.198, 1960: 1.741, 1951: 1201). 1965 var der 1.938 beboere i 462 private husstande, medens 260 levede i fælleshusholdninger som sygehus, børnehjem, alderdomshjem m. v. Af boligerne var 1968 ca. 150 lejligheder i rækkehuse el. etagehuse. Den fordobling af byens befolkning, der har fundet sted i de sidste 15 år, skyldes først og fremmest fødselsoverskuddet og en stigning i antallet af danske. s. 395 Ser man alene på den grønlandskfødte befolkning, hvori dog også indgår børn født i G. af da. mødre, har der 1958-64 været en fravandring fra byen på 197 personer, men fra 1965 er der begyndt en tilflytning, der 1965-68 for den grønlandskfødte befolkning har udgjort 98 personer.

Befolkningens fordeling efter erhverv 1965 (i () personer f. i G.): fiskeri 60 (59), fangst 7 (7), fåreavl 7 (4), fremstillingsvirksomhed 93 (60), bygge- og anlægsvirksomhed 162 (65), off. værker 17 (9), handel og omsætning 82 (61), transportvirksomhed, teletjeneste m.v. 122 (99), administration, sundhedsvæsen, skole m.v. 276 (207). Af befolkningen var 826 el. 37,6% (571 el. 31,6%) erhvervsmæssigt beskæftiget. Inkl. familiemedlemmer var 1.897 el. 86,3% (1.512 el. 83,6 %) afhængig af indkomster ved erhvervsudøvelse, mens 301 el. 13,7% (297 el. 16,4%) levede af pension, understøttelse m.v.

Kirken er opf. 1832, omb. flere gange, sidste gang 1963 m. nødudgang i kirkens sydøstl. gavl. Den er bygget af træ og har grønt saddeltag m. halvvalm beklædt m. spån, klokken er anbragt i en 8-kantet tagrytter (fra 1933). Våbenhus m. halvvalm. Kirkens indgang vender mod nordøst. Bygn. er malet rød udvendig. Kirkens loft bæres af 6 søjler på hver side, de er malede lysegrå m. røde felter foroven, galleri, væggene er gule, loftet hvidt, koret er malet hvidt m. blå himmel og gyldne stråler fra opgående sol. Kirkerummet har ca. 375 siddepladser. Kapel v. f. kirken. – Kirkebog.

Alterbilledets motiv er Jesus, der stiller stormen på søen. Billedet er malet af Anker Lund og er skænket til kirken af tidl. sekretær for Dansk Missionsselskab pastor Toft. 2 sæt alterstager, hvoraf nye malmstager er anskaffet i anledning af kirkens jubilæum 1957. Alterkalk og disk er af drevet fabritiussølv, udf. 1796 m. indgravering: »Colonien Julianehaab, JCM og SMK«, skænket af kbmd. i Julianehåb 1794-1813 Johan Christian Mørck og hustru Sophie Magdalene Kleist, død 1802. Hjemmeberettelsessæt også af fabritiussølv, indgraveret: »Til Grønlands første kirke fra Hans Egedes datterdatters datter«. Desuden findes på alteret vinkande og oblatæske i tin, et malmkrucifiks på vegstensfod, skænket af pastor Anda Høegh, og en syvarmet malmlysestage, udf. og skænket 1941 af smedemester John Høegh.

På hver side af altertavlen hænger trearmede væglysestager af malm, skænket 1913 af kirkens dav. præst Erik Jespersen og udstedsbestyrer Frederik Nielsen. På træsøjler på hver side af alterskranken står to femarmede malmlysestager, skænket 1913 af Peter Høegh og hustru og Johan Dahl og hustru. I kirken hænger en meget stor, smuk malmlysekrone fra kirkens ældste tid og to prismelysekroner, skænket 1913 af stedets fangere og »kivfat«, og model af en lille brig, udf. og skænket 1840 af overvintrende søfolk. På kirkens n.væg to store malerier forestillende Jesu dåb og nadveren i Emaus samt redningskransen fra skibet »Hans Hedtoft« og en mindetavle m. navne på de omkomne ved skibets forlis. På hver side af hoveddøren malerier fra kirkens ældste tid af Hans og Poul Egede, malede 1837 af R. Carlsen, og over hoveddøren mindetavlen fra kirkens indvielse m. teksten (på da. og grønl.) : DMS. I gav os templet og lod os sjæleglæde finde, modtag vor tak, stedse vi velsigne skal jert minde. På s.væggen Frederikke Warburgs maleri af Dansk Missionsselskabs stifter Bone Falch Rønne. – Prædikestolen er hvidlakeret m. forgyldt kors. Orglet er fabrikeret af Marcussen & Søn, Åbenrå (4 stemmer). Meget smuk og særpræget dåbskande af tin. Lågets inderste felt er en medaljon, forestillende en krigsscene m. en rytter i forgrunden og en hærafd. i baggrunden og inskription »Joh. D. Marleburg angl. ex dux.« Omkr. medaljonen er indgraveret: »Givet af Kapt. J. F. Gram og Styrmand Humle 1837«. På undersiden af låget samt på hanken er præget et segl forestillende en engel, samt nogle tegn, der kan tydes: Joh. Andr. Ohrt (antagelig kunstnerens mærke). Kirkebænkene udf. på stedet i gammeldansk stil, forsynet m. messinglyseholdere skænket af tømrermester Pâvia Høegh og hustru. Foran alteret smukt korsstings gulvtæppe, opr. tilh. Haderslev domkirke. – Julianehåb kirke er vel den grønl. kirke, som er rigest på gaver.

En sten på en ø i søen bag Julianehåb bærer grønlandspioneren Anders Olsens navnetræk og årstallet 1777.

Præsterne i Julianehåb besøger bygderne Qaersutsiaq, Sârdloq, m. skolekapel, ca. 50 siddepladser, Eqalugârssuit, m. skolekapel, ca. 60 siddepladser, Qanisartût, Eqaluit, Tasiluk, Kirkeruin, Uperniviarssuk, Qagssimiut, m. kirke (se ndf.), Qeqertarssuâraq, Sarqamiut samt Igdlorssuit.

Præstegældet råder over rejsebåden »Frederik Bertelsen«.

Administration. Byens kæmnerkontor er opf. 1951. Ny administrationsbygn., der indeholder kæmnerkontor, kredsdommerkontor, kombineret møde- og retslokale samt klublejligheder, er under opførelse og forventes indviet 1970. På kæmnerkontoret er inkl. kæmneren ansat 18 personer (1968).

Retsvæsen og politi. Retskontor og retssal i gl. børneskole, indtil den nye bygn. kan tages i s. 397 brug. Domsmyndigheden i kom. varetages af en kredsdommer som retsformand og 2 domsmænd. På retskontoret er ansat 2 retssekretærer. Politikontor indr. 1966 i gl. præstebolig. Det forventes, at politiet 1970 overtager det nuv. kæmnerkontor som politikontor. I politibetjentbolig, opf. 1951, er indr. arrest. Politiassistent, 3 politibetjente og en kommunefoged (1968). I bygderne bistås politiet af de stedlige kommunefogeder. Politiet råder over redningskutteren »Nukik« (betyder styrke).

Sundhedsvæsen. Sygehus m. 44 sengepladser. 4 bygninger, de 3 forbundet m. gange. Sygehuset omb. 1947-50 og 1957-58. Nyt sygehus m. 50 sengepladser er projekteret, og opførelse påbegyndes 1970. Personalet var 1968 på knap 100, deraf 4 læger, der betjener hele Julianehåb lægedistrikt, 10 sygeplejersker, 1 jordemoder og 22 fødselshjælpersker inkl. elever. Enkelte af fødselshjælperne er placeret i bygderne. Distriktslægebolig, opf. 1886, omb. 1962. Tandklinik m. bolig, opf. 1948. Herudover er 1966 indr. tandklinik i skolebygning; 2 tandlæger (1968). Foreningen til hjælp for grønlandske Børn har opf. børnesanatorium 1947, moderniseret 1961, 30 pladser. Sundhedsvæsenet råder over rejsebåden »Laurent«.

Sociale institutioner. Spædbørnehjem indr. i sygehuset, 8 pladser. Kommunal legestue indr. 1969 i boligblok som »nødforanstaltning«, 12 pladser for børn ml. 9 mdr. og 3 år. Dronning Ingrids Børnehave, opret. 1954 af Red Barnet, formiddagshold og eftermiddagshold for 40 børn. Dansk Røde Kors’ børnehjem, åbnet 1958, 24 børn. Ungdoms- og seniorklub har til huse i »Kâgssagssuk« (benyttes i dagtimerne af skolevæsenet til børnehaveklasse). Landsrådet har lærlingehjem, opf. 1962, m. 18 pladser for mandlige lærlinge. Kommunaltejet alderdomshjem, indv. jan. 1957, 24 pladser. Opr. alderdomshjem, opret. 1932, benyttes nu som mødehus for Kvindeforeningen. Kommunal badeanstalt opret. 1929 som den første i G. (opf. i Igalikosandsten).

Skole og oplysning. Skolekompleks opf. i flere etaper 1955-69. Yderligere udv. er i gang og s. 398 påregnes færdig 1970. Skolen har børnehaveklasser, 8. og 9. klasser samt forberedelsesklasse til realskolen. Kostafdeling for elever over skolepligtig alder, hvoraf der i skoleåret 1967/68 var 78. Elevhjem for elever i den skolepligtige alder fra distriktet, 12 pladser. I skolen er der 600 elever inkl. elever i børnehaveklasser og elever over skolepligtig alder. De undervises af 36 lærere (1968), heraf 30 m. da. seminarieuddannelse, 4 m. grønl. seminarieuddannelse, 1 børnehavelærerinde og 1 m. kateketskoleuddannelse. Husmoderskole m. kostafdeling m. plads til 15 elever fra hele kysten. 2 husholdningslærerinder. Bibliotek har til huse i gl. børneskole, opf. 1909. Lokalavisen »Qaqortoq Qujatâmio« (Julianehåb sydlændingen), dobbeltsproget, udkommer hver 14. dag. Endv. findes kirkebladet »Katíngat« (betyder det man samles om), der er kommet i en årrække, men midlertidigt standset.

Foreninger, sportsanlæg m.v. »Kigssaviarssuk 1933« (falken) (idrætsforening, populært kaldet K-33), stadion (kommunalt) m. fodboldbane i internationale mål, indv. 1969. Hidtidige fodboldbane i østbyen bevaret som træningsbane. Tennisklubben (m. tennisbane, der tillige er indstreget til håndbold), drenge- og pigespejdere, Sct. Georgsgilde (ejer spejderhytte opf. 1965), Kvindeforeningen, lokalafdeling af Grønlandsk Arbejdersammenslutning (GAS), Fisker- og Fangerforeningen, Sømandsforeningen, lokalafdeling af Den Grønlandske Arbejdsgiverforening (DGA), lokalafdeling af »Neriût« (tuberkuloseforeningen i Grønland), Blå Kors, Hvide Kors, Grønne Bånd. Forsamlingshus opf. 1937, moderniseret og udv. 1968/69. Sommerlejren »Eqalugârssuit«, kommunaltejet, opf. 1962/63 m. plads til 40, ca. 2 timers gang fra byen på n.siden af Julianehåb-landet.

Offentlige værker. Elværk opf. 1950, udv. 1964, kapacitet 1440 kVA, 5 netstationer. Vandværk opret. 1962, kapacitet 41 m³/t. 850 m helårsledning og 5000 m sommerledning. I byens nye etagehuskvarter i området ved Storesø er der indlagt vand, mens befolkningen i den øvr. del af byen er henvist til afhentning ved taphuse el. til at få tilkørt vand. Vandkørslen udføres ved privat vognmand. Kommunal renovationsplads for dag- og natrenovation, etableret 1968. Telestation opret. 1925, 22 ansatte (1968), sikkerhedstjeneste, fjernskriver opret. 1964. Brandstation, etableret 1953, udv. 1967, 3 pumper. Telefonanlæg m. ca. 300 abonnenter.

GTO. Kontor opf. 1957 og udv. 1963. GTO har bådereparationsværft opf. 1953 m. ophalerbedding for både indtil 250 brt., monteringskaj m. kran m. løfteevne 35 t, reparationshal og depot for motorbådsreservedele. Stenbrud m. skærveknuseri. GTO indkvartering til 86 mand, 110 spisepladser i kantine. GTO råder over rejsebåden »I put« (betyder åren),

Erhvervsvirksomhed. Fiskeri er det vigtigste erhverv, fangsten er aftagende. Der findes en enkelt fåreholder m. knap 800 får (1966).

KGH har saltfiskeanlæg, opf. 1923, udv. 1953. Anvendes til saltning af torsk, gulvareal 340 m². Endv. ejer KGH frysehus (i bygn. opf. 1920), der kun benyttes som lager for frysevarer.

Privat fabrik »Julianehåb Konservesfabrik A/S«, opret. 1963 m. en aktiekapital på 1 mill. kr., er primært indrettet til forædling af torskelever, men foretager også behandling af andre produkter bl.a. laks. Fabrikken er udv. 1968.

Der fandtes 1968 i Julianehåb by 8 motorbåde ml. 5 og 10 brt., 18 motorbåde under 5 brt. og et antal robåde med el. uden påhængsmotor.

I de sen. år er endv. indhandlet torskelever (1968: 63 t, 1967: 31 t). Tallene for 1967 og 1968 omfatter også den 1963 oprettede konservesfabrik. Der fiskes også rejer, men de indhandles og forarbejdes næsten alle nu ved rejehermetikfabrikken i Narssaq.

KGH’s køb af grønl. produkter indbragte 1967 436.000 kr. (1966: 338.000 kr., 1960: 207.000 kr.). I de nævnte år tegnede fiskeprodukterne sig for 95-96% af indhandlingen, fangstprodukterne for fra 1 til 4%, og fåreavlsprodukterne for maksimalt 3%.

KGH’s omsætning inden for produktionsvirksomheden var 1967 547.000 kr. (1966: 391.000 kr., 1960: 399.000 kr.).

En stor del af indtægterne i byen stammer fra lønarbejde ved de off. institutioner, de private mestre og ved den private konservesfabrik. I alt er til løstansatte lokale arbejdere og funktionærer under stat og kom. udbetalt 4,3 mill. kr. 1967. Herudover opnås indkomster ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

Håndværksvirksomheder: GTO har autoværksted, elinstallations- og elektronikværksted. Af s. 400 private håndværksmestre fandtes 1969 39, deraf 7 entreprenører, 2 murermestre, 9 tømrermestre, 7 malermestre, 4 rørlæggermestre, 7 vognmænd, 1 elinstallatør og 2 inden for andre fag, m. i alt 197 ansatte, heraf 106 faglærte, 80 ufaglærte og 11 lærlinge.

Bank- og sparekassevirksomhed. Filial af Bikuben og Grønlandsbanken, der administreres af KGH. De grønl. sparekasser, der ligeledes administreres af KGH, er under afvikling.

KGH, der i distriktet er repræsenteret af handelschefen, har handelskontor, opf. 1804, lager indr. i gl. bryghus fra 1850, og i bygn. fra 1863, værkstedsbygn. fra 1880, 5 pakhuse, tankanlæg for benzin, petroleum og solarolie. KGH har endv. bageri, opf. 1949, udv. 1960, 4 butikker, deraf bog- og papirhandel i bygn. fra 1890. KGH’s omsætning inden for butikshandelen udgjorde 1967 12,7 mill. kr. (1966: 10,7 mill. kr., 1960: 6,5 mill. kr.). Der findes (1969) 10-15 private butikker, 5 kiosker, 2 frisørsaloner, 1 vaskeri og 1 restaurant. KGH har gæstehjem, opf. 1948, udv. 1962, moderniseret 1968/69, 42 sengepladser, cafeteria.

Trafik. Atlantkaj anl. 1952, længde 30 m, kulbro (1954), længde 5 m, skonnertbro, længde 4 m, fiskerikaj, længde 6 m, 2 kraner for losning af både.

Julianehåb anløbes af atlantskibe 1 à 2 gange månedlig, men i maj, juni og juli kan p. gr. af Storisen normalt kun skibe, der specielt er beregnet til issejlads, besejle byen. I visse år kan Storisen forhindre anløb af selv isforstærkede skibe. Endv. anløbes byen normalt 1 gang ugentlig af kystskibe.

Heliport anl. 1964, 60 m i diameter, stationsbygning 1966. Byen beflyves 1-2 gange ugentlig af helikopter (1969/70).

KGH har passagerfartøjet M/S »Tâterâq« på 146 brt., togtefartøjet M/S »Remmesæl« på 110 brt., togtefartøjet M/Gl. »Blåhval« på 46 brt., rejsefartøjet M/B »Beb« på knap 20 brt., M/B »S.B.III« på 5,5 brt. og M/B Flybåd »F.IV« på 7,7 brt. Endv. findes forskelligt prammateriel.

De statslige investeringer bortset fra boligbyggeri har 1951-67 i alt andraget 58,0 mill. kr., heraf til sundhedsvæsen 0,7 mill. kr., til skolevæsen 8,8 mill. kr., til investeringer vedr. erhvervsvirksomhed 1,2 mill. kr., til administration, retsvæsen m.v. 0,7 mill. kr., til tjenesteboliger, indkvarteringsbarakker m.v. 17,4 mill. kr., til elværker, vej- og kloakanlæg, vandværker, værksteder og værfter 14,1 mill. kr., til telekommunikation, intern flyvning, kystfartøjer og s. 401 trafikhavne 8,7 mill. kr., til butikker, pakhuse og tankanlæg 6,3 mill. kr., og til diverse arbejder 0,2 mill. kr. Til lån til boliger er 1953-67 blevet anvendt 16,8 mill. kr.

I en eskimograv ved Igaliko Fjord fandtes ca. 1840 (?) et adgangstegn for lægen H. Gostumus til Amsterdams farmaceutiske have 1762.

Litt.: Ant. Tidsskr. 1846–48. 150. Grønland. 1958. 3 ff.

I Julianehåb fødtes 1815 inspektøren for Nordg., sen. direktør for Kgl. grønlandske Handel Christian Olrik, 1829 handelsgartneren og planteskoleejeren i Korsør Hans Mathiesen, 1837 overkateketen og ekspeditionsmedlemmet Hansêraq.