Nanortalik

by – navnet betyder bjørnestedet – hed opr. Ilivileq (betyder det sted, hvor der er grave). Den ligger på 60°08’ nordl. bredde, 45°13’ vestl. længde på ø.siden af en ø af sa. navn. 1967 var årets middeltemperatur 1,7° (1966 3,3°), koldeste måned marts: ÷ 5,9° (1966 dec.: ÷ 3,6°), varmeste måned juli: 8,4° (1966 aug.: 9,1°). Nedbør 1967: 934 mm (1966: 646 mm), højeste nedbørmåned aug. med 181 mm (1966 juli med 217 mm), laveste nedbørmåneder sept. og marts med henh. 22 mm og 23 mm (1966 maj og febr. med henh. 26 og 28 mm).

Indbyggere pr. 31/12 1968: 1.269, deraf 195 født uden for G. (1965: 1.074, 1960: 800, 1951: 470). 1965 boede 1.044 personer i 243 husstande og 30 i fælleshusholdninger. Af boligerne var 1968 ca. 80 lejligheder i række- el. etagehuse.

Befolkningens fordeling efter erhverv 1965 (i () personer f. i G.): fiskeri: 48 (44), fangst 22 (22), fåreavl 3 (3), fremstillingsvirksomhed 14 (9), bygge- og anlægsvirksomhed 80 (47), off. værker 11 (8), handel og omsætning 27 (19), teletjeneste, transportvirksomhed m.v. 65 (58), administration, sundhedsvæsen, skole m.v. 114 (88). Af befolkningen var 384 el. 35,8% (298 el. 31,5%) erhvervsmæssigt beskæftiget. Inkl. familiemedlemmer var 964 el. 89,8% (836 el. 88,4%) afhængig af indtægter ved erhvervsudøvelse, mens 110 el. 10,2% (110 el. 11,6%) levede af pension, understøttelse m.v.

Kirken opførtes 1914–16 og indviedes 6/8 1916. Bygn., der er af træ, hviler på et kampestensfundament. Meget højt saddeltag, beklædt m. spån, kirketårn mod sv. m. tårnur, der bærer årstallet 1914, 1 klokke. Stræbere, våbenhus og vindfang. Trappe i gule fliser fører op til indgangen. Taget er malet rødt, og udvendig er kirken malet lysegrå m. sorte vinduesindfatninger. Kirkens lysegrå loft bæres af 14 blå tværbjælker m. søjler, der er sorte forneden og gule foroven. Væggene er lysegrå og koret blåt. Kirkerummet har 200 siddepladser, elektrisk lys og opvarmning ved oliefyr. – Kirkebog fra ca. 1922.

På alterbordet findes et kors af træ, foran dette Thorvaldsens Kristusfigur i gips, skænket som gave ved kirkens indvielse af dav. kok David Abelsen, Nanortalik. Endv. findes på alteret to store alterlysestager og en syvarmet lysestage, alt af messing. Til kirkens 50 års jubilæum (6/8 1966) forærede fru pastor Karl Chemnitz kirken to sølvlysestager. Ved kirkens indvielse skænkede pastor Jens Chemnitz og hans hustru Marie et altersæt i sølv (kalk og disk). På alteret findes også en oblatdåse af sølv, hvis giver ikke kendes. Den grønl. bibel på alteret er skænket af enken Mathilde Sørensen, søster til digterpræsten Henrik Lund. Mathilde Sørensen har arvet bogen efter sin fader, overkateket Isak Lund, der virkede i Nanortalik i mange år. Bogen har opr. været en gave fra Grønlands Styrelse til Isak Lund på denne 70 års dag. På prædikestolen står: tusarnâritse pâsiniardlugulo (lyt og prøv at forstå), på siden mod koret relief af Kristus. Orgelet, som opr. har tilhørt Frederiksdals kirke, stammer fra herrnhuternes tid.

Den nuv. indhegnede kirkegård ligger ca. 400 m n. f. kirken, anl. ca. 1937, sen. udvidet. Her er bl.a. begr. overkateketen H. H. Josva Kleist, † 1938, den østgrønl. trommesanger Kristian Poulsen Autdlâritâ, † 1941, præsten Karl J. P. Chemnitz, † 1965.

Den gl. kgd. ligger ca. 150-200 m nv. f. kirken, opgivet ca. 1937. Her er bl.a. begr. udstedsbestyreren Anders Hansen, † ca. 1848, kolonibestyreren Lützen, † 1863, kolonibestyreren H. M. Rosenstand, † 1885, søstrene Else Emilie Nathalie Lützen, † 1916, og Sophie Charlotte s. 379 Marie Severine Lützen, † 1916, overkateketen Isak Lund, † 1922, og hustru Athalie, † 1919, forældre til digterpræsten Henrik Lund.

Det tidl. skolekapel, opf. ca. 1840, blev efter 1916 først anvendt som skole og er nu spejderhus. Præsteboligen er flyttet til byen fra Frederikshåb 1922.

Præsten i Nanortalik besøger bygderne Augpilagtoq og Frederiksdal, der begge har kirker (se ndf.) samt Tasiussaq, der har skolekapel m. 75 siddepladser, og Igdlukasik.

I Nanortalik fødtes 1875 digterpræsten Henrik Lund, 1879 overkateketen Josva Kleist.

Administration. Administrationsbygning opf. 1955, udv. 1961, 1966 og 1970. På kæmnerkontoret er foruden kæmneren ansat 20 personer (1967).

Retsvæsen og politi. Domsmyndigheden i kom. varetages af en kredsdommer som retsformand og to domsmænd. På retskontoret er ansat en retssekretær.

Politikontor opf. 1963, politimedhjælperbolig m. arrest opf. 1959. I politiet er ansat 1 politiassistent, 1 politibetjent og 1 kommunefoged. I bygderne bistås politiet af kommunefogeder. Politiet råder over rejsebåden »Kimik« (betyder kraft).

Sociale institutioner. Red Barnets børnehave opf. 1949, udv. 1957 m. plads til to hold à 40 børn. Børneplejehjem opf. 1957, 12 børn. 10 aldersrenteboliger beliggende i dobbelthuse.

Sundhedsvæsen. Sygehus opf. 1954, udv. 1959, omb. 1966 og 1968, 20 sengepladser. I alt 36 ansatte, heraf 2 læger, 3 sygeplejersker, 11 fødselshjælpersker (1967). Tandklinik indr. i rækkehuslejlighed 1961, 1 tandlæge. Distriktsjordemoderbolig opf. 1959. Sundhedsvæsenet råder over rejsebåden »Tûlut« (den grønl. udtale af Dorothea). Kommunal badeanstalt opf. 1963.

Skole, bibliotek m.v. Skolen opf. 1948, udv. 1958, 1964 og 1967. 1968 241 elever, der undervistes af 9 lærere m. da. seminarieuddannelse, 3 m. grønl. seminarieuddannelse, 1 kateketskoleuddannet og 1 efterskoleuddannet lærer. Skolehjem for bygdebørn, 13 pladser, bibl. på skolen opret. 1957, børnebibliotek opret. 1955.

Lokalavisen »Tusardluarnâq« (godt nyt), dobbeltsproget, udkommer hver uge.

Foreninger m.v. Mødehus m. bolig for Filadelfiaforsamlingen i Sverige. Forsamlingshusforeningen driver forsamlingshus opf. 1962. Idrætsforeningen »Siuteroq« (betyder sneglen), sangforening, badmintonforening, Blå Kors, Hvide Kors og Grønne Bånd, afdeling af »Neriût« (betyder håbet).

Offentlige værker. Elværk opf. 1950, udv. 1964, kapacitet 900 kVA. Vandsø m. elpumpe og indtagsværk, 500 m sommerledning. Vandkørsel ved privat vognmand. Nuv. Telestation opret. 1962, 5 ansatte (1968). Brandstation opf. 1958, 5 pumper.

GTO. Kontorer opf. 1968. Depot for motorbådsreservedele og bådereparationsværksted. GTO indkvartering til 50 mand, 90 spisepl. i kantine. GTO disponerer over fartøjet »Kikiak« (Søm).

Erhvervsvirksomhed. Det vigtigste erhverv i byen er fiskeri efter torsk, laks, fjeldørred, havkat og hellefisk. Der finder lidt sælfangst (klapmyds) sted i månederne maj og juni. Desuden holder enkelte familier får. KGH har et mindre fryseri til fremstilling af helfrossen fisk, fortrinsvis laks og hellefisk. Endv. har KGH et salteri, opf. 1942, udv. 1949, 1959 og 1966 m. et gulvareal på 420 m².

Der fandtes 1968 i Nanortalik by 5 motorbåde ml. 5 og 20 brt., 4 motorbåde under 5 brt. og et antal robåde med el. uden påhængsmotor.

1968 er derudover indhandlet 65 t havkat (1967: 16 t) og 4 t laks (1967: 11 t) samt nogle få tons af andre fiskearter. (Ill. s. 161).

Salg af fiske-, fangst- og fåreavlsprodukter til KGH indbragte 1967 fiskerne og fangerne 370.700 kr. (1966: 271.000 kr., 1960: 184.000 kr.). Heraf stammede langt hovedparten fra fiskeprodukter, 1967 tæt ved 92%.

KGH’s omsætning inden for produktionsvirksomheden udgjorde 1967 884.000 kr. (1966: 658.000 kr., 1960: 472.000 kr.).

En stor del af indtægterne i byen hidrører fra lønarbejde ved de off. institutioner og hos private håndværksmestre. I alt er til løstansatte lokale arbejdere og funktionærer under stat og kom. 1967 udbetalt 1,9 mill. kr. Herudover er der yderligere indkomster ved selvstændig privat erhvervsvirksomhed.

GTO’s håndværksvirksomheder: autoværksted og elinstallatør.

Af private håndværksvirksomheder fandtes 1969 i alt 23, heraf i entreprenør, 1 murermester, 10 tømrermestre, 5 malermestre, 2 rørlæggermestre og 3 vognmænd, med i alt 79 ansatte, hvoraf 44 faglærte og 25 ufaglærte.

KGH, hvis repræsentant i handelsdistriktet er handelschefen, har kontorer i bygn. opf. 1962, omb. 1966-67. Gl. smede- og tømrerværksted opf. 1848. Olietankanlæg opf. 1955 og 4 pakhuse. G.s første brugsforening blev opret. i Nanortalik 1963. Brugsforeningen forpagtede KGH’s dav. butik, men har 1965 opført en ny butik, og er i 1969 udvidet med nyt bageri, Årsomsætningen var 1967 2,9 mill. kr. Desuden er der i byen et privat ejet gæstehjem m. ca. 15 sengepladser og en restaurant.

KGH’s omsætning inden for butikshandelen 1967 4,8 mill. kr. (1966: 4,6 mill. kr., 1960: 2,5 mill. kr.).

Bank- og sparekassevirksomhed. Filial af Bikuben og af Grønlandsbanken, der administreres af KGH. De grønl. sparekasser, der ligeledes administreres af KGH, er under afvikling.

Trafik. Fiskeribro opf. 1940, længde 20 m. Fiskerikaj opf. 1958, længde 20 m.

Nanortalik anløbes ca. 1 gang månedligt af atlantskibe. Endv. anløbes byen 1 gang hver 14. dag af kystskibe. Maj, juni og juli kan byen dog p.gr. af Storisen normalt kun besejles af skibe, der specielt er beregnet til issejlads. I visse år kan Storisen forhindre anløb af selv isforstærkede skibe.

Heliport anl. 1966 (60 × 20 m). 1 ugentlig helikopterforbindelse i sommerhalvåret.

KGH har distriktsfartøjet M/S »Narhvalen« på 85 brt. og M/B »S.B.V.« på 5,5 brt. Desuden findes 2 stålpramme på 25 tons, 1 på 15 tons og 1 på 10 tons.

De statslige investeringer bortset fra boligstøttebyggeri har 1951-67 i alt andraget 22,1 mill. kr. Heraf til sundhedsvæsen 1,3 mill. kr., til skoler 2,0 mill. kr., til fiskerianlæg m.v., fiskerihavne og -fartøjer 0,7 mill. kr., til administration og retsvæsen m.v. 1,2 mill. kr., til tjenesteboliger, indkvarteringsbarakker m.v. 8,7 mill. kr., til elværker, vej- og kloakanlæg, vandværker m.v. 6,4 mill. kr., til telekommunikation, intern flyvning og kystfartøjer m.v. 0,8 mill. kr., til butikker, pakhuse og tankanlæg 1,0 mill. kr.

Til lån til boliger blev anvendt 9,7 mill. kr. i perioden 1953-67.