Qutdligssat

(betyder de vordende lamper) (ill. s. 53) ligger på nø.siden af øen Disko, 70°03’ nordl. br., 52°51’ vestl. længde. Nedbør 1967: 190 mm (1966: 168 mm). Største nedbør sept. m. 46 mm (1966: sept. m. 28 mm) og mindste nedbør febr. m. 2 mm (1966: maj m. 3 mm). Brydning af kulforekomster på dette sted påbegyndtes 1924. Før 1923 var der ingen fast bebyggelse i Qutdligssat, men stedet anvendtes som sommerfangstplads.

Man havde længe haft kendskab til forekomsten af kul på G.s v.kyst fra øen Disko og op til Svartenhuk. De grønl. kul har en brændværdi på 83-84% af skotske kul, men de har en række fyringsegenskaber, som de skotske ikke har, bl.a. ulmer de i længere tid og er derfor bedre i stand til at brænde over om natten. Endv. soder de mindre. Nytteværdien er derfor større end brændværdien og er på grundlag af foretagne forsøg o. 1960 beregnet til 93,5% af nytteværdien af de skotske kul.

Allr. 1780 udsendtes en ty. bjergspecialist til Umanak og Disko Bugt, og der påbegyndtes brydning til lokalt brug på 7 forsk. pladser. 1780-1832 blev brudt omkring 500 t årl., men da prisen på eng. kul faldt, indskrænkede man brydningen, og o. 1870 blev der kun brudt 40-50 t årl. 1905 startede staten en mere rationelt drevet mine i Qaersuarssuk på n.siden af Nûgssuaq Halvø ca. 20 km fra Umanak. Da den, efter at der var brudt omkr. 25.000 t, var udtømt, henlagde man 1924 brydningen til Qutdligssat, men også denne mine blev udtømt, efter at man i løbet af 15 år havde brudt i alt ca. 64.000 t. Derefter flyttedes minen 1939 til det sted, hvor den nu (1970) ligger, ca. 1 km s. f. Qutdligssat. Minen ligger tæt ved vandet, men afskibningsforholdene – og det gælder hele området omkr. Qutdligssat – er ugunstige. Stedet mangler helt en naturlig havn, da det ligger ved en åben kyst, hvor drivis og isbjerge føres forbi af strømmen. Afskibningen foregår fra mindre pramme til kulskibene, der p. gr. af is el. storm ofte pludselig må trække længere ud i bugten.

Kulbruddet har været urentabelt det meste af den tid, det har været i drift. Allr. i beg. af 1950’erne konstateredes, at det ville være billigere at indføre kul el. olie. Man har dog i mange år været betænkelig ved at nedlægge bruddet ikke mindst af hensyn til befolkningen, hvis eksistens udelukkende afhænger af kulbruddet, da både fangst- og fiskemulighederne er meget beskedne. Ønsket om under en event. afspærring fra omverdenen i tilfælde af krig at kunne forsyne G. nødtørftigt m. kul har også spillet ind. Man har derfor overvejet mulighederne for flytning af bruddet til andre og bedre kulforekomster, men har ikke ment derved at kunne opnå en rentabel drift. Man har i stedet gennem årene søgt at etablere en mere rationel drift. Der har gennem en række år været ansat en skotsk mineekspert, og investering i mere tidssvarende maskinel er blevet gennemført. Trods alle forsøg er det ikke lykkedes at få udgifterne ved kulbruddet nedsat, så driften blev økon. forsvarlig. Der blev 1957 nedsat et udvalg til at bedømme kulbruddets fremtidige muligheder. Udvalget påpegede i sin betænkning, der blev afgivet 1962, muligheder for en forbedring af kulbruddets økon. stilling, og gik derfor ind for en fortsættelse af brydningen, indtil der forelå større muligheder for at bedømme prisudviklingen på energiområdet, dog således at den årl. produktion m. de dav. prisforhold ikke burde overstige ca. 35.000 tons. Siden betænkningens afgivelse har udviklingen i underskuddet ved kulbrydningen medført, at man ikke har anset det for forsvarligt at opretholde minedriften. Det er herefter blevet besluttet – efter at spørgsmålet flere gange har været behandlet i Grønlandsrådet s. 552 – at nedlægge bruddet. Forudsætningen herfor har været, at befolkningen i Qutdligssat fik mulighed for at bosætte sig og få beskæftigelse i andre områder af G. Man har derfor opnået bevilling til bygning af ca. 200 boliger til Qutdligssats befolkning i de øvr. byer i Vestg., og det er planlagt, at fraflytningen fra bruddet skal være tilendebragt 1972.

Befolkningen. Indbyggere pr. 31/12 1968: 1157, deraf 103 f. uden for G. (1965: 1408, 1960: 1260, 1951: 961). Af den grønlandskfødte befolkning var 60% under 20 år og 51% under 15 år. Der var 1965 211 husstande. Der fandtes udover boliger i enkelt- og dobbelthuse et rækkehus m. 8 lejligheder opf. 1963. Som det vil ses har der allr. fundet en væsentlig fravandring sted, idet befolkningstallet kulminerede 1965 med 1408. Fraflytningen er dog begyndt tidligere, men har først fra 1966 oversteget fødselsoverskuddet. I 10-året 1958-67 har netto fraflytningen blandt den grønlandskfødte befolkning udgjort i alt 580.

Befolkningens fordeling efter erhverv 1965 (i () den grønlandskfødte befolkning): Minedrift 176 (154), bygge- og anlægsvirksomhed 60 (50), fremstillingsvirksomhed 37 (33), off. værker 10 (10), handel og omsætning 39 (29), transport, teletjeneste 18 (15), administration, sundhedsvæsen, skole m.v. 115 (92), fangst 5 (5). 1965 var 460 personer el. 33% (388 el. 30%) i erhverv. Inkl. familiemedlemmer var 1.268 el. 90% (1.156 el. 89%) afhængig af indtægter ved erhvervsudøvelse, mens 140 el. 10% (139 el. 11%) levede af pension, understøttelse m.v.

Kirken opførtes 1952 og indviedes 23/11 s. å., arkt. Niels Hegelund. Den vender v.-ø., dels p. gr. af terrænet, dels fordi den ligger v. f. bygden og man ønskede, indgangen skulle vende mod byen. Da kirken blev bygget, havde man planer om at flytte hele Qutdligssat over på den anden side af Vaigat Sund, hvorfor den blev opført af træelementer, således at den i givet fald kunne tages ned og flyttes. Taget er beklædt m. tagpap. Der findes våbenhus, og en klokkestabel m. 1 klokke støtter sig til det sydøstl. hjørne af kirken. Bygn. er malet grøn udvendig og hvid indvendig. Kirkerummet har ca. 400 siddepladser, oplyses ved elektricitet og opvarmes ved varmluftfyr. – Kirkebog fra 1882.

På alteret findes et trækors og foran korset en kopi af Thorvaldsens Kristusfigur og to Titusstager som alterstager og altersæt af sølvplet. Døbefonten er af træ m. døbefad af messing. Kirkens inventar stammer fra dens indvielse.

Kirkegården ligger sø. f. kirken. Der findes ingen ældre kgde.

Qutdligssat gl. kirke er flyttet og anvendes nu som forsamlingshus.

Administration. Kæmnerkontor opf. 1953, udv. 1960. Der er foruden kæmneren et personale på 9 (1968).

Retsvæsen og politi. Domsmyndigheden i kom. udøves af en underret m. en kredsdommer som retsformand og 2 domsmænd. På retskontoret er ansat en deltidsbeskæftiget retssekretær. Der findes i byen et politikontor, indr. 1966 i privat beboelse, opf. 1957, en arrest, bygget sammen med politibolig opf. 1960, 2 politibetjente samt en kommunefoged.

Sundhedsvæsen. Sygehus opf. 1943, anneks 1947, omb. 1963 efter brand. 20 sengepladser. Der er et personale på i alt 27 (1967), deraf 1 læge, 3 sygeplejersker, 1 jordemoder og 5 fødselshjælpersker. Tandklinik i rækkehus opf. 1963. 1 tandlæge.

Sociale institutioner. Alderdomshjem opf. 1961 m. anneks opf. 1964. Red Barnets børnehave opf. 1960, 40 børn.

Skoler m.v. 2 skoler, opf. 1947 og 1962, udv. 1965, 10 lærere m. da. seminarieuddannelse, 3 m. grønlandsk seminarieuddannelse, 1 børnehavelærerinde og 1 kateketskoleuddannet lærer. 260 elever (1968). Bibliotek på skolen, folkebibliotek opret. 1934, reorganiseret 1956. Børnebibliotek fra 1955. Skoleblad: Qutdligssat Skoleavis. Lokalbladet »Qutdleq« (lampen) udkommer 2 gange mdl., startet 1953. Forsamlingshus m. biograf, opf. 1963. Sportsplads. Ungdomsklub indr. 1963 i gl. lægebolig.

Foreninger: Idrætsforeningen »Nanoq« (bjørnen), spejdere, afholdsforeningen »Blå Kors«, kvindeforening.

Offentlige værker m.v. GTO driver elværk, opf. 1948, udv. 1958. Kapacitet 800 kVA, 6 netstationer. Vandforsyning fra indtagsværk m. elpumpe ved 2 elve. Sommerledning 2.500 m, s. 553 vandkørsel ved GTO. Telestation opr. opf. 1934, nuv. opret. 1950, 3 ansatte. Brandstation opf. 1958, 4 pumper. Kommunalt værksted, opf. 1953. Kommunal badeanstalt opret. 1957.

Erhvervsforhold. Kulminen drives af GTO, der endv. driver et tømrerværksted, en kørselsafdeling, s. 554 autoværksted og har ansat elinstallatør og murer. Der findes 1 privat tømrermester og 1 malermester, 2 private vognmænd og 1 taxa. GTO har indkvarteringslejr for 50 mand, kantine m. 80 spisepladser. Endv. 2 både, »Sulissoq« (arbejderen) og »Qingmeq« (hunden).

Den samlede kulproduktion 1939/40-1960 lå på 243.000 t. 1940-53 lå den årl. produktion på 5-8.000 tons, men efter gennemførte rationaliseringer og investeringer steg produktionen 1954 til 12.000 t, og stigningen fortsatte indtil produktionen fra 1958 lå på omkr. 30.000 tons årl. Siden 1961 har produktion og omkostninger været som følger:

Regnskabstallene omfatter ikke kun minedriften, men også den af GTO i forb. m. kulbruddet drevne bygge- og værkstedstjeneste. Den bratte stigning i udgifter og indtægter 1964 er udelukkende af regnskabsmæssig karakter og har ikke påvirket driftsresultatet. I selve minen er 1969 beskæftiget 85 mand i 3-holdsdrift.

Selv om langt hovedparten af befolkningen er lønmodtagere, drives der også lidt fangst og fiskeri, en del finder sted på fridage. En væsentlig del går til privat forbrug. Der findes et ikke helt ringe antal både, fortrinsvis mindre både med og uden påhængsmotor samt enkelte kajakker. Til fangstrejser og transport om vinteren anvendes slæder og slædehunde, hvoraf 1959 (sidste optælling) fandtes henhv. 224 og 1254.

KGH’s køb af fangstprodukter udgjorde 1967 3.000 kr. (1966: 42.000 kr., 1960: 7.000 kr.). Indhandlingen af fisk er helt ubetydelig, størst 1960, hvor den beløb sig til knap 2.000 kr. KGH’s omsætning inden for produktionsvirksomheden var 1967: 4.000 kr. (1966: 99.000 kr., 1960: 18.000 kr.). Lønindtægterne – først og fremmest ved minedriften – udgjorde langt de største kontantindtægter. Til lokale, løstansatte arbejdere og funktionærer under stat og kom. udbetaltes 1967 3,4 mill. kr., hvortil kom henved 0,3 mill. kr. til grønl. tjenestemænd.

KGH har handelskontor opf. 1942, 2 butikker, den ene opf. 1930, den anden indr. 1966 i en lejet butik for manufaktur, opf. 1957, udv. 1964. Bageri opf. 1963. 4 pakhuse, posthus opret. 1938, 1962 indr. i gl. bageri. KGH’s omsætning inden for butikshandelen 1967: 5,9 mill. kr. (1966: 5,4 mill. kr., 1960: 2,7 mill. kr.). Der findes af private butikker 1 købmands- og manufakturforretning i tidl. kaffebar, omb. 1968, 5 kiosker, opf. 1950, 1956, 1959 og 1968.

Bank- og sparekassevirksomhed. Filialer af henh. Bikuben og Grønlandsbanken administreres af KGH. De grønl. sparekasser er under afvikling.

Trafik. Da der ingen havneanlæg er, ankrer alle skibe og større både op ude i bugten, og gods og passagerer transporteres derud i pramme og mindre både. Qutdligssat kan normalt besejles i perioden fra slutn. af maj til nov. og anløbes af atlantskibe ca. en gang mdl. Endv. besejles Qutdligssat i sa. måneder af en lokalrute, der anløber byerne i Disko Bugt området ca. 2 gange ugl., og af de alm. kystskibe, der anløber 1 gang ugl., samt endelig af et antal kulskibe, der afhenter kullene og fordeler dem til vestgrønl. byer. Til udlosning af kullene har minen en lossekran og 6-7 25 t stålpramme, der sejler kullene ud til kulskibene. Fra slutningen af febr. er der regelmæssig helikopterforbindelse hver anden uge. En gl. fodboldbane er indr. til landing. Fra slutn. af nov. til slutn. af febr. er der ingen skibs- el. flyforbindelse, men post nedkastes fra fly.

De offentlige udgifter. Ministeriets nettodriftsudgifter udgjorde 1967 6,0 mill. kr. (1966: 6,0 mill. kr., 1960: 3,1 mill. kr.), deraf GTO inkl. kulbruddet 4,1 mill. kr., administration og retsvæsen 0,2 mill. kr., sundhedsvæsen 0,9 mill. kr. og skolevæsen 0,8 mill. kr. KGH’s nettodriftsudgifter var 1966 0,1 mill. kr. (1960: 0,2 mill. kr.). Udgifter til kirke og politi afholdes af henh. kirke- og justitsministeriet.

De kommunale driftsudgifter beløb sig 1967 til 0,9 mill. kr. (1966: 0,6 mill. kr., 1960: 0,3 mill. kr.). Deraf gik 1967 0,5 mill. kr. til sociale ydelser, derunder aldersrente (1966: 0,4 mill. s. 556 kr., 1960: 0,2 mill. kr.). En mindre del af de statslige og kommunale udgifter 1960 vedrørte det 1964 nedlagte Ujarasugssuk.

De statslige investeringer 1951-67 udgjorde 17,2 mill. kr. ekskl. boligstøtte- og erhvervslån. Deraf til kulbruddet 6,7 mill. kr., til sundhedsvæsen 0,3 mill. kr., skoler 0,8 mill. kr., administration og retsvæsen 0,6 mill. kr., bygninger til indkvartering, kantiner, tjenesteboliger 4,5 mill. kr., vej- og kloakanlæg, off. værker m.v. 2,1 mill. kr., butikker, pakhuse 1,1 mill. kr. og diverse arbejder 1,1 mill. kr. Endv. er til boligstøttebyggeri 1953-67 anvendt 3,5 mill. kr. og til erhvervslån 0,3 mill. kr. De kommunale investeringer androg 1951-67 1,0 mill. kr., deraf til boliger bl.a. til aldersrentenydere 0,2 mill. kr.