Vaigat kommune

Byen: Qutdligssat.

Vaigat kom. omfatter den nordøstl. del af Disko. Landskabet består overvejende af basaltiske lavaer, der i Pyramiden når sin største højde, 1904 m. Fjeldlandet er lokalt dækket af højlandsis. Langs Vaigat Kyst kan man over lange strækninger iagttage basalterne (pudelavaerne) liggende på limniske sedimenter fra øvre kridt og paleocæn (danien). I kridtlagene findes betydelige kulforekomster. Kraftige, kystparallelle forkastninger ses langs Vaigat Kyst.

I Kûgánguaq Dal er iagttaget dyndvulkaner. Gas fra dybere jordlag har her ligesom tilfældet var med dyndvulkanerne i Jakobshavn, Godhavn og Umanak kom. spillet en betydelig rolle ved fænomenets opståen.

Ved Qutdligssat ligger statens kulbrud, hvorfra hele G. siden 1926 er blevet forsynet m. kul. På øen Disko og Nûgssuaq Halvø har man fra gl. tid og helt op til vore dage brudt kul.

A. Rosenkrantz professor, dr. phil.

Ang. flora og vegetation se Umanak kom. (s. 571).

N.siden af Disko er fattig på landvildt, idet både sneharer og polarræve er fåtallige, og vildrenen er forlængst udryddet. Dog yngler rype, blisgås og de alm. grønl. småfugle i indlandet. Kom.s lange kyststrækning ud mod Vaigat, især Mudderbugten, byder på gode fourageringspladser for ederfugle. Midt på sommeren ankommer desuden hertil vældige flokke af kongeederfugle (hanner) fra arktisk Canada og G.s nordl. egne for at tilbringe fældningstiden i dette og sydligere liggende kystområder, før de sen. på året begiver sig til vinterpladserne s.på. Om sommeren passeres Vaigat af talrige grønlandssæler. Også vågehval, marsvin og spækhugger er hyppige sommergæster. Om vinteren sker det jævnligt, at Vestisen driver ind fra nv. og afskærer overvintrende narhvaler og hvidhvaler fra tilbagetog til det åbne hav. De spærres da inde i »savssat« (se s. 198), der særlig hyppigt opstår i dette område af Disko Bugt.

Chr. Vibe docent, dr. phil.

Vaigat kom. grænser mod n. og ø. til Vaigat. Grænsen fra nv. mod s. går fra Igdlorpait følgende vandskellet til Mudderbugten. Grænserne er fastsat ved bekendtgørelse af 23/12 1966 om G.s inddeling i landsdele og kommuner, der for Vaigat kom. ændrede de ved kgl. anordning af 18/11 1950 opr. fastsatte grænser. Ved anordningen af 1950 indgik også s.siden af Nûgssuaq Halvø med bygderne Sarqaq og Qeqertaq i Vaigat kom., men ved den nugældende bekendtgørelse er s.siden af Nûgssuaq Halvø og dermed Sarqaq og Qeqertaq overført til Jakobshavn kom.

Administrativ inddeling. Vaigat kom. er sammenfaldende m. Vaigat retskreds, Vaigat politidistrikt, Qutdligssat skoledistrikt (fra 1/2 1968), lægedistrikt og handelsdistrikt. Kom. danner sa. m. Godhavn kom. Disko landsrådskreds. Qutdligssat præstegæld omfatter foruden Vaigat kom. bygderne Qeqertaq og Sarqaq i Jakobshavn kom. Ved folketingsvalg hører kom. under 1. opstillingskreds.

Kom. omfatter nu (1969) kun byen Qutdligssat, efter at bygden Ujarasugssuk blev nedlagt 1964. Kæmneren er landshøvdingens stedlige repræsentant. De kommunale s. 551 anliggender er henlagt til den folkevalgte kommunalbestyrelse, der har 5 medlemmer. Kæmneren er sekretær.

1921

1930

1945

1955

1960

1965

1966

1967

1968

Grønl. befolkning

97

286

934

1.029

1.271

1.295

1.223

1.128

1.054

Ikke-grønl. befolkning

12

22

33

74

113

102

99

103

I alt

97

298

956

1.062

1.345

1.408

1.325

1.227

1.157

Ovenstående folketal vedrører for alle årene kun det område, der siden 1967 hører ind under Vaigat kom. Da Qutdligssat by endnu ikke var anlagt 1921, vedrører folketallet dette år udelukkende Ujarasugssuk og Ûmartoq, de eneste dengang fast beboede steder.