Umanak

by (betyder det hjerteformede, efter øens 1.175 m høje fjeld (et hjerte med spidsen opad)) ligger på 70° 40’ nordl. br., 52°00’ vestl. længde. P. gr. af de høje fjelde ses solen ikke mellem 7/11 og 4/2 (efter breddegraden varer mørketiden fra 20/11 til 23/1). Midnatssol 16/5-28/7. Årets middeltemperatur ÷3,5°. Koldeste s. 575 måned marts, middeltemperatur ÷16°, varmeste måned juli, middeltemperatur 7,7° (1961-65). Nedbøren 1967 var 143 mm (1966: 173 mm), største nedbørmåned sept. m. 62 mm (1966: jan. m. 61 mm), mindste nedbørmåned dec. m. 4 mm (1966: aug. m. under 1 mm).

Indbyggere pr. 31/12 1968: 998, deraf 118 f. uden for G. (1965: 911, 1960: 821, 1951: 568). 1965 var 853 indbyggere fordelt på 164 husstande. Endv. boede 58 personer i fælleshusholdninger.

Befolkningens fordeling efter erhverv 1965 (i () personer f. i G.): Fangst 15 (15), fiskeri 10 (10), fremstillingsvirksomhed 15 (13), bygge- og anlægsvirksomhed 62 (51), off. værker 7(4), handel og omsætning 33 (26), transport, teletjeneste 27 (24), administration, sundhedsvæsen, skole m.v. 122 (96). Bortset fra de få fangere og fiskere er næsten alle lønmodtagere. Der findes kun ganske enkelte private næringsdrivende (se ndf.). Af befolkningen var 291 el. 31,9% (239 el. 28,6%) erhvervsmæssigt beskæftiget. Inkl. familiemedlemmer levede 771 personer el. 85% (695 el. 83%) af indtægter ved erhvervsudøvelse, mens 140 el. 15% (140 el. 17%) levede af understøttelse m.v.

Kirken er opf. 1933-35, indv. 18/8 1935, arkt. Helge Bojsen-Møller. Den store, 22 m lange og 10 m brede kirke er opf. af tilhugne kampesten. Det høje saddeltag er belagt m. træspån. Våbenhus. Ved ø.gavlen et 15 m højt tårn m. tilbagerykket overetage af træ og pyramidetag. 2 klokker. Den største klokke bærer indskriften: »Skænket af skotsk forfatterinde Miss Hutchinson kaldet »Duluk« 1934«, den mindre klokke: »Skænket af Pastorinde Poulsen Ryslinge 1934«. Kirkerummets loft er malet blåt, og bjælkerne er lakerede. Væggene er af smukt opsatte, utilhugne sten. Der er ca. 350 siddepladser. Elektrisk lys. Olievarmeanlæg installeret 1968. – Kirkebog for hele Umanak præstegæld fra 1858, kopibog fra 1773.

Den tidl. kirkes altertavle er overført til den nuv. kirke. Billedet forestiller Jesus omgivet af disciplene med Genesareth sø som baggrund (ingen signatur el. årstal). Billedet er skænket af den kendte fam. Fleischer. Sølvdisk og -kalk er skænket af menigheden 1903 og overførtes fra den gl. kirke. Døbefonten er fremstillet af en da. stenhugger af rødtonet gnejs fra Ûmánaq Fjeld m. en afbildning af Jesu ansigt.

Den nuv. kirkegård, der er anlagt o. 1956, ligger ca. 800 m n. f. byen. Desuden findes 5 gl., nu opgivne kgde.

På den næstældste af de 5 gl. kgde er bl.a. begr. kolonibestyrer Hans Mossin Fleischer, † 1870, og hustru Cathrine Louise Fleischer f. Tetzler, † 1851, samt Poul Nikolaj Egede (f. 1803, † 1839 i Niaqornat, begr. Umanak 1940). På den tredieældste kgd. er begr. overkateketen Anton Qvist og præsten Lars Berthelsen, † 1889. På den fjerdeældste kgd. er begr. Bolette Sofie Eva Guntzel, den første kvindelige grønl. skolelærer på stedet. På den yngste af de 5 gl. kgde er begr. udstedsbestyreren Johan Lange og hustru Elisabeth Lange. På den nuv. kgd. er bl.a. begr. tømreren og skibstømreren Rasmus Nielsen, bjergbestigerne Giovanni Zvo Osvaldo Alzetta, † 1961, og Andri Robert Marie Louis Fouquit, overkateketen, politikeren, digteren, tegneren og komponisten Edvard Kruse, † 1968, og Malene Frederiksen, der i mange år arbejdede i børnesanatoriet i Umanak.

Umanaks lille gl. bindingsværkskirke, opf. 1835, blev nedrevet 1933, og på stedet rejstes den nye stenkirke.

Præsten i Umanak besøger bygderne Niaqornat, skolekapel m. 100 siddepladser, Qaersut, skolekapel m. 100 siddepladser, Ikerasak, skolekapel m. 100 siddepladser, Sãtut, kirke (se ndf.), Uvkusigssat, skolekapel m. 100 siddepladser, Igdlorssuit, kirke (se ndf.), Nûgâtsiaq, skolekapel m. 100 siddepladser.

Administration. Administrationsbygningen er opf. 1954. Der er foruden kæmneren 9 personer ansat.

Retsvæsen og politi. Domsmyndigheden i kom. udøves af en underret m. 1 kredsdommer som retsformand og 2 domsmænd. 1968 var ansat 1 deltidsbeskæftiget retssekretær. Der var 1968 ansat 1 overbetjent, 1 politibetjent og 1 kommunefoged. Politiet råder over politibåden »Rasmus Willumsen«.

Sundhedsvæsenet, Sygehus opf. 1938-41 m. 33 sengepladser. Desuden findes 1 tandklinik m. 2 behandlingsstole. Der er et personale på i alt ca. 60, deraf 2 læger, 1 tandlæge, 3 sygeplejersker, 16 fødselshjælpersker, hvoraf enkelte er ansat på bygderne, 1 jordemoder og 1 sundhedsplejerske. Sundhedsvæsenet råder over lægebåden »Henrik Deichmann«. Børnesanatoriet er opf. af Foreningen til hjælp for grønlandske børn 1926 og udv. 1964. Der er plads til 20 børn.

Sociale institutioner. Dronning Ingrids Børnehave, opret. 1964/65 m. plads til 50 børn, drives af Red Barnet. Kommunalt alderdomshjem m. 14 pladser er opf. 1967.

Skole og oplysning. Der er 2 skoler, opf. henh. 1921 og 1953, udv. 1968. 1968 har 16 lærere, nemlig 12 m. da. seminarieuddannelse, 2 m. grønl. seminarieuddannelse, 1 m. kateketskoleuddannelse samt 1 stud. mag., undervist 228 børn. Skolehjem er opf. 1962 m. plads til 14 elever.

Folke- og børnebibliotek på skolen. Folkebiblioteket opret. 1934 og reorganiseret 1956. Børnebiblioteket opret. 1955. Ungdomsklub indr. i tidl. alderdomshjem. Avisen »Nasigfik« (udkiggen) – dobbeltsproget – udkommer hver 14. dag. Blå Kors’ distriktsblad »Nanerüt« (lyset) startet 1969, udkommer kvartalsvis.

Forsamlingshus opf. 1955-60, m. biograf.

Foreninger. Sportsklub »UB 68«, afholdsforening, spejdere, fanger- og fiskeriforening, lokal afd. af Grønlandsk Arbejdersammenslutning (GAS).

GTO. Kontor (opf. 1962). Indkvarteringsbarak, opf. 1958, m. plads til 24 mand, 30 spisepladser i kantinen, opf. 1957. GTO disponerer over båden »Kautaq« (hammeren).

Offentlige værker. Elværk opf. 1950, udv. 1968, kapacitet 530 kVA. Telestation m. 3 ansatte opf. 1934. Off. telefonanlæg m. 55 abonnenter. Brandstation opf. 1958, 4 pumper. Vandforsyning ved elpumpe ved vandsø, helårsledning 100 m, sommerledning 1500 m. Vandkørsel ved privat vognmand.

Kom. driver 1 værksted opf. 1955. Badeanstalt opf. 1963.

Erhvervsvirksomhed. KGH har fiskeristation opf. 1949, udv. 1966, hvor der forarbejdes hellefisk (saltning) og hvalkød (frysning), spækhus, fisketørrehus samt 2 frysebarakker, de sidste opf. 1964.

Der findes 7 motorbåde under 5 brt. og ca. 45 robåde med el. uden påhængsmotor.

Desuden fanges en enkelt gang en hvalros.

Fiskeriet omfatter næsten udelukkende hellefisk, hvoraf der 1968 blev indhandlet 14 t og 1967 48 t.

Fiske- og fangstprodukterne indbragte erhververne 1967: 88.000 kr., deraf fisk 84.000 kr. (1966: 147.000 kr., hvoraf fangstprodukterne indbragte 90.000 kr., og 1960: 62.000 kr., hvilket år det også var fisk, der indbragte det største beløb, nemlig 45.000 kr.). Lønindkomsterne har langt større betydning for befolkningen. 1967 oppebar løstansatte, lokale arbejdere og funktionærer under stat og kom. 1,7 mill. kr.

KGH’s omsætning inden for produktionsvirksomheden var 1967: 0,2 mill. kr. (1966: 0,4 mill. kr., 1960: 0,1 mill. kr.).

Af håndværksvirksomheder har GTO 1969 1 tømrerværksted (opf. 1926), 1 malerværksted (opf. 1950), 1 autoværksted (opf. 1958) og 1 elinstallatør.

1969 fandtes der 6 private mestre, nemlig 1 murermester, 3 tømrermestre, 1 rørlæggermester og 1 vognmand. Hos mestrene var ansat 28 personer, deraf 14 faglærte, 2 lærlinge og 12 ufaglærte.

KGH, hvis repræsentant i distriktet er handelschefen, har kontor indr. i en tidl. bestyrerbolig, opf. 1871, omb. 1966.

KGH har butikker opf. henh. 1853, 1921 og 1940, den sidste indr. som selvbetjeningsbutik, men omdannet til materialebutik efter opførelsen af ny selvbetjeningsbutik 1969. Bageri, opf. s. 577 1921, ombygget til kiosk 1969, opførelse af nyt bageri påbegyndt 1969. 6 pakhuse, hvoraf de 4 er opf. henh. 1856, 1860, 1861 og 1928. Posthus opf. 1921. Af værksteder har KGH bødkerværksted og smedje, begge opf. 1852. Gæstehus opf. 1967.

KGH’s omsætning inden for butikshandelen 1967: 5,6 mill. kr. (1966: 4,9 mill. kr., 1960: 1,8 mill. kr.).

Trafik. Fiskeri- og skonnertkaj (længde 20 m).

KGH har 2 togtefartøjer: M/B »Otto Mathiesen« på ca. 17 brt. og M/Sk »Lars Møller« på ca. 19 brt. Desuden har KGH motorbåden »S.B. II« på godt 5 brt. Prammateriel, 4 25 tons og 1 30 tons stålpram.

Byen besejles af atlantskibe fra juni til medio okt. m. 1 à 2 skibe mdl. Byen anløbes endv. af kystfartøjer fra juni til dec. 2 gange ugl., den ene gang af n.gående skib, den anden gang af s.gående. Fra febr. til maj-juni er der helikopterforbindelse hver uge. Landingen foregår på den islagte vandsø. Postbefordring fra dec. til febr. besørges ved nedkastning fra fly. Postafsendelse samt passagerbefordring m. skib er udelukket i et par vintermåneder.

1951-67 har de statslige investeringer ekskl. bolig- og erhvervsstøtte i alt udgjort 8,8 mill. kr., heraf til sundhedsvæsen 0,1 mill. kr., skoler 0,7 mill. kr., administration, retsvæsen m.v. 0,1 mill. kr., fiskerianlæg 0,2 mill. kr., el-, vej-, vand- og kloakanlæg, værksteder 1,7 mill. kr., telekommunikation 0,1 mill. kr., butikker, pakhuse, tankanlæg 1,2 mill. kr., boliger til udsendte og indkvarteringslejre 3,8 mill. kr. og diverse arbejder 1,1 mill. kr. Endv. anvendtes 1953-67 3,1 mill. kr. til boligstøtte.

I Umanak fødtes 1840 præsten Tobias Mørch.