Upernavik

by, navnet betyder forårspladsen, ligger på 72° 47’ nordl. br., 56° 10’ vestl. længde på den sydvestl. skråning af Upernavikøen. S. f. byen ligger kendingsfjeldet Kaersorssuaq (storklippen) på 1.042 m. Der er mørketid 4/11-5/2 og midnatssol 12/5-1/8. 1961-65 var årets middeltemperatur ÷6,9°. Koldeste måned marts, middeltemperatur ÷ 20°, varmeste måned august, middeltemperatur 5,8°. Nedbøren 1967 253 mm (1966: 315 mm). 1967 var største nedbørmåned sept. m. 101 mm (1966 sept. m. 62 mm), mindste nedbørmåned april m. under 1 mm (1966: febr. m. 1 mm).

Indbyggere 31/12 1968: 760, deraf f. uden for G. 92 (1965: 716, 1960: 555, 1951: 419). Antal private husstande 1965: 143 foruden enkelte fælleshusholdninger.

Befolkningens fordeling efter erhverv 1965 (i () personer f. i G.): Fangst 12 (12), fremstillingsvirksomhed 6 (6), bygge- og anlægsvirksomhed 45 (33), off. værker 7 (5), handel og omsætning 33 (27), transport, teletjeneste m.v. 19 (13), administration, sundhedsvæsen, skole m.v. 82 (62). Af befolkningen var 204 el. 28,4% (158 el. 24,3%) erhvervsmæssigt beskæftigede. Inkl. familiemedlemmer var 630 el. 88% (563 el. 87%) afhængig af indtægter fra erhvervsudøvelse, mens 86 el. 12% (85 el. 13%) levede af pension, understøttelse m.v.

Kirken, der ligger op ad fjeldet, er opf. 1925, arkt. Helge Bojsen-Møller. Bygn. er af træ m. højt saddeltag, belagt m. spån, vindfang, åben tagrytter m. højt spir placeret midt på tagryggen. I hver langvæg 3 fag vinduer. Fritstående klokketårn m. 2 klokker. Kirkerummet har 200 siddepladser, elektr. lys og varme. Bygn. er malet rød udvendig og hvid indvendig. (III. s. 259). – Kirkebog fra 1833.

Den gl. kirke, opf. 1882, anvendes nu til museum; den har også været benyttet som sysselrådssal.

Kirkegården ligger s. f. kirken. Her er bl.a. begr. præsten Tobias Mørch, † 1916, og Peter Freuchens hustru, polareskimoen Navarana Mequpaluk, † 1921.

Præsten i Upernavik besøger bygderne Søndre Upernavik m. kirke (se ndf.), Prøven, m. kirke (se ndf.), Augpilagtoq, m. skolekapel, 157 siddepladser, Tugsâq, m. skolekapel, 40 siddepladser, Naujât, Ivnârssuit, Tasiussaq, m. skolekapel, 80 siddepladser, Nutârmiut, Kûk, m. skolekapel, 32 siddepladser, Kraulshavn, m. skolekapel, 90 siddepladser, Igdlulik og Kuvdlorssuaq, m. skolekapel, 90 siddepladser.

Administration. Byens kæmnerkontor – der tillige indeholder retskontor – i tidl. lægebolig, opf. 1915. På kæmnerkontoret er inkl. kæmneren ansat 11 personer (1968).

Retsvæsen og politi. Domsmyndigheden i kom. udøves af en underret m. en kredsdommer som retsformand og to domsmænd. På retskontoret er ansat 1 retssekretær.

Politibetjentbolig m. arrest opf. 1958. 1 overbetjent, 1 politibetjent, 1 kommunefoged. Politiet bistås i bygderne af kommunefogeder. Politiet råder over båden »Jens Brønlund«.

Sundhedsvæsen. Sygehus (ill. s. 279) opf. 1946, udv. 1953, 36 pladser, særskilt fødestue. s. 591 Samlet personale 48, deraf 2 læger, 5 sygeplejersker, 12 fødselshjælpersker (1967). Tandklinik indr. i sygehuset, 1 behandlingsplads, 1 sæsontandlæge. Til sundhedsvæsenet hører rejsebåden »Chr. Pfaff«.

Sociale institutioner. Red Barnets børnehave opret. 1955, nyopf. 1959, 1/2 dags børnehave m. 30 børn formiddag og eftermiddag, alderdomshjem opf. 1953, udv. 1956, 18 pladser. Ungdoms- og indkvarteringshus i tidl. bestyrerbolig fra 1832.

Skole og oplysning. Skole opf. 1957, udv. 1965, ca. 160 elever, 6 lærere m. da., 2 m. grønl. lærereksamen, 1 m. kateketskoleuddannelse (1968). Skolehjem til skoleelever fra bygderne opf. 1962, 14 elever. På skolen findes bibliotek.

Lokalavis »Qimugseq« (hundeslæden), dobbeltsproget, udkommer hver 14. dag. Duplikeret.

Foreninger m.v. Idrætsforeningen »Qingmeq« (hunden), Blå Kors, husmoderforening, ungdomsforeningen »Narssaq« (sletten), fangerforening, forsamlingshusforening, der driver forsamlingshuset m. biograf, indr. i tidl. præstebolig, opf. 1863, lokalafdeling af Grønlandsk Arbejdersammenslutning, kirkeforening. På sygehuset kommunal badeanstalt, hvis udgifter kom. betaler. Spejderhus og sportsplads.

GTO. Kontorbygninger i barakker, opf. 1966, GTO’s gl. kontor i administrationsbygningen er nu mødesal. GTO har depot for motorbådsreservedele. 40 t’s bedding bygget 1967. GTO’s håndværksvirksomheder: Tømrerværksted, malerværksted, kørselsafdeling, autoværksted, elinstallation. Indkvartering til 44 mand, 40 spisepladser i kantine. Endv. råder GTO over rejsebåden »Sagfiôq« (smeden).

Offentlige værker m.v.: Elværk opf. 1950, udv. 1968. Kapacitet 720 kVA. Vandværk opf. 1969 (afsaltningsanlæg), kapacitet 1 m³/h, vandkørsel ved privat vognmand. Telestation opret. 1933, nuv. station 1948. ICAO-station, 7 ansatte (1968). Radiofyr. Lokalt telefonanlæg m. ca. 30 abonnenter. Brandstation opf. 1958, 4 pumper.

Erhvervsvirksomhed. Af private håndværksmestre fandtes 1969 1 tømrermester, 1 malermester, 1 rørlægger og 3 vognmænd m. i alt 18 ansatte, deraf 7 faglærte og 11 ufaglærte.

KGH, hvis repræsentant i distriktet er handelschefen, har handelskontor, opf. 1936. Olietankanlæg anl. 1956, 6 pakhuse. KGH har spækhus, opf. 1912, bødkerværksted, opf. 1939, og dunrenseri, opf. 1940.

Kommunalt ishus opf. 1955, kommunalt værksted opret. 1950, nyt 1961 m. mindre bedding.

Der fandtes 1968 i Upernavik by 8 motorbåde under 5 brt. samt 18 robåde med el. uden påhængsmotor.

Derudover skydes en enkelt gang en bjørn og fanges nogle få havkale. Der finder endv. en smule fiskeri sted.

Fangst- og fiskeprodukterne indbragte 1967 erhververne 26.000 kr. (1966: 42.000 kr., 1960: 18.000 kr.).

KGH’s omsætning inden for produktionsvirksomheden udgjorde 1967: 109.000 kr. (1966: 156.000 kr., 1960: 62.000 kr.).

Hovedparten af indtægterne i byen hidrører fra lønarbejde især ved de off. institutioner. I alt er til løstansatte lokale arbejdere og funktionærer under stat og kom. udbetalt 1.646.000 kr. Indtægterne ved privat erhvervsvirksomhed er beskedne.

KGH’s nuv. butik opf. 1954, udv. 1958. Overgang til selvbetjening 1967, KGH’s bageri opf. 1952, udv. 1957. KGH’s butiksomsætning 1967: 4,7 mill. kr. (1966: 3,9 mill. kr., 1960: 1,7 mill. kr.). 3 private butikker og 4 private kiosker.

Trafik. Der findes anløbsbro, længde 8 m. Upernavik anløbes fra juni til okt. af 1 à 2 atlantskibe mdl. Byen anløbes endv. fra juni til medio nov. 1 gang ugl. af kystfartøjer. Fra febr. til s. 592 juni er der helikopterforbindelse hver 14. dag, hvis vejrforholdene tillader det. Landingen foregår på isen. Postforbindelsen fra medio nov. til febr. besørges ved nedkastning fra fly. Postafsendelse samt passagerbefordring m. skib er i denne periode og indtil juni umulig.

KGH har distriktsfartøjet M/S »Hvalen« på 85 brt., togtefartøjet M/B »H. P. Kraul« på ca. 15 brt., motorbådene »K. nr. 92« og »SBI«, hver på ca. 5 brt. Desuden findes 4 stålpramme på 25 tons og 1 på 5 tons.

1951-67 har de statslige investeringer bortset fra boligstøtte og erhvervslån udgjort 9,3 mill. kr., deraf til skoler 1,4 mill. kr., investeringer vedr. fangsterhverv, administration m.v. 0,1 mill. kr., tjenesteboliger samt indkvarteringsbarakker 3,2 mill. kr., elværker, vej-, vandog kloakanlæg 3,0 mill. kr., telekommunikation, kystfartøjer og trafikhavne 0,9 mill. kr., butikker og tankanlæg 0,7 mill. kr.

Til lån til boliger blev anvendt 2,7 mill. kr.

Ved Skibshavnsvej mindesten for de ved skonnerten »Sælen«s forlis 1932 omkomne grønlændere og danskere.

Tæt herved rejstes 1967 en mindesten for 4 grønlændere, omkomne 1965.