Købstad: Grenå (se s. 665). Sognene: Gammelsogn, Hammelev, Enslev, Karlby, Voldby, Veggerslev, Villersø, Gjerrild, Hemmed, Rimsø, Kastbjerg, Fjellerup, Glesborg, Ørum, Ginnerup, Nimtofte, Tøstrup, Anholt.
Djurs Nørre herred omgives i n. og ø. af Kattegat, i øvrigt af Djurs Sdr. og Sønderhald hrdr. Det strækker sig fra Kattegat i n. til Kolindsund i s. og fra Fornæs i ø. til Fuglsø mose i v. Den nordl. og vestl. del er et meget sandet og sandflugtspræget bakkeland, rigt på skov og plantage samt endnu noget hede, foruden at det bræmmes af marint forland. Mod sø. ligger mere jævnt bakkeland m. højtliggende kalkgrund, der kommer frem i Karlby og Sangstrup klinter. Til hrd. hører også øen Anholt.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
1584
Herredets areal udgjorde 1961: 34.755 ha, deraf ca. 22.617 ha landbrugsareal og ca. 140 ha vandareal. – Folketallet var 26/9 1960 (inkl. Grenå kbst.): 19.986 indb. fordelt på 6477 husstande (1801: 5263, 1850: 7722, 1901: 13.601, 1930: 18.121, 1955: 20.115). – Husdyrholdet var juli 1961: 1103 heste, 24.957 stk. hornkvæg, hvoraf 10.829 malkekøer, 48.143 svin og 166.690 høns.
I kirkelig henseende udgør Djurs Nørre hrd. sa. m. Djurs Sønder hrd. ét provsti – Djurs Nørre og Sønder hrdr.s provsti – under Århus stift, m. 17 pastorater.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Djurs Nørre herred (*1231 Dyursø nørræ heret) indeholder mul. et gl. navn på Kolindsund, Diursæ. Afløbet til Grenå kaldes Djurså. Svenstrup, Battrupholt og Kolstrup i Nimtofte so. lå tidl. under Sønderhald hrd. Fra 1695 var herredsfogedembedet forenet m. byfogedembedet i Grenå, og ved reskr. af 15/4 1726 blev hrd. inkorporeret under Grenå byting. Grunden hertil var, at der var fragået så meget af hrd.s gods til grevskabet Skeels birker, at det kneb m. at skaffe stokkemænd. 7/1 1812 blev Katholm birk og 23/2 1820 Skeels birk indlemmet i hrd. 11/5 1853 blev det ved kgl. resol. bestemt, at ved kommende vakance skulle so. Vejlby, Homå, Lyngby, Albøge og Hoed i Djurs Sdr. hrd. henlægges under Grenå kbst. og Djurs Nr. hrd. 1862 synes omlægningen at være gennemført. 1919 blev jurisdiktionen til retskr. nr. 57, fra 1956 nr. 65, samt politikr. nr. 42, der også omfattede Ebeltoft, Mols og den øvr. del af Djurs Sdr. hrd. Ved lov af 22/12 1927 blev retskr. nr. 57 forenet m. retskr. nr. 58, hvorefter politikr. og retskr. havde sa. omfang.
Tinghøj findes ved Emmedsbo, Hemmed so., og på Stenvad mark, Glesborg so., hvor der også er Galgebakke. Ved Ramten, Ørum so., nævnes Tingbæk mose, og i Ginnerup so. 1664 Tingskoven. Sen. blev tinget holdt ml. Selkær i Kastbjerg so. og Laen i Glesborg so. Da der ingen »hus eller ly« var, søgte retten ind til et hus i Laen. 23/6 1704 blev der givet tilladelse til, at tinget måtte holdes ved Skindbjerg, Kastbjerg so. 1726 blev det henlagt til Grenå, hvor det blev holdt på rådhuset.
Djurs Nr. hrd. i Åbo syssel hørte fra gl. tid under Kalø len, fra 1660 Kalø a. Da Randers a. blev opret. i h. t. reskr. af 4/9 1793, blev det en del af dette.
Hrd. lå fra gl. tid under Århus stift. Indtil ca. 1818 var det et særl. provsti, men blev da en del af Randers a.s østre provsti, opret. 1812. Dette deltes 1832 i h. t. resol. af 8/11 1828. Rougsø, Sønderhald og Djurs Nr. hrdr. kom til at udgøre ét provsti. Ved resol. af 13/6 1917 blev det bestemt, at der fra 1/7 1917 at regne skulle oprettes et særl. provsti for Djurs Nørre og Sønder hrdr.
Johan Hvidtfeldt rigsarkivar, dr. phil.
Litt.: ValdJb. II. 51. Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 206, 296. Peder Jensen i AarbRanders. 1961. 129–32. Thorkild Gravlund. Herredsbogen. Jylland. 1930. 13ff. J. V. Nissen. Forhold i Nørre og Sønder Hrd. i Randers A. i Tiden fra 1850 og fremefter, Jysaml. 2. Rk. III. 1891–93. 97–148. H. Storck, V. Ahlmann og V. Koch. Grenaa Egnens Kridtkirker. 1896. M. Lorensen. Folkesagn og Folketro, for største Delen samlede i Nørreherred ved Grenaa, JySaml. 1874–75. 193–206.