Hundborg herred

Købstad: Thisted (se s. 477). Sognene: Thisted landsogn, Tilsted, Skinnerup, Sjørring, Torsted, Skjoldborg, Kallerup, Vang, Hundborg, Jannerup, Nørhå.

Hundborg herred omgives af Hillerslev hrd., Thisted bredning, Hassing hrd. og Vesterhavet. Det strækker sig fra Vandet sø og Skinnerup i n. til Vilsund og Stenbjerg i s. Den vestl. del er til dels dækket af flyvesandssletter og klitter, i midten ligger flere store udtørrede søbassiner, og i ø. findes bakkeland med gode morænelersjorder.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Våbenskjold). 1556

1556

Herredets areal (inkl. Thisted kbst.) udgjorde 1955: 23.522 ha, hvoraf 12.806 ha landbrugsareal og 505 ha vandareal. – Folketallet var 1/10 1955: 17.735 indb. fordelt på 5678 husstande (1801: 4339, 1850: 7180, 1901: 13.420, 1930: 16.287). – Kreaturholdet var i juli 1958: 1475 heste, 17.872 stk. hornkvæg, hvoraf 6418 malkekøer, 27.369 svin og 124.096 høns.

I kirkelig henseende udgør Hundborg hrd. (bortset fra Nørhå so., der hører til Refs og Hassing herreders provsti) sa. m. Hillerslev hrd. ét provsti m. 13 pastorater under Ålborg stift.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Hundborg hrd. (* 1231 Hunbiærgheret, 1367 Hwndburg hrd.). Skinnerup so. hørte måske i ældre tid til Hillerslev hrd., men nævnes i hvert fald 1443 under Hundborg hrd. Sundby blev i middelalderen regnet til Skjoldborg so., Hundborg hrd., men opføres 1664 under Stagstrup so., Hassing hrd. I civil henseende blev byen dog ved med at høre under Hundborg hrd.

Hundborg hrd. blev 26/11 1687 forenet med Hillerslev hrd. Inden for dets område lå Nørhå birk (se s. 614), hvis frihed blev bekræftet 1505. Det synes at have omfattet sognet af sa. navn. 13/3 1688 blev det lagt sammen med Hillerslev-Hundborg hrd. Fra 23/3 1689 var herredsfogden tillige byfoged i Thisted by. 7/1 1854 blev Snedsted so. samt Sundby i Stagstrup so. lagt under denne jurisdiktion, mens Harring og Stagstrup so. kom hertil 2/10 1875. Fra 1919 udgjorde Hillerslev-Hundborg hrd. og Thisted by retskr. nr. 74, fra 1956 retskr. nr. 81, og politikr. nr. 53.

Tingstedet var 1687 »Sønden til en by, kaldes Siøring, kort fra byen«. I Sjørring so. findes da også Tinggård og Galgehøj.

Hrd. hørte under Ørum len, fra 1660 Ørum a., som 1661 blev forenet med Vestervig Kloster a., hvortil 1664 kom Dueholm a. 1793 blev det en del af det nyoprettede Thisted a.

I gejstlig henseende hørte hrd. under Vendelbo el. Børglum stift, sen. Ålborg stift. Indtil 1/1 1813 udgjorde det et provsti for sig, men indgik da i Thisted ndr. amtsprovsti, der desuden bestod af Hillerslev, Hassing og V. Han hrd. I henh. til kgl. resol. af 19/8 1828 blev dette provsti opløst, og 14/9 1831 kom Hundborg hrd. sa. m. Hillerslev hrd. til at udgøre et særligt provsti.

Johan Hvidtfeldt rigsarkivar, dr. phil.

Litt.: Th. Gravlund. Herredsbogen. Jylland. 1930. 136–46. Mogens Lebech i JySaml. 5. r. II. 1935–36. 187f., 244f. Kong Valdemars jordebog, udg. af Svend Aakjær. II. 1926–43. 17f. Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, AarbThisted. 1913. 48–59. Torsten Balle. Hvad skal barnet hedde? Navneskik i Hundborg herred 1700–50, sst. 1953. 53–81. Sa. Hvad skal manden hedde? Lidt om tilnavne i Hundborg herred 1650–1800, sst. 1955. 380–403.