Nørlyng herred

Købstad: Viborg (se s. 49). Sognene: Viborg Gråbrødre landdistrikt, Asmild, Tapdrup, Finderup, Dollerup, Ravnstrup, Vorde, Fiskbæk, Romlund, Rødding, Løvel, Pederstrup, Vammen, Bigum, Lindum.

Nørlyng herred har Viborg kbst. som geografisk centrum og omgives af Rinds hrd., Randers a. samt Sønderlyng, Middelsom, Lysgård og Fjends hrdr. og Hjarbæk fjord. Det strækker sig fra Skalsådalen i n. og ø. til Tjele Langsø og Nørreådalen i s., og mod v. når det frem til Mønsted og Fiskbæk ås nedre løb. Landskabet er karakteristisk ved de mange dalstrøg (tunneldale), der gennemkrydser det bakkede og mest sandede morænelandskab, og hvori der ligger flere store og mange små søer. Længst mod sv. når hrd. frem til den midtjyske israndslinie og vandskellet mellem Øst- og Vestjylland, hvor også Alhedens kegletoppunkt ligger. Hrd. er ret skovrigt, mod v. med store plantager på tidl. hede, mod ø. med udstrakte løvskove, hvorimellem flere egekrat.

Herredets areal (inkl. Viborg kbst.) var 1960: 34.361 ha, hvoraf 21.933 ha landbrugsareal og 1397 ha vandareal. – Folketallet var 26/9 1960: 32.994 indb. fordelt på 10.000 husstande (1801: 5107, 1850: 8306, 1901: 15.180, 1930: 25.689), 1955: 32695). – Kreaturholdet var juli 1960: 1634 heste, 24.948 stk. hornkvæg, hvoraf 10.592 malkekøer, 43.139 svin og 155.553 høns.

I kirkelig henseende udgør Nørlyng hrd. sa. m. Rinds hrd. ét provsti under Viborg stift med 13 pastorater, hvortil dog ikke hører Viborg kbst. m. Viborg Gråbrødre landdistrikt samt Asmild og Tapdrup so., der udgør Viborg kbst.s provsti.

Nørlyng herred (*1231 Lyungæheret nørræ) udgjorde oprindelig sa. m. Sønderlyng hrd. ét hrd., og endnu sent i 1300t. bruges udtrykket Lyng hrd. om Nørlyng. I Vammen so. findes både Tinghøj og Tingdal, og Lyng hrd.s midtpunkt har mul. været her. På denne måde bliver betegnelsen Nørre- og Sønderlyng forståelig. Tapdrup so. og den del af Rødding so., der lå s.f. Tjele å, hørte endnu i 1500t. til Sønderlyng hrd. 29/10 1687 blev hrd. forenet med Fjends hrd. samt Vorde og Asmildkloster birker. Ørslevkloster birk blev indlemmet i jurisdiktionen 16/5 1800, Højslev birk blev lagt derunder fra 1/1 1822. Fra 1793 var herredsfogden også byfoged i Viborg, men 1814 blev embedet atter selvstændigt, samtidig blev Asmild so. overført til Middelsom-Sønderlyng hrd. 1919 blev de to herreder en del af retskr. nr. 78, fra 1956 nr. 85, samt politikr. nr. 58. Ved lov af 21/3 1956 blev Højslev, Lundø, Vridsted, Vroue og Ørslevkloster overført til retskr. nr. 77, Skive kbst. m.v., samt til politikr. nr. 56, Skive kbst. m.v. Ved kgl. anordning af 2/8 1960 blev retskr. nr. 85 delt i to. Købstaden, landdistriktet og Asmild-Tapdrup kom. kom under Viborg byret, den øvr. del af retskredsen under Viborg herredsret.

1606 blev der klaget over, at tinget lå ubelejligt, afsides og ikke midt i herredet, og det skulle derfor flyttes. Ca. 1680 blev det holdt en liden fjerding vej norden for Viborg ved Nørgård på Viborg Nørremark. If. reskr. af 13/3 1688 blev der ved Bøghøje i Mønsted so. opf. et tinghus for Fjends og Nørlyng hrd. 1743 og 1774 siges tingstedet dog at være på den nærliggende Krogsgård. Ved reskr. af 30/6 1779 blev det flyttet til Viborg, hvor det blev holdt på rådhuset.

Nørlyng hrd. var et særligt len indtil 1536, da det kom under Hald, fra 1660 Hald a., som 1789 blev forenet med Skivehus. Da Viborg a. blev oprettet 19/3 1794, blev hrd. en del heraf.

Hrd. har fra gl. tid hørt under Viborg stift. Indtil 1812 var det et selvstændigt provsti, derefter blev det en del af Viborg a.s østre provsti. Ved reskr. af 23/2 1856 blev det derefter et særligt provsti sa. m. Rinds hrd.

Litt.: ValdJb. II. 1926–43. 43f. Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. 1936. 196. 267f. Thorkild Gravlund. Herredsbogen. Jylland. 1930. 255 ff.