Rinds herred

Sognene: Vester Bølle, Øster Bølle, Gedsted, Fjelsø, Simested, Testrup, Hvam, Hvilsom, Vester Tostrup, Roum, Hersom, Klejtrup, Vester Bjerregrav, Låstrup, Skals, Ulbjerg, Lynderup.

Rinds herred omfatter den sydvestligste del af Himmerland og omgives af Ålborg og Randers amter samt Nørlyng hrd. og Limfjordsvigene Lovns Bredning og Hjarbæk fjord. Det strækker sig ml. Lerkenfeld å i n. og Skals å i s. og ml. Onsild hrd. i ø. og de nævnte Limfjordsgrene i v. Det er et bakket og ret sandet morænelandskab, som får sit hovedpræg gennem de store ådale, der strømmer dels ø.-v. og dels nø.-sv., og i hvis nedre løb stenalderhavet i sin tid trængte ind.

Herredets areal var 1960: 40.040 ha, hvoraf ca. 31.000 ha landbrugsareal og 323 ha vandareal. – Folketallet var 26/9 1960: 15.203 indb. fordelt på 4487 husstande (1801: 4211, 1850: 5523, 1901: 10.329, 1930: 14.693, 1955: 15.208). – Kreaturholdet var juli 1960: 2739 heste, 38.578 stk. hornkvæg, hvoraf 15.663 malkekøer, 62.541 svin og 180.181 høns.

I kirkelig henseende udgør Rinds hrd. sa. m. Nørlyng hrd. ét provsti (under Viborg stift) med 13 pastorater.

Rinds herred (*1231 Rinsheret) hørte i middelalderen til Himmersyssel. 26/11 1687 blev det lagt sa. m. Gislum hrd. samt Strandby so. af Åle birk. I deres indstilling havde landsdommerne foreslået, at denne jurisdiktion skulle hedde Bølle hrd., en betegnelse, der forekommer en enkelt gang, men ikke slog igennem. 13/7 1774 blev herredsfogedembedet forenet m. byfogedembedet i Hobro, og 8/6 1813 blev Lerkenfeld birk lagt under jurisdiktionen; en del af Torstedlund og Albæk birk blev indlemmet heri 8/3 1814. Ved bekendtgørelse af 9/9 1887 blev Øls, Hørby og Døstrup so. overført hertil fra Hellum-Hindsted hrdr. 1919 blev jurisdiktionen til politikr. nr. 46 og retskr. nr. 63, fra 1956 nr. 70. Retskr. kom også til at omfatte Glenstrup, Sdr. Onsild, Hvornum, Snæbum og Skellerup so. af Gerlev-Onsild hrdr. Ved lov af 21/3 1956 overførtes Valsgård, Rold og Vebbestrup so. til retskr. nr. 63 og politikr. nr. 46 fra retskr. nr. 64, Hellum-Hindsted hrdr. og politikr. nr. 45, Mariager købstad m.v., mens Lovns, Alstrup, Ullits og Fovlum so. blev afstået til retskr. nr. 65, Løgstør m.m. og til politikr. nr. 47, Nibe købstad m.v. Låstrup, Skals, Ulbjerg, Lynderup, V. Bjerregrav, Hersom og Roum so. kom til retskr. nr. 78 og politikr. nr. 57, Viborg købstad m.v.

Testrup mener, at tingstedet måske opr. har været i byen Rind i Lynderup so. Af gl. sagn ved man, at tinget er flyttet nogle gange, engang siges det »at have stået i heden ved Guldhule, som den store sten ligger, men sidst er holdt østen ved Skinds bro, hvor stenene endnu ligger ved højen.« Ca. 1680 lå det »en halv musketskud østen for Skindesbro på Tostrup mark.« Tinghøjen ligger s.f. vejen fra broen til V. Tostrup, og n.f. denne vej ligger en galgehøj. Landsdommerne indstillede 1687, at tinghuset skulle sættes på heden ml. Ø. Bølle og Knudstrup. Tinghuset blev dog ikke bygget, og den meste tid blev tinget holdt i et hus i Ø. Bølle. 15/1 1774 blev der givet tilladelse til, at det måtte henlægges til Hobro.

Rinds hrd. var et selvstændigt len, som Predbjørn Podebusk havde i forlening fra 1497. Han døde 1541, og året efter blev det lagt under Hald len, fra 1660 Hald a., som 1789 blev forenet m. Skive. Da Viborg a. blev opret. 19/3 1794, blev det en del af dette.

Hrd. har altid hørt under Viborg stift. Indtil 1812 var det et provsti for sig, men blev da en del af det nyopret. Viborg a.s østre provsti. Herredsprovsten blev dog ved med at fungere, indtil han blev forflyttet 1828. Ved kgl. resol. af 23/2 1856 kom Rinds og Nørlyng hrdr. til at udgøre et særligt provsti.

Litt.: ValdJb. II. 33. Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1933–36. 195, 266. JySaml. I. 1866–67. 347. JySaml. 4. Rk. III. 1917–19. 385. Thorkild Gravlund. Herredsbogen. Jylland. 1930. 215 ff.