Skam herred

Sognene: Krogsbølle, Nørre Nærå, Bederslev, Uggerslev, Nørre Højrup, Skamby, Klinte, Grindløse.

Skam herred er det nordligste i amtet. Det har form af en trekant, hvis ene side (n.siden) dannes af Kattegat, mens de andre sider dannes henh. af Lunde hrd. og Skovby hrd. Mens grænsen til Lunde hrd. ikke følger naturlige skel, danner Kragelund Møllebæk og kanal grænse til Skovby hrd. Til hrd. hører Æbelø med flere holme i Kattegat.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Våbenskjold). 1584

1584

(Våbenskjold). 1610

1610

(Våbenskjold). 1648

1648

Herredets areal udgjorde 1951 12.453 ha, deraf var 10.388 ha landbrugsareal, 96 ha gartnerier og frugtplantager, 735 ha skove og plantager (inkl. småplantninger og læplantninger), 198 ha bebygget grund, 277 ha private haver, 304 ha gader, veje, jernbaner, hegn olgn., 121 ha byggegrunde, sportspladser, kirkegårde m.v., 131 ha tørvemoser, 146 ha heder, klitter, sumpe olgn. og 57 ha vandarealer. – Folketallet var 7/11 1950: 5738 indb. fordelt på 1555 husstande (1801: 3485, 1850: 4555, 1901: 5139, 1930: 6090). – Kreaturholdet var i juli 1954: 1174 heste, 11.258 stk. hornkvæg (heraf 5615 malkekøer), 23.418 svin og 86.630 høns.

I kirkelig henseende udgør Skam hrd. sa.m. Lunde og Skovby hrdr. eet provsti med 21 pastorater, hvortil også hører Næsbyhoved Broby so. af Odense hrd.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Skam hrd., i ValdJb. (*1231) kaldet Schammæheret, ansat til 15 mark, hørte fra 1660 til Odensegårds amt; se i øvrigt s. 39.

C. Lindberg Nielsen landsarkivar, cand. mag.

Litt.: Th. Gravlund. Herredsbogen. Sønderjylland og Øerne. 1930. 119–24. H. F. Rørdam. Efterretninger fra Skam Herred, KirkehistSaml. 4. R. V. 1897–99. 720–86. Vedel Simonsens håndskrevne saml. til Skam hrd.s historie (LAF).