Sønderlyng herred

Sognene: Tjele, Nørre Vinge, Ørum, Viskum, Vejrum, Vorning, Kvorning, Hammershøj, Nørbæk, Sønderbæk, Læsten, Øster Bjerregrav, Ålum, Tånum, Hornbæk.

Sønderlyng herred er det østligste i a. og omgives af Randers a. og Middelsomog Nørlyng herreder. Det strækker sig fra Tjele Langsø i n. til Nørreådalen i s. og fra Skalsådalens øvre og Gudenådalens nedre løb i ø. til Rødding og Tapdrup so. i v. Mere storformede landskaber veksler med stærkt kuperet terræn, delvis frembragt ved glacial og senglacial erosion, og der er en hel del skov og plantage, mens til gengæld næsten al hede er forsvundet. Mod v. dominerer sandmuldede jorder, men moræneler optræder mod sydøst.

Herredets areal var 1960: 23.841 ha, hvoraf 18.658 ha landbrugsareal og 489 ha vandareal. – Folketallet var 26/9 1960: 8780 indb. fordelt på 2546 husstande (1801: 3492, 1850: 4856, 1901: 6756, 1930: 8638, 1955: 8931). – Kreaturholdet var juli 1960: 1266 heste, 20.986 stk. hornkvæg, hvoraf 8406 malkekøer, 34.533 svin og 208.281 høns.

I kirkelig henseende udgør Sønderlyng hrd. sa. m. Middelsom hrd. ét provsti – Middelsom og Sønderlyng herreders provsti (under Viborg stift) med 14 pastorater.

Sønderlyng herred (* 1231 Lyungæheret syndræ) udgjorde opr. sa. m. Nørlyng hrd. ét herred, men delingen må være sket inden 1231. I Vammen so. findes både Tinghøj og Tingdal, og Lyng hrd.s midtpunkt har mul. været her. På denne måde bliver betegnelsen Nør- og Sønderlyng mere forståelig. I 1500t. hørte Tapdrup so. og den del af Rødding so., der ligger s.f. Tjele å, til Sønderlyng hrd. Ved åbent brev af 24/7 1686, jf. patent af 1//3 1688, blev Sønderlyng hrd. forenet med Middelsom hrd., Tånum og Ø. Velling birker. Reskr. af 5/9 1814 bestemte, at en del af Houlbjerg hrd., nemlig Vellev, Houlbjerg, Hvorslev, Gerning, Granslev og Skjød so., skulle forenes med Galten hrd., men ved først kommende vakance lægges under Sønderlyng-Middelsom hrd. Denne indtrådte 1815. Ved kgl. resol. af 15/10 1852 blev denne del af Houlbjerg hrd. lagt under Frijsenborg-Favrskov birk. Asmild so. kom ved reskr. af 5/9 1814 fra Fjends-Nørlyng hrd. til Middelsom-Sønderlyng hrd., og fra 1815 virkede herredsfogden i denne jurisdiktion som birkefoged i Fussingø og Skjern birker, som derefter, 1820, blev lagt under de to hrdr. 1919 blev jurisdiktionen en del af retskr. nr. 78, fra 1956 nr. 85, og politikreds nr. 57. Ved lov af 21/3 1956 blev Nørbæk, Sønderbæk, Læsten, Ø. Bjerregrav, Ålum, Hornbæk og Tånum so. overført til retskr. nr. 61 og til politikr. nr. 44, Randers kbst. m.v. Ved kgl. anordning af 2/8 1960 blev retskr. nr. 85 delt i to. Købstaden, landdistriktet og Asmild-Tapdrup kom. kom under Viborg byret, den øvr. del af retskredsen under Viborg herredsret.

Efter at nogle indbyggere i hrd. havde klaget over, at tinget lå dem til trængsel og til skade for deres ejendom, fik lensmanden på Dronningborg 30/11 1579 ordre til at flytte det ud på heden el. til et andet sted. Det blev henlagt til Årup mark ml. Revlingehøje (Kvorning so.), og 1583 blev denne flytning bekræftet af kongen. Omkr. 1680 blev det holdt »straks sønden Kvorning by«, vel ml. Kvorning og Årup ved Tinghøje. En gd. i Årup hedder endnu Tingdal, og på Hammershøj mark ligger Galgebakke. Sen. var tingstedet i Lee, men 27/9 1775 blev det flyttet til Randers, 10/2 1804 blev det henlagt til rådhuset i Viborg, 8/9 1815 blev det på ny flyttet til Lee, hvor der skulle lejes lokaler dertil. Allr. 9/2 1816 kom det dog atter til Viborg.

Indtil 1575 var Sønderlyng hrd. et særligt len sa. m. Middelsom hrd. Det blev da lagt til Dronningborg len, 1592–96 var det atter selvstændigt, hvorefter det på ny kom under Dronningborg, fra 1660 Dronningborg amt, som fra 1716 var forenet med Silkeborg og Mariager amter. 1794 blev det en del af det nyoprettede Viborg amt.

Sønderlyng hrd. lå fra gl. tid under Viborg stift. Det var indtil 1812 et provsti for sig, men blev da en del af Viborg amts østre provsti. Ved kgl. reskr. af 23/2 1856 blev dette delt, og hrd. kom da sa. m. Middelsom hrd. til at udgøre et provsti for sig.

Litt.: ValdJb. II. 45f. Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II 1936. 197, 272. Thorkild Gravlund. Herredsbogen. Jylland. 1930. 249 ff.