Købstad: Store Heddinge (se s. 47). Sognene: Store Heddinge landsogn, Højerup, Magleby Stevns, Holtug, Strøby, Varpelev, Hellested, Smerup, Lyderslev, Frøslev, Lille Heddinge, Havnelev.
Stevns herred omfatter halvøen Stevns og begrænses på landsiden af den markerede dalsænkning, hvori Stevns å og Tryggevælde å løber omtrent s.-n.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Herredets areal udgjorde 1951 (inkl. købstæder) 20.427 ha; deraf var 17.128 ha landbrugsareal, 115 ha gartnerier og frugtplantager, 1474 ha skove og plantager (inkl. småplantninger og læplantninger), 430 ha bebygget grund og gårdsplads, 545 ha private haver, 521 ha gader, veje, jernbaner, hegn olgn., 77 ha byggegrunde, sportspladser, kirkegårde m.v., 59 ha tørvemoser, 5 ha heder, klitter, sumpe olgn. og 73 ha vandarealer. – Folketallet var 7/11 1950 (inkl. købstaden) 13.394 indb. fordelt på 3961 husstande (1801: 6307, 1850: 10.136, 1901: 12.359, 1930: 14.272). – Kreaturholdet var i juli 1953 (inkl. købstaden) 2422 heste, 16.002 stk. hornkvæg (heraf 8472 malkekøer), 32.917 svin og 187.904 høns.
Stevns hrd. udgør sa.m. Fakse og Bjæverskov hrdr. eet provsti m. 25 pastorater.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Stevns hrd. kaldes i ValdJb. Sthethyumsheret og Stethemsheret; først i beg. af 1300t. forekommer formen Steffensheret, 1306 Stæuens hæret, o. 1330 Stæuenshæret, Steuinshæret, 1346 Stæfwenshæreth; endnu i 1500t. findes på fremmede søkort »Steden« brugt for Stevns). Herredet hørte i middelalderen til Sjællands Medelsyssel, en kort tid o. 1530 lå det under Kbh.s len, derefter kom det under Tryggevælde len, og fra 1660 hørte det til Tryggevælde amt, der 1750 forenedes med Vordingborg amt (se s. 36).
Gunnar Olsen landsarkivar, dr. phil.
Litt.: Beskr. over Stevns Hrd., forf. 1667 af Herredets Præster i Anl. af Præsident Resens Begæring. Suhms Saml. I. Hæfte 2, 118–29. S. Abildgaard. Beskr. over Stevens Klint og dens naturlige Mærkværdigheder. 1759. N. H. Weinwich. Hist. Efterretn. om Stevns Hrd. 1776. 2. Udg. 1798. Stevns i ældre og nyere Tid. 1862. ØstsjællAarb. VII. 1907. 117–28. Th. Gravlund. Herredsbogen. I. 1926. 41–49. AarbPræstø. 1923. 18–41; 1924. 3–48; 1931. 56–65. H. Ellekilde. Ellekongen i Stevns. DaStud. 1929. 10–39 (jf. sa. i Holte Julebog. 1933. 16–19). I. M. Boberg. Stevns Gravhøje i Sagnoverleveringen, smst. 1931. 1–31. Jf. i øvrigt Bjæverskov hrd. – Om Stevns klint se ovf. s. 5 og 16.