Vindinge herred

Købstad: Nyborg (se s. 597). Sognene: Nyborg landsogn, Avnslev, Bovense, Flødstrup, Ullerslev, Skellerup, Ellinge, Kullerup, Refs Vindinge, Vindinge, Frørup, Ørbæk, Ellested, Herrested, Søllinge, Hellerup, Sønder Højrup, Årslev.

Vindinge hrd. er det nordøstligste i amtet. Det strækker sig fra Kavslunde å i n. til Kongshøj å i s. og fra Store Bælt i ø. til Årslev og Sdr. Højrup i v. Nv.grænsen mod Odense amt følger strækningsvis Hellerup, Villumstrup og Kavslunde åer.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Våbenskjold). 1584

1584

Herredets areal udgjorde 1951 (inkl. Nyborg kbst.) 27.110 ha, deraf 21.836 ha landbrugsareal, 377 ha gartnerier og frugtplantager, 1878 ha skove og plantager (inkl. små- og læplantninger), 551 ha bebygget grund og gårdsplads, 750 ha private haver, 1072 ha gader, veje, jernbaner, hegn olgn., 77 ha byggegrunde, sportspladser, kirkegårde m.v., 282 ha tørvemoser, 135 ha heder, klitter, sumpe olgn., 152 ha vandarealer. – Folketallet var 7/11 1950: 27.250 indb. fordelt på 8150 husstande. (1801: 10.085, 1850: 15.042, 1901: 22.116, 1930: 25.992). – Kreaturholdet var i juli 1954: 3080 heste, 25.230 stk. hornkvæg (heraf 13.163 malkekøer), 38.645 svin, 266.168 høns.

I kirkelig henseende udgør Vindinge hrd. sa.m. Gudme hrd. eet provsti med 20 pastorater.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Vindinge hrd., i ValdJb. (*1231) kaldet Vvinnyngheret, 1363 Winninggehæræth, hørte fra 1660 til Nyborg amt; se i øvrigt s. 550. I retslig henseende sammenlagdes det 22/12 1686 med Bjerge og Åsum hrdr., med tingsted i Langeskov, der 1783 flyttedes til Røjrup. 20/9 1816 blev det et særligt retsbetjentembede med tingsted i Nyborg.

C. Lindberg Nielsen landsarkivar, cand. mag.

Litt.: H. Fr. Rørdam. Uddrag af V. Hrd.s Provstebog fra 1572 i Saml. til Fyens Hist. IX. 1884. 172–204. T. Løgstrup. V. Hrd.s Præste-Enkers Kasse i KirkehistSaml. 5. Rk. VI. 1911–13. 578–85. F. Crone. Uddrag af en gl. gejstlig Skifteprotokol i PersonalhistT. 2. Rk. IV. 1889. 211–22. Th. Gravlund. Herredsbogen. Sønderjylland og Øerne. 1930. 133–40.