Landbrugsstationen Uperniviarssuk (betyder den sølle forårsfangstplads) ligger 15 km nø. f. Julianehåb yderst på en halvø i Qaqortoq Fjord. (Se i øvrigt artiklerne Fåreavl og landbrug side 205 og Skovbrug side 213).
Indbyggertallet på stationen pr. 31/12 1968: 17, deraf 4 f. uden for G. (1965: 13, 1960: 18, 1955: 6). 1965 var der 2 husstande.
Stationen har elværk og radioteleforb. m. Julianehåb. Der er kajanlæg, og til stationen hører motorbåden M/B »Walsøe« på 12 brt. og motorbåden M/B »Cora« på 2,9 brt. Endv. findes 2 transportpontoner til brug ved transport af landbrugsmaskiner.
Pie Barfod økonomisk-statistisk konsulent, cand. polit.