Det sydøstl. G. er overordentlig rigt på forladte bopladser, og dette er ikke mærkeligt, når man kender denne befolknings omflyttende levevis. Dette gælder ikke alene det egl. Angmagssalik distrikt, området ml. Ikertivaq (Ikerssuaq) Fjorden i s. og K. J. V. Steenstrup Bræ (der også kaldes Ikertivaq (Ikerssuaq)) i n., men også området s. derfor, ned til Lindenow Fjord; i noget mindre grad området n. derfor, op til den store fjord Kangerdlugssuaq. I alt kendes i hele dette område 248 pladser m. ruiner af vinterhuse; heraf ligger 120 i det egl. Angmagssalik distrikt, 117 på den lange sø.kyst og 11 på strækningen til og med Kangerdlugssuaq.
Angmagssalik området. I dette område kendes der husruiner af ældste type (Inugsuk-kultur) fra 19 pladser, store fælleshuse af 1700t.s type fra 44 pladser, mindre huse af lignende type fra 50 pladser og helt nye hustomter (1900t.) fra 58 pladser. Îgssalik (Inigssalik) området længst mod s. er lidet undersøgt. Der skal være husruiner på 14 steder, således to på den endnu beboede plads Isortoq. Igssalik (Inigssalik) blev nedlagt 1960, Sujunerajik 1924 og Tovqussâq 1915.
Fjorden Sermilik har 26 ruinpladser. Interessantest er Sûkerte (Sûkersit) m. 9 ruiner, hvoraf de 6 hører til ældste type, to er store fælleshuse og et et mindre hus fra 1700t. Alle husene og 6 grave er undersøgt. Det gav et ret rigt fund, navnlig af Inugsuk-kultur fra de ældste huse. Sivinganeq (Savanganeq) har 6 ruiner, hvoraf 3 af ældste type, et af hver af de yngre; stedet var beboet 1910. 5 huse og en grav undersøgt. Ivnartivaq og Ivnartalik har hver 4 ruiner, hvoraf en synes at være af ældste type; (Tunugteq?) Tunerteq har 3 og Agtereq (beboet ca. 1890) 2 ruiner, hvoraf en antagelig af ældste type. 4 ruiner, alle 1700t.s type, har Nunârtik s. 629 (Nunârssuk), 3 ruiner Savanganârtik (beboet 1920), Igtitalik (beboet 1928) og Sagtertivaq. Ukîvajik og Paornakajît var beboet endnu 1931.
Imellem fjordene Sermilik og Angmagssalik er der 6 ruinpladser; heraf har selve Angmagssalik og Igtumît (Igdlumiut), næsset s. f. havnen, dog kun helt nye tomter. Amitsivartik, der var beboet 1894, har to ældre ruiner (1700t.?).
Kap Dan øerne har 16 ruinpladser. Tivtingaleq (Sivsingaleq) har 6 ruiner, hvoraf en hører til ældste type og 3 er store fælleshuse. 5 ruiner er udgravet, men gav sparsomme fund. Sûnâjik (Sujunerajik), beboet 1931, har to og Nôrtît (Nôrsît), beboet 1927, formentlig et hus af ældste type. Ellers er det kun ruiner fra 1700t. og sen., vi finder her, og kun ved Pûlortuloq, beboet 1922, og Akernínarajik er der 3 ruiner.
Angmagssalik Fjord har 33 ruinpladser. Interessantest er Portusôq m. 5 ruiner, hvoraf 4 er udgravet m. magert resultat, og det nærliggende Mitigteq (Misugteq) m. 8 ruiner, hvoraf to er store fælleshuse og 5 mindre, firkantede huse, alle af 1700t.s type, medens et er nyere (beboet 1917), 5 huse og et stort møddingareal udgravedes og gav gode fund. En tredie større plads er Kangârtik m. 7 ruiner, hvoraf to af ældste type, et fælleshus og et mindre; stedet var beboet 1907. Her udgravedes 4 huse, 4 grave og et større møddingareal m. ret godt udbytte.
3 andre pladser har hver 3 ruiner, hvoraf en synes at være af ældste type: Umivik (beboet til 1924), Ingmikêrteq (beboet til 1925) og udstedet Kûngmît (Kûngmiut). Ellers er det kun ruiner fra 1700t. og sen., vi finder: Nôrajik og Qínajivit, beboet henh. 1925 og 1915, m. hver 4 ruiner, hvoraf de 2 er af store fælleshuse, Upernivik og Tasîlârtik (Tasîsârtik) kangigteq (vestgrønl. Tasiussârssuk kangigdleq) (beboet 1897) m. hver 3 huse.
Imellem Angmagssalik Fjorden og Sermiligâq er der 5 ruinpladser og i Sermiligâq Fjorden 11. Blandt de sidste er der flere af betydelig interesse: Upernivik har 6 og Isigtît (Isigsît) 5 ruiner, begge af ældste type; Nunakitsit og Avátît (Aváteq) har begge 3 ruiner, hvoraf 1 hvert sted også er af ældste type. Ved den nuv. boplads Sermiligâq (Utorqarmiut) er der 4 ruiner, hvoraf 2 udgravede, husene er af 1700t.s type, men i bundlaget af et af dem fandtes mange stensager, der viser, at stedet har været beboet af både Sarqaq- og Dorset-folk.
I området ml. Sermiligâq og K. J. V. Steenstrup Bræ er der fundet 10 ruinpladser. På Storøens nv.side er der 7 ruiner, hvoraf de to er store fælleshuse. Både på Depotøens sv.spids og på Nordfjords ø.side er der 4 ruiner, på Eskimoøens nø.side, Nordfjords v.side og ved Sarqarmiut hvert sted 3 ruiner.
Litt.: G. Amdrup. The former Eskimo settlements on the East coast of Greenland, Medd. om Grønl. 28. 1909. 296-301. Therkel Mathiassen. Prehistory of the Angmagssalik Eskimos, smst. 92. 4. 1933.
Sydøstkysten. Kysten ml. Ikertivaq (Ikerssuaq) og Lindenow Fjord. Der kendes som nævnt ovf. 117 ruinpladser på denne ellers øde kyst. På 23 pladser synes der at være ruiner af ældste type, 31 store fælleshuse og 34 mindre huse af 1700t.s type, medens der også på 34 pladser er nyere husruiner.
På n.siden af Lindenow Fjord er der 5 ruinpladser, hvoraf den største er Narssaq m. 11 ruiner, hvoraf 3 er af ældste type og 4 store fælleshuse; stedet var beboet 1925 som sommerbeboelse. En udgravning af nogle af husene gav kun ringe udbytte.
Iluileq området har 9 ruinpladser. Iluileq, beboet 1899, har 5 ruiner, Ingerdlârsiutit, Iluigdlup Qeqertâ og en fjord nv. f. Kûtseq hver 3 ruiner. Der kendes ingen ruiner af ældste type. Avarqat området har 8 ruinpladser. I Avarqat Sydfjord ligger en plads m. 8 ruiner, hvoraf 5 af ældste type. 5 er udgravet, men gav få fund. Desuden er der her 7 grave. Syenitnæsset har 7 og Kangerdluluk 6 ruiner; begge steder er der en ruin, der synes at høre til ældste type. På en lille ø s. f. mundingen af Qajartalik er der 4 1700t.s ruiner, ved Tâterât og Avarqat (beboet 1899) hver 3. Dernæst nævner Graah, at der på Igutsait Fjords s.side er 16 ruiner.
Anoritôq-området har 9 pladser m. ruiner af vinterhuse. Sermitsiarmiut har 11 ruiner, hvoraf de 7 af ældste type og de 4 af 1700t.s typer. Ved Anoritûp Qeqertâ, der har 4 ruiner, og Qutdlît m. 2 ruiner er der hvert sted et hus af ældste type. Anoritôq, beboet 1896, har 4 ruiner og Qutsigsormiut 3 ruiner, hovedsagelig af 1700t.s typer.
Tingmiarmiut området har 20 ruinpladser. Selve Tingmiarmiut, der var beboet endnu 1928, har 7 ruiner, hvoraf en af ældste type og 5 mindre huse af 1700t.s type. Desuden er her 9 grave og en nãngissat. 5 huse er udgravede.
En anden interessant plads, der af Knud Rasmussen blev kaldt Itsarnisarmiut, har 6 huse af ældste type og et stort fælleshus; 2 af de gl. huse er udgravet, men gav næsten intet; alt organisk s. 630 stof var forlængst opløst i ruinerne. Ved Qeqertarmiut er der 3 ruiner fra 1700t., ved Igdlorssuartalik to ruiner, hvoraf en fra ældste type, og 6 grave.
Fra Ûmánaq området kendes 8 ruinpladser. Større er kun Qutsigsormiut m. 2 ruiner af ældste type(?) og 4 fra 1700t.
Akornínarmiut området har 10 ruinpladser. Der synes ikke her at være ruiner af ældste type; men et meget mærkeligt kompleks findes på et sted, der kaldes Ruinnæsset. Her ligger m. fælles endevæg, men noget forskudt i forhold til hinanden, to store fælleshuse, men det ene af dem er gjort mindre ved opførelse af to tværvægge. Det mærkeligste er dog, at der op ad det ene hus’ bagvæg ligger to andre, mindre huse, m. husgangene vendende den modsatte vej, bort fra havet. Hele dette mærkelige kompleks kunne støtte den tanke, at det drejer sig om en nordboruin, som eskimoerne sen. havde taget i brug. Udgravningen tydede dog ikke derpå; komplekset indeholdt kun eskimoiske sager fra 1700t., og det sa. gjorde de to andre huse af sa. type, men mindre, og de 6 undersøgte af de 32 grave, der findes i terrænet deromkring.
Af andre pladser i dette område skal nævnes: Qeqertarmiut, m. 2 ruiner af ældste type og to af 1700t.s type, Tiniteqilâq, beboet 1926, m. 5 ruiner, hvoraf 3 af store fælleshuse, Nûgârpik (Nûgârbik), beboet 1885 og ca. 1900, m. 3 ruiner, og Inugssuarmiut, hvor 1896 22 mennesker døde af sult.
I Dronning Marie Dal i bunden af Skjoldungefjorden er der en plads m. mange teltringe; her så Graah 30 telte m. 200-250 eskimoer, der fiskede laks og holdt trommedanse.
Igtilivartivit (Igdluluarssuit) området har 16 ruinpladser. Størst er Qeqertaq m. 12 ruiner, hvoraf 9 af ældste type. Imertît har to ruiner, hvoraf 4 af ældste type og 3 fra 1700t., Qimitâ 11, hvoraf 4 af ældste type og 4 store fælleshuse, og Siorartussoq 4, hvoraf et af ældste type. 4 andre pladser har hver 2 huse, hvoraf et af ældste type. Af pladser m. kun nyere huse har Orqua, beboet 1885, 8 huse, Kangíterajik (Kangigdlerajik) 4 og Kitdlerajik 3 ruiner.
Umîvik området har 15 ruinpladser; der er her ikke konstateret huse af ældste type, og kun Patsâje (Patsâjuk), beboet 1931, Ulermît (Utermiut) og Iliartivit (Iliarssuit), beboet ca. 1875, har hver 3 ruiner.
Fra Pikîtse (Pikiutdleq) området kendes 17 ruinpladser. Her vides kun Pikîtsêtâ (Pikiutdliutâ), beboet 1932, at have 3 ruiner.
Litt.: Therkel Mathiassen. The former Eskimo Settlements on Frederik VI’s Coast, Medd. om Grønl. 109. 2. 1936.
Kangerdlugssuaq området. Dette falder i to dele, adskilt ved en ubeboet strækning. Fra det sydl. område n. f. K. J. V. Steenstrup Bræ, kendes 4 ruinpladser. Den største af disse er Nûgâlik m. 4 husruiner og 6 grave. Her fandt Amdrup 1899 et 8 m langt fælleshus, hvis beboere, 30-40 mennesker, øjensynlig ret pludselig var døde (forgiftning?), efterladende alle deres sager i urørt stand. Øjensynlig var dette den gruppe mennesker, som Holm havde hørt var draget n.på fra Angmagssalik 1882, men som man ikke havde hørt fra siden (Amdrup i Medd. om Grønl. 27. 1902. 93-95). På Kap Warmings s.spids er der et 11 m langt fælleshus, og på en ø ml. denne og Langøen er der en plads m. 3 huse.
I mundingen af den store fjord Kangerdlugssuaq og på begge sider heraf kendes 7 ruinpladser. På Nordre Aputitêq er der 3 ruiner, der har været beboet af angmagssalikere så sent som ca. 1850. Ved Kangerdlugssuaq har hovedbebyggelsen været på Skærgårdshalvøen, dels på spidsen, dels inde i bugten bag halvøen. Førstn. sted er der 7 ruiner, hvoraf de 3 er af større fælleshuse, 4 af små firkantede huse, det andet sted er der to ruiner, den ene stor, men formindsket ved tværvægge, den anden lille, firkantet; herfra stammer et overordentlig rigt fund fra en kvindegrav. Andre ruinpladser ligger i Mikis Fjord, m. 5 ruiner, hvoraf de 4 er små, firkantede, den 5. mul. et af de gamle, små, runde, og i J. C. Jacobsen Fjord m. 5 ruiner, hvoraf et er stort, de 4 små, firkantede.
Fundene her fra Kangerdlugssuaq området tyder på, at indvandringen hertil er sket s.fra, endnu medens Inugsuk-kulturen herskede i Angmagssalik området, men at der i løbet af 1700t. har været nogen kontakt, hvorved det store fælleshus er kommet til Kangerdlugssuaq. Befolkningen her har i øvrigt levet isoleret, er formindsket (skillevæggen i husene) og til sidst uddød, mul. først i 1800t.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Litt.: G. Amdrup. The former Eskimo Settlements on the East Coast of Greenland between Scoresby Sound and the Angmagssalik District, Medd. om Grønl. 28. 1909. 296-311. W. Thalbitzer. Ethnological description of the Amdrup Collection from East Greenland, smst. 388-425. Therkel Mathiassen. Eskimo Finds from the Kangerdlugssuaq Region, smst. 104. 9. 1934. Magnus Degerbøl. The former Eskimo Habitation in the Kangerdlugssuaq District, East Greenland, smst. 104. 10. 1936. Helge Larsen. Archaeological Investigations in Knud Rasmussen’s Land, smst. 119. 8. 1938.