Der kendes i kom. 31 nu forladte bopladser. Af disse har de to, Eqe og Nordre Huse (grønl. Avangnardlît, betyder de nordligste), været beboet helt frem til 1950’erne. En plads viser spor af Sarqaq-kultur, to af Dorset og to har formentlig spor fra Inugsuk-kulturen. 7 har store fælleshuse, 15 vides at have været beboet efter kolonisationen, men var forladt 1915. Arkæol. set er området lidet undersøgt.
Eqe (betyder mundvig), ved mundingen af Jakobshavn Isfjord, er nu ubeboet og viser sig som én enorm mødding, hvorfra der stikker ben og hvalbarder frem. Den indeholder sikkert meget gl. lag. 1793 var der ét beboet hus m. 13 mennesker; 1811 levede 40 personer her; 1933 var der 6 beboede huse. Der er fundet en del Dorset-sager og også et par fra Sarqaq-kulturen.
Qajâ, længere inde i Isfjorden, besøgtes af Nordenskiöld, der beskriver den som en stor, gl. boplads m. mange ruiner og tykke møddinglag.
Igdlorssuatsiait, lidt s. f. Christianshåb, har en firsidet, delvis bortskyllet ruin, men desuden 3 ildskørnede stenlægninger m. Sarqaq- og Dorset-stensager.
Tugssâq v. f. Akugdlît har 7 ruiner, hvoraf de to kan være af Inugsuk-type; de andre er lange fælleshuse; stedet var beboet 1777-83.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Litt.: A. E. Nordenskiöld. Redogörelse för en expedition till Grönland år 1870, Kungl. Vetensk.-Akad. Förh. 1870. 1871. 1022 ff. Grønland 1921 I. 117. Therkel Mathiassen i Medd. om Grønl. 93. 2. 13–14 og 19. Helge Larsen og Jørgen Meldgård smst. 161. 2. 32–34.